Islamisk Studiebogssamling - Koranen på dansk

ORDFORKLARING

frygte = nære ærefrygt for.
På et første stade vil nogle mennesker måske føle frygt i betydningen angst for dom og straf; men i takt med at troen og personligheden vokser og modnes, vil angsten forvandle sig til ærefrygt.
* At frygte Gud = at nære ærefrygt for Gud = at være sig Guds kærlighed, almagt og egenskaber bevidst, hvorved man spontant forsøger at følge Hans Lov og forsøger at undgå at komme i konflikt med den - i fuld tillid til, at Gud bedst ved, hvad der gavner menneskene.
* At frygte Dommedag = at nære ærefrygt for Dommedag = at være sig bevidst om, hvad der skal foregå den dag, og at tage sine forholdsregler ved at følge Guds lov i tanke, ord og handling.

islam = gudhengivelse
Islam betyder "underkastelse" - et ord, der for mange har en kedelig, negativ undertone og forbindes med en forestilling om, at man blindt og mekanisk udleverer sig til en altdominerende, despotisk gud.
    For muslimer betyder "underkastelse" imidlertid stort set det samme, som ordet "gudhengivelse" betyder for jøder og kristne: Et bevidst, oprigtigt og ydmygt ønske om at følge Guds lov - et ønske, der ganske naturligt opstår hos enhver oprigtigt troende, der stoler på, at Gud, den Almægtige, har skabt os i kærlighed, at Han udelukkende vil os det bedste, at Han er den, der bedst ved, hvad der gavner os - idet det jo er Ham, der har skabt os og den verden, vi lever i. Begrebet er uløseligt forbundet med ærefrygt og taknemmelighed for Gud og Hans skaberværk.
    Når vi udnytter de evner og muligheder, Gud har givet os, til aktivt og bevidst at opfylde vore forpligtelser over for Gud, vore medmennesker, samfundet og naturen, vil vi opleve, at vi i sidste ende gavner os selv: Vi vil opnå fred med os selv og Gud. (salâm er af samme rod som islâm)
    Langt de fleste gange forekommer ordet "islam" i Koranen i betydningen "gudhengivelse" i bredere forstand. Kun seks gange forekommer betegnelsen "al-Islâm" - dvs. den religion, vi i daglig tale kalder "islam", hvis lære er baseret på Koranen, og som anerkender Profeten Muhammad (Gfvmh) som den sidste af Guds sendebud.

muslim = gudhengiven
Et menneske, der søger at skabe den fuldkomne fred for sig selv og sine omgivelser ved bevidst og af egen fri vilje i tillid og taknemmelighed at give sig hen til Gud, dvs. efter bedste evne følge Guds Lov - som den er overbragt af ærkeenglen Gabriel til profeterne - i tanke, ord og handling.

retfærdig/uretfærdig
Et menneske, der opfylder/ikke opfylder Guds love og vejledning i tanke, ord og handling.
Ofte forekommer vendingerne: "lad mig dø sammen med de retfærdige" eller "indlem mig i de retfærdiges rækker", der udtrykker håb om styrkelse af troen og håb om frelse.

som Han (Gud) vil betyder ikke, at Gud handler lunefuldt el. vilkårligt; men at Han tværtimod følger Sin retfærdige og nøje fastlagte plan, som den er nedskrevet i Koranen, og iflg. hvilken gode såvel som onde handlinger får nogle konsekvenser, som vi mennesker ikke kan undslippe, hvor gerne vi end ville.

tjener ('abd) af samme rod som tjene/tilbede ('abada) og tilbedelse ('ibâda).
Menneskets opgave består i at tjene/tilbede Gud ved at tjene/vise omsorg for skabelsen.

vantro (kufr/kafir k-f-r) = at hemmeligholde - at være utaknemmelig - at tilbageholde et gode, som Gud har ønsket tilgængeligt for alle (dvs. ikke vise omsorg for alt det, Gud har skabt) - at bespotte og afvise profeter - at bespotte Gud ved at sætte noget el. nogen ved siden af Ham.
Se vantro - et skoleeksempel på sprogforbistring for flere detaljer.

underhold (ar-rizq) har dobbelt betydning:
* konkret: føde, husly, klæder m.m.
* billedligt: indsigt og viden, handlekraft, kærlighed, nåde, omsorg, tid, tro, åndelig vejledning o.m.a.
* dvs. alt det, der gavner mennesket.