ABDULLAH YUSUF
ALIs
KORAN-FORTOLKNING
- perlen blandt de engelske
Koran-fortolkninger
Forordet, som A. Yusuf Ali skrev til den første udgave i
1934, er på mange måder bemærkelsesværdigt. Det afspejler en stor person-lighed, der med liv og sjæl - på opfordring og efter utallige
overvejelser - har påtaget sig det enorme arbejde (og ansvar), som det er
at oversætte Den Hellige Bog.
A. Yusuf Ali fortæller om sine arbejdsmetoder og
hensigter og giver læseren en værdifuld vejledning til selvstudie.
Mange går - desværre - direkte til teksten uden at
kære sig om forordet. Det vil vi gerne råde bod på ved her at bringe
nogle uddrag af A. Yusuf Alis forord og indledende kommentarer:
FORORD
...Det er enhver muslim mand, kvinde el. barns pligt at
læse Koranen og forstå den alt efter evne. Hvis én af os opnår en vis
forståelse af Koranen - enten gennem studie, nærmere overvejelse el.
livserfaring (både indre og ydre) - er det hans/hendes pligt at instruere
andre efter evne og med dem dele den glæde og fred, der følger i
kølvandet på kontakten med den åndelige verden. Koranen bør - ligesom
enhver anden religiøs bog - læses ikke blot med tungen, stemmen og
øjnene, men med de allerbedste evner, vort intellekt kan opbyde. Og endda
mere: Med det mest sande og rene lys, vort hjerte og samvittighed kan
opbyde. Det er i denne ånd, jeg ønsker, mine læsere skal gå i gang med
studiet af Koranen...
I oversættelsen af selve teksten har jeg ikke luftet
egne opfattelser, men har fulgt andre kommentatorer. Dér, hvor de afviger
fra hinanden, har jeg været nødt til at vælge, hvad der for mig syntes at
være den mest rimelige af dem alle. De steder, hvor det blot er et
spørgsmål om ordvalg, har jeg ikke taget spørgsmålet op i noterne; men
hvor der er tale om substantielle spørgsmål, håber jeg, at man vil finde
passende forklaring i noterne. De steder, hvor jeg har afveget fra den
ordrette oversættelse for at udtrykke den oprindelige mening på et bedre
engelsk, har jeg forklaret det arabiske ords bogstavelige betydning i
noterne. Det kan ikke undgås, at en oversætter i udvælgelsen af et
engelsk ord for det arabiske, ganske ubevidst udtrykker sin personlige
mening.
Lad mig forklare hensigten med noterne. De er affattet
så kort som muligt, og jeg har konstant haft i tankerne, at jeg skulle give
den engelske læser - videnskabsmand som lægmand - et præcist og komplet
billede af, hvad jeg opfatter som tekstens mening. Det har ligget ganske
uden for mine rammer at diskutere teologiske kontroverser og indgå i
polemisk argumentering....
De steder, hvor det - til forståelse af teksten - har
været nødvendigt at henvise til en bestemt lejlighed, ved hvilken en
bestemt passage blev åbenbaret, har jeg gjort dette ganske kort. Det er
sådan, at enhver passage, der er åbenbaret ved en bestemt lejlighed, også
har en generel betydning. Den bestemte lejlighed og de bestemte mennesker,
det angik, er ikke mere; men den generelle betydning og dens anvendelse er
sandhed til alle tider. Hvad der i dag - i det fjortende Hijrah-århundrede
- optager os, er: Hvilken vejledning kan vi udlede af Guds budskab til eget
brug...
Et sidste ord til mine læsere: Læs, studér og
gennemtænk Den Hellige Bog. Læs langsomt, og lad teksten bundfælde sig i
dit hjerte og din sjæl. Sådan et studium bærer lønnen i sig selv...
KOMMENTARER TIL KORANEN
Vanskelighederne i fortolkning af Koranen har mange
årsager, her er nogle af dem:
1) Arabiske ord i teksten har i dag en anden mening end
på Profetens tid. Alle levende sprog undergår en sådan forandring.
Tidlige kommentatorer og filologer har haft stor forståelse for disse ting,
og vi må acceptere deres konklusioner. Hvor disse ikke stemmer overens, må
vi bruge vor egen dømmekraft og historiske sans, når vi vælger den
fortolkning, der appellerer mest til os. Vi må ikke opfinde nye verbale
meninger.
2) Lige siden de første kommentatorer nedskrev deres
fortolkninger, har det arabiske sprog udviklet sig yderligere, og senere
kommentatorer har tilsidesat tidligere kommentatorer uden tilstrækkelig
begrundelse. Når vi bruger vor dømmekraft i sådanne tilfælde, er det en
god regel at foretrække den tidlige fortolkning frem for senere. Men hvor
en senere kommentator har undersøgt tidligere fortolkninger og begrundet
sit eget syn tilstrækkeligt, må vi indrømme ham en fordel.
3) Klassisk arabisk er et rigt sprog, hvor hver 'rod' har
mange forskellige betydninger. Det er svært at omskrive Klassisk arabisk
ordret til et nutidigt sprog, og umuligt at benytte det samme ord, hver gang
et bestemt arabisk ord forekommer i teksten, for hvert ord har en hel vifte
af forskellige betydninger...
Er man ikke opmærksom på dette forhold, kan der opstå
mange misforståelser.
4) Misforståelser kan også opstå, fordi der ofte kun
findes ét eneste engelsk ord til at dække flere arabiske ord, f.eks.
tilgive (se min note til II:109) el. skabe (se min note til II:117). Det
gør det svært at forstå de mange facetter af begreberne.
5) Guds hensigt er evig, og Hans plan er perfekt; men
menneskets fatteevne er begrænset. Individ og samfund forandres i takt med
tid og erfaringer. Menneskelig fortolkning er aldrig endegyldig. Og det, der
fortolkes - Guds skabelse - undergår stadig forandringer...
Så jeg tror på progressiv fortolkning til forståelse
og belysning af åndelige spørgsmål. De problemer, jeg står over for,
behøver ikke være de samme, som du står over for. De problemer, vi skal
tackle i vor tid, er ikke de samme som optog menneskene i det 4. el. 6.
Hijrah-århundrede. Derfor er det ikke særlig fortjenstfuldt at holde sig
til det 4. el. 6. Hijrah-århundredes fortolkninger, når vor sjæl hungrer
efter lindring i det 14. Hijrah-århundrede... Det er ikke kun vor ret, men
også vor pligt oprigtigt at søge vore egne løsninger. Og mens vi
respekterer autoriteterne, må vi ikke forsømme og foragte de gaver, som
Gud har samlet til os gennem tiderne.
Jeg har fulgt følgende principper i mit arbejde: I rent
sproglige anliggender har jeg brugt den bedste blandt dem, der havde
kompetence på området: des ældre, jo bedre. Med hensyn til en bestemt
anledning, hvor en bestemt passage blev åbenbaret, har ældre forfattere
samlet omfattende materiale herom. Men det bør vi
ikke tillægge alt for
stor betydning, for Koranen blev ikke åbenbaret til en bestemt lejlighed
alene, men til alle tider. Dén bestemte anledning er ikke mere. Vor
hovedinteresse i dag består i at se, hvordan den kan vejlede os i vort
nuværende liv. Dens mening er så mangfoldig, og vi gør klogt i at
koncentrere os om de emner, der hjælper os umiddelbart...
Når vi tilpasser åndelige sandheder til vor egen tid og
vort eget liv, bør vi bruge al vor viden og erfaring; men vi bør ikke
inddrage irrelevante emner i vore diskussioner... Mennesket blev givet sit
intellekt for at undersøge den fysiske verden omkring sig. Menneskene
opfatter tingene forskelligt til forskellige tider. Åndelige sandheder er
uafhængige af spørgsmålet om, hvilken af disse opfattelser, der er sande.
De omhandler emner, der ligger uden for al videnskab. Når vi forklarer el.
illustrerer dem, bør vi vælge et sprog, der er almindeligt blandt de
mennesker, vi henvender os til.
Her følger en liste over de vigtigste værker, jeg har
refereret til. De udgør dog ikke på nogen måde mine autoriteter. De
tilhører meget forskellige 'skoler', og nogle af dem giver udtryk for ekstreme holdninger, som jeg ikke er enig i. Jeg anerkender udelukkende deres
generelle holdninger.
(Her nævnes en lang række kendte, traditionelle
Koran-kommentarer)
Det siges, at Koranen er sin egen bedste fortolker. Som
vort studie af Koranen skrider frem indser vi, hvor sandt dette er.
Omhyggelig sammenligning af forskellige passager i Koranen udrydder mange
vanskeligheder. Brug et godt indeks, så vil du se, hvorledes én passage
kaster lys over en anden.
A. Yusuf Ali
Lahore, 1934
