Fasten:

REFLEKSIONER OVER FASTE I HØJSOMMEREN
af Aminah Tønnsen

...

Jeg mener i øvrigt, at muslimerne burde finde en anden løsning i de år, hvor fasten falder om sommeren og man kun kan spise og drikke mellem solnedgang 22.30 og daggry kl. 2.00. En af imamerne godkendt fordeling med faste det halve døgn (12 timer), som det er naturligt i mange arabiske lande, ville efter min opfattelse være det mest hensigtsmæssige, hvis man skal passe sin daglige dont på tilfredsstillende vis, hvad enten man er på arbejdsmarkedet eller studerende.
    Jeg ville nødig opereres af en læge eller køre med en buschauffør, der i en varm sommerperiode kun har fået vådt og tørt i et par timer dagligt. Det er ganske uforsvarligt. Og hvorfor skal muslimske gymnasieelever og studerende, der skal til eksamen i juni måned, have det så meget vanskeligere end deres medstuderende i en tid, hvor karakterer er altafgørende for at komme ind på det ønskede studie?
    De imamer, jeg har talt med om problemstillingen, mener, at det er den enkeltes ansvar; at det er op til den enkelte at granske sin samvittighed og udskyde fasten eller om nødvendigt få en læges ord for, at helbredet ikke kan klare en faste under de givne omstændigheder. Det lyder vældig besnærende, men tager slet ikke hensyn til de sociale faktorer, hvor det i visse kredse er nødvendigt at 'klare' en faste selv under ekstreme forhold for at blive opfattet som en god muslim. I denne situation burde realisme gå forud for idealisme

Fatwa on fasting in North Pole regions
     Al-Azhar Al-Sharif 21.11.2010, fatwa no. 575

Fasting in countries where the nights are short:

Standhaftig muslim i Nuuk - eller ... ?
      

Hvornår begynder og slutter fastemåneden?
Med hensyn til fastemånedens begyndelse og afslutning (ved nymåne) har man været uenige lige så længe, der har boet muslimer i Danmark. I de første år var det meget almindeligt, at man rettede sig efter nymånens tilsynekomst i sit oprindelsesland, hvilket har betydet, at ikke alle muslimer begyndte og sluttede fastemåneden samme dag.
    Nogle muslimer er siden gået over til at rette sig efter forholdene i Mekka. Et mindretal retter sig efter astronomiske beregninger her i DK, hvilket efter min opfattelse er det mest logiske, eftersom man jo også indretter sine tidebønner efter de lokale forhold.
    Jeg har i flere år plæderet for, at muslimer er nødt til at finde fælles fodslag mht. fastens begyndelse og afslutning og rette sig efter de lokale astronomiske beregninger, således at højtiderne ligger fast, f.eks. når skolerne skal planlægge det nye skoleår. Det er det mindste, man kan gøre, hvis man vil håbe på imødekommenhed fra skolens side mht. en fridag i forbindelse med højtiderne. Så meget respekt må man have for det system og de mennesker, der giver ens børn den lærdom, der er forudsætningen for, at de kan klare sig i samfundet.
    Emnet er blevet diskuteret i muslimske kredse; men imamerne har ikke kunnet nå til enighed. Foreløbig er det kun dem, der ikke føler sig bundet af en bestemt menighed eller imam, der følger den lokale måne.

Ifølge de traditionelle kilder, bliver religiøse ritualer som bøn og faste obligatoriske fra puberteten; men det er almindeligt, at yngre børn 'øver sig' med en enkelt fastedag eller to - og høster omverdenens ros og anerkendelse herfor. At lade 6-7 årige gennemføre en regulær faste finder jeg ganske forkasteligt.

At nogle muslimer er hurtige til at fordømme andre som mindre gode muslimer, som afvigere ja sågar som frafaldne, er desværre ikke et særsyn - hverken blandt herboende muslimer eller på internettet, hvor det går ud over både shia-muslimer, sufier og en lang række andre grupperinger og enkeltpersoner.

© Aminah Tønnsen, august 2010