De muslimske lande befinder sig på bunden af listen, når det drejer sig om uddannelse og udvikling i verden. Mange mennesker har forsøgt at give Vesten skylden for denne muslimske tilbageståenhed. Det er imidlertid ikke et eksternt, men et internt problem. Der er andre lande i verden, der er fattigere end de fleste muslimske lande; men når det kommer til uddannelse, er de langt forud for ALLE muslimske lande. Indien er ét eksempel herpå. Indien har ligesom Pakistan været underlagt kolonistyre og er ét af verdens fattigste lande. Deres uddannelsessystem er imidlertid bedre end noget muslimsk lands. De producerer flere videnskabsfolk og forskere i verdensklasse end ALLE muslimske lande tilsammen. På ETHVERT større universitet i verden finder man indiske professorer på fakulteterne.
      Hvad er deres hemmelighed? Dette spørgsmål har jeg haft i tankerne i flere år og har undersøgt sagen. Jeg har bemærket nogle HOLDNINGsmæssige forskelle, men ingen større INDHOLDsmæssige forskelle i, hvad der undervises i på deres universiteter sammenlignet med muslimske universiteter.
      Hovedforskellen er, at det indiske undervisningssystem fremmer lysten til at sætte SPØRGSMÅLSTEGN ved de gamle mestres teorier - hvorimod de muslimske landes undervisningssystemer HINDRER, at der stilles NYE spørgsmål og opfordrer til at FØLGE fortidens mestre. Denne holdning er ikke begrænset til universiteterne, men er også fremherskende på andre sociale områder, inkl. det religiøse.
      At stille spørgsmål til sig selv og andre er det FØRSTE og ALLERVIGTIGSTE aspekt af intellektuel og åndelig vækst. En persons eller nations vækst er afhængig af graden af selvkritik. Dette aspekt er fuldstændig fraværende i de seneste tiders muslimske tænkning. Mange muslimer bliver endog chokerede og vrede, blot man foreslår selvkritisk tænkning. De har det godt med at give ANDRE skylden for deres egne utilstrækkeligheder.

Problemet er ikke nyt. Det opstod for længe siden ved Profetens barnebarn Hussains død. Hans liv og død er begravet under mytologiske fortællinger skabt af både sunni- og shiamuslimer. Nej, hans død var ikke et forudbestemt mirakel. Ej heller var han ude efter tronen. Han kæmpede imod INTELLEKTUELT SLAVERI. Han vidste, at monarkiet (kalifatet) betyder døden for frie tænkere, og derved en langsom død for muslimerne. Da de ENESTE, der drager nytte af et MONARKI, er folk, der ikke kan tænke frit, og som ikke udfordrer autoriteterne, vil alle frie tænkere med tiden enten gå i eksil eller dø.
      Opfordringen til fri tænkning var så stærk i Koranen, at konsekvensen af Imam Hussains nederlag  (det største nederlag, som Islam nogensinde har lidt hvad angår den mere langsigtede effekt), ikke blev åbenbar lige med det samme. Nu, 1400 år efter,  er det tydeligt, at det muslimske intellekt halter langt bagefter resten af verden, og at tænkerne er få. Kun de er synlige, der følger autoriteterne og ikke udfordrer dem (både på et akademisk såvel som på et åndeligt plan).

Vi bør se på historien og lære af den. Det har altid været meget vigtigt at være i stand til at se på tidligere ideer og sætte spørgsmålstegn ved dem. Hvis disse ideer/teorier var SANDE, ville spørgsmål ikke ændre noget som helst, idet sandheden kan tåle et hvilket som helst spørgsmål. Galileo fandt sandheden, fordi han UDFORDREDE autoriteternes ideer. Newton var en anden stor videnskabsmand; men Einstein satte spørgsmålstegn ved Newtons ideer og fremsatte nye ideer, der - om end ikke fuldstændig sande - dog lå klart nærmere sandheden end Newtons ideer.

Alle profeter har udfordret autoriteterne. Koranen er fuld af sådanne eksempler. Her er det Abraham:

Da natten omsluttede ham, så han en stjerne. Han sagde: "Dette er min Herre!" Men da den gik ned, sagde han: "Jeg elsker ikke dem, der går ned!" Da han så månen stå op i al sin herlighed, sagde han: "Dette er min Herre!" Men da månen gik ned, sagde han: "Medmindre Herren vejleder mig, vil jeg være blandt de vildfarne." Da han så solen stå op i al sin herlighed, sagde han: "Dette er min Herre! Det er den største af alle." Men da solen gik ned, sagde han: "Oh mit folk! Jeg vil visselig ikke begå den synd at dyrke afguder." Jeg vender mig fast og oprigtigt mod Ham, der skabte himlene og jorden, og jeg vil aldrig være af afgudsdyrkerne. (6:76-79)

Et yderst vigtigt eksempel, der kaster lys over flere ting:

1. Af Abrahams fordomsfrie udspørgen ser vi, at han var villig til at tage den tro, som landets 'religiøse autoriteter' stod for, under overvejelse.

2. Han søgte UDELUKKENDE Allahs vejledning.

3. Siden det, hans folk troede på, ikke var sandheden, kunne det ikke stå imod hans spørgsmål. Og således var han i stand til - ved Allahs hjælp - at finde frem til sandheden.

Hvad tror muslimer på? Er det sandheden? Hvis det er sandheden, vil det kunne bestå enhver prøve og stå imod ethvert spørgsmål. Hvis man frygter spørgsmål, betyder det, at man ikke har sandheden, og at det er på tide at re-eksaminere sin tro. Siden Koranen er sandheden, har Allah åbent OPFORDRET ALLE mennesker til at reflektere over og sætte spørgsmålstegn ved dens indhold. Derudover fraråder Allah al blind efterfølgelse af autoriteter.

Her forklares et af hensigterne med Koranen, idet menneskene opfordres til at bruge Allahs gave 'aql' - intellektet:

Vi har nedsendt den som en arabisk Koran, for at I må få indsigt og viden (om ting, I førhen var uvidende om). (12:2)

Her opfordres vi atter til at reflektere over og udspørge Koranen. Allah opfordrer menneskene til at se på Hans bog og stille deres spørgsmål. Man vil INGEN uoverensstemmelser kunne finde i denne bog, idet den indeholder sandheden, og sandheden IKKE er bange for at blive udfordret:

Hvad! Vil de da ikke reflektere over Koranen? Havde den været fra en anden end Gud, ville de have fundet mange uoverensstemmelser i den. (4:82)

Bemærk igen, at Koranen ikke beder menneskene følge den blindt; men at den opfordrer til, at man bruger sin FORSTAND .- 'aql':

Vi har gjort Koranen let at forstå og huske. Er der nogen, der vil tage sig den til hjerte (el. lade sig formane)? (54:17)

I det følgende er der tale om mennesker, der UDEN at stille spørgsmål og UDEN at bruge deres intellekt følger andre AUTORITETER, nemlig  MENNESKER:

Og de vil sige: "Herre! Vi adlød vore ledere og store mænd, og de ledte os bort fra vejen. (33:67)

Og her er, hvad Allah siger om mennesker, der følger autoriteter i stedet for at bruge deres fornuft og stille spørgsmål:

Eller tror du, at de fleste af dem lytter og bruger deres sunde fornuft? De er blot som kvæg (der sløvt følger hyrden). Nej! De har fjernet sig endnu længere fra vejen. (25:44)

Uheldigvis er det at stille spørgsmål og afprøve sandheden en saga blot  i den muslimske verden. Selv, når muslimer debatterer trosspørgsmål, citerer de 'autoriteter' oftere end Koranen. Man hører: "Shaikh xy siger dette", og "Hadîth xx siger hint". Sjældent hører man "Koranen siger således. Lad os reflektere over det i ydmyghed."