Samfund:

ISLAMISK BEGRAVELSE
I DANMARK

Af Aminah Tønnsen

Vi mennesker ved alle, at vi en dag skal dø; men hvornår døden kommer til os, ved vi derimod intet om - måske om en time - måske om en måned - måske om tredive år... Kun Gud alene kender tidspunktet:

Hver eneste sjæl skal smage døden... (3:185)

Hvor I end befinder jer, vil døden indhente jer - selv om I befinder jer i et højt, stærkt tårn... (4:78)

Ingen dør uden med Guds tilladelse. Længden af livet er fastsat... (3:145)

Det er Ham, som skabte jer af ler og gav jer en tidsfrist... (6:2)

...Vi tilhører Gud, og til Ham skal vi vende tilbage. (2:156)

Koranen fortæller os, at vi skal oprette testamente, så at der ikke skal herske tvivl om vore ønsker m.h.t. fordeling af en evt. formue:

Oh I, som tror! Når døden nærmer sig, tag da vidner, når I skal lave testamente... (5:109)

Da vi jo ikke ved, hvornår vi skal dø, må vi, så snart vi besidder en mindre formue, oprette testamente, som jo kan ændres i takt med at vor økonomiske el. familiære situation ændrer sig. Eftersom en ikke-muslim iflg. Islamisk Lov ikke kan arve en muslim, er det særlig vigtigt for en muslimsk mand, der er gift med en ikke-muslimsk kvinde, at skrive testamente. Enhver muslim kan nemlig testamentere op til 1/3 af sin formue til velgørende formål el. til en person, der ikke er hans/hendes tvangsarving (f.eks. en ikke-muslimsk hustru). (Dansk arveret er ens for alle - uanset religiøst tilhørsforhold; men har man formue i et muslimsk land, bør man naturligvis tage højde for de pågældende arveretslige regler.)

For muslimer bosat i et ikke-muslimsk land er det endvidere vigtigt at efterlade klar besked om, hvorledes man ønsker at blive begravet. Man kan enten selv nedskrive sine ønsker og lægge dokumentet sammen med ens personlige papirer (fødselsattest m.m.) eller benytte en fortrykt formular MIN SIDSTE VILJE fra Bedemændenes Landsforening.

Man skal oplyse
* navn, adresse, CPR nr. og fødesogn.
* at man tilhører det islamiske trossamfund og ønsker at blive begravet i henhold til islamiske regler.
* at man ønsker at blive begravet (i Islam er ligbrænding forbudt).
* på hvilken begravelsesplads, man ønsker at blive begravet. Har man allerede sørget for et gravsted, bør man endvidere angive afd., rk. og nr. på gravstedet.
* navn og tlf. nr. på den person, man ønsker skal foretage ligvask.
* om man ønsker/ikke ønsker at blive obduceret (mange muslimer afviser enhver form for obduktion).
* om man ønsker at donere/modtage organer (mange muslimer afviser enhver form for organdonation).
* om man ønsker/ikke ønsker livsforlængende behandling, hvis man er i en situation, hvor man er uafvendelig døende - det såkaldte LIVSTESTAMENTE. (OBS! Disse tre sidste punkter bør man sørge for at få indført i sin sygejournal.)
* hvem, der skal rettes henvendelse til ved dødsfald.

Dokumentet underskrives og dateres. Man kan selvfølgelig ændre dette dokument, så længe man lever.

ISLAMISKE BEGRAVELSESRITUALER

Koranen giver os ingen detaljer om begravelsesritualer; men i et lille hæfte udgivet af Muslim Verdensliga i Mekka beskrives de således:

DEN DØENDE
1) Den døende lægges i qibla, 
* enten på højre side med ansigtet mod Mekka 
* eller på ryggen med fødderne i retning af Mekka med en pude under hovedet, således at ansigtet vender mod Mekka.

2) Den døende mindes om trosbekendelsen: Der er ingen anden gud end Gud. Muhammad er Hans sendebud. Dette gøres diskret og må ikke gentages for ofte for ikke at forulempe den døende, hvis sidste ord gerne skulle være: "Der er ingen anden gud end Gud."

3) Det anbefales at tænde vellugtende røgelse omkring den døende. Fjernsyn og radio må ikke være tændt i rummet.

4) Der bedes bønner for den døende. Koranen reciteres - især Koranens Hjerte, Sura Ya-Sin, hvis sidste vers lyder: "Æret være Ham, i hvis hænder herredømmet over alle ting ligger. Og til Ham skal I alle vende tilbage." (36:83) Dette gøres diskret for ikke at forurolige den døende.
Koranrecitation bør ophøre lige så snart døden er indtrådt, idet Koranrecitation for døde ikke hører til Profetens Sunna og ikke var skik og brug blandt de første muslimer.

NÅR DØDEN ER INDTRÅDT
1) Afdødes øjne og mund lukkes.

2) Ved at bøje afdødes albue-, knæ- og hofteled straks efter døden er indtrådt, så afdøde ligger i fosterstilling, kan man forhindre at kroppen stivner, hvilket vil lette den rituelle afvaskning.

3) Afdødes slægt og venner informeres hurtigst muligt om dødsfaldet, så de kan gøre sig rede til at deltage i begravelsen.

4) At jamre og klage højlydt, at slå sig på kinderne eller rive sine klæder itu i sorg er hedensk skik; men det er ikke forbudt at græde stille. De efterladte skal bære deres sorg med tålmodighed og værdighed.

5) Man bør hurtigst muligt træffe foranstaltninger vedr. ligvask og begravelse.

LIGVASK
1) Det er enhver muslims pligt at sørge for, at en afdød muslim vaskes efter islamiske forskrifter.

2) Den, der foretager ligvask, må være en voksen og samvittighedsfuld muslim. Personen må selv afgøre, om han ønsker at udføre ligvasken.

3) Personen må være fortrolig med reglerne for ligvask, så den udføres i fuld overensstemmelse med Profetens Sunna. Han/hun må være diskret og ikke for udenforstående afsløre ting, han/hun måtte se, men bør tværtimod skjule evt. ufuldkommenheder, han/hun måtte blive vidne til.

4) Har afdøde før sin død udpeget en bestemt person til at foretage ligvask, skal dette ønske så vidt muligt respekteres. Har afdøde ikke udpeget en bestemt person, vil man iflg. traditionen
* hvis afdøde er en mand, lade hans fader el. bedstefader og derefter andre mandlige slægtninge - først i afdøde faders, dernæst i afdødes moders slægt foretage ligvask. Det er tilladt en kvinde at vaske sin afdøde mand.
* hvis afdøde er en kvinde, lade moderen el. bedstemoderen og derefter andre kvindelige slægtninge foretage ligvask. Det er tilladt en mand af vaske sin afdøde hustru.
* hvis afdøde er et mindreårigt barn, tillade en person af modsat køn at foretage ligvask (f.eks. forældrene).
* Hvis en person dør, uden at der er en ægtefælle el. en person af samme køn som afdøde i nærheden, må en person af modsat køn vaske afdøde - dog på en måde, så vaskerens hænder ikke direkte berører afdøde.

5) Et dødfødt barn, der overhovedet ikke har givet noget livstegn fra sig ved fødselen, vaskes ikke.

6) Har man ikke rent vand til rådighed, kan ligvask foretages med sand.

7) Er døden indtrådt under pilgrimsfærden, bør man undlade at placere røgelse i nærheden af afdøde, og afdødes hoved må ikke tildækkes.

8) Selve ligvasken foregår således:
* Ligvask skal foregå uden uvedkommende tilskuere. Vellugtende røgelse placeres i rummet. Vandet skal være lunkent.
* Afdøde lægges på et fladt underlag - helst skråt, således at hovedet ligger lidt højere end benene.
* Afdøde klædes af og dækkes med et klæde, der dækker kroppen fra navle til knæ.
* Vaskeren vikler et stykke stof om sin hånd og fjerner dermed alle grove urenheder (afføring, blod m.m.), hvorefter kønsdelene afvaskes med en ny, ren klud.
* Tænderne renses ved hjælp af to våde fingre.
* Næseborene vaskes.
* Derefter foretages afvaskning præcis på samme måde som den rituelle afvaskning før bøn.
* Afdøde lægges nænsomt på venstre side, hvorefter højre side af kroppen overhældes med vand og vaskes - først på forsiden, derefter på ryggen.
* Afdøde lægges nænsomt på højre side, hvorefter venstre side af kroppen overhældes med vand og vaskes - først på forsiden, derefter på ryggen.
* Hår og skæg vaskes.
* Hele afvaskningen gentages med vand tilsat duftende olier.
* Kroppen tørres nænsomt med et tørt klæde.
* Hoved og skæg indgnides i balsam.
* Pande, næse, hænder, knæ og fødder (dvs. alle de kropsdele, der berører underlaget under bøn) samt ører og armhuler parfumeres - helst med kamfer.
* Det er kun pligt at vaske afdøde én gang; men iflg. Profetens Sunna kan afvaskningen gentages så ofte, det er nødvendigt.
* Hvis blod, urin, afføring el. materie viser sig, afvaskes området atter. Viser urenhederne sig først efter at liget er klædt på, nøjes man med at fjerne dem, men behøver ikke gentage afvaskning af området.

LIGKLÆDER
1) Ligklæder betales enten af afdødes efterladte bo eller af den person, der havde forsørgelsespligt over for afdøde medes denne levede. Hvis afdøde hverken har formue eller forsørger, betales ligklæder og begravelse kollektivt af den muslimske menighed på stedet.

2) Ligklæderne parfumeres f.eks. med røgelse.

3) En mand bliver begravet i 3 el. 2 (i nødstilfælde 1) ligklæde(r):
* Ligklæderne bredes ud oven på hinanden - det største nederst.
* Liget lægges nænsomt på ligklæderne.
* Det øverste ligklæde foldes over højre, dernæst over venstre side af liget. Evt. 2. og 3. ligklæde foldes tilsvarende.
* Ligklæderne bindes fast omkring liget.
* Har man ikke et ligklæde til rådighed, der er stort nok, må man først og fremmest sørge for, at kønsdele og hoved dækkes.
* Hvis mange mænd skal begraves samtidig, og man ikke har tilstrækkelig med ligklæder, kan 2 el. 3 mænd vikles i samme ligklæde og lægges i samme grav.
* Har afdøde været i Mekka, vil han som regel blive begravet i sin ihrâm-klædning, der består af 2 stykker usømmet hvidt klæde.

4) En kvinde skal helst begraves i 5 ligklæder:
* Et klæde til at sammenholde lårene, et livstykke (der går fra armhulerne til knæene), en skjorte, et klæde til at dække hoved og hår samt et stort klæde, der dækker hele kroppen.
* Har afdøde været i Mekka, vil hun som regel blive begravet i sin ihrâm-klædning suppleret med et enkelt, stort klæde, der dækker hele kroppen.
* Har kvinden langt hår, flettes dette og lægges ned ad ryggen.

5) Et barn vikles i 1, 2 el. 3 ligklæder.

SØRGETOG
1) Det er en del af Profetens Sunna at deltage i sørgetog ved enten at
* bede for afdøde og derefter fjerne sig,
* følge sørgetoget til begravelsespladsen, deltage i selve begravelseshøjtideligheden og derefter fjerne sig eller
* at dvæle ved graven efter selve begravelseshøjtideligheden og bede om Guds tilgivelse for afdøde og bede Ham frelse afdødes sjæl.

2) Den, der deltager i sørgetoget, bør gøre sig tanker om livets afslutning og bevidst tænke på, hvad der videre vil ske med afdøde. Han bør gentage Guds navn og bede for afdøde - uden dog at hæve stemmen. Han bør ikke tænke på verdslige anliggender under sin deltagelse i sørgetoget.

3) De, der deltager i sørgetoget må gå foran, bagved el. ved siden af kisten. Man skal gå rask væk, men må ikke løbe.

4) Deltager man ikke i selve sørgetoget, bør man stå op, indtil dette har passeret én.

BEGRAVELSESBØN
Vedr. specielle begravelsesbønner se:
Louborg pp.56-59 eller Faridi pp.33-35.

BEGRAVELSE
1) Muslimer skal helst begraves på begravelsespladser beregnet for muslimer.

2) Hvis det er muligt, graves i selve graven i retning af Makka en niche til liget, således som det blev gjort, da Profeten Muhammad blev begravet.

3) Der benyttes ikke kiste.
* Liget lægges i graven på højre side med ansigtet vendt mod Makka.
* Fodenden af liget lægges først på plads i graven.
* En kvinde lægges i graven af en af de mandlige slægtninge, som det var hende tilladt i levende live at foretage rejser med (f.eks. ægtemand, far eller søn). Er ingen af kvindens mandlige slægtninge til stede, må en ældre mand, der er bemyndiget til at foretage begravelser, lægge hende i graven.
* Båndene omkring ligklæderne løsnes.
* Et kvindelig dækkes med et klæde.

4) Når liget er lagt i graven, siger man: "I Guds og i Hans Profets navn".

5) Inden graven lukkes, kaster man tre håndfulde støv/jord i graven.
* Iflg. Faridi (pp.35-36) siger man imens: 

Af jord har Vi skabt dig, til jorden giver Vi dig tilbage, og fra jorden skal Vi tage dig op endnu engang. (20:55)

(Dette er ikke nævnt i hverken pjecen fra Muslim Verdensliga el. hos Sahih al-Bukhari).

6) Graven skal være let hævet over jordoverfladen for at forhindre, at man uforvarende kommer til at betræde den. Det er tilladt at sætte en sten på graven eller på anden måde gøre den genkendelig.
* Det er imidlertid forbudt at bygge noget oven på graven eller tænde lamper på den.
* Det er ikke tilladt at sætte sig på eller træde på graven. Ej heller bør man søge tilflugt eller foretage spadsereture mellem gravene.

7) Kvinder må iflg. traditionen ikke besøge grave. Mænd, der besøger en begravelsesplads bør sige: "Fred og velsignelser over jer muslimer, der hviler her. Vi vil møde jer igen. Vi beder Gud velsigne jer og os." Det anbefales endvidere, at man beder om tilgivelse og nåde for de afdøde.
* Det er derimod strengt forbudt at bede en afdød om noget: At anråbe ham om hjælp eller bede ham gå i forbøn for én. Man må ej heller kredse omkring graven eller stryge sine hænder over den, da dette kan føre til afgudsdyrkelse og således anfægter Guds absolutte énhed.

8) I de tre første døgn efter et dødsfald må man give udtryk for sin medfølelse over for de efterladte. Dette gøres ved at sige: "Måtte Gud forhøje jeres belønning, trøste jer og tilgive den afdøde". Herpå svarer man: "Måtte Gud forhøje jeres bøn og skænke os og jer Sin nåde".

9) Hverken Koranen eller Profetens Sunna foreskriver Koranlæsning i tre dage efter et dødsfald eller andre sørgehøjtideligheder - hverken på selve dødsdagen, tre dage, fyrre dage eller året efter. Dette er folkelig overtro, som ikke hører hjemme i Islam.

10) Iflg. Sahih al-Bukhari må der ikke sørges over afdøde i mere end tre døgn. Dog må en enke sørge over sin afdøde mand i fire mdr. og ti dage (det samme tidsrum, der iflg. Koranen er kvindens 'idda (venteperiode), i hvilken hun ikke må indgå nyt ægteskab).

DØD & BEGRAVELSE I DANMARK

Bliver man indlagt på plejehjem el. sygehus er det vigtigt, straks ved indlæggelsen at gøre opmærksom på, at man er muslim, og at der er nogle specielle traditioner i forbindelse med døende, ligvask m.m. Man bør endvidere sikre sig, at ønsker vedr. obduktion, organdonation og livsforlængende behandling er opført i journalen.
      Muslimer kan naturligvis ikke forvente, at plejehjems- el. hospitalspersonale kender qibla - pårørende til den døende må selv have lommekompas med og evt. bede personalet vende sengen med den døende i den rigtige retning, hvis dette er praktisk muligt.
      Det er almindeligt, at alle værdigenstande, som afdøde havde med ved indlæggelsen, så som penge, checkhæfte, bankbøger, smykker, ur og nøgler deponeres midlertidigt hos plejehjemmets/sygehusets administration. Modtageren skal legitimere sig ved fx. sygesikringsbevis. Denne fremgangsmåde gælder også udlevering af værdigenstande til ægtefællen - selv af hus- og bilnøgler. Andre ting uden særlig værdi, så som tøj, toiletsager og bøger, vil straks kunne udleveres.

LIVSTESTAMENTE
Tidligere har der ikke været nogen tvivl om, at det er en læges pligt at opretholde liv så længe som muligt; men de tekniske muligheder for at holde mennesket i live, selv om døden er uafvendelig, er i dag så udviklede, at mange mennesker overvejer, om man ikke selv bør have indflydelse på, hvad der skal ske i denne situation.
      Det er ved lov vedtaget, at man ved at oprette et såkaldt Livstestamente kan fremsætte ønske om
* ikke at blive holdt kunstigt i live i en situation, hvor man selv er ude at stand til at ytre sig, og hvor alt håb om en bedring af situationen er opgivet.
* at man ikke ønsker at blive behandlet alene for at forlænge livet, hvis døden er uafvendelig.
* at man i sidstnævnte situation ønsker at blive holdt fri for smerter med smertestillende/beroligende midler, selv om det skulle medføre risiko for fremskyndelse af dødstidspunktet.
Ønsket skal registreres på Rigshospitalet, hvorfra man modtager en bekræftelse. Skulle man senere ønske at ændre beslutningen, skal det blot meddeles skriftligt til registret.

Muslimer tror på, at dødstidspunktet er forudbestemt og ikke kan ændres af mennesket. Man kan derfor argumentere, at man vil dø, når tiden er inde, selv om lægerne med diverse tekniske hjælpemidler vil forsøge at holde én kunstigt i live. Og omvendt - selv om al teknik afkobles, så dør vi ikke, før det af Gud fastsatte tidspunkt er inde.
      Men både for den døende og for de pårørende må det være mere tilfredsstillende, at man får lov til at dø en naturlig død uden at være tilsluttet alskens teknisk apparatur, men dog fri for smerter

OBDUKTION
Ved en obduktion kan dødsårsagen fastslås med sikkerhed, og det opdages, om evt. andre sygdomme har medvirket til dødens indtræden. Lægerne vil også kunne vurdere, om den behandling, som afdøde har fået, har virket.
      Konstatering af dødsårsagen har ikke kun læge-videnskabelig betydning. Mange efterladte vil føle sig mere trygge ved at vide ganske nøjagtigt, hvad deres pårørende døde af.
      Rammerne for udførelsen af obduktion er fastsat ved lov. Hvis afdøde skriftligt har givet sit samtykke til obduktion, kan denne altid foretages. Har afdøde derimod udtalt sig imod obduktion, må obduktion ikke foretages.
      I andre end disse to situationer skal de nærmeste pårørende underrettes om, at afdelingen påtænker obduktion og anmodes om samtykke til indgrebet. De nærmestes afgørelse af, om obduktion må foretages, skal naturligvis respekteres.
      Ønsker afdødes nærmeste ikke at tage stilling til spørgsmålet på stedet, har de mulighed for at modsætte sig obduktion inden for 6 timer efter, at de har fået meddelelse om, at man påtænker at foretage obduktion.
      Denne regel giver pårørende mulighed for evt. at nedlægge forbud ved f.eks. at meddele dette telefonisk til vagthavende læge på den pågældende afdeling inden udløbet af de 6 timer.
      Er afdøde under 18 år, må obduktion kun foretages, såfremt forældremyndighedens indehaver har samtykket heri.

Mange muslimer er imod obduktion, og man skylder sine nærmeste selv at tage stilling til spørgsmålet og give sin beslutning til kende enten mundtligt el. skriftligt. Har man lige mistet en pårørende, er det en unødvendig belastning, i de første timer efter dødsfaldet yderligere at skulle tage stilling til spørgsmålet om obduktion.

ORGANTRANSPLANTATION
Udtagning af organer kan komme på tale, når et menneske er erklæret hjernedød, og der er givet tilladelse til at bruge personens organer til transplantation. Organerne udtages herefter af særligt uddannede kirurger og bringes til det hospital, hvor transplantationen skal foregå. Her opereres organerne ind i modtagerens krop.
      For nogle patienter er transplantation den eneste mulighed for at overleve. For andre, der modtager nye organer, er resultatet et bedre liv, end de ellers havde udsigt til.
      Rammerne for udførelsen af transplantation er fastsat ved lov. Hvis afdøde enten skriftligt eller mundtligt har givet tilladelse til det, må organerne iflg. loven bruges. Hvis afdøde skriftligt eller mundtligt har sagt nej til dette, må der ikke udtages organer.
      Tilladelse eller forbud kan tilkendegives ved Donorkort, en tilmelding til Donorregistret eller en anden mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse.
      Foreligger der ikke mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse, må der kun udtages organer, hvis de nærmeste pårørende giver deres samtykke. Hvis afdøde ikke selv har tilkendegivet sin holdning og ikke efterlader sig pårørende (eller det ikke er muligt at få kontakt med de pårørende), må indgrebet ikke foretages.

For islamiske regler vedr. organtransplantation henvises til:
organtransplantation

DØDSATTEST
Ved ethvert dødsfald skal en læge skrive en erklæring, der fortæller, hvem den døde er, og hvad årsagen var til dødsfaldet.
      Hvis dødsfaldet sker hjemme, skal pårørende eller andre, der er tilstede, tilkalde lægen el. lægevagten.
      Hvis dødsfaldet sker på et plejehjem el. på et hospital, sørger personalet for at få en læge tilkaldt.
      Der må ikke kunne rejses tvivl om, hvorvidt et menneske er død en naturlig død eller ej.
      Derfor tilkaldes politiet, hvis et menneske dør under omstændigheder, der ikke giver fuld sikkerhed for en naturlig død. Hvis lægen i en sådan situation tilkaldes først, vil politiet blive underrettet, inden dødsattesten kan skrives.

ANMELDELSE AF DØDSFALD
Når nogen er død, skal det anmeldes til begravelsesmyndigheden, og efter dansk lov skal det ske senest 2 hverdage efter dødsfaldet. For alle, der har fast bopæl i Danmark (også muslimer), er kirkekontoret i afdødes bopælskommune, begravelsesmyndighed.
      I forbindelse med anmeldelsen udfyldes en blanket, som kan fås hos lægen el. bedemanden.
      Pårørende kan selv foretage anmeldelsen til begravelses-myndigheden eller bede bedemanden ordne det for dem.
      I forbindelse med dødsanmeldelsen skal der vedlægges dødsattest samt afdødes sygesikringsbevis, dåbs- el. navneattest. Hvis afdøde var gift, frasepareret, enke el. enkemand vedlægges desuden vielsesattest og ægtefællens dåbs- eller navneattest.
      Hvis afdødes fødsel er registreret i Sønderjylland, vedlægges foruden dåbs- el. navneattest også fødselsattest.
      Hvis de pårørende har overladt anmeldelsen til en bedemand, sørger han selv for at hente dødsattesten. De øvrige attester skal man selv give ham. Man kan bede bedemanden fremskaffe evt. manglende oplysninger.

© Aminah Tønnsen    

Se også: Død og begravelse

              Dansk Islamisk Begravelsesfond

             MUSLIM FUNERAL SERVICE v. dansk/pakistaneren Obaid ur Rehman
             København - Tlf.: 3535 6778

             Bedemand Oussama Al-Badaoui, dansk/palæstinenser
             5000 Odense - Tlf.: 2694 5095

             EAFO - East African Funeral Organisation
             P. O. BOX 2075, 1013 København K.
             www.maziko.dk - kamati@maziko.dk