|
HVEM
ER DE TROENDES MØDRE? Stik imod datidens skik og brug i Arabien, tog Profeten
Muhammad ikke nogen anden hustru i de 25 år, han var gift med sin første
hustru, Khadijah. Gennem senere
ægteskaber knyttede han stærke bånd til sine mest trofaste tilhængere,
og fjendtligsindede stammer sluttede fredspagt med muslimerne, efter at
Profeten havde giftet sig med én af deres kvinder. Profeten Muhammad og hans hustruer
indtog naturligt nok en særstilling i samfundet. Hans hustruer nød den
største respekt og kaldes de troendes mødre: Profetens
hustruer fik en særskilt
opfordring til at overholde den daglige religiøse praksis og til at være
beskedne og ikke forlade deres hjem uden at det var strengt nødvendigt: Trods
denne opfordring var Profetens hustruer yderst aktive og engagerede: Hustruen Khadijah var
selvstændig forretningskvinde. Hustruen
Aicha drev sit eget landbrug og engagerede sig efter Profetens død
politisk. Zainab bint Huzaima udførte
socialt arbejde blandt menighedens fattigste. Hustruen Sawdas
læderarbejder var kendt vidt omkring og blev solgt på det lokale marked.
Hustruen Hafsa kunne både læse og skrive og blev efter Profetens død
betroet det første sammenhængende eksemplar af Koranen. Umm Salama var
familiens feminist og udfordrede igen og igen det bestående
kønsrollemønster. Muslimerne blev pålagt respektere
Profeten og hans hustruers ret til privatliv: Profetens hustruers særstilling
betød bl.a., at ingen andre måtte gifte sig med dem efter Profetens død
eller efter en evt. skilsmisse: Så da det før-islamiske ubegrænsede
flerkoneri ved guddommelig åbenbaring blev begrænset til fire – og
andre muslimer måtte lade sig skille fra nogle af deres hustruer, blev
Profeten pålagt ikke at tage flere hustruer eller udskifte en eller flere
af dem med andre: Hustruernes særstilling betød også,
at deres handlinger bliver bedømt efter en særskilt målestok på Dommedag,
idet såvel straf for upassende adfærd såvel som løn for gode gerninger
vil blive fordoblet: Profeten og hans hustruer levede
ikke et liv i luksus; men da hans hustruer efter en større
uoverensstemmelse fik valget mellem skilsmisse eller fortsat ægteskab med
Profeten, valgte de alle at blive: © Aminah Tønnsen, november 2004
![]() |
[
index ] [ nyheder
] [ Koran & hadîth ]
[ islam set indefra ] [ islam
fra A til AA ]
[ dialog ] [ islam i
Europa ] [ kultur & politik ]
[ viden & uddannelse ] [ islamisk
ret ]
[ personligheder ] [ familie
& køn ] [ etik ] [ for
børn ] [ bøger ] [ link
] [ kontakt os ]