Pilgrimsfærd:
PILGRIMSFÆRD TIL MEKKA
Af Malcolm X
I foråret 1964 foretog den kendte
amerikanske menneskerettigheds forkæmper Malcolm X (1925-1965) den store
valfart til Mekka. Denne for ham skelsættende begivenhed beskriver han i
sin selvbiografi, hvori han om afslutningen på pilgrimsfærden bl.a. skriver:
"Omkring tyve af os muslimer,
der havde afsluttet vores Hajj, sad i et enormt telt på Arafat-bjerget.
Som muslim fra Amerika vakte jeg almindelig opmærksomhed. De spurgte mig
om hvad der havde gjort størst indtryk på mig ved min Hajj. En af de
mange iblandt dem, der kunne engelsk, spurgte. De engelsktalende oversatte
mine svar for de andre. Mit svar på deres spørgsmål var ikke noget, de
havde ventet, men det ramte lige i plet.
"Broderskabet!"
sagde jeg. "At mennesker med alle hudfarver og af alle racer fra hele
verden kommer sammen som en! Det har bevist den Ene Guds magt for
mig."
...
Jeg har siden tænkt, at det brev jeg til sidst satte mig ned og skrev,
ubevidst havde taget form i mig.
Farveblindheden hos den
islamiske verdens religiøse samfund, og farveblindheden hos den islamiske
verdens menneskelige samfund: Disse to ting havde gjort større og større
indtryk på mig for hver dag, der gik, og havde mere og mere overbevist
mig om at jeg måtte ændre min hidtidige tankegang."
Her er hvad Malcolm X - af sin
dybeste overbevisning - i næsten enslydende breve skrev hjem til sin
hustru, til sin søster og til andre, der stod ham nær. Han pålagde sine
medarbejdere at mangfoldiggøre brevet og sende det rundt til pressen:
Aldrig før har jeg været
ude for en så oprigtig gæstfrihed og en så overvældende følelse af
sandt broderskab som den mennesker af alle racer og hudfarver praktiserer
her i dette ældgamle Hellige Land, det land hvor Abraham, Muhammad og
alle de Hellige Skrifters øvrige profeter havde hjemme. I den sidste uge
har jeg været totalt stum og lamslået af den venlighed som jeg ser
mennesker af alle hudfarver udvise overalt omkring mig.
Jeg har haft den lykke at
kunne besøge den Hellige Stad Mekka. Jeg har vandret de
forskriftsmæssige syv gange rundt om Ka'baen, ført dertil af en ung
Mutawaf ved navn Muhammed. Jeg har drukket vand fra Zem Zem-kilden. Jeg
har løbet syv gange frem og tilbage mellem bakkerne Al-Safa og Al-Marwah.
Jeg har bedt i den ældgamle by Mina, og jeg har bedt på Arafat-bjerget.
Der var titusinder af
pilgrimme fra hele verden. De havde alle tænkelige hudfarver. Der var
lyshårede og blåøjede mennesker og sorthudede afrikanere. Men vi deltog
alle i de samme ritualer og viste en enhedens og broderlighedens ånd, som
mine erfaringer i Amerika havde fået mig til at tro aldrig ville kunne
eksistere mellem hvide og ikke-hvide.
Amerika har brug for at forstå
Islam, fordi det er den eneste religion, der har slettet raceproblemerne i
samfundet. Overalt hvor jeg har rejst i den islamiske verden har jeg
truffet og snakket med og endda spist sammen med mennesker, der i Amerika
ville være blevet betragtet som "hvide" - men den
"hvide" indstilling var slettet af deres bevidsthed af den
islamiske religion. Jeg har aldrig før set et så oprigtigt og sandt
broderligt forhold praktiseret af folk fra alle racer, lige meget hvad
deres hudfarve er.
Det vil måske ryste nogle at høre
disse ord fra mig. Men det, jeg har set og oplevet under denne
pilgrimsfærd, har tvunget mig til at ændre mange af de tankemønstre,
jeg hidtil har haft, og kaste nogle af mine tidligere konklusioner bort.
Dette har ikke været så svært igen for mig. Til trods for mine bestemte
meninger har jeg altid prøvet på at se kendsgerningerne i øjnene og
acceptere livets virkelighed, efterhånden som nye erfaringer og ny viden
røber den. Jeg har altid haft den åbne indstilling, der er nødvendig
for den fleksibilitet der må gå hånd i hånd med enhver intelligent
søgen mod sandheden.
I de sidste elleve dage her i den
islamiske verden har jeg spist af samme tallerken, drukket af samme glas
og sovet i samme seng (eller på samme tæppe) - og bedt til den samme Gud
- som islamiske brødre, hvis øjne var lysende blå, hvis hår var så
blond som vel tænkeligt og hvis hudfarve var skinnende hvid. Og jeg har
følt den samme oprigtighed i de "hvide" muslimers ord, og i
deres handlinger og gerninger, som jeg har mærket hos de sorte afrikanske
muslimer fra Nigeria, Sudan og Ghana.
Vi var virkelig alle sammen
ens (alle sammen brødre) - fordi deres tro på én Gud havde fjernet det
"hvide" fra deres tanker, det "hvide" fra deres
opførsel og det "hvide" fra deres holdning.
Jeg kunne se på dette, at hvis de
hvide amerikanere vil gå ind for Guds Enhed, så kan de måske også i
virkeligheden komme til at gå ind for Menneskehedens Enhed - og holde op
med at dømme og skade og forfølge andre mennesker på grund af
"forskelle" mellem deres hudfarver.
Nu da racismen plager Amerika
som en uhelbredelig kræftsvulst burde de såkaldt "kristne"
hvide amerikanere være mere modtagelige over for en løsning, der har
bevist at kunne klare et så ødelæggende problem. Måske kan den endnu
nå at redde Amerika fra den overhængende katastrofe - den samme
ødelæggelse, som racismen skabte i Tyskland, og som til sidst knuste
tyskerne selv.
Hver time jeg er her i det Hellige
Land får jeg større åndelig indsigt i, hvad der sker mellem hvide og
sorte mennesker i Amerika. De amerikanske negre kan aldrig dadles for
deres racehad - de reagerer kun på fire hundrede års bevidst racisme fra
de hvide amerikaneres side. Men fordi racismen fører Amerika frem mod
selvmord, tror jeg virkelig, ud fra de erfaringer jeg har haft med de hvide
af den yngre generation, på universiteterne og de øvrige læreanstalter,
at de vil se skriften på væggen og at mange af dem vil vende sig til den
åndelige vej til sandheden - den eneste udvej der endnu findes for
Amerika, hvis vi skal undgå den katastrofe, som racismen uundgåeligt må
føre til.
Aldrig før er jeg blevet så meget
hædret som her. Aldrig før har jeg følt mig mere ydmyg og uværdig.
Hvem skulle tro, at en amerikansk neger kunne blive så rigt velsignet?
... Aldrig nogen sinde ville jeg have drømt om, at nogen en dag skulle
vise mig en sådan ære. En ære, man i Amerika ville vise en konge - og
ikke en neger.
Lovet og priset være Allah, alle
Verdeners Herre.
Med venlig hilsen,
El-Hajj Malik El-Shabazz
(Malcolm X)
Kilde:
MALCOLM X: Selvbiografi,
Forlaget Per
Kofoed, 1993.
"Det sande Islam har lært mig,
at alle de religiøse, politiske, økonomiske, psykologiske og
racemæssige ingredienser eller karakteristika er nødvendige, hvis
Menneskehedens Familie og Menneskehedens Samfund skal være fuldkomment.
Efter at jeg har lært sandheden at kende i Mekka,
er folk af alle slags blevet nogle af mine nærmeste venner - nogle kristne,
jøder, buddhister, hinduer, agnostikere og endda ateister! Jeg har venner,
der kaldes kapitalister, socialister og kommunister! Nogle af mine venner er
moderate, konservative, ekstremister - nogle af dem er endda Onkel
Tom-typer! Mine venner i dag er sorte, brune, røde, gule og hvide!
Først, når menneskeheden har bøjet sig for den Ene
Gud, der har skabt dem alle - først da kan menneskeheden overhovedet nå
frem til den "fred", som man hører så mange snakke om -
men som der bliver gjort så lidt for."
Malcolm X (1960'erne)
