Den
sjette trosartikel:
AL-QADR
SKÆBNE el.
BESTEMMELSE
De lærde har altid
diskuteret – og været uenige om - forholdet mellem det forudbestemte og
den frie vilje. Skæbnetroen kan være en trøst i de tilfælde, hvor
ondskab og prøvelser påføres mennesket "udefra"; men at
menneskets handlinger og skæbne skulle være forudbestemt af Gud indtil den
mindste detalje, er et påskud, som mange magthavere op igennem historien
har brugt for at holde hele befolkninger i deres hule hånd og i vedvarende
passivitet – og man kan ind i mellem have mistanke om, at nogle bevidst
bruger skæbnetroen som påskud for at flygte fra deres ansvar.
For den, der kender og reflekterer over Koranen, er
begrebet "qadr" ikke "uklart og tvetydigt", som
nogle hævder. Det handler ganske enkelt om at se Koranen som en helhed:
"qadr" betyder "almagt, målestok,
skæbne, dekret
el. forordning". Det nært beslægtede "qada" betyder
"skæbne, bestemmelse, endelig dom, retfærdighed" og "det,
som er sket".
"Laylat ul-qadr", natten til de 27. dag i
måneden ramadan, er den nat, hvor Profeten Muhammad modtog sin første
åbenbaring - det første af de dekreter, der bestemmer menneskets skæbne, når det skal
stå for Gud.
FRIHED
UNDER ANSVAR
Det er ganske grundlæggende i islam/Koranen, at mennesket har FRIHED
til at træffe personlige valg. Den frihed får det, ved at Gud "blæser af Sin ånd (ruh)" ind
i fosteret:
Han
er den, der har skabt alt på ypperligste måde. Han skabte mennesket af
ler, og dets efterkommere af et ekstrakt af en foragtet væske. Han formede
det og blæste af Sin ånd (ruh) i det, og Han gav jer hørelse, syn og
hjerte. Liden er jeres taknemmelighed. (32:7-9).
Dette
er sandheden fra Herren. Lad den, der vil, tro - og lad den, der vil, afvise
at tro. (18:29)
Derved
har mennesket mulighed for at vælge mellem det gode og det onde, det
rigtige og det forkerte etc., og har således i vid udstrækning indflydelse
på, hvorledes dets liv vil forme sig. Hver eneste handling får en
konsekvens - det er denne konsekvens, som Gud har forudBESTEMT og meddelt os
via Sin Lov, Koranen.
Sætter man mennesker, rigdom, magt eller ære lige så
højt eller højere end Gud – eller hvis man hårdnakket nægter at tro
på Gud, selvom man er blevet gjort bekendt med Hans ord – går man sin
egen fortabelse i møde. Hvis man derimod tror på Gud, opfylder sine
forpligtelser over for Gud og alt det, Han har skabt, og ikke forvolder
nogen skade, vil det gå én godt:
Den,
der lader sig vejlede, gør det til sit eget bedste - og den, der lader sig
vildlede, går sin egen fortabelse i møde. Ingen sjæl skal bære en andens
byrde. (17:15)
Skulle
Gud virkelig give mennesket intellekt og handlefrihed - for derefter at
forudbestemme alle dets handlinger indtil mindste detalje??
I øvrigt er der både i selve Koranen og i islamisk
tradition (hadîth) - mange eksempler på, at der i en given situation er
flere muligheder at vælge imellem. Og da Gud står uden for tid og rum, har
Han en forhåndsVIDEN om, hvorledes hver enkelt af os vil handle.
Med
handlefriheden følger den enkeltes ansvar for, hvorledes det forvalter de
menneskelige og materielle ressourcer, det har til rådighed:
Så
bered jer i ærefrygt på den dag, da enhver skal stå alene, hvor hverken
forbøn eller løsepenge vil blive godtaget, og hvor ingen (anden) kan
hjælpe. (2:48)
Og
bered jer i ærefrygt på den dag, da I skal vende tilbage til Gud. Da vil
hver eneste få løn efter fortjeneste, og ingen vil lide uret. (2:281)
Når
regnskabets time oprinder, skal hvert enkelt menneske stå til ansvar for
sine handlinger på jorden. (35:45)
Eksempelvis
er mord, manddrab, tyveri, mened o.a. strafbart – og selvom man måske
ikke bliver stillet for retten og straffet i dette liv, skal man stå til
ansvar for Gud.
Skulle Gud, der er kærlig, nådig og barmhjertig,
virkelig forudbestemme, at nogle af Hans skabninger skulle være onde – og
efterfølgende lade dem bøde for en ondskab, de ikke selv har kontrol over??
Der er naturligvis
nogle hændelser, mennesket ingen indflydelse har på, som f.eks.
"naturlovene": Hvis man ikke indtager mad og drikke, dør man af
sult og tørst. Hvis man går ud i frostvejr i bare tæer, risikerer man at
få lungebetændelse. Og menneskene kan ikke lave om på dagenes og
årstidernes skiften – eller på jordens, solens og månens kredsløb, men
er nødt til at acceptere – og indrette sig efter – det mønster, Gud
har skabt. ...
Det enkelte menneske har ej heller indflydelse på,
hvilke omstændigheder, det fødes ind i – men skal stå til ansvar for,
hvorledes det har udnyttet de muligheder og ressourcer, det er blevet givet.
Livslængden
har Gud derimod forudBESTEMT:
Ingen
dør uden Guds tilladelse. Livslængden er fastsat - intet kan rokke ved
denne beslutning. (3:145)
Det
er Gud, der giver og tager liv. (3:156)
Det
er denne opfattelse af al-qadr, der har vundet frem i det 20. århundrede i
takt med at mange flere end tidligere - i kraft af deres uddannelse - har
fået mulighed for selv at læse Koranen.
© Aminah
Tønnsen, august 2001
Kilder:
'Anani, Hasan al-: Freedom and
Responsability in Qur'anic Perspective.
Indianapolis 1990.
Haeri, Fadhlalla: Beams of illumination
from the divine revelation (tafsir)
Zahra Publications
USA 1985, pp.247-250.
Between
destiny, working and free will.
islamonline.net 31. januar 2003
Fate
or free will, nature or nurture.
islamonline.net 16. august 2003
Divine
predestination & man's free will.
islamonline.net 24. februar 2003
Belief
in qadar and committing sins.
islamonline.net 23. marts 2003
Allahs
Will doesn't justify committing sins.
islamonline.net 17. juli 2003
Does
Allah predestine disobedience?
islamonline,net 21. april 2004
