Den
første trosartikel:
TROEN PÅ GUD
I Guds, den
Allernådigstes, den Allerbarmhjertigstes navn.
Med denne sætning
indledes Koranens 114 kapitler – undtagen det niende. Gud er også
kærlig, medlidende og retfærdig. Gudsfrygt er helt igennem en positiv
følelse. Mennesket skal ikke være bange for Gud, men føle ærefrygt for
Gud og følge Hans vejledning - i tillid til, at Han, der har skabt
mennesket, også er den, der bedst ved, hvad der gavner det.
Gud har i årtusinder vejledt
mennesket igennem åbenbaringer til et utal af profeter og sendebud.
Muslimer tror på, at de åbenbaringer, som er nedfældet i Koranen, er
udtryk for Guds endegyldige vejledning til mennesket.
Mennesket skal efter bedste evne
stræbe efter at leve, som Gud vil det, og tilegne sig de egenskaber, som
kun Gud besidder til fuldkommenhed, og som udtrykkes i Guds 99 navne. Nogle
af Guds 99 navne nævnes i disse vers:
Han er Gud, der er ingen
anden gud end Ham.
Han kender det skjulte og det åbenbare.
Han er den Allernådigste, den Allerbarmhjertigste.
Han er Gud, der er ingen
anden gud end Ham.
Den Suveræne, den Hellige, Kilden til Fred, Vogteren, Beskytteren,
den Almægtige, den Genoprettende, den Allerhøjeste.
Æret være Gud. Højt hævet er Han over alt det, de sætter ved Hans side.
Han er Gud, Skaberen,
Udvikleren, den Formgivende.
Ham tilhører de smukkeste navne.
Alt, hvad der er i himlene og på jorden, lovpriser Ham.
Han er den Mægtige, den Vise. (sura 59:22-24)
Hver eneste gang en muslim
beder en bøn, beder hun/han Gud om at vise menneskene vejen til et godt og
harmonisk liv. Det er så op til hver enkelt, om hun/han vil følge
vejledningen eller ej.
Guds énhed (tawhîd)
Gud er én – og absolut
udelelig. Guds absolutte énhed betones igen og igen i Koranen:
Jeres gud er den Eneste.
Der er ingen anden gud end Ham, den Allernådigste, den Allerbarmhjertigste.
(2:163)
Gud. Der er ingen anden
gud end Ham, evig og levende. Ham, der eksisterer ved sig selv, og ved Hvem
alt eksisterer. Hverken slummer eller søvn kommer over Ham. Ham tilhører
alt, hvad der er i himlene og på jorden. Hvem kunne gå i forbøn hos Ham
(på Dommedag) - undtagen med Hans bemyndigelse? Han ved, hvad der var forud
for skabelsen, og hvad der kommer efter den. Menneskene kan dog kun fatte
så meget af Hans viden, som Han vil. Hans trone (kursi) rækker langt ud
over himlene og jorden, og det falder Ham ikke svært at opretholde og
værne dem. Han er den Ophøjede, den Mægtige. (2:255)
Jeres gud er én. (16:22)
Sig: "Han er Gud, den
Eneste Ene, evig og absolut. Han avler ikke afkom – ej heller er Han
blevet avlet, og ingen er Hans lige!" (112:1-4)
Skaberen og det
skabte
Der er nogle helt afgørende forskelle på Gud og alt det, Han har skabt:
Gud er kilden til alt liv. Han er
verdenernes skaber og opretholder, og Han råder over alt. Gud kan skabe ud
af intet. Han siger: "bliv" – og det er. Mennesket kan derimod
kun skabe ud af noget, som Gud i forvejen har skabt.
Gud er evig; men alt det skabte vil
en gang forgå.
Gud er uafhængig; men alt og alle
i universet er afhængig af Gud.
Gud er dommeren, retfærdig, tilgivende og overbærende; men alle
mennesker skal stå til ansvar for Gud for deres handlinger, tanker og
undladelser.
Gud er alvidende; men menneskets
viden er begrænset.
Gud er ikke fjern og utilnærmelig.
Han er nærmere mennesket end dets egen halspulsåre, og Han kender dets
inderste tanker.
Allahu akbar
Gud hedder på arabisk Allah. Det er bestemt form af ilah,
gud – altså guden, og for en muslim er der ingen tvivl om, at
jøder, kristne og muslimer tror på samme gud – selvom de opfatter Gud
på forskellig måde. For muslimer er der nemlig kun én gud.
Arabisk-talende jøder og kristne
har kaldt Gud Allah længe før Profeten Muhammads tid - og gør det stadig.
Også i den arabiske oversættelse af Bibelen bruges Allah. Eksempelvis
hedder det i 1. Mosebog: "I begyndelsen skabte Allah himmelen og
jorden."
Nogle muslimer bruger det arabiske
ord Allah – også når de taler dansk. De ønsker derved at
understrege Guds absolutte énhed, idet Allah er bestemt form,
intetkøn og har ikke nogen flertalsform.
Andre muslimer bruger
fællesbenævnelsen Gud for at understrege, at der ikke er tale om en
speciel muslimsk gud. At de bruger Gud i stedet for Allah, ændrer
dog ikke ved deres opfattelse af gudsbegrebet.
Allahu akbar! Gud er ikke kun stor,
men større (akbar) end alt andet. Der er ingen anden gud end Ham, og
ingen er Hans lige. Den, der tjener og tilbeder andre guder end Gud - eller
sætter mennesker, magt, rigdom og materielle goder på højde med eller
højere end Gud, kaldes afgudsdyrker.
© Aminah Tønnsen, august 2003
