2. Jeg tilbeder ikke (de afguder), som I tilbeder,⁽²⁾

3. og I tilbeder ikke (den Herre), som jeg tilbeder.

4. Jeg vil aldrig (nogensinde) tilbede (de afguder), som I tilbeder.

5. Ej heller vil I (nogensinde) tilbede (den Herre), som jeg tilbeder.⁽³⁾

6. Gå I jeres vej - jeg går min!"⁽⁴⁾

Noter:

⁽¹⁾ Den, der bevidst fornægter/afviser Guds åbenbaringer, efter at være blevet gjort grundigt bekendt med dem, kaldes en kâfir. kafara indebærer en bevidst fornægtelse af troen i modsætning til en fejlagtig opfattelse af Gud og tro. Det sidste er ikke uforeneligt med et oprigtigt ønske om at kende sandheden. Hvor dette ønske er til stede, vil Guds nåde og barmhjertighed give vejledning. Men vejledning er virkningsløs, hvis den afvises med fuldt overlæg - hvilket mennesket har frihed til at gøre. (Yûsuf Alî)
    Se de forsk. definitioner af kufr i noterne til sûraerne 98, 107 og 112.

⁽²⁾ Religion og tro er et spørgsmål om personlig overbevisning og er uafhængig af verdslige bevæggrunde. Tilbedelse bør udspringe af ren og oprigtig tro, men gør det ofte ikke. Materiel el politisk vinding, slægtstraditioner, skik og brug, ukritisk efterligning eller en tendens til ikke at bekymre sig om betydningen af religiøse handlinger og deres oprindelse, gør ofte den tilbedelse, der ses i verden i dag, til både syndig, egoistisk, indholdsløs og ganske værdiløs. (Yûsuf Alî)

⁽³⁾ En profeti om, at de, der afviser troen, stædigt vil fastholde deres afvisning. (Haeri)

⁽⁴⁾ Et klart signal til dem, der afviser troen: I trosspørgsmål kan man ikke gå på kompromis; men der er ingen grund til at forfølge el. forhåne et menneske for dets tro. (Yûsuf Alî)
    Der findes ingen kompromis mellem Islam og uvidenheden. Den, der kalder til Islam må klart føle, at han er forskellig fra den uvidende - han har sin tro, og de har deres. Det er hans opgave at informere, for at lede dem til den rette vej. Følger de ikke hans kald, må deres veje skilles. Vores religion bygger på den absolutte monoteisme. Dens lære omfatter alle livets værdier, forestillinger og påbud, der har deres udspring i Gud og ingen anden. Islam kan ikke bygges på et vakkelvornt og dobbelttydigt grundlag, men på åbenhed, fasthed og pålidelighed. Denne sûra opfordrer os til entydigt at sige: "I har jeres tro - jeg har min." På denne måde spredtes Islam fra sin spæde begyndelse. (Qutb)