|
SVÆRDVERSET
En
af tidens største svøber er, at nogle muslimer såvel som ikke-muslimer
tager et enkelt koranvers ud af sammenhængen og bruger det som bevis
for, at muslimer har guddommeligt carte blanche til at udrydde alle
ikke-muslimer fra jordens overflade for at tiltvinge sig herredømmet på
jorden. For
at forstå Koranen er man nødt til at betragte den som en HELHED. Intet
vers kan stå alene, men skal forstås ind i en ganske bestemt
sammenhæng. Koranens vers og passager supplerer hinanden indbyrdes.
Forklaringen til ét vers skal ofte findes i mange andre passager rundt
omkring i Koranen. Derfor er det nødvendigt at kende HELE Koranen
for at gøre sig forhåbning om blot at forstå den tilnærmelsesvis. At
et enkelt vers eller en enkelt sætning ikke kan stå alene, bliver klart
og tydeligt i forhold til det såkaldte sværdvers, der findes i begyndelsen
af kapitel 9. Der er tale om, at muslimer har ret til - med fire måneders
varsel - at opsige en pagt, de har indgået med hedninge, hvis disse har
brudt pagten. Der er tale om en form for betænkningstid, der gives i håb
om, at pagtfællerne vil komme på bedre tanker. Muslimerne må - når de fire måneder er omme -
forsvare sig imod
evt. fjendtligheder fra de tidligere pagtfællers side. Koranen 9:1. (Dette er) en deklaration, der løser (barâ'a) Gud og Hans sendebud fra den pagt, de har indgået med hedninge (mushrikûn). 9:2. (Oh I hedninge) Rejs frit omkring i landet i fire måneder, men vid, at I ikke kan undslippe Gud (s straf), og at Han vil vanære dem, der afviser Ham. 9:3. Dette vil Gud og Hans sendebud kundgøre på dagen, hvor pilgrimmene forsamles: Gud og Hans sendebud opsiger deres pagt med hedningene. Det er bedre for jer hedninge, om I angrer; men hvis I ikke gør, da vid, at I ikke kan undslippe Gud (s straf). Kundgør, at en smertelig straf venter dem, der afviser (k-f-r) Gud. 9:4.
Men I skal ikke opløse de pagter, I har indgået med hedninge (al-mushrikûn), der
ikke har hverken brudt pagten eller hjulpet nogen imod jer. Så opfyld
jeres forpligtelser over for dem indtil pagtens udløb, for Gud elsker de
retfærdige (al-muttaqûn). 9:5.
Når de fire forbudte måneder (efter kundgørelse af pagtens opløsning)
er ovre (og afgudsdyrkerne begår fjendtlige handlinger imod jer),
da dræb
dem, hvor I end finder dem. Tag dem til fange, omring dem, læg jer i
baghold og pas dem op overalt. Men hvis
de (oprigtigt) angrer og (frivilligt) slutter sig til jer ved at forrette
bøn og give almisse, da sæt dem fri. For Gud er tilgivende og
barmhjertig. 9:6.
Hvis en af de afgudsdyrkere (al-mushrikun) (der bekriger jer) beder om
beskyttelse, da giv ham den, at han må høre Guds ord. Før ham derefter
til et sted, hvor han kan være i sikkerhed. Dette (påbyder Gud dig)
fordi menneskene er uvidende (og kunne finde på at gøre ham fortræd). Som det fremgår, går der mange ting forud for 'sværdverset', som oven i købet - som altid i åben krig og konfliktsituationer - giver flere muligheder: dræb dem, tag dem til fange, omring dem, læg jer i baghold og pas dem op, giv afhopperne asyl, frigiv dem - og tilgiv, alt efter situationen. Endvidere er det vigtigt at huske: De, der lytter til Ordet og (når der er flere alternativer) følger det bedste, er vejledt af Gud. Disse er de (virkelig) indsigtsfulde. (39:18) Og
det bedste må alt andet lige være at spare liv, hvor det overhovedet er
muligt. © Aminah Tønnsen, februar 2002 & januar 2004 Se
også:
Tilgivelse
og forsoning HASSABALLA,
Hesham A.:
|
