Politik:

GRUNDLOVEN og KORANEN

Af Aminah Tønnsen

Hvor ofte hører man ikke i debatten - ja sågar fra folketingets talerstol: "Muslimer sætter Koranen over grundloven". Hvad siger islam og muslimerne selv??

Oh I troende! Opfyld jeres forpligtelser. (5:1)

Opfyld jeres forpligtelser, for I vil blive udspurgt
om hver eneste af dem (på Dommedag). (17:34)

hedder det i Koranen. Kortere og tydeligere kan det vel ikke siges. Hvad enten man blot er på gennemrejse eller har bosat sig permanent i et ikke-muslimsk land, er man naturligvis forpligtet til at overholde det pågældende lands love - på nøjagtig samme måde, som en muslimsk/islamisk stat forventer og kræver, at ikke-muslimske borgere overholder de dér gældende love.
    Hvis man er i en situation, hvor det er umuligt at praktisere sin tro, må man ved hjælp af de på stedet gældende lovlige midler forsøge at ændre forholdene - eller udvandre. Det er der flere eksempler på fra Profeten Muhammads tid:
    I 615 søgte en mindre gruppe muslimer tilflugt hos Abessiniens kristne konge Negus - og i 622 udvandrede Profeten selv og hans fæller fra Mekka til Medina - væk fra social udstødelse, forfølgelse og tortur. I Medina havde de mulighed for at praktisere deres tro og for at opbygge deres eget samfund baseret på guddommelige anvisninger i form af åbenbaringer til Profeten Muhammad.

At man ikke har efterlevet sin tro i praksis på grund af omverdenens modstand, kan ikke bruges som undskyldning på Dommedag:

Når englene tager de syndige sjæle til sig, siger de: "Hvad var jeres situation?" De svarer: "Vi var svage og undertrykte (mustad'af) på jorden!" Englene siger: "Var Guds jord ikke stor nok til, at I kunne fjerne jer fra ondskaben?" Sådanne vil dvæle i Helvede - hvilket slet endeligt. Gud vil dog tilgive de mænd, kvinder og børn, der (virkelig) er svage og ikke har den ringeste mulighed for at slå ind på den rette vej. For disse er der håb, for Gud er tilgivende og allerbarmhjertigst. 
Den, der forsager sit hjem for Guds skyld, vil finde mange tilflugtssteder på den vide jord. Skulle han dø (i udlændighed), kan han være sikker på Guds løn, for Gud er barmhjertig og tilgiver igen og igen. (4:97-100)

At "sætte Koranen over grundloven" er ikke nødvendigvis ensbetydende med at "bryde grundloven", men vil for manges vedkommende snarere være et spørgsmål om IKKE at gøre brug af alle de såkaldte friheder, som grundloven sikrer den enkelte - eller ikke gøre brug af nogle muligheder, som den giver.
    At "sætte Koranen over grundloven" kan f.eks. i al sin enkelthed betyde, at man ikke gør brug af retten til fri abort eller af donorsæd til kunstig befrugtning. At man ikke gør brug af retten til at leve papirløst eller indgå registreret partnerskab. At man ikke optager lån, køber på kredit eller udnytter muligheden for rentefradrag på selvangivelsen. At man ikke spekulerer på børsen eller spiller tips, lotto, trav eller går på casino. At man ikke nyder tobak, øl, vin og spiritus og ikke spiser svinekød. At man ikke håner og taler nedsættende om andre menneskers tro, hudfarve og traditioner etc. etc. etc. Og dette burde ikke give anledning til hverken hetz eller trusler om vold og deportation.

© Aminah Tønnsen, maj 2000   

THE EUROPEAN COUNCIL FOR FATWA AND RESEARCH - der tæller 33 sheikher, hvoraf langt de fleste er bosat i Vesten - udsendte i oktober 1998 en erklæring, hvori det bl.a. hedder.

* Konferencens deltagere anbefaler muslimerne at holde sig til Koranen og Sunnaen så vel som til den generelle konsensus i alle livets forhold. Opmærksomheden henledes på de koranske og profetiske tekster, der pålægger muslimerne at respektere og opfylde de forpligtelser, de har påtaget sig ved at slå sig ned i de europæiske lande. Allah, den Højeste, siger: Og opfyld (alle) jeres forpligtelser, for I vil blive udspurgt om hver eneste af dem (på Dommedag). (17:34)

* Man bør rette sig efter værtslandenes love og regulativer, idet disse lande faktisk giver husly, beskyttelse og underhold til alle dem, der lever inden for deres grænser. Gud, den Højeste, siger: Findes der anden belønning for det gode end det gode? (55:60)

* Muslimer bør ikke under nogen omstændigheder misbruge det sociale system. De bør ej heller søge om ydelser, de ikke er berettiget til.

KLAR og tydelig tale. Erklæringen kan læses i sin helhed på

Islamisk ret / eurofatwa   (dansk)

Jørgen Bæk Simonsen havde i 1990 en samtale med Shaykh Muhammad Hussam al-Din, én af de ledende shaykher direkte under al-Azhars ledende imam:

Aminah Tønnsen, forfatter:

Som troende må man ofte sige fra over for nogle af de ting, der af andre betragtes som "normale" eller som en del af dansk kultur og danske frihedstraditioner. Ved således at fravælge nogle muligheder, sætter man troen over (grund)loven - uden dog at bryde loven eller skade nogen derved!
    Skulle man alligevel gå hen og bryde gældende lov, må man naturligvis tage sin straf som enhver anden borger. Og dersom man finder, at gældende lov ikke kan forenes med ens eget trosgrundlag, må man forsøge at ændre loven med lovlige, demokratiske midler – eller emigrere til et land, hvis lovgivning man finder mere acceptabel .

Kronik: Muslimer i bevægelse, Kristeligt Dagblad den 9. oktober 2001

Aminah Tønnsen, forfatter.

Grundloven giver rent faktisk muslimer mange muligheder, som de burde have i et virkelig islamisk land; men som de ikke har i vore dages såkaldt islamiske lande. At der ikke må være tvang i trosanliggender er eksempelvis et af Koranens centrale bud, som ikke respekteres i de såkaldt islamiske lande, fordi magthaverne stædigt fastholder en historisk fortolkning, der kæder frafald fra islam sammen med væbnet oprør imod det muslimske samfund.
    Modsat er der ingen, der tvinger muslimske borgere til at gøre brug af alle de muligheder, som dansk lov giver dem, hvis det strider imod deres tro. Der er ingen, der tvinger en muslimsk kvinde til at få ’bekvemmeligheds-abort’, til at være sin ægtefælle utro eller til at indgå registreret partnerskab – selvom det er socialt accepteret og tilladt ifølge dansk lov.
    Der er ej heller nogen, der tvinger en muslim til at købe på kredit, tage imod bankrenter, drikke alkohol eller spise svinekød. Det handler om at være bevidst om sit eget ståsted og handle derefter – og respektere, at andre har indrettet sig anderledes, end man selv har.
    Som borger i dette land er muslimer naturligvis forpligtede til at overholde gældende lov ligesom alle andre. At man som troende muslim sætter Koranen over Grundloven betyder i langt de fleste tilfælde blot, at man af egen fri vilje fravælger nogle muligheder – uden hverken at overtræde gældende lov eller "handle i strid med sædeligheden eller den offentlige orden" som det hedder i Grundlovens § 67. Bryder man gældende lov fx af samvittighedsårsager, ved man på forhånd, at man vil blive retsforfulgt som enhver anden borger.

Kronik: Danmark som nordens Alhambra, Information den 10. august 2002

Tariq Ramadan, svejtsisk filosof og islamolog:

Millioner af muslimer har stiltiende eller eksplicit anerkendt den bindende karakter af den forfatning eller de love, der gælder i det land, de er rejst ind i og nu bor i som arbejdere, studerende, flygtninge eller familiesammenførte. Ved at underskrive en arbejdskontrakt eller ansøge om visum har de anerkendt både forfatningens, lovgivningens og statens legitimitet og myndighed. Dette er indlysende for folk med opholds- eller arbejdstilladelse, og det er endnu mere indlysende for folk, der opnår statsborgerskab og aflægger et højtideligt løfte om at ville overholde deres lands forfatning. Hvad unge muslimer af anden og tredje generation angår, er de enten statsborgere fra fødslen og som sådanne naturligt forpligtet af lovgivningen, eller også har de opholdstilladelse, hvorfor de er forpligtet af den aftale, deres forældre tidligere har indgået. (side 195)

Denne præcisering er nødvendig, eftersom visse radikale islamiske grupper hævder, at en muslim ikke kan være forpligtet af en forfatning, der tillader renteopkrævning (ribâ), alkoholindtagelse (khamr) og anden opførsel, der strider mod islamisk lære. Men selv om de europæiske forfatninger i praksis tillader sådanne transaktioner og en sådan adfærd, så forpligter de ikke muslimer til at benytte disse midler eller handle på denne måde. Derfor skal muslimer på den ene side respektere den gældende lovgivning – eftersom deres tilstedeværelse er baseret på en stiltiende eller udtrykkelig aftale – og på den anden side undgå alle aktiviteter og engagementer, der strider mod deres tro. Man kan således se, at det er i god overensstemmelse med en troskab mod den islamiske lære, Sharî‘aen og fiqh, at muslimer bor i Vesten, og at det er deres pligt at respektere landets love. Med andre ord, islamisk lov og retslære forpligter den enkelte muslim til at underlægge sig den udtrykkelige lovgivning, der gælder i hans opholdsland, under henvisning til den stiltiende moralske aftale, som danner baggrund for hans tilstedeværelse i dette land. Eller sagt på an anden måde: At praktisere Sharî‘aen er for en muslimsk borger eller en muslim med ophold i et europæisk land eksplicit at respektere det pågældende lands forfatnings- og lovgivningsmæssige struktur. Hvor man kunne have frygtet en loyalitetskonflikt, kan man konstatere, at det faktisk forholder sig lige omvendt, eftersom troskab mod islamisk lære fører til en endnu mere krævende juridisk implantning i det nye miljø. Loyalitet over for egen tro og samvittighed kræver vedvarende og ærlig loyalitet over for landet: Sharî‘aen kræver ærligt medborgerskab inden for den ramme, der udgøres af den foreliggende lovgivning i det pågældende europæiske land. Hvordan kan det siges tydeligere? (side 202-203)

Vi må således fastslå tre forhold: For det første gør de islamiske kilder det muligt for en muslim at bo i Vesten. For det andet er han eller hun underlagt en aftale, hvis vilkår skal respekteres, så længe de ikke tvinger ham eller hende til at handle imod sin samvittighed. Og for det tredje, hvis en sådan usædvanlig situation skulle opstå, bør der gennemføres en specifik undersøgelse med henblik på at finde en passende løsning for muslimen, både som religionsudøver og som borger. Det er i lyset af ovenstående tydeligt, at det i henhold til det islamiske grundlag er ulovligt for en muslim, der bor i Vesten, at handle i modstrid med disse love, eller at misbruge dem eller snyde. Når der en gang er indgået en aftale, er selve det at handle i overensstemmelse med loven i sig selv en tilbedelseshandling. (side 203-204)

Tariq Ramadan: At være europæisk muslim. Hovedland 2002.

Ahmad Abu Laban, imam i København:

"Vi er som muslimer beboere her, og vi har en kontrakt. I islam er det omtalt, at den kontrakt, som et menneske indgår med autoriteter i et ikke-muslimsk land er noget, han skal overholde. Det er et land, hvor han har søgt tilflugt og sikkerhed, og i det omfang, at landets autoriteter overholder sine forpligtelser, så skal man også som muslim gøre det samme. Samfundet her har givet mig opholdstilladelse, fordi jeg er flygtning, eller fordi jeg er kommet hertil som gæstearbejder - og dermed har samfundet fra sin side opfyldt de forpligtelser, som det har over for mig. Det har givet mig socialhjælp, fri uddannelse, lægebehandling osv. Og når det samfund opfylder deres forpligtelser, så påbyder Islamisk Lov mig , at så skal jeg som muslim også opfylde mine forpligtelser."
I en samtale med Anders Laugesen: Islam i Danmark, DR 28.10.1991.

"Alle lande har lovgivningsmæssige rammer, og de skal respekteres. Enhver muslim må gøre op med sig selv, om de kan leve inden for disse rammer. Hvis ikke, må de rejse - og det fortæller jeg dem."

JYLLANDS-POSTEN den 5. juni 1997.

Murad Wilfred Hofmann, dr. jur., pens. diplomat:

"Das islamische Recht hält Muslime in der Diaspora dazu an, die Rechtsordnung ihrer Gaststaaten grundsätzlich zu beachten, soweit ihre Religionsausübung im engsten Sinne nicht beeinträchtigt wird (Glaubensbekenntnis, Beten, Fasten, Pilgern, finanzielle Autonomie).

KÖLN, dec. 1997: Muslime als deutsche Bürger

I forbindelse med tørklædedebatten og den i Frankrig nylig vedtagne lov, der forbyder religiøse symboler (herunder også det 'islamiske' tørklæde) i offentlige skoler, udtaler Al-Azhar-sheikh Muhammad Sayyid Tantawi:

"En muslimsk kvinde, der lever i et ikke-muslimsk land som f.eks. Frankrig, hvis myndigheder udsteder en lov om hidjab-spørgsmålet, der er i modstrid med islam, så er det deres ret, som jeg som muslim ikke kan forhindre. 
    Hvis en muslimsk kvinde følger lovene i et ikke-muslimsk land, handler hun ifølge islamisk lov under tvang og behøver ikke frygte guddommelig straf."

KRISTELIGT DAGBLAD, BBC, DAILY TELEGRAPH m.fl. årsskiftet 2003/2004.

Abu Laban, imam, København:

Pressemøde i Det Islamiske Trossamfund: ... Til sidst blev han dog holdt fast på at besvare spørgsmålet, om han ville sige til sin menighed, at i Danmark gælder dansk lov og ikke nogen anden lov end dansk lov. Først afleverede han endnu en lang ordstrøm, der næppe var et svar, men så blev det integrationskonsulent Fahmy Almajid for meget: "Det er et ganske simpelt spørgsmål. Hvorfor kan du ikke bare svare ja eller nej?" Hvorpå Abu Laban efter et øjebliks tøven kom med et klart og tydeligt "Ja!" Men det var også det eneste konkrete svar, der blev givet.

JYLLANDS-POSTEN 10. december 2004

European fatwa Council urges Muslims to Respect Laws
        ISLAMONLINE.net July 11, 2004

Yderligere litteratur:

MASUD, Muhammad Khalid:
        Being Muslim in a Non-Muslim Polity: Three Alternate Models.
        JOURNAL INSTITUTE OF MUSLIM MINORITY AFFAIRS,
        Vol.10:1, Jan. 89, pp.118-128.