| Koranen
på dansk:
Dette er én af de allertidligste åbenbaringer fra Mekka, og selv om den i første linje henviser til konkrete begivenheder fra den periode, hvor muslimerne konstant blev forfulgt, hånet og ydmyget af deres egne stammefrænder, kan man drage den generelle lære, at grusomhed i sidste ende fører til eget fordærv. Den, der raser mod det hellige, vil sluttelig gå til grunde i sit eget raseri. Hans formue og sociale position, som han er så stolt af, vil ikke kunne redde ham. Kvinder, der er bestemt for ædlere mål, kan, hvis de er på vildspor, bære ved til helligbrødens bål, men bidrager derved blot til deres egen ulykke. For det reb, som de vil klynge andre op med, vil sluttelig lægge sig om deres egen hals. (Yûsuf Alî) Sûra nr. 111:
Sûra al-lahab - flammenI Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn!
2. Hans rigdomme og fortjenester vil ikke være ham til nogen nytte. 3. Snart vil han blive kastet i ilden! 4. Og hans hustru,(2) der bærer ved til bålet, 5. lægger et reb af palmefibre om sin egen hals.(3)
Noter:(1) tabba
betyder "fortabes, ødelægges el. gå til grunde". (2) Abû Lahabs hustru var søster til Abû Sufyân. Hun bidrog til uroen ved at udbrede ondskabsfulde rygter om muslimerne; og i nattens mulm og mørke strøede hun torne på jorden foran Profetens hus. (3) Jfr. Ordspr. 5,22-23: Den ugudelige fanges i sin skyld, han holdes fast i sine synders bånd. Han dør af mangel på opdragelse, han farer vild i sin store dumhed.
© Aminah Tønnsen
|
