Koranen på dansk:

Dette er én af de tidligste åbenbaringer og handler om det uimodståelige i åndelig kraft og kundskab - i modsætning til det fordærvede menneskes utaknemmelighed, ubetydelighed, hjælpeløshed og uvidenhed. (Yûsuf Alî)

Sûra nr. 100:

Sûra al-'âdiyât - gangerne

I Guds, den Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn!

1. Ved de prustende, galopperende gangere,⁽¹⁾

2. der slår gnister (med hovene),

3. og stormer frem ved daggry,

4. og hvirvler støvet op i skyer,

5. og (pludselig) befinder sig midt iblandt en flok fjender!⁽²⁾

6. Mennesket er visselig utaknemmeligt imod Herren⁽³⁾ -

7. og bærer selv vidnesbyrd derom (igennem dets gerninger),⁽⁴⁾

8. og er besat af kærlighed til (denne verdens) goder.

9. Ved det ikke (hvad der venter det), når gravene tømmes (ved Opstandelsen),

10. og (alt) det, der er (skjult) i menneskenes bryst, kommer frem i lyset?

11. Den dag er Herren velunderrettet om alle ting.

Noter:

⁽¹⁾ Koranen blev åbenbaret i en beduin-kultur, hvor heste og kameler indtog en fremtrædende plads. Derfor er der i Koranen mange henvisninger til kameler (ibil) og heste (khayl). Ordet for heste er - som en kollektiv betegnelse - i familie med roden til khâla (at forestille sig, at tænke, at antage) og til khayâl (forestilling, fantasi, skygge - eller evnen til at forme billeder eller forestillinger om ikke-eksisterende el. ikke-tilstedeværende ting). Denne åndelige evne hører til den vigtigste af alle - ja, den er basis for hele vor eksistens. (Haeri)

⁽²⁾ Gangerne er de vildfarne sjæle, der ikke beskæftiger sig med det åndelige, men er som besat af alle mulige falske og egoistiske begær, som de styrter sig ud i som vanvittige - uden at hverken samvittighed eller forstand holder dem i ave. Som i blinde styrter de sig gennem forvirrende og forvirrede tilbøjeligheder, styrter sig selv ud i uløselige problemer og styrer således mod total åndelig destruktion. (Asad)

⁽³⁾ Utaknemmelighed kommer til udtryk i tanke, ord og handling - ved at man glemmer el. fornægter Guds godhed, misbruger Hans gaver el. gør uret imod Hans skabelse. (Yûsuf Alî)

⁽⁴⁾ Ved sin vandel og adfærd leverer mennesket selv beviset for sin utaknemmelighed. (Yûsuf Alî)

© Aminah Tønnsen