Koranen på dansk:

Sûra Yâ-Sîn stammer fra årene i Mekka. Om bogstavernes betydning kan vi kun gisne, idet Profeten Muhammad (Gfvmh) ikke selv har givet nogen nærmere forklaring på deres betydning i denne sammenhæng.
    Det berettes, at Profeten Muhammad (Gfvmh) har sagt: "Alt har et hjerte, og Koranens hjerte er Sûra Yâ-Sîn. At læse Yâ-Sîn vil af Gud blive regnet for 10 komplette koran-recitationer."
    "Den, der læser Yâ-Sîn, behager Gud, og hans synder vil blive ham tilgivet. Så læs den for de døende."
    Indholdsmæssigt kredser denne sûra om den frihed, mennesket har til enten at afvise el. acceptere Guds budskab om den absolutte monoteisme, om det ansvar, der naturligt følger med denne valgfrihed, og om de konsekvenser, valget får. Desuden finder vi henvisninger til det utal af guddommelige tegn, der omgiver os i dagligdagen og vidner om Guds visdom, Hans almagt og Hans kærlighed til os - om vi blot vil gøre os den ulejlighed at åbne vore øjne og hjerter.

Sûra nr. 36,  også kaldet Koranens hjerte:

Sûra Yâ-Sîn

I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn!

1. Yâ-Sîn.

2. Ved Koranen, fuld af visdom!⁽¹⁾

3. Du er visselig ét af sendebudene⁽²⁾ (fra Gud)

4. på en lige vej.⁽³⁾

5. Den er en åbenbaring sendt fra den Almægtige, den Allerbarmhjertigste,

6. for at du (med den) kan advare⁽⁴⁾ et folk,⁽⁵⁾ hvis forfædre ikke blev advaret, og som derfor er ligegyldige (over for Guds tegn).⁽⁶⁾

7. Dette er sandt for de fleste af dem, for de tror ikke.

8. Vi har lagt åg rundt om deres nakke helt op til deres kinder, så deres hoved bliver tvunget opad.⁽⁷⁾

9. Og Vi har lagt en hindring foran dem og én bagved dem, og har dækket dem, for at de ikke kan se.⁽⁸⁾

10. Det er lige meget for dem, om du advarer dem eller ikke: De vil ikke komme til at tro.⁽⁹⁾

11. Du kan kun advare én, der følger Budskabet og frygter⁽¹⁰⁾ Gud, den Allerbarmhjertigste, som er i det skjulte: Giv ham glade tidender om tilgivelse og rundhåndet belønning.⁽¹¹⁾

12. Vi (alene) giver liv til de døde,⁽¹²⁾ og Vi optegner alle deres gerninger og de spor, de efterlader sig.⁽¹³⁾ Alt har Vi optegnet i en tydelig bog.

13. Fortæl dem en lignelse om byens indbyggere, dengang sendebudene kom til den.⁽¹⁴⁾

14. De afviste de to første budbringere, Vi sendte, som løgnere. Men Vi styrkede dem med en tredje.⁽¹⁵⁾ Da sagde sendebudene: "Vi kommer visselig med et budskab til jer."

15. (Byens) folk sagde: "I er blot dødelige ligesom vi selv. Og Gud, den Allernådigste, har intet åbenbaret: I er blot løgnere."⁽¹⁶⁾

16. De sagde: "Vor Herre ved, at vi virkelig er blevet sendt som budbringere til jer -

17. det er udelukkende vor opgave at forkynde det tydelige budskab."⁽¹⁷⁾

18. Folk sagde: "I er nogle ulykkesfugle.⁽¹⁸⁾ Hvis I ikke holder op (med jeres snak), vil vi visselig stene jer (på flugt), og en pinefuld straf vil ramme jer."

19. De sagde: "Jeres ulykke kommer fra jer selv - og det, selvom I er blevet advaret. I er et folk, der overskrider alle grænser!"⁽¹⁹⁾

20. Så kom der en mand løbende fra udkanten af byen.⁽²⁰⁾ Han sagde: "Oh mit folk! Adlyd sendebudene.

21. Følg dem, der ikke forlanger løn af jer (til sig selv), og som selv er rettelig vejledt.⁽²¹⁾

22. Hvorfor skulle jeg ikke tjene⁽²²⁾ Ham, som skabte mig, og til Hvem I alle (engang) skal vende tilbage?

23. Skulle jeg tage (andre) guder ved siden af Ham? Hvis (Gud) den Allernådigste skulle ønske mig modgang, vil deres forbøn være ganske nyttesløs - og de vil ikke kunne frelse mig.

24. Og jeg ville tydeligvis være på vildspor.

25. Jeg tror visselig på (Ham, der også er) jeres Herre: Lyt derfor til mig!" (Men folkene lynchede ham til døde.)

26. Der blev sagt (til ham): "Træd ind i Haven!" Han sagde: "Ak! Hvis mit folk blot vidste,

27. at min Herre har tilgivet mig (mine synder) og har optaget mig blandt dem, der holdes i ære (i det forjættede Paradis)!"

28. Men efter ham nedsendte Vi ingen himmelsk hærskare over hans folk. Vi nedsendte slet ingenting.⁽²³⁾

29. Et enkelt mægtigt chok⁽²⁴⁾ var nok til at udslette dem.

30. Beklageligvis for Mine tjenere,⁽²⁵⁾ vil der aldrig komme et sendebud til dem, uden at de vil bespotte ham.⁽²⁶⁾

31. Ser de ikke, hvor mange generationer, Vi har ladet gå til grunde før dem, og som aldrig mere vil vende tilbage til dem?⁽²⁷⁾

32. De vil visselig hver og én blive stedet for Os (til domsfældelse).

33. Og den døde jord er et tegn for dem. Vi giver den liv⁽²⁸⁾ og lader den frembringe korn, de kan spise.

34. Og Vi har anlagt haver med daddelpalmer og vinstokke, og ladet kilder springe frem af den,

35. for at de må nyde dens frugter.⁽²⁹⁾ Det var ikke dem selv (men Os), der frembragte alt dette. Vil de dog ikke være taknemmelige?⁽³⁰⁾

36. Æret være Gud, der skabte alting parvis: Det, jorden frembringer, såvel som mennesket og andet, som de (endnu) er uvidende om.⁽³¹⁾

37. Og natten er et tegn for dem: Vi berøver den lyset - og se, mørket sænker sig over dem.

38. Og solen bevæger sig i en fastlagt bane.⁽³²⁾ Således har den Almægtige, den Alvidende, forordnet.

39. Og for månen har Vi fastlagt faser (som den skal gennemløbe), indtil den vender tilbage som en krum, vissen stilk af et palmeblad.⁽³³⁾

40. Solen kan ikke indhente månen, ej heller kan natten løbe forbi dagen: De følger⁽³⁴⁾ hver især deres eget kredsløb.⁽³⁵⁾

41. Og det skal være et tegn for dem, at Vi bragte deres slægt frelst (gennem Syndfloden) i den overlæssede ark.

42. Og Vi skabte lignende fartøjer for dem.

43. Hvis Vi havde villet, kunne Vi have druknet dem. De ville ikke være blevet hverken hjulpet eller frelst⁽³⁶⁾ -

44. undtagen ved Vor barmhjertighed, og kun for at nyde en kort tid.⁽³⁷⁾

45. Og når det fortælles dem: "Frygt⁽³⁸⁾ det, som ligger foran jer, og det, som ligger bag jer, for at I må modtage barmhjertighed," (slår de det bare hen).

46. Intet tegn vil nå dem fra Herren, uden at de vender sig bort.

47. Og når det pålægges dem at give ud af det, som Gud har forsynet dem med, vil de, der afviser troen (k-f-r), sige til de troende: "Skal vi bespise én, som Gud selv havde kunnet bespise, hvis Han havde villet? I tager tydeligvis fejl!"⁽³⁹⁾

48. Og de siger: "Hvornår vil (Dommedags-)profetierne gå i opfyldelse, hvis det, I siger, er sandt?"

49. Der venter dem kun et enkelt chok:⁽⁴⁰⁾ Det vil nå dem, mens de (endnu) skændes indbyrdes!

50. Da vil de hverken kunne oprette testamente eller vende tilbage til deres familier.⁽⁴¹⁾

51. En trompet⁽⁴²⁾ vil lyde - og se, de vil haste frem fra gravene til deres Herre.⁽⁴³⁾

52. De vil sige: "Ve os! Hvem har taget os op af vort hvilested? Dette er, hvad Gud, den Allernådigste, (dengang) advarede os imod - sendebudenes ord var (virkelig) sande!"

53. Det vil kun være et enkelt chok⁽⁴⁴⁾ - og se, de vil alle blive stedet for Os (til domsfældelse)!

54. På den dag vil ingen sjæl lide den mindste uret, og I vil få løn efter fortjeneste.

55. Sandelig! Havens indvånere vil på den dag fyldes med glæde.

56. De og deres mager⁽⁴⁵⁾ vil hvile behageligt i skygge.

57. Der vil være frugter (i overflod); de skal få alt, hvad de ønsker.

58. "Fred!" - et ord fra en barmhjertig herre.⁽⁴⁶⁾

59. "Oh, I syndere! Skil jer ud (fra de fromme) på denne dag.⁽⁴⁷⁾

60. Oh, I Adams børn! Påbød Jeg jer ikke, at I ikke skulle tilbede Satan, jeres svorne fjende? 

61. Og at I skulle tjene⁽⁴⁸⁾ Mig, (fordi) det er den lige vej?

62. Men han ledte mange af jer på vildspor. Forstod I det dog ikke?⁽⁴⁹⁾

63. Dette er Helvede, som I blev advaret imod.

64. I dag skal I brænde i Ilden (som straf), fordi I afviste sandheden (k-f-r)."⁽⁵⁰⁾

65. Den dag vil Vi forsegle deres⁽⁵¹⁾ mund; men deres hænder vil tale til Os (i stedet), og deres fødder vil vidne om alle deres gerninger.⁽⁵²⁾

66. Hvis Vi havde villet, kunne Vi visselig have berøvet dem synet. Så ville de have løbet rundt og famlet efter vejen; for hvorledes ville de kunne se?⁽⁵³⁾

67. Og hvis Vi havde villet, kunne Vi have lænket dem til stedet - ude af stand til at bevæge sig hverken frem eller tilbage.⁽⁵⁴⁾

68. Hvis Vi skænker én et langt liv, vil han blive fuldstændig forandret. Vil de dog ikke forstå?⁽⁵⁵⁾

69. Vi har ikke oplært Vor profet⁽⁵⁶⁾ udi digtekunsten; det sømmer sig ikke for ham. Dette er intet mindre end en påmindelse - en Koran, der tydeliggør alting:⁽⁵⁷⁾

70. At den må tjene til advarsel for alle levende,⁽⁵⁸⁾ og at ordet vil vise sig at være sandt mht. dem, der afviser troen (k-f-r).⁽⁵⁹⁾

71. Ser menneskene ikke, at Vi har skabt kvæg, som de er herre over?⁽⁶⁰⁾

72. Og at Vi har underlagt dem det - dels som ridedyr, dels som føde?

73. Og kvæget gavner dem på anden måde og giver dem mælk til at drikke. Vil de dog ikke være taknemmelige?

74. Og dog tilbeder de andre guder⁽⁶¹⁾ end Gud (og håber), at de vil blive hjulpet!

75. Men de (andre guder) har ikke magt til at hjælpe dem, og de vil stå som en hærskare (mellem menneskene og Gud på Dommedag).⁽⁶²⁾

76. Bliv ikke bedrøvet over, hvad de (der afviser troen) siger. Vi ved visselig, hvad de skjuler, og hvad de afslører.⁽⁶³⁾

77. Ser mennesket ikke, at Vi skabte det af en (lillebitte) sæddråbe?⁽⁶⁴⁾ Og dog fører det sig frem som en (rethaverisk) kværulant (og diskuterer Guds vejledning).⁽⁶⁵⁾

78. Mennesket tilskriver Os ligesindede, men glemmer, at det selv er skabt. Det siger: "Hvem kan give liv til forvitrede knogler?"

79. Sig: "Han, som skabte dem i første omgang, vil (atter) give dem liv! For Han er kyndig i alle slags skabelse -

80. Han, som giver jer ild af frisk træ, som I nemt kan få til at fænge."⁽⁶⁶⁾

81. Er ikke Han, som skabte himlene og jorden, (også) i stand til at skabe lignende? Jo visselig, for Han er Skaberen, den Alvidende.

82. Når Han ønsker en ting, siger Han blot: "Bliv!" Og den er!⁽⁶⁷⁾

83. Æret være Han, i Hvis hænder herredømmet over alle ting ligger. Til Ham skal I alle vende tilbage!⁽⁶⁸⁾

Noter:

⁽¹⁾ En appel til det søgende menneske om at tro på Profeten Muhammads (Gfvmh) budskab - under anråbelse af Koranen i kraft af dennes position som den ubestridt víseste bog, verden har set.

⁽²⁾ Muslimer betragter Profeten Muhammad (Gfvmh) som den sidste profet i en lang række af profeter udsendt af Gud til forskellige folkeslag. Kun nogle få af disse profeter er dog nævnt ved navn i Koranen.

⁽³⁾ Den lige vej - sirât al mustaqîm - er den korteste distance mellem to punkter: mellem fødsel og død - mellem mennesket og Gud.

⁽⁴⁾ 'andhara er en "positiv" advarsel for at give os mulighed for at rette vore fejl. (Haeri)

⁽⁵⁾ qawm betyder folk, samfund el. en hvilken som helst gruppe, der er bundet sammen af bare én fællesnævner som f.eks. sprog, gudsdyrkelse, kultur el. livsstil. 
    I tidens løb er profeter udsendt til mange forskellige grupper/folkeslag, og Profeten Muhammad (Gfvmh) fik til opgave at prædike Guds universelle budskab for Quraysh-stammen i Mekka. (Haeri)

⁽⁶⁾ Vaner er menneskets værste fjende. Vi starter vort liv med ni måneder i absolut mørke i vor mors liv - og når vi ved fødselen (imod vor egen vilje) bliver presset ud i nye omgivelser, stikker vi uvægerligt i et hjerteskærende skrig. Mennesket bryder sig ikke om forandring, og flertallet blandt de hedenske arabere fra Quraysh-stammen, som denne âya er stilet til, holdt stædigt fast ved deres forfædres afgudsdyrkelse og traditioner. (Haeri)

⁽⁷⁾ De, der stædigt og af egen fri vilje afviser at tro og modtage Guds lys og vejledning, går uvægerligt deres undergang i møde. De vil miste mere og mere af deres frihed, så de til sidst hverken kan bevæge sig frem eller tilbage. (Yûsuf Alî)

⁽⁸⁾ De, der afviser at tro, vil blive slavebundet af deres egen stædighed: De kan hverken komme frem eller tilbage, og den vejledning, der skulle komme til dem oppefra, vil blive standset. De vil miste ethvert håb, og det sidste glimt af åndelig indsigt vil blive slukket i dem. (Yûsuf Alî)

⁽⁹⁾ Når et menneske af egen fri vilje binder sig til at leve i åndeligt mørke og lukker sig selv ude fra Guds lys, er det nyttesløst at prædike for det. Vi vil aldrig kunne nå det, hvor gerne vi end ville kalde det til fornuft - det vil forblive ganske uberørt. Således har Gud bestemt det. (Yûsuf Alî)

⁽¹⁰⁾. taqwâ "frygte" i betydningen "nære ærefrygt for".

⁽¹¹⁾ Det er vor opgave at fortælle den ikke-troende om Gud og Hans nådegaver; men hvis personen forbliver uberørt og ikke udtrykkeligt beder os fortælle mere, bør vi lade ham/hende i fred. - Ligesom vi bør besøge den syge og vise vor deltagelse og omsorg ved at tage hans/hendes hånd i vores og fortælle om alt det gode, der sker omkring os og prøve at give ham/hende nyt livsmod og håb. Men vi skal ikke blive for længe, dersom vi ser, at vi ikke kan opmuntre den syge - med mindre den syge selv beder os derom. Ellers risikerer vi, at den syge blot bliver mere syg i stedet for at blive rask! (Haeri)

⁽¹²⁾ Her henvises ikke blot til livet efter døden, men også til lys og vejledning til et menneske, der fysisk lever, men er åndelig dødt.

⁽¹³⁾ Vi skal ikke blot stå til regnskab for vore egne gerninger, men også for de spor, vort eksempel og vore gerninger måtte efterlade sig, og for de konsekvenser, vore handlinger har haft for vore omgivelser. (Yûsuf Alî)

⁽¹⁴⁾ Her er ikke tale om nogen bestemt historisk begivenhed, men om en lignelse uafhængig af tid og sted. (Yûsuf Alî iflg. Ibn Kathir)

⁽¹⁵⁾ Om nødvendigt, sender Gud flere budbringere til samme gruppe/folkeslag.

⁽¹⁶⁾ De fleste profeter møder modstand, når de forkynder det guddommelige budskab - og hvis de tilmed fastholder, at de selv blot er almindelige mennesker, vil mange opfatte dem som løgnere.

⁽¹⁷⁾ Sendebudenes opgave er ikke at tvinge, men at overbevise. De skal tydeligt bekendtgøre Guds lov og gøre folk opmærksom på de fejl, de begår og vise dem en bedre vej. Hvis de afviser at tro, er det helt deres eget ansvar. Hvis nogen gør oprør imod Gud, er det op til Ham at straffe dem på passende vis. (Yûsuf Alî)

⁽¹⁸⁾ De hedenske arabere troede, at fugle og andre flyvende væsener varslede ulykke. Og fordi sendebudene talte om de fortrædeligheder, der rammer dem, der afviser at tro, mente byens indbyggere, at sendebudene bragte ulykke over dem. I virkeligheden var de selv skyld i det onde, der ramte dem - for de havde jo mulighed for at sige "ja" til Gud. (Yûsuf Alî)

⁽¹⁹⁾ De fleste mennesker nægter at tro, at de selv er skyld i deres ulykke, og kaster skylden på andre - ofte fremmede el. svage.

⁽²⁰⁾ Det er ofte de fattigste og ringeagtede fra "udkanten af byen", der først får øje på sandheden, mens de (indflydelses)rige borgere stiller sig tvivlende over for det nye. Sådan var det også, da profeterne Jesus og Muhammad (Gfvmd) prædikede. (Yûsuf Alî)

⁽²¹⁾ En sand profet med et sandt budskab kendes på, at han hverken søger eller forventer økonomisk, materiel el. social vinding, men uselvisk tjener Gud og menneskeheden. (Yûsuf Alî)

⁽²²⁾ 'abada "tjene" - af samme rod som 'ibâda "tilbedelse".

⁽²³⁾ Gud straffer ikke menneskene; men det er menneskene, der påfører sig selv ulykker. (Haeri)

⁽²⁴⁾ Tid og rum, som vi kender dem her på jorden, vil ikke mere eksistere, og hele proceduren vil være som et blink med øjet. (Yûsuf Alî)
    Det "enkelte mægtige chok" er modpolen til "The Big Bang", der var begyndelsen til udviklingen af kosmos. Det er også det chok, vil vil opleve, når der ikke længere vil være mulighed for hverken at handle el. fortryde vore handlinger. (Haeri)
    Forskere er på det seneste begyndt at kalde verdens undergang for "The Crunch" - en yderst rammende betegnelse, idet "crunch" betyder "det kritiske punkt" el. "det afgørende øjeblik".

⁽²⁵⁾ 'abd "tjener" - 'abada "tjene" - 'ibâda "tilbedelse".

⁽²⁶⁾ Ved at bespotte andre, ønsker spotteren at signalere mandsmod og fasthed for omverdenen. I virkelighedn stiller spotteren sine egne begrænsninger og svagheder til skue. For hvis man virkelig er så sikker på sig selv, behøver man da bespotte andre? Kun, når man inderst inde ikke er helt sikker på sig selv, føler man trang til at bespotte andre. (Haeri)

⁽²⁷⁾ Tidligere kulturer og generationer kom og gik. Fanget i deres egen "laden-stå-til"-fælde er de gået til grunde uden at efterlade sig ret mange spor. (Haeri)

⁽²⁸⁾ Overalt, hvor vi ser os omkring, er der tegn på Gud, Hans almagt og Hans nådegaver: Da jorden blev skabt, var den øde og tom; men efterhånden gav Gud den liv. Jorden kan forekomme død om vinteren; men om foråret giver Gud den nyt liv... (Haeri)

⁽²⁹⁾ akala (som i vers 33): "spise, nyde" el. "drage nytte af" i videre forstand. (Yûsuf Alî)
    "Frugter" i overført betydning: ALT, hvad der er nødvendigt for menneskets overlevelse - og en forsmag på Haven i det Hinsidige. (Haeri)

⁽³⁰⁾ Taknemmelighed er nøglen til tro, til Gud og dermed til Haven.

⁽³¹⁾ Overalt i skabelsen møder vi parvise el. modsatrettede energier - synlige såvel som usynlige, forklarlige såvel som uforklarlige: Planter og dyr har mandlige og/eller kvindelige celler, og vi kender positive og negative energier i elektricitet, atomer og magnetisme. Mennesket kræver fysisk/åndelig balance for at fungere tilfredsstillende og har livet igennem mulighed for at vælge mellem det tilladte og det forbudte. Og overalt i livet møder vi modsatrettede tendenser som kærlighed og had, ro og uro, varme og kulde, tilfredshed og utilfredshed, lys og mørke, tørhed og fugtighed, viden og uvidenhed, etc. etc., som er uløseligt forbundet med hinanden. (Haeri)

⁽³²⁾ Fastlagt både mht. tid og rute.

⁽³³⁾ Dvs. som tynd, buet nymåne.

⁽³⁴⁾ Egl. "svømmer" el. "svæver".

⁽³⁵⁾ Naturen følger sit af Skaberen fastsatte kredsløb. Og af ærefrygt for dette evigt roterende kredsløb, kan vi ikke gøre andet end at forsøge at leve i harmoni dermed, lovprisende naturens og vor egen Skaber. (Haeri)

⁽³⁶⁾ Profeten Muhammad (Gfvmh) har sagt: "Jeg og mine tilhængere befinder os i Noas ark. Den, der slutter sig til os, vil blive frelst - og den, der ikke slutter sig til os, vil drukne." Således er arken et symbol på vor åndelige rejse til Gud - og floden er den uvidenhed, der kan gøre det af med os. (Haeri)

⁽³⁷⁾ Det er en misforståelse at tro, at mennesket gennem gerninger alene skulle kunne gøre sig fortjent til Guds velsignelse og nådegaver. Livet er én lang prøvelse; men mennesket er i sin lidenhed fuldstændig afhængig af Guds nåde og barmhjertighed. Selv Profeten Muhammad (Gfvmh) vil (efter eget udsagn) ikke komme i Paradis uden at være dækket af Guds nåde fra isse til fod. (Ech.)

⁽³⁸⁾ taqwâ betyder "frygt" eller "nær ærefrygt for" - både for, hvad du "smeder" med dine egne hænder, for de intentioner du har, og for dine tidligere gerninger. Det er summen af tidligere og fremtidige handlinger og intentioner, der vil forårsage enten frelse el. fortabelse. (Haeri)

⁽³⁹⁾ Hele Koranen handler om at give ud og dele med andre. Ingen steder påbydes vi at gå ud i verden og tjene formuer og ophobe rigdomme el. noget i den retning. Koranen er snarere imod alle former for ophobning. Det drejer sig om at give ud - men på for nuftig vis. Give ud af det, vi har kært - ikke kun mad el. penge, men også praktisk kunnen, viden, åndelig indsigt, tid, kærlighed, omsorg, opmærksomhed og meget mere. (Haeri)

⁽⁴⁰⁾ Se note til 36:29 (nr. 24).

⁽⁴¹⁾ Når Dommedag er indvarslet, er terningerne kastet, og ingen vil kunne indhente det forsømte - som f.eks. at efterlade besked om, hvorledes andre skal forholde sig el. advare ens kære om, at man selv har taget grueligt fejl: At man virkelig skal stå til ansvar over for Gud.

⁽⁴²⁾ Trompeten, der indvarsler Dommedag, nævnes flere steder i Koranen (bl.a. 6:73 og 23:101). Iflg. islamisk tradition er det englen Isrâfîl, der vil blæse i trompeten; men navnet forekommer ikke i Koranen.

⁽⁴³⁾ Når døden indtræffer, befinder sjælen sig i en slags venteposition i ingenmandsland indtil verdens undergang. Når trompeten indvarsler Dommedag, vil sjælen komme frem af graven: ALT kommer frem i lyset - INTET kan længere holdes skjult. Det sete og det usete vil forenes, og sandheden vil blive åbenbar. (Haeri)

⁽⁴⁴⁾ Se note til 36:29 (nr. 24).

⁽⁴⁵⁾ zawj betyder "par, mage, fælle" el. "det, der gør to til én". Mand og kvinde supplerer hinanden og bliver til en harmonisk enhed, når de forenes. (Haeri)

⁽⁴⁶⁾ salâm - fred. Det ene ord betyder, at det endelige mål er nået. Gud er ikke blot Herre og beskytter, men selve nåden, freden & harmonien i en nøddeskal. (Yusuf Ali)

⁽⁴⁷⁾ Synderne vil på og efter Dommedag ikke mere kunne drage fordel af de frommes nærhed (og lære af dem). Prøvetiden er slut - fårene udskilles fra bukkene, og hver eneste sjæl finder sin egen plads. (Yûsuf Alî)

⁽⁴⁸⁾ 'abada "tjene" - af samme rod som 'ibâda "tilbedelse".

⁽⁴⁹⁾ Gud har givet mennesket 'aql (intellekt), dvs. fornuft, dømmekraft og mulighed for at træffe valg; men synderne misbruger deres evner og udnytter ikke deres chancer. De går deres egen undergang i møde på trods af Herrens kærlige omsorg. (Yûsuf Alî)

⁽⁵⁰⁾ Da de af egen fri vilje, bevidst og vedholdende har afvist al vejledning og alle advarsler, skal de opleve den straffende ild - det er konsekvensen af deres egne handlinger. (Yûsuf Alî)
    Se også noter til sûra nr. 109, al-kâfirûn.

⁽⁵¹⁾ Dvs. syndernes.

⁽⁵²⁾ Hænder og fødder symboliserer her (ligesom øjne i næste vers) de evner og muligheder, vi er blevet givet her i livet. De vil vidne imod dem, der ikke udnytter deres evner - eller misbruger dem. (Yûsuf Alî)

⁽⁵³⁾ Hvis Gud ikke havde givet mennesket begrænset fri vilje og frihed til at træffe valg, ville situationen have været en ganske anden: Så ville mennesket ikke kunne drages til ansvar for dets handlinger. En skabning uden syn el. intellekt kan ikke klandres for blindhed el. uvidenhed. (Yûsuf Alî)

⁽⁵⁴⁾ Hvis Gud havde villet, havde Han kunnet skabe mennesket som et stationært væsen uden intellekt og uden mulighed for hverken frem- el. tilbagegang. Men når vi nu har fået visse evner og muligheder, må vi selvfølgelig påtage os det ansvar, der følger med. (Yûsuf Alî)

⁽⁵⁵⁾ Mennesket har 'aql - "intellekt". Kan det dog ikke tage sig sammen og fundere nærmere over tingenes sammenhæng og se, at efter enhver opadgående konstruktion følger en nedadgående destruktion - at alt har en cyklus? Alt det skabte vil på et tidspunkt ældes som mennesket, der skabes af en svag, lillebitte celle. Det snubler i sin opvækst, bliver stærk og i stand til at gå oprejst en tid, for atter at falde sammen og få en snublende gang, når det ældes og svækkes. (Haeri)

⁽⁵⁶⁾ Ordret "ham", dvs. Profeten Muhammad (Gfvmh).

⁽⁵⁷⁾ Profeten Muhammad (Gfvmh) var ikke en følsom, romantisk poet, og hans budskab er andet end poesi slet og ret. En profet bringer bud til vort indre. dhikr betyder påmindelse, erkendelse og bevidsthed. Koranen er forskellig fra al anden menneskeskabt poesi. Den er Guds ord modtaget direkte fra guddommelig kilde af al-âmîn (den pålidelige), som Profeten blev kaldt allerede som ung. En mand af hans karat ville aldrig give sig af med det rene nonsens. (Haeri)

⁽⁵⁸⁾ Levende - ikke kun fysisk, men fuldstændig åbne og modtagelige for åndeligt input. Guds budskab når de mennesker, der lever i åndelig betydning. (Yûsuf Alî)

⁽⁵⁹⁾ De, der afviser troen, vil selv blive afvist på Dommedag - de har ingen mulighed for at undslippe. De er for altid låst fast i deres kufr, vantro. (Haeri)
    Se også noter til sûra nr. 109, al-kâfirûn.

⁽⁶⁰⁾ De, der er blinde over for andre af Guds tegn, kunne i det mindste se på det utal af nyttige ting, de er omgivet af i dagligdagen, og som alle er udtryk for Guds kærlighed og barmhjertighed. (Yûsuf Alî)

⁽⁶¹⁾ âliha er alle former for guddomme - alt, hvad mennesket er besat af el. knyttet til ud over det normale: magt, penge, ægtefælle, bedstefar, land, flag, sprog m.m. (Haeri)
    Og man kunne tilføje: helgener, overtro, pop-idoler, sports-stjerner samt religiøse og politiske ledere.

⁽⁶²⁾ De falske guddomme kan ikke hjælpe mennesket på Dommedag, men vil tværtimod være en forhindring for at opnå frelse.

⁽⁶³⁾ De troende skal ikke græmme sig over dem, der er så tåbelige at afvise Gud og Hans budskab. De skal fortsat opfylde deres egne forpligtelser og overlade resten til Gud. Han kender menneskets skjulte og åbenbare tanker og handlinger og vil gå frem efter Sin egen plan. (Yûsuf Alî)

⁽⁶⁴⁾ nutfa "sæddråbe" el. "levende celle".

⁽⁶⁵⁾ De færreste ønsker at være afhængige af andre, så de bider den hånd, der føder dem. De bider, fordi de ønsker uafhængighed; men inderst inde ved de udmærket, at de er afhængige af Gud. (Haeri)

⁽⁶⁶⁾ Til skabelsens mirakler hører, at man kan få frisk, levende træ til at fænge ved at gnide to stykker træ imod hinanden el. ved at lade en pind rotere i et hul i et andet stykke træ. (Yûsuf Alî)

⁽⁶⁷⁾ Et enkelt ord fra Gud - kun - er nok til at skabe selv de mest storslåede og komplicerede ting: kun fa yakûn - bliv og det er!

⁽⁶⁸⁾ ALT er skabt og opretholdes af Gud og skal vende tilbage til Ham. Det specielle for mennesket er, at det skal stå til ansvar for sine handlinger - for Ham alene. (Yûsuf Alî)
    Hvad kan vi gøre andet end at bøje os ydmygt for af Ham, i Hvis hænder alt ligger? islâm betyder underkastelse el. hengivelse m. hele ens intellekt, årvågent og oprigtigt - ikke apatisk, bedøvet og uden eftertanke. Hengiver vi os bevidst og oprigtigt, vil vi se Hans tegn, der alle rummer Hans kærlighed til os, og som vi kun kan gengælde med lovprisning og taknemmelighed. Alt andet vil føre til fortabelse. Guds forbløffende skabelse er kosmos - ikke kaos - og altid i perfekt balance. Der er kun én Gud. Fra Ham er vi udgået, og til Ham skal vi vende tilbage. (Haeri)

© Aminah Tønnsen