Samfund:
KULTURNAT
I MOSKÉEN
14. oktober 2005 + 13. oktober 2006
af
Aminah Tønnsen
Mit årelange samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste på
Frederiksberg har resulteret i bidrag til to undervisningsprojekter:
”Fra Ur til Nørrebro” - om Abraham i Bibelen og i Koranen (1999) samt
”Fordomme - eller gensidig forståelse?” (2003).
Projekterne har bl.a. omfattet besøg i en kirke og i en
moské. Jeg har haft den fornøjelse at stå for en række moskébesøg,
hvor det var min opgave at fortælle eleverne om moskéens funktion,
fredagsbønnen, fasten og pilgrimsfærdens forbindelse til den koranske
fortælling om Abraham – og så ellers besvare elevernes mange spørgsmål
om islam og islamisk levevis.
Til disse besøg valgte jeg den albanske moské på
Vodroffsvej på Frederiksberg, hvor jeg lige fra første færd er blevet
godt modtaget af både imam Abdel Rahim Kurtish og moskéens brugere.
Omgangstonen på stedet bærer tydeligt præg af, at der er tale om en
europæisk menighed, hvilket helt klart har medvirket til, at samarbejdet
har udviklet sig så positivt, som det har.
Da jeg for et års tid siden foreslog imamen at åbne moskéen
for besøgende på den kommende kulturnat, var han straks med på idéen -
hvis blot jeg ville sørge for tilmelding og sammensætte et passende
program.
Som sagt så gjort: Arrangementet blev tilmeldt
kulturnatten 2005. Programmet omfattede rundvisning i moskéen, hvor
undertegnede og imamen skulle fortælle om moskéens funktion og om
islamiske ritualer. Der blev også planlagt lysbilledforedrag og
koranrecitation. Kulturnatten ville falde midt i den muslimske
fastemåned, ramadanen, så der skulle også være tid til den specielle
tarawih-bøn, der traditionelt har stor søgning, og som varer mindst en
halv time.
Det hele har fra første færd været lidt af en satsning,
for Vodroffsvej ligger ret afsides i forhold til de andre
kulturnat-arrangementer, men: hvo intet vover intet vinder.
Kulturnatten oprandt, og da jeg cyklede mod moskéen ved
17-tiden, blev jeg enig med mig selv om, at hvis blot der kom en håndfuld
mennesker ud over de nære venner og naboer, jeg havde inviteret, ville
jeg betragte arrangementet som en succes.
Imamen og moskéens bestyrelse havde sat dadler og
sodavand frem til de besøgende ved indgangen, og der var bestilt mad, så
moskéens faste brugere og de første gæster kunne bryde fasten med det
traditionelle iftar-måltid ved solnedgang kl. 18.15.
Åbningstiden var annonceret til kl. 18.30 - 22.00.
Maden var sat frem, og vi sad og småsnakkede; men inden vi overhovedet
fik brudt fasten, stod de første 10-15 besøgende i rummet, ivrige efter at høre
om moskéen og islamiske traditioner.
Næppe var jeg færdig med første hold, før et nyt hold
gik og så sig omkring i bederummet. De besøgene nærmest væltede ind i
en lind strøm hele aftenen - unge, midaldrende og ældre. Nogle ville kun
lige se sig omkring, før de hastede videre til næste arrangement - andre
var nysgerrige efter at høre noget om moskéen og få besvaret deres spørgsmål.
Ved 19-tiden tog imamen ordet og bød de tilstedeværende
velkommen og forsikrede dem om, at de altid var velkomne til at besøge
moskéen. Folk satte sig på gulvet, og der var stuvende fuldt. Også
lokalpolitikeren Ali Maktabi sagde et par ord; men aftenen skulle ikke
handle om lokalpolitik, så jeg tog over og fortalte løst og fast om moskéen,
bønnen, pilgrimsfærden, fasten, højtider, den islamiske kalender m.v.
Gæster kom og gik, også under lysbilledforedraget, hvor
Ahmed Krausen tryllebandt et halvt hundrede mennesker med sine billeder af
mennesker, moskéer og begravelsespladser i både Vest- og Østeuropa. Gæsterne
fik naturligvis lov til at overvære tarawih-bønnen, og for at give plads
til de mange gæster, måtte nogle af de bedende flytte til tilstødende
mindre lokaler.
Hele aftenen stod folk i mindre grupper og snakkede i gården
foran moskéen, og ind i mellem var der ligefrem kødannelse ved trappen,
hvor de besøgende skulle tage fodtøjet af, før de kunne gå ind i selve
bederummet. Ingen forbipasserende kunne være i tvivl om, at der var noget
usædvanligt på færde i moskéen dén aften.
Alle var overvældede over den store tilstrømning og over
den interesse, folk viste for stedet. Et forsigtigt gæt er, at der i løbet
af aftenen har været en 600-700 besøgende i de ydmyge lokaler.
Mange gæster udtrykte forundring over, at de
overhovedet kunne få lov til at komme ind i en moské, og flere bemærkede,
at de bestemt ville komme igen en anden gang. Andre bemærkede med undren,
at mænd og kvinder gik rundt imellem hinanden i samme bederum.
Stemningen var fantastisk positiv, og jeg hørte ikke
et eneste ondt ord hele aftenen. I en tid, hvor medierne hele tiden er ude
med riven efter islam og muslimers traditioner og holdninger, virkede
kulturnatten i moskéen på Vodroffsvej som et frisk pust over
Frederiksberg. Flere journalister og fotografer fra lokalaviserne havde da
også fundet vej til arrangementet.
Den store tilstrømning er et bevis på, at der rundt
omkring sidder mange ganske almindelige danskere, der er nysgerrige efter
at høre, hvad muslimer selv har at fortælle om deres tro og traditioner,
og som gerne griber chancen for helt uforpligtende at kaste et blik ind i
deres muslimske medborgeres religiøse univers.
Muslimerne var på deres side meget overraskede over,
at så mange fandt vej til deres moské, og som aftenen skred frem, var
der også nogle af de unge muslimer, der beredvilligt besvarede spørgsmål
og fortalte om moskéen. Jeg er sikker på, at aftenens succes har været
med til at styrke deres selvværd og give dem et lidt mere nuanceret syn på
flertalsbefolkningen.
At mødes ansigt til ansigt og tale sammen – i stedet for
at tale om hinanden via medierne - er og bliver det bedste redskab til at
udrydde misforståelser og fordomme forskellige befolkningsgrupper
imellem. Derfor er det vigtigt med arrangementer som dette.
Mange er i disse tider optaget af, hvordan man kan
forhindre ekstremistiske tendenser i samfundet. For mig er det nærliggende
at bruge folkeskolen og friskolerne i dén forbindelse.
Skolerne burde langt oftere invitere gæstelærere til at
holde oplæg om fremmede religioner. Københavns stift har eksempelvis søsat
et projekt, der tilbyder skoler på Nørrebro at få besøg af et gæstelærerteam
bestående af en jøde, en kristen og en muslim, der fortæller om deres
respektive syn på f.eks. ”menneske og Gud” eller ”Gud og det
onde”, eller som fortæller om deres religiøse praksis.
Det er godt for eleverne at opleve, hvor meget jøder,
kristne og muslimer i virkeligheden har til fælles - selvom de tre
religioner også byder på teologiske forskelle. At en jøde, en kristen
og en muslim står foran dem, side om side, er i sig selv et stærkt
budskab. Det har også vist sig at være en unik mulighed for at lære
eleverne ikke at sætte lighedstegn mellem jøder og Palæstina-spørgsmålet.
En kompetent muslimsk gæstelærer kan give de
muslimske elever viden om deres tro, som de ikke nødvendigvis får
derhjemme eller i moskéen, bl.a. om emner som uddannelse, overholdelse af
dansk lov, forholdet til jøder og kristne, ansvar og forpligtelse, det fælles
bedste, religiøs mangfoldighed, ære og skam, religionsfrihed, nylæsning
af kildeskrifterne osv.
En muslimsk gæstelærer, der er velbevandret i
Koranen, og som kan argumentere ud fra den, vil kunne give børn og unge
et anderledes og mere nuanceret syn på islam og dermed være med til at
mindske kløften mellem muslimske og ikke-muslimske børn og unge og give
dem en god ballast for en fælles fremtid som aktive borgere i et
demokratisk samfund.
Et besøg i Islamisk-Kristent
Studiecenter kan ligesom Folkekirkens Skoletjenestes projekter, hvor
eleverne efter et par ugers sammenlignende studier kommer på besøg i en
kirke og i en moské, være med til at nedbryde fordomme og afmystificere
det at være troende.
Kirker,
moskéer, folkeskoler og friskoler kan spille en vigtig rolle i kampen for
harmonisk samvirke og sameksistens - hvis blot vi tør gribe chancen. Alle
har godt af at få indblik i deres medmenneskers værdier, tro og
traditioner, og det personlige møde ansigt til ansigt kan aldrig
erstattes af teoretisk viden og mediestunts.
© Aminah Tønnsen, december 2005

Kulturnatten
2006
Moskéen
blev også tilmeldt Kulturnatten 2006. Denne gang var man bedre forberedt.
Fire yngre danske muslimer med dansk, islandsk, pakistansk og palæstinensisk
baggrund havde indvilliget i at hjælpe med at vise rundt, fortælle og
besvare spørgsmål.
Bestyrelsen havde inviteret de frivillige hjælpere
på et fastebrydningsmåltid, inden moskéen skulle åbnes for besøgende
kl. 18.30, og der var sat forfriskninger frem til de besøgende. Fotograf
Ahmed Krausen holdt sit lysbilledforedrag om muslimer og moskéer i Europa,
og nogle af hans fotografier var hængt op i et mindre rum tæt ved
indgangen, hvor der også var fremlagt litteratur om islam på dansk og
engelsk, som de besøgende frit kunne forsyne sig med.
Tilstrømningen var
endnu større end året før. Man regner med, at der har været omkring
1.000 gæster i aftenens løb. Der var stor interesse for
lysbilledforedraget, og gæsterne benyttede sig af muligheden for at få
mere viden om islam, islamiske ritualer og islamisk levevis.
Da bestyrelsen var ved at
lukke og slukke ved 23-tiden, kørte en bus fuld af 30-40 forventningsfulde
mennesker fra Ålborg op foran moskéen. Også de fik naturligvis en
rundvisning og mulighed for at stille spørgsmål.
Jeg
har i årets løb fortalt bekendte fra andre muslimske grupperinger om Det
Albanske Trossamfunds succes med at holde åbent på Kulturnatten og
opfordret dem til at åbne deres egne moskéer for besøgende netop denne
aften – bl.a. for at forbedre deres image over for lokalsamfundet. Man har
dog været afvisende med henvisning til, at man er med i ”moskéernes
dag”, hvor en række moskéer over hele landet holder åbent hus. Hos
ingen har jeg mødt forståelse for betydningen af at være del af et
samlet, lokalt kulturarrangement.
Det
Albanske Trossamfunds åbenhed over for skoleklasser og andre gæster er
helt klart med til at udrydde gensidige fordomme og forbedre sameksistensen
mellem muslimer og majoritets-samfundet.
© Aminah Tønnsen, december 2006
Se også: Moskéens
indretning og funktion
Hvad
er en imam?
Kvindelige
imamer
Kvindekamp
om moskéen
Islamisk bøn
Billeder fra kulturnatten www.ahmedkrausen.com/kultur.htm