SELVRANSAGELSE  UDVIKLER

Af Farid Esack

"Og I reflekterer ikke inden i jer selv."

Brødre og søstre! I dag vil jeg tale til jer om en gruppe mennesker, der ikke værdsættes synderligt i vort samfund - de intellektuelle. Der er mennesker i vort samfund, der tager Islam alvorligt - alvorligt nok til at rejse spørgsmål og forsøge at forstå.

Koranen taler om honning som medicin for alle sygdomme. En gang klagede én af Profetens fæller over mavesmerter, og Profeten rådede ham til at spise honning. Smerterne forsvandt ikke i ugens løb, og Profeten rådede manden til at spise mere honning - men smerterne fortsatte. En anden af Profetens fæller spurgte: "Hvorledes går det med dine smerter?" Manden svarede, at han stadig var plaget af mavesmerter. Profetens fælle sagde: "Allah har talt sandt, men din mave har løjet."
      Det er en noget simpel tilgang til spørgsmålet, idet mavesmerterne virkelig er virkelige. Hvis man tager Koranen alvorligt, må man tro på, at honning har helbredende virkning. Man må også tage sin mave alvorligt. Man må få en forståelse af dette koranvers, der vil gøre det muligt at leve med sit engagement i Koranen og samtidig med den virkelighed, som mavesmerterne er.

Der er mange mennesker i vort land, der er bevidst om mange sociale problemer: racisme, fattigdom, økologi, kvinder, der misbruges af deres mænd, børn, der misbruges seksuelt og al den tavshed, der omgærder det, den vedvarende  marginalisering af kvinden i samfundet, etc. Dette er virkelige problemer i vort samfund. Man kan leve med mavesmerter en rum tid, men mange mennesker dør på grund af de nævnte sociale problemer.
       I forsøget på at beskæftige sig med disse problemer, leder menneskene efter svar, og de svar, de fremfører, når de tager Koranen og deres forhold til Allah alvorligt, er ikke de sædvanlige svar - de svar, der sædvanligvis udspringer af den religiøse uddannelse, man modtager i indisk/pakistanske institutioner. Sådanne svar føres i vore dage ud i livet af talibanerne i Afghanistan. Mange lærde er pinligt berørte, når de ser disse svar omsat i praksis. Det skaber konflikt mellem vort engagement i Islam og vor teologiske arv og virkeliggørelsen af disse 'sædvanlige' svar. Hvorfor haster vi ikke til Afghanistan og støtter talibanernes revolution, hvis vi tror på disse svar? Hvis vi tager Islam alvorligt, må vi reflektere over dette spørgsmål og løse denne modsætning. Enten ved at gen-overveje vor arv eller tilslutte os, hvad talibanerne fører ud i livet. Man kan ikke leve med begge ... man må bygge bro over kløften.

VI ER BANGE.

Kritiske stemmer bliver ondskabsfulde, fordi vi er bange. Vor ondskabsfuldhed over for disse mennesker og vor holdning til kritisk tænkning er mere et udtryk for vor egen svaghed i troen og vor egen usikkerhed.
      Ofte, når mænd går i panik over kvinder og kvinders rettigheder, er det et udtryk for vor egen usikkerhed over vor egen maskulinitet og vor egen falske tro på, at vor egen sikkerhed kun kan købes på bekostning af andres. Hvorfor føler vi, at denne tro er så sårbar over for kritisk tænkning, at den vil smuldre, hvis der stilles kritiske spørgsmål? Islam er den tro, som Allah har etableret, og som har eksisteret lige siden det første menneske. Hvorfor føler vi, at den ikke kan rumme kritisk granskning? Det er den tro, der udgår fra en Herre, der taler om "et folk, der reflekterer, for at I må huske og forstå." Vi besvarer udfordrende tanker og ideer med fatwa'er imod mennesker, der sommetider endog må dø for deres ideer.
      Vi læser Koranen og prøver at forstå, hvad det er, Allah ønsker af os, specielt når det gælder om at skabe en sikker verden uden hungersnød, og hvor hele menneskeheden er hellig. Allah siger: "Jeg har ophøjet og udmærket menneskeheden." Allah blæste af Sin ånd i menneskeheden, så at hver eneste af os er et helligt menneske I Hans øjne. Når vi prøver at finde svar i Koranen, må disse svar opretholde hvert eneste menneskes hellighed og modarbejde hvad som helst, der krænker mennesket.
      Vi må reflektere og argumentere for at opfylde Allahs ønske - så vil Han "udgyde Sin nåde over dem, der er blevet undertrykt på jorden og gøre dem til ledere og arvinger" (28:5). Etableringen af de marginaliserede følges op af et andet løfte, for Allah vil "give dem magt i landet og vise Farao og Amon (Faraos fortrolige) at de gjorde ret i at frygte dem" (28:6).
      Det nye Sydafrika har endnu ikke set dagens lys, vi har blot fået frihed til at kæmpe for et virkelig nyt Sydafrika. Fattigdom er fortsat en realitet i vort land. Mange kvinder er stadig lænket til deres køkken. Mange, mange kvinder støder stadig panden imod et glasloft på deres arbejdsplads, hvor de ikke kan blive forfremmet ud over et vist niveau. Mange, mange børn lider stadig i stilhed over at blive seksuelt misbrugt i deres hjem, af almindelige, respektable mennesker. Mange, mange af os spiller tusinder af rands bort i kasinoer.
      Vi er nødt til at påskønne refleksion og påskønne dem i vore egne rækker, der er kritiske og spørgelystne. Vi har ingen grund til at være bange for spørgsmål. Når vi ser os selv gå i panik, når nye spørgsmål, tanker og ideer bliver bragt på bane, må vi stoppe op og spørge os selv: "Hvad fortæller min reaktion om mig selv? Hvorledes kan vi uddybe vor egen tro igennem kritisk tænkning?" Men samtidig må vi huske på, at kritisk tænkning blot for kritikkens skyld ingen vegne fører hen. Vi burde engagere os for at skabe en verden, hvori alle mennesker - uanset deres tro, køn, seksualitet og race respekteres for, hvad de virkelig er. En sådan verden vil være i Allahs  ånd. Når en sådan stat ikke eksisterer, er det fordi vi, der burde bringe "barmhjertighed til menneskeheden", ikke lever op til vore forpligtelser og ansvar.
      Og derfor, brødre og søstre: Når vi står frem, når vi taler, forsvarer eller argumenterer, er det ikke for at blive set sammen med fremtrædende personligheder, ej heller for at beskytte vor ejendom og formue, vor klasse eller vore kulturer. Vi står frem udelukkende for Allah: "Oh I troende! Vær vidner for Gud, selv om det går jer imod."

FRA: ISLAMIC FUTURE vol. 13, no. 75.   

FARID ESACK var op igennem 80'erne én af de mest fremtrædende muslimske talsmænd imod apartheid-styret i sit hjemland, Sydafrika. Han er forfatter til bl.a. Qur'an, Liberation & Pluralism. An Islamic Perspective of Interreligious solidarity against Oppression. Oneworld, Oxford1997.