Islamisk
ret:
DNA-BEVISER I RETSSAGER
Sandhed og retfærdighed
hører til islams grundprincipper. Gud, den Almægtige, omtaler sig selv som
"Sandheden", og Han opfordrer os i Koranen til at være retsindige
og holde os til sandheden:
Oh I troende! Vær standhaftige og
retsindige som vidner for Gud - selvom det skulle være til skade for jer
selv, for jeres forældre eller jeres slægt, eller for rig eller fattig,
for Gud er bedre til at varetage deres interesser. Følg ikke jeres egne begær
på bekostning af retfærdigheden. Hvis I fraviger eller omgås sandheden
(dvs. begår mened), er Gud visselig vel bekendt med alt, hvad I gør.
(4:135)
Kendte lærde som f.eks. Ibn
Taymiyyah og Ibn al-Qayyim har lagt vægt på, at hensigten med sharialoven
er at etablere retfærdighed i enhver henseende. Ifølge Koranen kræves der
op til 4 vidner for at bevise en persons skyld; men det overordnede mål er
at finde frem til sandheden og bevise den anklagedes skyld eller
uskyld.
Nogle nutidige lærde
fremfører, at sharialoven ikke er statisk, men altid bør administreres på
en tidssvarende måde. De mener derfor, at der intet er i vejen for, at man
kan bruge videnskabelige metoder som DNA-beviser for at stadfæste
sandheden. Hvis der imidlertid er den mindste tvivl om DNA-testens resultat,
må tvivlen komme den anklagede til gode.
DNA-analyser er et forholdsvis nyt fænomen, og der vil i
de kommende år ganske givet fremkomme forskellige holdninger og fatwas om
brugen af disse.
islamonline.net: Using
laboratory tests to prove adultery
Nogle nutidige lærde mener, at DNA-beviser ikke kan stå alene, men skal understøttes af
vidneføring eller tilståelse. Eksempelvis kan et DNA-bevis i en sag om
udenomsægteskabeligt samvær ikke bevise, om samværet er sket frivilligt
eller under tvang.
Interessant er det, at nogle lærde i dag - omsider
- har indset, at graviditet ikke nødvendigvis er bevis for frivilligt udenomsægteskabeligt samvær, men også kan være resultat af en voldtægt.
islamonline.net: DNA:
Can it be sole proof to establish paternity?
Hvis en mand mistænker sin
hustru gennem mange år for utroskab, da hun føder et barn, kan en DNA-test
ikke træde i stedet for Profetens udsagn: "Et barn tilhører
sengen" (dvs. et barn, der fødes af en gift kvinde
betragtes som ægtefødt).
islamweb.net: Fatwa no.
7390
Hvis barnet derimod viser sig at være undfanget før
ægteskabets indgåelse, har ægtemanden ret til at kræve en DNA-test.
islamweb.net: Fatwa no.
1613
Ifølge islam/Koranen er det
en alvorlig sag at beskylde en kvinde for utugt uden at kunne fremføre fire
troværdige vinder for påstanden:
De, der fremsætter anklager (om utugt) mod ærbare kvinder uden at kunne
fremføre fire vidner, skal straffes med firs slag. Og før dem aldrig mere
som vidne (herefter), for de er visselig (gemene) overtrædere – medmindre
de angrer og forbedrer sig. Gud er tilgivende og aller barmhjertigst. (24:4-5)
Sagen stiller sig dog noget
anderledes, når det er ægtemanden, der anklager sin egen hustru for
utroskab:
Dersom nogen anklager deres (egen)
hustru (for utugt) uden andet udsagn end deres eget, skal deres vidneføring
bestå i, at de fire gange sværger ved Gud, at de taler sandt. Og den femte
(ed) skal være, at de nedkalder Guds forbandelse over sig selv, hvis de
taler usandt.
Hustruen kan dog undslippe straf, hvis hun fire gange sværger ved Gud, at
hendes mand taler usandt. Og den femte (ed) skal være, at hun nedkalder
Guds forbandelse over sig selv, hvis (anklageren) taler sandt. Hvis det ikke
var for Guds nåde og barmhjertighed, og for Guds overbærenhed og visdom
(ville I visselig gå til grunde). (24: 6-9)
Her ser vi altså et eksempel
på, at hustruens vidneudsagn vejer tungere end ægtemandens. Der er tale om
en klar beskyttelse af gifte kvinder.
Yusuf al-Qaradawi mener, at
en kvinde, der af sin ægtemand beskyldes for utroskab, har ret til at få
taget en DNA-test af sit barn for at bevise sin uskyld og stadfæste barnets
biologiske tilknytning - hvilket vil fjerne ægtemandens mistanke.
Ægtemanden kan derimod ikke bruge en DNA-test til at
bevise hustruens skyld og benægte faderskabet til sin hustrus barn, idet
dette ville fjerne den beskyttelse af hustruen, der ligger i Koranen 24:6-9.
islamonline.net:
DNA
analysis to establish paternity: Right of the father or the mother?
Om
brug af DNA-tests ved saudiarabiske domstole ARAB NEWS 15. august 2005.
En erklæring udsendt fra et seminar om "Genetic fingerprint"
indeholder bl.a. følgende:
-
DNA kan benyttes til at bestemme en
persons biologiske afstamning.
-
Det er enhver persons ret at anerkende
faderskab til en person af ukendt afstamning. Personen kan - ej heller
ved hjælp af DNA-analyse - på et senere tidspunkt tilbagekalde sin
anerkendelse af faderskabet.
-
En DNA-test i faderskabssager kræver
dommerens accept.
-
Testen skal udføres i to uafhængige,
anerkendte laboratorier, og det skal sikres, at det ene laboratorium
ikke får kendskab til det resultat, som det andet laboratorium kommer
frem til.
Dokumentet kan læses i sin fulde
udstrækning:
islamset.com: Genetic
Fingerprint. Seminar Kuwait 3-4 May 2000.
© Aminah Tønnsen, december 2004
|