Politik:

AUTONOMI

FOR RELIGIØSE MINORITETER

 

Jøder og kristne borgere i et islamisk land skal gives begrænset autonomi og mulighed for at følge deres respektive familie-, arve- og strafferetslige love. Dette praktiseres i vore dage på det familie- og arveretslige område i lande som Egypten, Irak, Jordan, Libanon, Marokko, Pakistan, Palæstina og Syrien. En kristen bosat i disse lande har f.eks. ikke - som de muslimske mænd - mulighed for at have flere legale hustruer

Hvis du (Muhammad) dømmer imellem dem (jøderne), da døm retfærdigt, for Gud elsker dem, der handler retfærdigt. Men hvorfor gør de dig, Muhammad, til dommer, når de dog har (Mose)loven med samtlige Guds afgørelser? De vender sig bort fra den - de er ikke (virkelig) troende.
Det var Os, der åbenbarede Loven (til Moses). Deri er der vejledning og lys. Ved dens vejledning er jøder blevet dømt af profeterne, der havde givet sig hen til Gud, af rabbinerne og af de lærde, for de var blevet betroet at beskytte Guds Bog og bevidne den. Nær ikke ærefrygt for menneskene, men for Mig (alene), og sælg ikke Mine tegn for en ussel pris. De, der ikke dømmer i lyset af det, Gud har åbenbaret, er ikke bedre end de vantro (kafirûn, k-f-r). (5:45-47)

I Moseloven forordnede Vi: Liv for liv, øje for øje, næse for næse, øre for øre, tand for tand og læsioner lige for lige. Men den, der (storsindet) afstår fra sin ret (til gengældelse), vil derved sone sine egne synder. De, der ikke dømmer i lyset af det, Gud har åbenbaret, er ikke bedre end synderne (zâlimûn). (5:48) 

Og i deres fodspor sendte Vi Jesus, Marias søn, for at bekræfte Loven, som var sendt tidligere. Vi sendte ham Evangeliget med vejledning og lys og bekræftelse på den lov, som var sendt tidligere: En vejledning og en påmindelse til de gudfrygtige (muttaqûn). Lad Evangeliets Folk dømme efter, hvad Gud har åbenbaret deri. De, der ikke dømmer i lyset af, hvad Gud har åbenbaret, er ikke bedre end oprørerne (fâsikûn). (5:49-50)

Til dig (Muhammad) sendte Vi (sluttelig) Bogen med sandheden, for at bevidne (mohayminan) de skrifter, der blev sendt før den. Døm (derfor) dem imellem, efter hvad Gud har åbenbaret (til dem) . Følg ikke deres (personlige) begær, og afvig ikke fra sandheden, som er kommet til dig. For hvert eneste fællesskab har Vi foreskrevet en lov og en tydelig vej. Hvis Gud havde villet, havde Han gjort jer til en eneste menighed; men det var Hans plan at prøve jer i,  hvad Han har åbenbaret til jer. Kappes derfor i gode gerninger. Målet for jer alle er Gud, og Han vil (på Dommedag) vise jer sandheden i de sager, hvorom I strides. (5:51)

Derfor: Døm dem imellem ved det, Gud har åbenbaret og følg ikke deres personlige begær. Tag dig i agt for dem, for at de ikke forleder dig til at afvige  fra noget af det, Gud har sendt ned til dig.  Hvis de vender sig bort, da vid, at Gud vil straffe dem for nogle af deres overtrædelser. De fleste mennesker er visselig oprørske (fâsiqûn). Søger de en dom som i Uvidenhedens Tid? Hvem er bedre til at dømme imellem de troende end Gud? (5:52-53)

Ikke-muslimers strafferetslige status varierer fra land til land. En ikke-muslim har f.eks. i Marokko - til forskel fra muslimer - lov til at spise og drikke i offentligt rum i den muslimske fastemåned. Og i Pakistan - hvor det ellers er strafbart at fremstille, forhandle og indtage alkohol - må ikke-muslimer med fast bopæl i landet indtage alkohol inden for hjemmets fire vægge, i en ambassade eller som led i en religiøs ceremoni (som f.eks. den kristne nadver). Ikke-muslimer på gennemrejse må indtage alkohol i privat rum.

 

© Aminah Tønnsen, august 2000   

Litteratur:

MASUD, Muhammad Khalid:
        Being Muslim in a Non-Muslim Polity: Three alternate Models.
        JOURNAL INSTITUTE OF MUSLIM MINORITY AFFAIRS,
        Vol. 10:1, Jan. 1989, pp.118-128.

NA'IM, Abdullahi ahmed An-:
        Toward an Islamic Reformation.
        Civil Liberties, Human Rights and International Law.
        New York 1996, pp.88-89: The Constitutional Status of Non-Muslims.

RAMADAN, Said:
        Islamic Law - its Scope and Equity.
        Geneva 1970, pp.152-154: Judicial autonomy.

[ index ]   [ nyheder ]   [ Koran & hadîth ]   [ islam set indefra ]   [ islam fra A til AA ]   
[ dialog ]   [ islam i Europa ]   [ kultur & politik ]   [ viden & uddannelse ]   [ islamisk ret ]    
[ personligheder ]  [ familie & køn ]   [ etik ]   [ for børn ]   [ bøger ]   [ link ]   [ kontakt os ]