Strafferet:

PROSTITUTION og ALFONSERI

KORANEN fordømmer al seksuel udfoldelse uden for ægteskabets rammer og opfordrer de troende til ikke at bringe sig selv i situationer, der kan friste til skørlevned:

Nærm jer ikke hor! Det er en afskyelig handling og et onde, der baner vejen for andre onder. (17:32)

Og det siger sig selv, at det ikke er tilladt hverken at sælge eller købe seksuelle ydelser. I tilfælde af, at en person tvinger en anden til at prostituere sig, er den, der er udsat for tvang, naturligvis ikke at klandre:

Hvis jeres slavinder ønsker at forblive ærbare, da tving dem ikke til at prostituere sig, blot fordi I selv tragter efter denne verdens goder. Hvis nogen tvinger dem (til utugt), vil Gud vise dem (der er udsat for tvang) barmhjertighed og tilgive dem. (24:33)

Mange fordømmer de prostituerede og deres alfonser, men ikke deres kunder - og det er vel i sidste ende et spørgsmål om udbud og efterspørgsel - og om fattigdom.
    Under Fatimide-dynastiet belagde staten prostitution med skat og fastsatte selv prisen for diverse seksuelle ydelser. Fra tid til anden lukkede myndighederne etablissementer i bazarernes smågyder, hvor "Wein, Weib und Gesang" var dagligdag; men efter nogle uger blev forbudet glemt, og livet blev atter som før. Og i det 19. årh. har man somme steder legaliseret bordeller og underlagt dem regler om isoleret beliggenhed, hygiejne og regelmæssig lægekontrol og sat væbnet politi ved indgangen! 
   I Sudan forsøgte den tidligere præsident Numeiri at gøre noget ved problemet: Man tog sig af de prostituerede individuelt. Hvis det ikke var muligt at finde en mand, der ville gifte sig med dem, hjalp man dem til uddannelse eller arbejde - med en tydelig formaning om, at dersom de vendte tilbage til deres gamle erhverv, ville de blive spærret inde.

Koranen fastsætter ingen straf for hverken prostitution eller alfonseri, hvorfor den varierer fra land til land - lige fra 1-12 mdrs. fængsel til livsvarigt fængsel eller endog dødsstraf.

© Aminah Tønnsen, april 2000