Pilgrimsfærd:
KA'BAEN i MEKKA
Ka'baen er centrum i den
Hellige Moské (al-Masdjid al-Harâm). Ka'baen og dens umiddelbare omgivelser
kaldes den Forbudte Helligdom (Harâm as-Sharîf) og er islams åndelige
centrum, som man vender sig mod i bøn, valfarter til, og vender ansigtet
mod, når man ligger i graven. Ka'baen ligger i Mekka (el. Makka), der er
det nyere navn for det antikke Bakka.
"Kært barn har mange navne" - det gælder
også for Ka'baen: "Det Hellige Hus / al-bait
al-harâm"(5:3),
"det Gamle Ærværdige Hus / al-bait al-'atîq" (22:29 & 33),
eller "Huset / al-bait"
(2:125, 127 & 158, 3:97, 22:26) slet og ret. Betegnelsen "den
Hellige Moské / al-masdjid al-harâm" (2:196, 48:27) dækker
hele den
moské, der omkranser Ka'baen. Ka'baen er "Guds Hus
/ bait ullah", og Gud
kalder selv Ka'baen for "Mit Hus"
(22:26) - Han er
"Husets Herre" (106:3)
Det første gudshus, der
blev opført for menneskeheden var det i Bakka - som en velsignelse og
vejledning for alverden. Deri er der tydelige tegn som Abrahams Sted.
Enhver, der betræder det, vil være i sikkerhed og føle fred. Enhver,
der har mulighed derfor, er forpligtet til at valfarte dertil til Guds
ære. Med hensyn til de vantro, er Gud visselig uafhængig af alle
skabninger. (3:96-97)
Vi har set dig (Muhammad)
vende dit ansigt mod himlen, og Vi vil nu give dig en bederetning, du vil
være tilfreds med. Så vend dit ansigt mod den Hellige Moské (i Mekka).
Hvor I end befinder jer, vend jeres ansigt i den retning (når I beder).
Skriftens Folk ved udmærket, at dette budskab er sandheden fra Herren (for
dets komme er forudsagt i deres bøger). Gud er opmærksom på alt, hvad de
gør. (2:144)
Koranen siger eksplicit, at det var
Abraham og hans førstefødte søn Ismael, der byggede Ka'baen. (2:127-129)
I modsætning
hertil siger islamisk tradition, at det var Adam, der her på stedet byggede det første gudshus, der dog blev
ødelagt af Syndfloden - hvorfor Abraham og Ismael iflg. traditionen blot
GENopbyggede Ka'baen.
Ka'baen er bygget af tilhuggede sten
fra bjergene omkring Mekka. Den er ca.15m høj og har en grundflade på
ca.12 x 13m.
På Abrahams tid og i de
første århundreder derefter, blev Ka'baens indre benyttet som bederum.
Senere blev det kultsted for utallige guddomme, bl.a. Lât, Uzzâ og
Munât (53:20ff); så det første, Profeten Muhammad gjorde, da han i
630 foretog sin første pilgrimsfærd til Mekka fra Medina, var at fjerne
hundreder af gudebilleder og gudestøtter fra Ka'baens indre.
I dag er rummet tomt bortset
fra nogle store loftslamper. Ka'baens indre vaskes med Zamzam-vand to gange
årligt, bl.a. inden den store
pilgrimsfærd (hadj), og fra tid til anden får fremtrædende personligheder
lov til at betræde det.
Ka'baen er
dækket af et sort silkeklæde (kiswa), der som eneste udsmykning har en bort
med korancitater broderet med guld- og sølvtråd, foruden en broderet
flade på det sted, hvor klædet dækker døren ind til Ka'baens indre.
Det sorte klæde med det overdådige guldbroderi vejer ca. to tons.
Det sorte klæde fornys to
gange årligt: i forbindelse med den store pilgrimsfærd samt i
shaaban-måneden (måneden før ramadan-måneden). Før i tiden fremstilledes det
sorte klæde i Cairo og blev under stor festivitas sejlet til Jeddah og
på kamelryg transporteret videre til Mekka. I vore dage fremstilles det lokalt. Kiswa'en har
før i tiden haft andre farver, bl.a. hvid og grøn.
Ved Ka'baens vestmur findes
"Ismaels refugium" (Hidjr Ismâ'îl), der førhen lå inden i
selve Ka'baen, men nu ligger lige uden for, beskyttet af en ca. 1,5m høj
halvcirkelformet mur, som pilgrimmene vandrer uden om, når de kredser
omkring Ka'baen.
Ifølge shiitisk tradition var det nøjagtig på dette
sted, at Ismael blev opfostret i sin mor Hagars hus. Hagar skulle endog
ligge begravet på stedet - således at pilgrimme kredser om hendes
grav samtidig med, at de kredser omkring Ka'baen.
Den Hellige Moské, i hvis midte
Ka'baen ligger, er flere gange blevet udvidet for at kunne rumme de mange
pilgrimme, der dagligt valfarter dertil.
DEN SORTE STEN
I Ka'baens nordøstlige hjørne, ca.1,5m over jorden, sidder den Sorte Sten, hvis oprindelse er
ukendt.
Den arabiske historiker Ibn Ishâq (704-768) beretter
imidlertid om den strid, der opstod, da Ka'baen i 605 skulle
genopbygges: Hvem skulle have æren af at sætte den Sorte Sten på plads
igen? Efter flere dages bitter strid foreslog én af byens ældste, at
den, der først trådte ind gennem porten til den Store Moské, skulle
afgøre striden. Alle drog et lettelsens suk, da Muhammad bin Abdullah
trådte ind som den første, for han var kendt som en troværdig mand
(al-Amîn). Muhammad bad om at få bragt et stort klæde. Han lagde stenen
midt på klædet og bad den ældste af hver stamme tage fat i klædet, så
de sammen kunne løfte den Sorte Sten op til det sted, hvor den skulle
sidde. Muhammad tog derefter selv den Sorte Sten og lagde den på plads i
muren.
ZAMZAM-BRØNDEN
Nogle dage efter, at Abraham på
Guds befaling havde efterladt sin unge hustru Hagar og deres spæde søn
Ismael i ørkenen slap
Hagars proviant og vandbeholdning op. Fortvivlet løb hun frem og tilbage
mellem de to høje Safa og Marwa for at se, om en karavane skulle
være i sigte. Syv gange løb hun frem og tilbage, før hun udmattet
vendte tilbage til sin søn, hvor hun til sin store glæde så, at en
kilde var brudt frem af den golde ørken.
Mange karavaner har siden
gjort holdt ved kilden for at hvile og slukke deres tørst. Nogle af dem
slog sig ned på stedet, og det var begyndelsen til byen Bakka, der senere
skiftede navn til Mekka.
Kilden fik navnet Zamzam -
lyden af rislende vand - og ligger på den Store Moskés område. I det
hjørne af Ka'baen, hvor den Sorte Sten sidder, og hvor rundgangen om Ka'baen starter og slutter, er der en bred nedgang til brønden. Det hører
med til pilgrimsfærdens ritualer, at pilgrimmene drikker af dets vand efter at
have omkredset Ka'baen og bedt ved Abrahams Sted. Mange pilgrimme fylder
dunke med vand fra Zamzam, som de tager med hjem som højt skattet gave
til familien. Nogle opbevarer vandet helt til deres død. Så vil deres
efterladte besprøjte deres afdøde legeme dermed, før det vikles i
ligklæderne.
At småløbe syv gange frem
og tilbage mellem Safa og Marwa (say) er også en del af pilgrimsfærdens
ritualer. Af praktiske årsager sker dette imidlertid efter, at man har
drukket vand af Zamzam-brønden.
© Aminah Tønnsen, marts 2000 & januar 2010
