Kendte kvinder:

DRONNINGEN AF SABA og KONG SALOMON

Kong Salomon, der talte dyrenes sprog, havde nogle hærfugle, der hver eneste aften aflagde beretning til ham om, hvad de havde set i dagens løb på deres færd viden om. Til kongens store undren manglede en af hans hærfugle en aften; men da den langt om længe dukkede op, sagde den: ”Jeg har været langt borte i et rige, som du aldrig har set. Jeg bringer dig nyheder fra Saba. Jeg så deres dronning siddende på en vidunderlig trone. Satan har lokket hende og hendes folk bort fra den rette vej. De tilbeder solen som gud og har brug for vejledning om det skjulte, om den ene sande gud, himlenes og jordens skaber.”
    Salomon sagde til hærfuglen: ”Overbring dette brev til dronningen fra mig og afvent hendes svar.” Da dronningen havde læst Salomons brev, sagde hun til sine ministre og hoffolk: ”Jeg har modtaget et brev fra Salomon, der fortjener vores opmærksomhed. Han skriver: I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn. Vær ej hovmodig over for mig. Kom til mig og underkast dig den sande tro.”

Dronningen havde for vane at rådføre sig med sine ministre, før hun traf store beslutninger, og ministrene sagde: ”Vi er en stærk nation. Vor hær er rede til at gå i krig, hvis du befaler det.” Men dronningen vidste, at det ikke var med våbenmagt, at hun kunne vinde Salomons tillid, så hun sagde: ”Når konger indtager et land, ødelægger de det og får selv de fineste mennesker til at handle nedrigt; men jeg vil sende kongen en gave og afvente sendebudets svar.”
    Da sendebudet overbragte Salomon dronningens værdifulde gave, sagde han: ”Kommer du med jordisk gods? Tag det med tilbage til dronningen, for hvad Gud giver menneskene er langt mere værdifuldt og vedvarende end alverdens rigdomme.” 
    Salomons svar gjorde indtryk på dronningen, for hun havde aldrig før oplevet, at nogen havde afvist en kostbar gave, og hun blev nysgerrig efter at møde Salomon og kende motivet til hans handlemåde.

Samtidig med, at dronningen begav sig på vej med sit store følge, sagde Salomon til sine mænd: ”Hvem af jer kan bringe mig dronningens trone, før hun selv når frem?” Den største af ånderne sagde: ”Jeg kan bringe dig dronningens trone, før du når at afslutte denne rådsforsamling.” En gammel vismand sagde: ”Jeg kan bringe dig dronningens trone, før du kan nå at blinke med øjet,” og straks stod dronningens trone foran kongen. 
    ”Dette skete ved Guds hjælp,” sagde Salomon. ”Han vil sætte min tro på prøve.” Henvendt til sine mænd sagde han: ”Forvandl denne trone, så den er en troende dronning værdig. Hvis hun er på rette vej, vil hun genkende den som sin egen.” 

Da dronningen endelig ankom til Salomons tempel i Jerusalem, spurgte Salomon hende: ”Er dette din trone?” ”Den ligner den meget,” svarede dronningen. Hun havde genkendt sin egen trone, men den havde fået et nyt lysende skær over sig. Salomon fortsatte: ”Mit folk har fået indsigt og viden og har givet sig hen til Gud.” Således ledte Salomon dronningen fra afgudsdyrkeri til tro - selvom hun var opvokset iblandt et ugudeligt folk.
    Salomon bød dronningen inden for i sit palads; men da hun så den spejlblande gård, troede hun, at det var en sø. Så hun løftede op i sin kjole, så man kunne se hendes ben. Salomon sagde: ”Det er blot min gård, der er dækket med glas.” Da dronningen så nærmere efter, blev hun klar over sin fejltagelse og sagde: ”Jeg har syndet, for jeg har blot betragtet livet på overfladen. Fra nu af vil jeg – ligesom Salomon – ikke tjene andre end verdenernes Herre.”
    

© Aminah Tønnsen, september 2003 
 

Ovenstående er det uddrag af "Profetfortællinger fra Koranen" 
(Lærerforeningens Materialeudvalg 2002.)