Personligheder:
JOMFRU MARIA I KORANEN
Af Aminah Tønnsen
At Maria indtager en
særlig plads i Koranen er indiskutabelt. Maria er f.eks. den eneste
kvinde, der nævnes ved navn i Koranen overhovedet. Alle andre kvinder -
selv Profeten Muhammads hustruer - omtales som kvinder, hustruer, mødre
eller døtre. Maria har endog fået et helt kapitel i Koranen opkaldt
efter sig: kapitel nr. 19, Sûra Maryam, der bl.a. fortæller om både
Jesus’ og Johannes' fødsel. Maria hedder på arabisk Maryam, der
betyder "ophøjet" eller "gudhengiven tjenerinde".
MARIAS OPVÆKST
Marias mor var gift med tempelpræsten Amram, som dog døde inden Marias
fødsel. Og hun lovede Gud, at det barn, hun ventede, skulle vie sit liv
til Ham. Hun fødte en pige, Maria, og hun bad Gud beskytte Maria og
hendes efterkommere imod Satan, den forbandede.
Skønt det var usædvanligt at
optage pigebørn til tempeltjeneste, så kappedes præsterne om, hvem der
skulle tage sig af Maria, for hun var datter af deres nyligt afdøde,
højt respekterede leder, Amram. De voldsomme diskussioner førte til, at
man måtte kaste lod om, hvem der skulle tage sig af Maria.
Således gik det til, at det blev
tempelpræsternes ældste, Zakarias (Johannes’ far), der tog Maria i sin
varetægt. Maria opholdt sig i en form for apsis, afskærmet fra templets
centrale bederum, og snart viste det sig, at Maria nød Guds specielle
årvågenhed, idet Han på mirakuløs vis forsynede hende med alle daglige
fornødenheder.
Der er dog enkelte kommentatorer,
der mener, at den i Koranen omtalte lodkastning først fandt sted senere,
da Zakarias var blevet en gammel mand. Da fik Maria nemlig brug for en
egentlig værge, en formel ægtemand så at sige. Og her kommer Josef ind
i billedet – dog udelukkende ifølge islamisk tradition.
MARIAS BEBUDELSE
En dag, da Maria havde nået skelsår og alder, kom en engel på visit.
Maria blev naturligvis bange; men engelen beroligede hende og sagde:
"Jeg er blot et
sendebud fra Herren, der bebuder dig en gave: en retfærdig søn."
Maria sagde: "Hvorledes skal jeg kunne føde en søn, når ingen mand
har rørt mig, og jeg ikke har været ukysk?" Engelen sagde:
"Således vil det være. Herren har sagt: 'Det er let for Mig. Vi vil
gøre ham til et tegn for menneskeheden og en velsignelse fra Os. Således
har Vi besluttet.' Og hun undfangede og trak sig tilbage til et afsides
sted." (Koranen 19:17-22)
Engelen fortalte
endvidere Maria, at hendes søn ville "tale til menneskene i
vuggen og i sin manddom og være én af de gudfrygtige." (3:45-47)
JESUS' FØDSEL
Jesus blev altså ifølge Koranen undfanget på mirakuløs vis; men
beretningen om hans fødsel er vidt forskellig fra Bibelens. Og ligesom
Gud sørgede for Marias underhold under hendes ophold i templet, sørgede
Gud også for hende, medens fødselen stod på:
"Veerne drev
hende hen til stammen af et palmetræ, og hun råbte forpint: "Oh!
Jeg ville ønske, jeg var død før dette - gemt og glemt!" Men en
stemme råbte til hende under palmetræet: "Fortvivl ikke, for Herren
har forsynet dig med en bæk! Og ryst palmens stamme hen imod dig selv, og
friske, modne dadler vil falde ned til dig. Så spis og drik - og fat mod.
Dersom du møder nogen, da sig: 'Jeg har lovet Gud, den Allernådigste,
afholdenhed: På denne dag vil jeg ikke tale til noget menneske!'"
(Koranen 19:23-26)
Koranen beretter
om familiens forbløffelse og folkets "graverende anklager imod
Maria," da hun præsenterer dem for sin nyfødte søn. Og hun slipper
ikke for en påmindelse om, at både hendes far og mor da var ærbare
mennesker – så hvor kunne hun dog …?
Eftersom Maria havde aflagt et
tavshedsløfte, blev det den spæde Jesus selv, der forklarede
situationen: At han var udvalgt til at være Guds tjener, en profet – og
at han skulle dø og genopstå til nyt liv. Dette er blot én ud af flere
beretninger i Koranen om de mirakler, Jesus udførte. Det understreges
dog, at Jesus blot var et menneske, og at han udførte disse mirakler
"ved Guds hjælp".
MARIAS SLÆGT
Marias navn nævnes oftest i Koranen i forbindelsen "Jesus, Marias
søn". Det er gammel arabisk skik at identificere og benævne
mennesker ud fra deres far; men eftersom Jesus ikke havde nogen jordisk
far, blev han benævnt ud fra sin mor.
Maria tilhørte Amram-slægten,
efterkommere efter Amram, der var Moses, Arons og Mirjams far. Og ganske,
som det er gammel arabisk skik, havde Maria et tilnavn efter en kendt og
respekteret forfader, idet hun kaldes "Arons søster".
Ganske som nogle vore dages
kristne, så studsede også nogle af datidens kristne i Najrân-provinsen
over, at muslimerne kaldte Maria for "Arons søster", idet Aron
(og hans bror Moses) jo havde levet længe før Jesus. Profeten Muhammad
forklarede dengang en vis Mughîra ibn Shu'ba, at der ikke var tale om
Marias rigtige bror, men at man allerede på Jesus' tid opkaldte personer
efter apostle eller efter personer kendt og respekteret for deres
gudsfrygt. (Sahih Muslim vol. 3, nr. 5326)
Den dag i dag er det kutyme
blandt arabere at bruge udtrykket "min søster" og "min
bror" om en kvinde/mand, som man respekterer og sætter pris på; men
som man ikke nødvendigvis er blodsbeslægtet med. Udtrykkene bruges også
i endnu videre betydning om en trosfælle.
DE FIRE PERFEKTE KVINDER
Maria er én af islamisk traditions "fire perfekte kvinder".
Foruden Maria er der tale om:
 |
Faraos gudfrygtige
hustru Assia, der – skønt hun var gift med den ugudelige Farao -
reddede Moses i kurven og opfostrede ham. |
 |
Profeten Muhammads
første hustru gennem femogtyve år, Khadijah, der stod ham bi under
forfølgelse og tortur i Mekka. Profetens |
 |
Profetens yngste
datter, Fatima, der var gift med Profetens fætter Ali. |
Koranen pointerer, at
selvom Maria var udvalgt af Gud til at føde en stor profet, så var både
hun og hendes søn blot mennesker, der ligesom alle andre "spiste
deres daglige brød og vandrede omkring i gaderne".
MARIA - MENNESKE OG PROFETINDE
Jesus’ mirakuløse undfangelse giver efter muslimsk opfattelse ej heller
anledning til at antage, at Jesus var andet - eller mere - end et
menneske. Koranen minder os om, at også Adam blev skabt på mirakuløs
vis:
"For Gud er
Jesus lig Adam: Han skabte ham af støv. Derpå sagde Han:
"Bliv!" - og han var. Sandheden kommer fra Herren, så tvivl
ikke." (Koranen 3:59-60)
Enkelte kommentatorer -
som f.eks. andalusieren Ibn Hazm - mener, at Maria retteligen må
betragtes som profetinde, eftersom hun modtog et guddommeligt budskab via
ærkeenglen Gabriel, der bebudede, at hun skulle føde en søn; men heller
ikke det rokker ved hendes status som menneske.
MARIA OG JESUS - GUDS TJENERE
Maria og Jesus er tegn (âyât) fra Gud til menneskeheden, og Koranen
beretter flere steder om, hvorledes Maria og Jesus tjener Gud og
udelukkende bøjer sig for Ham:
"Oh Maria!
Hengiv dig ydmygt til Gud og bøj dig sammen med dem, der bøjer sig (for
Ham)." … Jesus siger: "Gud er min Gud og jeres Gud. Tjen
derfor Ham - det er den lige vej." (Koranen 3:42 & 51)
Maria og Jesus skal -
ligesom alle andre mennesker og profeter inkl. Muhammad - stå til ansvar
for deres tanker, ord, handlinger og undladelser på Dommedag. Eksempelvis
vil Gud udspørge Jesus om, hvorvidt han skulle have opfordret menneskene
til at tilbede ham selv eller hans moder:
Gud vil sige:
"Oh Jesus, Marias søn! Sagde du til menneskene: "Tjen mig og
min moder som guder ved siden af Gud!"? Han vil sige: "Æret
være Du! Aldrig ville jeg sige, hvad jeg ikke har ret til (at sige). Hvis
jeg havde sagt noget sådant, ville Du visselig have vidst det. Du ved,
hvad der er i mit inderste - skønt jeg ikke ved, hvad der er i Dit. Du
(alene) kender det skjulte og det usete. Aldrig sagde jeg andet til dem
end det, Du havde befalet mig at sige, og jeg vidnede: "Tjen Gud -
min Herre og jeres Herre." Og jeg var et vidne for dem, mens jeg
vandrede iblandt dem. Da Du tog mig op til Dig, vogtede Du over dem, og Du
er vidne til alle ting." (Koranen 5:119-120)
Koranen er altså ganske
tydelig på dét punkt: Hverken Maria eller Jesus var guddommelige, og de
bør hverken tilbedes eller påkaldes. Der er kun én, der er tilbedelse
værdig: Gud, alverdens skaber og opretholder – Han, der råder over
alt.
© Aminah Tønnsen, februar 2003
Denne kronik har tidligere været bragt i KRISTELIGT DAGBLAD den 22. januar
2003.
Der er nogle af Kristeligt
Dagblads læsere, der har følt sig stødt af det sidste afsnit i denne
artikel, hvilket jeg dybt beklager. Det har ikke på nogen måde været min hensigt at
tale nedsættende om kristendommens gudsopfattelse - jeg har faktisk slet
ikke tænkt på kristendommen, da jeg skrev artiklen. Når jeg i andre
sammenhænge nævner kristendommen, er det udelukkende for at opstille
ligheder og forskelle - ikke for at foretage nogen kvalitativ bedømmelse
som sådan.
Min hensigt med kronikken var at gøre
rede for Koranens / islams syn på Maria - som indlæg i den debat,
der hvert eneste år i december foregår blandt
kristne. At der blandt kristne hersker rygende uenighed om Marias status,
fremgår med al tydelighed af Kristeligt Dagblad. Og når det
handler om Marias status som menneske, kan man ikke undgå at nævne hendes søn,
Jesus, i samme åndedrag, for de nævnes side om side i mange koranvers.
Jesus' rolle - og dermed begreberne arvesynd, treenighed
og forsoningslære - er imidlertid det, der på afgørende vis adskiller
kristendommen fra jødedom og islam. Derfor kan det ikke undgås, at man i
visse sammenhænge må gøre rede for Jesus' profetstatus i islam.
Da det også er præcis dette punkt, der får nogle kristne til at gå over til islam, kan en konvertit næsten ikke forklare
sit trosskifte uden at nævne Jesus' profetstatus i islam som modsætning til
den kristne treenighedslære; men som Koranen så viseligt siger: "Gå
I jeres vej- jeg går min!"
Vi må lære at leve med denne forskel. Det giver ingen
mening at skjule, at islam og kristendommen ikke har samme opfattelse af
Jesus og Gud - og af forholdet imellem dem.
Om vi tror på treenighed eller ej - eller om det var Isak eller
Ismael, der skulle ofres - er trosspørgsmål, der udelukkende angår den
enkelte, og som derfor ikke burde have nogen indflydelse på, hvorledes
vi omgås i dagligdagen.
Aminah Tønnsen, marts
2003

MONTANARI, Roberta: Striden
om den mirakuløse fødsel
KRISTELIGT DAGBLAD 17. december 2004
(om protestanters og katolikkers syn på
jomfrufødselen)
|