Koranen på dansk:

Denne sûra hedder også Sûra al-alaq. Der hersker enighed om, at de første 5 vers af denne sûra, er de allerførste, som Profeten Muhammad (Gfvmh) fik åbenbaret hin nat i måneden ramadân A.D. 610 i Hirâ-hulen (se efterfølgende sûra), hvortil han - som så ofte før - havde trukket sig tilbage for at tilbringe en tid i bøn, meditation og selvransagelse. I flere måneder (måske endda mere end et år - perioden kaldes fatra) modtog han ikke flere åbenbaringer, hvorefter store dele af sûra 68 blev åbenbaret. Snart fulgte også resten af sûra 96, der fortæller om de vigtigste hindringer, der ligger i vejen for at forkynde Guds ord: menneskets egensindighed, forfængelighed og hovmod. (Yûsuf Alî)

Sûra nr. 96:

Sûra iqra - forkynd!

 I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn!

1. Læs!⁽¹⁾ I Herrens navn, som formede

 2. mennesket af en igle-lignende klump.⁽²⁾

3. Forkynd! Og din Herre er Den Ædleste.

4. Han, der lærte (mennesket) at bruge pennen⁽³⁾ -

5. lærte mennesket, hvad det (førhen) ikke vidste.⁽⁴⁾

 6. Nej! Mennesket overskrider visselig de guddommelige grænser

 7. og holder sig for selvtilstrækkelig.⁽⁵⁾

8. Sandelig! Vi skal alle (engang) vende tilbage til Herren.

 
9. Ser du ham, der hindrer

10. (Guds) tjener i at bede?⁽⁶⁾

11. Tror du, han er rettelig vejledt -

12. eller (at han) påbyder at frygte Gud?⁽⁷⁾

13. Tror du ikke (snarere), at han afviser (sandheden) som værende løgn og vender sig bort?

 
14. Ved han ikke, at Gud ser (alt)?

15. Hvis han ikke holder op, vil Vi trække ham ved håret,⁽⁸⁾

16. hans løgnagtige, syndige hår.

 17. Lad ham blot sammenkalde sine frænder⁽⁹⁾ -

 18. så vil Vi sammenkalde Helvedes vogtere⁽¹⁰⁾ for at straffe ham.

 
19. Nej! Hør ikke på ham; men bøj dig i tilbedelse og bring dig selv nærmere (til Gud)!

Noter: 

⁽¹⁾ iqrâ betyder både "læs, recitér og deklamér" - dvs. forkynd Guds budskab. Profeten kunne hverken læse el. skrive; men hans sjæl var fyldt med åndelig viden og indsigt, og nu var tiden inde til at stå frem og offentligt bekendtgøre sin kaldelse. (Yusuf Ali)
    Profeten opmuntrede konstant sine tilhængere til at søge viden og uddanne sig, og han var altid omgivet af lærde og skrivere. (Haeri)

^{(2) '}alaq, der også forekommer i 22:5, 23:14, 40:67 og 75:38, betyder egl. "klump el. igle"
    'aliqa betyder "at træde i forbindelse med, at hænge fast ved, at klæbe el. klynge sig til".
    Her er tale om et af de allertidligste fosterstadier: Den befrugtede ægcelle bevæger sig gennem æggelederen til livmoderhulheden, som den når efter 4 dage. Ægget er nu omdannet til en lille blære med en celleklump i den ene pol, der senere udvikles til selve fosteret. En uge efter befrugtningen indlejres ægget i livmoderens slimhinde...et af livets utallige, ufattelige mirakler - beskrevet i enkle vendinger i en bog, der blev til 1400 år før europæiske videnskabsmænd i vort århundrede blev i stand til at forklare, hvad der reelt sker i moders liv fra undfangelse til fødsel. (AT)

⁽³⁾ qalam egl. "skriverøret". At samme rod som 'ilm "viden", 'alim "lærd" og 'allama "lære".
    Pennen er det redskab, ved hvilket man efterlader sig spor; man indgraverer noget, der forbliver optegnet for altid. (Haeri) 

⁽⁴⁾ Gud giver os konstant ny viden. Vi lærer mere dag for dag; menneskeheden i almindelighed lærer nye ting, som tiderne skifter. Dette er endnu mere bemærkelsesværdigt i åndelig henseende. (Yûsuf Alî)

(5) El. "uafhængig".
    Al vor viden og alle vore evner er gaver fra Gud; men mennesket betragter i sin selvtilstrækkelighed de guddommelige gaver som egne landvindinger. (Yusuf Ali)

⁽⁶⁾ Dette er en henvisning til en historisk begivenhed, der gælder til alle tider: De, der forsøger at hindre andre i at bede og dyrke Gud, vil uvægerligt lide nederlag. Således gik det Abû Djahl, der forsøgte at hindre Profeten i at bede ved Ka'baen - han faldt i slaget ved Badr. (Haeri)

⁽⁷⁾ At "frygte" Gud betyder ikke at "være bange for", men "nære ærefrygt for" en barmhjertig og kærlig Gud i tillid og taknemmelighed. (AT)

⁽⁸⁾ Håret sidder på menneskets højeste punkt - på kronen - og er symbol på værdighed. At blive trukket ved håret er en total ydmygelse. (Yûsuf Alî)
    Kan sammenlignes med, hvorledes man under og lige efter 2. Verdenskrig ydmygede danske kvinder, der 'fraterniserede' med fjenden ved at klippe deres hår af el. kronrage dem. (AT)

⁽⁹⁾ Muligvis menes Quraysh-stammens ældsteråd. Mere sandsynligt forekommer det mig dog, at der her menes hovmod i almindelighed, der kun alt for ofte foranlediger mennesket til at være sig selv nok - se versene 6 og 7 ovenfor. (Asad)

⁽¹⁰⁾ Alle forenede onde kræfter, hvor mægtige og succesrige de end måtte synes, kan intet stille op imod Gud. Han behøver blot sammenkalde Helvedes vogtere (dvs. englene). De vil besejre ondskaben og beskytte Guds tjenere - og føre den tro, tjenerne lider for, til sejr. (Yûsuf Alî)

© Aminah Tønnsen