Koranen:

SAYYID QUTB skriver i IN THE SHADE OF THE QUR'AN

om sûraerne 78-114
- hvoraf sûraerne 93-114 findes efterfølgende.

 "Koranens 30. del har nogle helt specielle træk. Alle sûra'er (undtagen Sûra al-bayyina (98) og Sûra an-nasr (110)) er af mekkansk oprindelse. Selv om de er af varierende længde, er der tale om gennemgående korte sûraer. Mere vigtigt er det dog, at de udgør en ensartet gruppe, der mere el. mindre omhandler samme emner. De har samme karakteristiske stil, rytme, billedsprog og generelle begrebsindhold. De udgør et vedvarende, tydeligt råb, der har til hensigt at ruske op i dem, der sover eller har ladet sig beruse af indholdsløs livsstil. Råbene følger hurtigt efter hinanden: Vågn op! Se jer omkring! Tænk jer om! Reflektér! Gud er til! Bag alt er der en plan, en prøvelse, et ansvar, en afregning, en belønning, en straf og evig lyksalighed!
    Det samme varsel gentages igen og igen. En stærk hånd rusker ublidt i menneskene. De synes at åbne deres øjne og se sig omkring et øjeblik for atter at hensynke i deres bevidstløse tilstand. Den stærke hånd rusker atter i dem; råbene gentages og tager til i styrke. Menneskene vågner en gang eller to, for i deres selvtilstrækkelighed at råbe: "Nej!" Måske forhåner de den, der forsøger at vække dem til fornuft, før de atter hensynker i ligegyldighed. Hånden rusker i dem igen...
    Således føler jeg, når jeg læser denne del af Koranen. Der slås toner an, som rører mig dybt. Der tales om universet, om vor sjæls inderste såvel som om det, der venter os på Dommedag. Det slår mig, hvorledes disse emner bevidst gentages igen og igen."

I længere tid havde Profeten Muhammad (Gfvmh) ikke modtaget nye åbenbaringer. Mekkas beboere hånede ham ved at sige, at Gud havde forsaget ham - hvorefter han modtog nedenstående åbenbaring. Sûraen indeholder også et personligt budskab til os: En trøst til troende mænd og kvinder, der har bekymringer el. lider afsavn - noget, der ofte også rammer sagesløse, og som kan få selv oprigtigt troende til at stille spørgsmål ved Guds retfærdighed. (Asad)

Sûra nr. 93:

Sûra ad-duhâ - morgenens stråleglans

 I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn!

 1. Ved morgenens stråleglans,

 2. og ved nattens tavshed!⁽¹⁾

 3. Din Herre har ikke forsaget dig, ej heller er Han utilfreds med dig.⁽²⁾

 4. Det Hinsidige vil visselig være bedre for dig end det, der går forud.⁽³⁾

 5. Og snart vil Herren forsyne dig (rigeligt), for at du må være tilfreds.⁽⁴⁾

 6. Fandt Han dig ikke forældreløs og gav dig beskyttel se?⁽⁵⁾

 
 7. Fandt Han dig ikke omflakkende⁽⁶⁾ og gav dig vejledning?

 8. Fandt Han dig ikke trængende og gjorde dig uafhængig?⁽⁷⁾

 9. Behandl derfor ikke den forældreløse med hård hånd,

10. og send ikke den bedende⁽⁸⁾ bort,

11. men forkynd Herrens velgerninger (og vis Ham derved din taknemmelighed)!

Noter:

⁽¹⁾ Denne og flere af de andre tidligste åbenbaringer fra Mekka (bl.a. 95, 100 og 103) starter med en besværgelse, en højtidelig appel el. bøn til én eller flere personer om at foretage sig en bestemt handling, el. at tro på én eller anden vigtig udtalelse (som f.eks. en opfordring til at fordybe sig mere i åndelige spørgsmål) under anråbelse af noget helligt el. bemærskelsesværdigt. Disse "tegn" el. fænomener mister dog ofte en del af deres mystik og charme, hvis man forsøger at definere dem alt for præcist. (Yusuf Ali)

⁽²⁾ "utilfreds med" el. "vred på".
    Vi har allesammen perioder, hvor vi føler os mindre inspireret, og hvor det er bedre for os at koncentrere os om vore daglige praktiske gøremål og komme ud blandt andre mennesker. Det betyder ikke, at Gud har fjernet sig fra os; måske har vi (eller en af vore medmennesker) været ude for et uheld, der kræver personlig pleje og omsorg. Naturligvis er det ikke rart for den, det går ud over, og skal ikke ses som en straf fra Gud. Meningen er måske, at en ellers hårdhjertet person skal få øje for, at nogen har brug for vedkommende. Alting i livet indeholder modsætninger - der er også noget godt i det, der måske ved første øjekast synes ondt. Det er et eksempel på balance (mîzân) i skabelsen. Gud er altid nærværende og aldrig vred, kun kærlig. Hvis vi føler vrede, er det et tegn på mangel på tillid og mangel på tro (îmân). (Haeri)

⁽³⁾ For enhver oprigtigt troende vil det fremtidige altid være bedre end det forgangne - sjælen vil, som tiden går, blive mere og mere tilfreds og fredfyldt. (Yusuf Ali)

⁽⁴⁾ En henvisning til kommende åbenbaringer og vejledning.

⁽⁵⁾ Profeten Muhammad (Gfvmh) blev født nogle måneder efter sin fars død, og hans mor døde, da han kun var 6 år gammel. Men bortset fra det, så er hvert eneste menneske mere eller mindre forældreløs, ved det at det skabes alene og ensom (6:94) og atter skal stå alene for Gud på Dommedag (19:95). (Asad)

⁽⁶⁾ Omflakkende i åndelig forstand, dvs. i vildrede og indre kaos.

⁽⁷⁾ Ved at gifte sig med Profeten (Gfvmh), bragte Khadidja ham ikke blot ud af fattigdommen; men hun gjorde ham samtidig uafhængig, så han senere i sit liv kunne hengive sig fuldstændig til sit kald... For os personligt gælder, at har vi først fundet vejen, vil Gud hjælpe os og berige os med kærlighed og åndelig viden. (Yusuf Ali)

⁽⁸⁾ Egl. "spørgende" - ikke kun tiggeren, men også den, der beder om hjælp, råd og (åndelig) vejledning. (Asad)

© Aminah Tønnsen