Sûra at-tîn - figentræet

 I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn!

1. Ved figentræet og ved oliventræet,⁽¹⁾ 

2. og ved Sinai-bjerget, 

3. og ved Fredens By!⁽²⁾

4. Vi skabte visselig mennesket i den mest fuldkomne form.⁽³⁾

 5. Så fornedrer Vi det til det laveste af det lave⁽⁴⁾ -

6. undtagen sådanne, der tror og gør gode gerninger, for de vil få en uudtømmelig belønning.⁽⁵⁾

7. Hvorledes kan du efter dette erklære den (forestående) dom for værende løgn?

8. Er Gud ikke den víseste af alle dommere?

Noter:

⁽²⁾ Her er tale om Mekka, som Profeten Abraham bad Gud gøre til en beskyttet, fredfyldt og sikker by (2:126), hvor ingen må hverken gå på jagt (5:3 og 5:98) eller forfølge og bekrige hinanden (5:100). (Ech.)
    Figen- og oliventræer er meget almindelige i landene omkring det østlige Middelhav - de samme lande, hvor de fleste af de profeter, der omtales i Koranen, prædikede. Figen- og oliventræer kan derfor være symbol på den lære, disse profeter prædikede, og som nåede sit højdepunkt med Profeten Jesus og Evangeliet. Sinai-bjerget kan være symbol på Profeten Moses og den lov, han fik åbenbaret dér - en lov, der gjaldt helt til Profeten Muhammads (Gfvmh) dage, og som også var bindende for Jesus. Fredens By er utvivlsomt Mekka, hvor Profeten Muhammad (Gfvmh) blev født og modtog sin kaldelse. Vers 1-3 af denne sûra gør således opmærksom på den énhed, som de tre religioner udgør - og på det historiske forløb, der forbinder dem - personificeret i profeterne Moses, Jesus og Muhammad (Gfvmd). (Asad)

⁽³⁾ Mennesket er Guds mest fuldkomne skabning, Hvert enkelt individ fødes rent og uden at være brændemærket af arvesynd eller belastet af en tilfældig kæde af op- og nedadførende reinkarnationer. (Daryabâdi)
    taqwîm betyder "form, natur el. konstitution". Der er ingen fejl i Guds skabelse. Gud skabte mennesket med den reneste og bedste natur, som det er dets opgave at bevare (30:30). Ved at gøre mennesket til Sin stedfortræder (khalîfa), ophøjede Gud det over englene, der blev påbudt at bøje sig for det (2:30-34). Med positionen som Guds stedfortræder på jorden fulgte kundskaben og den frie vilje, og dersom mennesket bruger disse evner forkert, vil det synke dybere end dyrene. (Yûsuf Alî)

⁽⁴⁾ Det hænder, at menneskene trods deres evner og storslåede muligheder synker dybere end nogen anden skabning - f.eks. ved at fornægte Herren. Så er selv dyrene dem overlegne, fordi de ikke ødelægger deres egen natur. De lovpriser Herren og fuldfører de opgaver på jorden, som er blevet dem pålagt. (Qutb)
    Hvis mennesket gør oprør imod Gud og følger en slet vej, vil det blive fornedret - for Dommen er en uomtvistelig kendsgerning. (Yûsuf Alî)

⁽⁵⁾ De, der udnytter deres evner på bedste måde og følger Guds lov, vil få den bedste skæbne. Belønningen vil ikke være midlertidig, men evig og uudtømmelig. (Yusuf Ali)
    Det er ikke nok at tro i abstrakt betydning. Vi bør omsætte vor tillid til Gud i handling. Gør vi ikke det, ender vi op med enten teoretisk viden el. tomme ritualer. Et ritual uden åndeligt indhold er ren folklore - og en filosofi uden ritualer er ikke andet end hjernegymnastik. De to ting må kombineres i mennesket, der står som den samlende faktor. (Haeri)