Bøn:

BØN VED
SOLFORMØRKELSE

Iflg. sûraerne 81 (al-takwîr) og 75 (al-qiyâma), der hører til de allerældste sûraer, er solformørkelse ét af forvarslerne for Dommedag: 

Mennesket  spørger: "Hvornår indtræffer Opstandel-sen?" Når øjet blændes (af Herrens herlighed), når månen formørkes, og når solen og månen forenes - da vil mennesket sige: "Hvor er der tilflugt?" (75:6-10)

Når solen indhylles (i mørke), og stjernerne mister deres glans ... da skal hver eneste få at vide, hvad han har sendt forud. (81:1, 2 & 14)

Profeten Muhammad (Gfvmh) lod kalde til fællesbøn, når der var sol- eller måneformørkelse. Denne frivillige bøn bestod af to rak'ât, hver med 2 ruku', og det var de lange surâer, der blev reciteret, sædvanligvis al-baqara (2) og âl-'imrân (3). 
      Detaljerne for bønnen varierer fra skole til skole, men generelt gælder, at bønnen bør vare, indtil formørkelsen er overstået, og afsluttes med du'a. Hvis formørkelsen falder sammen med tidspunktet for en ordinær tidebøn, forrettes den frivillige bøn efter tidebønnen, Hvis formørkelsen falder sammen med solopgang eller -nedgang, venter man med den frivillige bøn, til op- eller nedgangen er overstået, idet det er forbudt at forrette bøn præcis ved solopgang eller -nedgang, for at menneskene ikke skal forledes til at tilbede solen eller andre himmellegemer:

Natten og dagen, solen og månen er blandt Hans tegn. Tilbed hverken solen eller månen, men tilbed Gud, der skabte dem, hvis det er Ham, I vil tjene. (41:37)

Selv om solformørkelse ikke er det eneste tegn på verdens undergang, må den kommende solformørkelse den 11. august 1999 dog nok give anledning til at fundere nærmere over livets og verdens forgængelighed. 

 © Aminah Tønnsen, august 1999