|
AUTONOMI FOR RELIGIØSE MINORITETER
Jøder og kristne borgere i et islamisk land skal gives begrænset autonomi og mulighed for at følge deres respektive familie-, arve- og strafferetslige love. Dette praktiseres i vore dage på det familie- og arveretslige område i lande som Egypten, Irak, Jordan, Libanon, Marokko, Pakistan, Palæstina og Syrien. En kristen bosat i disse lande har f.eks. ikke - som de muslimske mænd - mulighed for at have flere legale hustruer Hvis du (Muhammad) dømmer
imellem dem (jøderne), da døm retfærdigt, for Gud elsker dem, der
handler retfærdigt. Men hvorfor gør de dig, Muhammad, til dommer, når
de dog har (Mose)loven med samtlige Guds afgørelser? De vender sig bort
fra den - de er ikke (virkelig) troende. I Moseloven forordnede Vi: Liv for liv, øje for øje, næse for næse, øre for øre, tand for tand og læsioner lige for lige. Men den, der (storsindet) afstår fra sin ret (til gengældelse), vil derved sone sine egne synder. De, der ikke dømmer i lyset af det, Gud har åbenbaret, er ikke bedre end synderne (zâlimûn). (5:48) Og i deres fodspor sendte Vi Jesus, Marias søn, for at bekræfte Loven, som var sendt tidligere. Vi sendte ham Evangeliget med vejledning og lys og bekræftelse på den lov, som var sendt tidligere: En vejledning og en påmindelse til de gudfrygtige (muttaqûn). Lad Evangeliets Folk dømme efter, hvad Gud har åbenbaret deri. De, der ikke dømmer i lyset af, hvad Gud har åbenbaret, er ikke bedre end oprørerne (fâsikûn). (5:49-50) Til dig (Muhammad) sendte Vi (sluttelig) Bogen med sandheden, for at bevidne (mohayminan) de skrifter, der blev sendt før den. Døm (derfor) dem imellem, efter hvad Gud har åbenbaret (til dem) . Følg ikke deres (personlige) begær, og afvig ikke fra sandheden, som er kommet til dig. For hvert eneste fællesskab har Vi foreskrevet en lov og en tydelig vej. Hvis Gud havde villet, havde Han gjort jer til en eneste menighed; men det var Hans plan at prøve jer i, hvad Han har åbenbaret til jer. Kappes derfor i gode gerninger. Målet for jer alle er Gud, og Han vil (på Dommedag) vise jer sandheden i de sager, hvorom I strides. (5:51) Derfor: Døm dem imellem ved det, Gud har åbenbaret og følg ikke deres personlige begær. Tag dig i agt for dem, for at de ikke forleder dig til at afvige fra noget af det, Gud har sendt ned til dig. Hvis de vender sig bort, da vid, at Gud vil straffe dem for nogle af deres overtrædelser. De fleste mennesker er visselig oprørske (fâsiqûn). Søger de en dom som i Uvidenhedens Tid? Hvem er bedre til at dømme imellem de troende end Gud? (5:52-53) Ikke-muslimers strafferetslige status varierer fra land til land. En ikke-muslim har f.eks. i Marokko - til forskel fra muslimer - lov til at spise og drikke i offentligt rum i den muslimske fastemåned. Og i Pakistan - hvor det ellers er strafbart at fremstille, forhandle og indtage alkohol - må ikke-muslimer med fast bopæl i landet indtage alkohol inden for hjemmets fire vægge, i en ambassade eller som led i en religiøs ceremoni (som f.eks. den kristne nadver). Ikke-muslimer på gennemrejse må indtage alkohol i privat rum.
© Aminah Tønnsen, august 2000
Litteratur:MASUD, Muhammad Khalid: NA'IM, Abdullahi ahmed An-: RAMADAN, Said:
|
