Kendte kvinder:

HVEM ER DE TROENDES MØDRE?

Stik imod datidens skik og brug i Arabien, tog Profeten Muhammad ikke nogen anden hustru i de 25 år, han var gift med sin første hustru, Khadijah. Gennem senere ægteskaber knyttede han stærke bånd til sine mest trofaste tilhængere, og fjendtligsindede stammer sluttede fredspagt med muslimerne, efter at Profeten havde giftet sig med én af deres kvinder.

Profeten Muhammad og hans hustruer indtog naturligt nok en særstilling i samfundet. Hans hustruer nød den største respekt og kaldes de troendes mødre:
Profeten står de troende nærmere end deres egne blodsbeslægtede, og hans hustruer er deres mødre. (33:6). 

Profetens hustruer fik en særskilt opfordring til at overholde den daglige religiøse praksis og til at være beskedne og ikke forlade deres hjem uden at det var strengt nødvendigt:
Oh I Profetens hustruer! I er ikke som andre kvinder: Hvis I frygter Gud, da før ikke uhøvisk, men anstændig tale, at de syge i hjertet ikke må få falske forhåbninger. Opfør jer med ophøjet ro og værdighed i jeres hjem (qirna) og stil jer ikke til skue som i uvidenhedens dage. Oh I Profetens familie! Forret bøn og giv almisse og adlyd Gud og Hans sendebud. Gud ønsker blot (med disse påbud) at beskytte jer imod (hedensk) besudling. (33:32-33)

Trods denne opfordring var Profetens hustruer yderst aktive og engagerede: Hustruen Khadijah var selvstændig forretningskvinde. Hustruen Aicha drev sit eget landbrug og engagerede sig efter Profetens død politisk. Zainab bint Huzaima udførte socialt arbejde blandt menighedens fattigste. Hustruen Sawdas læderarbejder var kendt vidt omkring og blev solgt på det lokale marked. Hustruen Hafsa kunne både læse og skrive og blev efter Profetens død betroet det første sammenhængende eksemplar af Koranen. Umm Salama var familiens feminist og udfordrede igen og igen det bestående kønsrollemønster. 
    Mange hadith-udsagn om Profetens sædvane stammer naturligt nok fra hans hustruer, idet de var de nærmeste til at følge hans gøren og laden. Man ved, at Profetens hustruer deltog i fællesbønnen i moskéen, og at de var aktive som undervisere og rådgivere for både kvinder og mænd:
Ihukom Gud og recitér Hans tegn og de visdomsord, der er blevet foredraget for jer i jeres hjem. Gud er visselig indfølende og alvidende. (33:34) 

Muslimerne blev pålagt respektere Profeten og hans hustruers ret til privatliv:
Oh I troende! Betræd ikke Profetens hjem uden (at være inviteret) til et måltid. Kom ikke, før måltidet er klar, og træd ikke ind, før I bliver bedt derom. Træk jer tilbage lige så snart måltidet er slut - uden at forglemme jer i familiær snak. En sådan opførsel mishager Profeten; men han er for blufærdig til at gøre jer opmærksom derpå. Gud er dog ikke bange for (at fortælle jer) sandheden. Og når I beder (Profetens hustruer) om noget, da gør det bag er forhæng (hidjâb). Det er mere ærbart for jer og for dem. (33.53)

Profetens hustruers særstilling betød bl.a., at ingen andre måtte gifte sig med dem efter Profetens død eller efter en evt. skilsmisse:
I må ej heller krænke Guds Sendebud ved at gifte jer med hans enker efter hans død. Noget sådant ville være uhyrligt i Guds øjne. (33:53). 

Så da det før-islamiske ubegrænsede flerkoneri ved guddommelig åbenbaring blev begrænset til fire – og andre muslimer måtte lade sig skille fra nogle af deres hustruer, blev Profeten pålagt ikke at tage flere hustruer eller udskifte en eller flere af dem med andre:
Det er dig herefter ikke tilladt at ægte flere hustruer, eller at udskifte dem (du har) med andre – selvom du måtte være nok så tiltrukket af deres skønhed. (33:52)

Hustruernes særstilling betød også, at deres handlinger bliver bedømt efter en særskilt målestok på Dommedag, idet såvel straf for upassende adfærd såvel som løn for gode gerninger vil blive fordoblet:
Oh I Profetens hustruer! For den af jer, der opfører sig åbenbart skændigt, vil straffen (i dette liv og i det kommende) blive fordoblet. Det er let for Gud. Men de af jer, der ydmygt tjener Gud og Hans sendebud og handler retfærdigt, vil blive dobbelt belønnet. Og ædelt underhold venter dem (i det Hinsidige). (33:30-31)

Profeten og hans hustruer levede ikke et liv i luksus; men da hans hustruer efter en større uoverensstemmelse fik valget mellem skilsmisse eller fortsat ægteskab med Profeten, valgte de alle at blive:
Oh Profet! Sig til dine hustruer: "Hvis I ønsker denne verdens pragt og bekvemmeligheder, vil jeg give jer en affindelsessum og skille mig fra jer på anstændig vis." Men hvis I higer efter Gud og Hans sendebud og hjemmet i Det Hinsidige, har Gud stillet de fromme iblandt jer en rigelig belønning i udsigt." (33:28-29)
- også selvom de vidste, at de som Profetens hustruer aldrig ville opnå en højere levestandard end den muslimske menigheds fattigste.

© Aminah Tønnsen, november 2004