Islam set indefra:

Dette er en oversættelse af et hæfte med titlen 'Understanding Islam and the Muslims' udgivet af Saudi Arabiens Ambassade i Washington, D.C.
Brochurens informationer om muslimer i U.S.A. er erstattet af tilsvarende informationer om muslimer i Vesteuropa og Danmark.

Forstå islam og muslimerne

Hvad er islam?
Islam er ikke en ny religion, men den samme sandhed, som Gud gennem Sine profeter har åbenbaret til alle folkeslag. For en femtedel af jordens befolkning er islam såvel en religion som en altomfattende livsanskuelse. Islam er en fredens, barmhjertighedens og tilgivelsens religion. Flertallet af dens tilhængere har intet som helst at gøre med de voldsomme begivenheder, der sættes i forbindelse med deres religion.

Hvem er muslimerne?
Godt en milliard mennesker af forskellige racer, nationaliteter og kulturer over hele jordkloden - fra Filippinerne til Nigeria - er forenet i deres fælles islamiske tro. Ca.18% af dem lever i arabiske lande. Den talmæssigt største islamiske menighed lever i Indonesien, og store dele af Asien og den største del af Afrika er beboet af muslimer. Der findes betydelige muslimske menigheder i det tidligere Sovjetunionen, i Kina, i Nord- og Sydamerika og i Europa.

Hvad tror muslimer på?
Muslimer tror på én, uopdelelig og uforlignelig Gud; på englene, Han har skabt; på profeterne, der overbragte Hans budskab til menneskeheden; på dommedag og på den enkeltes personlige ansvar for alle sine handlinger; på Guds absolutte magt over menneskenes skæbne og på et liv efter døden. Muslimer tror på en kæde af profeter begyndende med Adam, incl. Noa, Abraham, Ismael, Isak, Jacob, Josef, Moses, Aron, David, Salomon, Elias, Jonas, Johannes Døberen og Jesus - fred være med dem alle. Og at Guds endelige budskab til menneskeheden, Koranen, blev åbenbaret til Profeten Muhammad via ærkeenglen Gabriel som en bekræftelse af Guds evige budskab og et resumé af alt, hvad førhen var blevet åbenbaret.

Hvorledes bliver man muslim?
Ganske simpelt ved at sige: "Der er ingen anden gud end Gud, og Muhammad er Guds sendebud." Med denne bekendelse kundgør den troende sin tro på ALLE Guds sendebud og på de skrifter, der indeholder de åbenbaringer, sendebudene modtog.

Hvad betyder 'islam'?
Det arabiske ord 'islam' betyder ganske enkelt 'hengivelse' og er afledt af et ord, der betyder 'fred'. I religiøs sammenhæng betyder det 'fred gennem uforbeholden og fuldstændig hengivelse til Guds vilje'. Betegnelsen 'muhammedaner' er derfor højst vildledende, idet den antyder, at muslimer skulle tilbede Muhammad og ikke Gud alene. 'Allah' er den arabiske betegnelse for 'Gud', der bruges af muslimer såvel som af kristne.

Hvorfor forekommer islam ofte fremmedartet?
Islam kan synes både eksotisk og ekstrem i vor moderne verden. Måske kommer det sig af, at hverdagen i vesten i dag ikke styres af religion, hvorimod religion er en naturlig del af muslimers dagligdag. Muslimer skelner ikke mellem det religiøse og det verdslige - enhver handling er på én gang både verdslig og religiøs, så muslimer har altid deres tro for øje. De tror, at den guddommelige lov, Shari’aen, skal tages alvorligt, og derfor har trosspørgsmål stor betydning for dem i dagligdagen.

Har islam og kristendommen fælles kilde?
Ja. Sammen med jødedommen tager de udgangspunkt i profeten og patriarken Abraham, og deres tre profeter nedstammer direkte fra hans sønner: Muhammad fra hans førstefødte søn Ismael - Moses og Jesus fra Isak. Abraham grundlagde den bebyggelse, der i dag hedder Mekka, og han byggede Ka’baen, som alle muslimer vender sig mod, når de beder.

Hvad er Ka’baen?
Ka’baen er det bedested, som Gud for mere end 4000 år siden befalede Abraham og Ismael at opføre. Gud befalede Abraham at kalde hele menneskeheden til at besøge dette bedested. Og når vore dages pilgrimme tager dertil, siger de: "Her er jeg, Herre, til Din tjeneste!" som svar på Abrahams kald.

Hvem var Muhammad?
Muhammad blev født i Mekka i år 570 i en tid, hvor kristendommen endnu ikke havde vundet fodfæste overalt i Europa. Da hans far døde før hans fødsel og hans mor snart efter, voksede han til hos sin farbror fra den ansete Quraish-stamme. Han var kendt for sin sanddruhed, sin gavmildhed og sin ærlighed, og han blev ofte bedt om at mægle i stridigheder. Historikerne beskriver ham som harmonisk og tænksom.
     Muhammad var af dybt religiøs natur og afskyede sin tids dekadence. Han havde for vane fra tid til anden at trække sig tilbage til en hule i Hirâ' nær bjerget Djabal al-Nur, Lysets Bjerg, i nærheden af Mekka for at meditere.

Hvorledes blev han Guds profet og sendebud?
I en alder af 40 år fik Muhammad under et ophold i Hirâ-hulen sin første åbenbaring fra Gud via ærkeenglen Gabriel. Denne og senere åbenbaringer, som han modtog over en periode på 23 år, er kendt som Koranen.
     Så snart han begyndte at recitere de ord, han havde hørt fra Gabriel, og at prædike den sandhed, Gud havde åbenbaret til ham, blev han og den lille gruppe, der fulgte ham, udsat for bitter forfølgelse. Denne blev så alvorlig, at Gud i 622 befalede dem at udvandre. Denne begivenhed, hvor menigheden forlod Mekka og slog sig ned i byen Medina ca. 420 km nord for Mekka, kaldes Hidjra, udvandringen, og er begyndelsen for den islamiske tidsregning.
     Efter nogle år blev det muligt for Profeten og hans tilhængere at vende tilbage til Mekka. De tilgav deres fjender, og størsteparten af byens indbyggere antog islam. Da Profeten Muhammad døde i en alder af 63 år, bekendte den største del af Arabien sig til islam, og mindre end hundrede år efter hans død havde islam bredt sig til Spanien i vest og til Kina i øst.

Har islams udbredelse haft betydning for verdens gang?
Én af grundene til islams så hurtige udbredelse var lærens enkelthed: Islam kalder til troen på én tilbedelsesværdig gud. Den fastslår menneskenes ligeværd for Gud og påbyder igen og igen menneskene at bruge deres intellekt og iagttagelsesevne.
     På kort tid opstod store civilisationer. Universiteter blomstrede, for ifølge Profetens lære er 'erhvervelse af viden en pligt for enhver muslim mand og kvinde'. Mødet mellem østens og vestens tankegods med nye såvel som gamle idéer medførte store fremskridt inden for medicin, matematik, fysik, astronomi, geografi, arkitektur, kunst, litteratur og historie. Mange banebrydende begreber som algebra, det arabiske tal- og decimalsystem (og dermed nul'et, uden hvilket matematikken ikke kunne have udviklet sig) blev ført til Europa fra den arabiske verden. Komplekse instrumenter, der muliggjorde europæiske opdagelsesrejser, blev opfundet: astrolabet, kvadranten og gode søkort.

Hvad er Koranen?
Koranen er en nøjagtig gengivelse af Guds ord åbenbaret til Profeten Muhammad via ærkeenglen Gabriel. Profeten fæstnede de åbenbarede ord i sin hukommelse og dikterede dem for skrivekyndige blandt sine tilhængere. Teksten blev kryds-checket flere gange, mens han levede. Ikke et eneste ord i Koranens 114 kapitler, sûraer, er blevet ændret i århundredernes løb. Dermed indeholder Koranen indtil mindste detalje den enestående og mirakuløse tekst, som blev åbenbaret til Profeten Muhammad for 1400 år siden.

Hvad handler Koranen om?
Koranen, Guds sidste åbenbaring, er den primære kilde til enhver muslims tro og praksis. Den omhandler alt, hvad angår menneskene: Visdom, dogmer, tilbedelse og lov; men dens grundtema er forholdet mellem Gud og Hans skabninger. Samtidig indeholder den retningslinjer for et retfærdigt samfund, korrekt adfærd og et afbalanceret samfundssystem.

Er der andre kilder?
Ja. Profetens sædvane (sunna) og hans eksempel er troens anden kilde. En hadîth er en mundtligt overleveret beretning om, hvad Profeten sagde, gjorde eller billigede. At tro på sunnaen opfattes af de fleste muslimer som en del af den islamiske tro.
     (Nogle muslimer sætter dog spørgsmålstegn ved dele af sunnaens troværdighed, idet den først blev nedskrevet efter Profetens død og indeholder udsagn i strid med Koranens ånd og rummelighed. Oversætter)

Nogle overleverede udsagn. Profeten sagde:

Fra Bukhârî, Muslim, Tirmidhî og Bayhaqîs Hadîth-samlinger.

Hvad er Islams 'fem søjler'?
De fem søjler udgør rammen om muslimers liv: Tro, bøn, omsorg for medmennesket, faste og pilgrimsfærd til Mekka for dem, der er i stand dertil.

1. TRO
'Der er ingen anden tilbedelsesværdig gud end Gud, og Muhammad er Hans sendebud'. Denne trosbekendelse kaldes shahâda - en simpel formel, som alle troende udtaler.
     På arabisk hedder bekendelsens første del: lâ illâha ill'allah - der er ingen anden gud end Gud. Illâha refererer til alt, hvad vi kunne tænkes at sætte i stedet for Gud - velstand, magt og deslige. Derefter følger ill'allah: ingen anden end Gud, alle tings ophav.
     Bekendelsens anden del hedder: Muhammadun rasûl allah: Muhammad er Guds sendebud. Gennem et menneske som os selv modtog vi Guds vejledning.

2. BØN (salât)
Salât er betegnelsen for de fem daglige rituelle bønner. Bøn er den direkte forbindelse mellem mennesket og Gud. I Islam findes der ingen hierarkisk autoritet og ingen præster. Bønnen ledes derfor af en korankyndig udvalgt af forsamlingen. Disse fem rituelle bønner indeholder passager fra Koranen, der bliver fremsagt på arabisk - åbenbaringens sprog. Personlige bønner fremsiger den bedende på sit modersmål.
     Bøn fremsiges ved daggry, middag, eftermiddag, solnedgang og nattens begyndelse og giver derfor dagen en fast rytme. Selv om det er at foretrække, at bønnen fremsiges i forsamling i moskéen, kan en muslim bede næsten hvor som helst: I den frie natur, på kontoret, på fabrikken eller på universitetet. Udenfor stående forundres igen og igen over den centrale rolle, som bønnen spiller i muslimernes dagligdag.
     Kaldet til bøn lyder således:

3) SOCIALSKAT (zakât)
Ét af de vigtigste principper i Islam er, at ALT tilhører Gud, og at menneskene blot skal forvalte det skabte. Ordet 'zakât' betyder både 'renselse' og 'vækst'. Vore besiddelser bliver renset, idet vi overlader en del deraf til de trængende. Dette fører til vækst - på samme måde som beskæring af træer både forhindrer dannelse af vildskud og fremmer væksten.
     Enhver muslim beregner sin egen zakât. I de fleste tilfælde er der tale om årligt at betale 2½% af ens kapital.
     Når en from muslim derudover giver frivillig almisse, sadaqa, giver hun eller han det helst i det skjulte. Ordet 'sadaqa' har også en videre betydning:
     Profeten sagde: "At møde din bror med venlighed er almisse." Han sagde også: "Det er nødvendigt for enhver muslim at give almisse." Og man spurgte ham: "Hvad nu, hvis man intet ejer?" Profeten svarede: "Da skal man arbejde med sine hænder og give noget af fortjenesten i almisse." Man spurgte ham: "Hvad nu, hvis man er ude af stand til at arbejde?" Profeten svarede: "Da skal man række fattige og trængende en hjælpende hånd." Man spurgte ham videre: "Hvad nu, hvis man ej heller er i stand til dét?" Profeten svarede: "Da skal man opfordre andre til at gøre gode gerninger." Man spurgte: "Hvad nu, hvis man end ikke gør det?" Profeten svarede: "Da skal man afholde sig fra selv at handle ondt. Også dét er en almisse."

4. FASTE (sawm)
Hvert år i måneden ramadan faster muslimer fra det første morgengry til solnedgang og afholder sig i det tidsrum fra at spise, drikke og have seksuelt samvær. Syge, gamle og rejsende må bryde fasten og indhente de forsømte fastedage på et senere tidspunkt. Dette gælder også for gravide og ammende kvinder. Er man fysisk ude af stand til at faste, må man bespise en trængende for hver af de forsømte dage. Børn bør begynde at faste (og bede) ved pubertetens indtræden (mange begynder dog tidligere).
     Selv om faste anses for sundhedsfremmende, faster man i første række for at rense sig selv. Ved at afskære sig selv fra jordisk nydelse for en kort tid, vokser den fastende åndeligt og føler med dem, der dagligt sulter.

5. PILGRIMSFÆRD (hadjdj)
Pilgrimsfærd til Mekka er kun en forpligtelse for dem, der fysisk og økonomisk er i stand til at gennemføre den. Ikke desto mindre samles omkring to mio. muslimer i Mekka år efter år. De kommer fra alle himmelstrøg og har her en enestående lejlighed til at mødes med mennesker fra alverdens lande.
     Mekka er konstant fyldt med besøgende, og den årlige pilgrimsfærd foretages i den tolvte måned i det islamiske år. Dette beregnes efter månens faser, ikke efter solen. Derfor falder pilgrimsfærden - ligesom fasten - for hvert år en 10-11 dage tidligere i forhold til den gregorianske kalender.
     Pilgrimmene bærer en speciel klædedragt: En enkel klædedragt, der udvisker alle sociale, kulturelle og nationale skel og lader alle stå lige for Gud.
     Pilgrimsfærdens riter kan føres tilbage til Abraham og består af: Rundgang om Ka’baen syv gange og løben mellem højene Safa og Marwa, ligesom Hagar i sin søgen efter vand til den spæde Ismael. Dernæst samles pilgrimmene på Arafat-sletten til fællesbøn og selvransagelse. Arafat-dagen bliver ofte omtalt som en forsmag på Dommedag.
     Før i tiden var pilgrimsfærden et anstrengende foretagende. I dag forsyner staten pilgrimmene med vand, moderne befordringsmidler og tidssvarende sundhedstjeneste.
     Pilgrimsfærden slutter med en fest, offerfesten, ’îd ul-adhâ eller ’îd ul-kabîr, der fejres af muslimer verden over med bøn og gaveudveksling. Denne fest er sammen med ’îd ul-fitr, der afslutter fastemåneden, de vigtigste højtider i den islamiske kalender.

Tolererer Islam andre religioner?
Koranen siger: Gud forbyder jer ikke på venlig og retfærdig vis (at omgås) dem, der ikke bekæmper jeres tro og ikke fordriver jer fra jeres hjem. Gud elsker de retfærdige. (60:8)

Islamisk Lov beskytter mindretallenes privilegier, og der findes ikke-muslimske bedesteder rundt omkring i de muslimske lande. Historien giver os utallige eksempler på tolerance over for andre religioner. Da kaliffen Omar indtog Jerusalem i 634, indrømmede han religionsfrihed til alle byens borgere. Islamisk Lov giver ikke-muslimske minoriteter ret til at oprette egne domstole til at overvåge overholdelse af deres egne familieretslige love.

Hvad mener muslimer om Jesus?
Muslimer respekterer og ærer Jesus. De anser ham for at være én af de største af Guds sendebud til menneskeheden. En muslim omtaler ham aldrig kun som 'Jesus', men tilføjer sætningen 'Guds fred være med ham'. Koranen bekræfter hans jomfrufødsel. Ét af Koranens kapitler hedder 'Maria'; hun betragtes som den reneste kvinde i hele skabelsen. Koranen beskriver bebudelsen således:

Jesus blev født på mirakuløs vis ved samme kraft, som tidligere havde skabt Adam uden jordisk fader:

I løbet af sin profetiske sendelse udførte Jesus mange mirakler. Koranen fortæller os, at han sagde:

Hverken Muhammad eller Jesus ønskede at ændre troens grundlære om én eneste Gud, som tidligere profeter også havde forkyndt. De ville blot bekræfte og forny læren. I Koranen berettes om, at Jesus sagde:

Profeten har sagt: "Den, der tror, at der ikke er andre guder end Gud alene, uden partnere, at Muhammad er Hans sendebud, og at Jesus er Guds tjener og budbringer og Hans ord indblæst i Maria, og at Paradis og Helvede er sande, vil blive modtaget af Gud i himlen." (Hadîth hos Bukhâri)

Hvorfor er familien så vigtig for muslimer?
Familien er grundlaget for det islamiske samfund. Den fred og sikkerhed, der følger med stærke familiebånd, værdsættes højt og betragtes som forudsætning for dens medlemmers åndelige vækst. Gennem storfamilien skabes en harmonisk social orden. Børn skattes højt og forlader sjældent deres barndomshjem, før de bliver gift.

Hvad med de muslimske kvinder?
Islam betragter en kvinde, gift eller enlig, som et fuldberettiget enkeltindivid med ejendomsret og ret til at råde over sin personlige ejendom og fortjeneste. Af sin tilkomne får hun en brudegave, som hun helt suverænt må råde over uden andres indblanding. Dette gælder også for alt, hvad hun måtte tjene ved arbejde i eller uden for hjemmet, hvad hun måtte arve efter sin familie eller de gaver, hun måtte få foræret. Og i stedet for at tage mandens efternavn, beholder hun sit eget.
     Mænd og kvinder skal klæde sig tækkeligt og beskedent. Den traditionelle klædedragt i nogle muslimske lande er ofte blot udtryk for lokale traditioner.

Guds sendebud har sagt: "Den mest fuldkomne troende blandt de troende er den, der har de bedste manerer og behandler sin hustru med venlighed."

Må en muslim have flere hustruer?
Religionen islam blev åbenbaret for alle samfund og for alle tider og må derfor tage hensyn til højst forskellige sociale krav. Særlige omstændigheder kan gøre det nødvendigt at ægte en hustru nummer to; men ifølge Koranen skal manden behandle sine hustruer absolut ens.
     (Der er dog et enkelt vers i Koranen (4:129), der af mange tolkes som et indirekte forbud imod polygami. Oversætter)

Hvorledes opfattes det islamiske ægteskab?
Et islamisk ægteskab er ikke et 'sakramente', men en simpel, privatretslig kontrakt, i hvilken begge parter kan indføje betingelser. Ægteskabstraditioner varierer fra land til land. Skilsmisse er ikke almindeligt, men er ikke forbudt som en sidste udvej ved parternes uoverensstemmelse. Ifølge islam kan en ung pige ikke tvinges til ægteskab imod sin vilje; men det er traditionelt forældrene, der præsenterer den unge for en mulig partner.

Hvordan behandler muslimer de gamle?
I de muslimske lande findes der ingen alderdomshjem. At tage sig af sine forældre i deres sværeste livsfase anses for en ære og en velsignelse og betragtes som en åndelig berigelse. Gud påbyder os ikke kun at bede for vore forældre, men også at vise dem vor ubegrænsede medfølelse. Vi skal huske, hvorledes de uselvisk foretrak os frem for sig selv, da vi var små og hjælpeløse. Mødre holdes specielt i ære: Profeten sagde: "Paradis ligger for mødrenes fødder." Muslimer behandler deres aldrende forældre med samme omsorg, kærlighed og uselviskhed, som forældrene viste over for deres børn.
     At tjene sine forældre er en pligt, der i Koranen nævnes i samme åndedrag som bøn. Det opfattes som foragteligt at vise irritation, hvis forældre uden egen skyld bliver vanskelige.

Koranen siger: Herren har påbudt jer ikke at tilbede andre end Ham og at tage jer kærligt af jeres forældre. Hvad enten den ene eller begge opnår en høj alder i dette liv, da tal ikke nedsættende til dem og stød dem ikke bort, men vis dem respekt. Beskyt dem kærligt og ydmygt og sig: "Herre! Hav barmhjertighed med dem, ligesom de tog vare på mig, da jeg var lille og hjælpeløs!" (17:23-24)

Hvorledes opfatter muslimer døden?
Ligesom jøder og kristne tror muslimer på, at det jordiske liv blot er en prøvelse og forberedelse til livet i det Hinsidige. Til de fundamentale trosprincipper hører troen på dommedag og opstandelse samt himmel og helvede.
     Når en muslim dør, bliver hun eller han vasket (sædvanligvis af et medlem af familien), svøbt i rent hvidt klæde og begravet efter en enkel bøn, helst på samme dag. Muslimer ser dette som en sidste tjeneste, de kan gøre deres pårørende, og som en påmindelse om, at det jordiske liv kun er midlertidigt.
     Profeten sagde. "Tre ting kan hjælpe mennesket efter døden: Almisser, han har givet. Viden, han har videregivet, og et retfærdigt barns forbøn."

Hvad siger islam om krig?
Ligesom kristendommen tillader islam kamp i selvforsvar, i forsvar for retten til at dyrke Gud og til hjælp for dem, der med magt bliver undertrykt eller er blevet fordrevet fra deres hjem. Der er fastlagt strenge regler for kampen, bl.a. må civilbefolkningen, afgrøder, træer og dyr ikke påføres nogen skade. Kaos og uretfærdighed ville få overhånd i verden, hvis gode mænd ikke var parate til at sætte livet på spil i kampen for en retfærdig sag.

Koranen siger: Kæmp for Guds Sag imod dem, der bekæmper jer; men overskrid ikke (grænserne), for Gud elsker ikke dem, der overskrider (grænser). (2:190)

Krig er derfor den sidste udvej og er underlagt strenge regler. Udtrykket 'djihâd' betyder ordret 'anstrengelse', og der findes flere former for djihâd. Den anden er den indre kamp, som enhver må føre imod sine egne egoistiske begær, og som fører til fred og harmoni i sjælen.
     (Djihâd kan også betyde bestræbelse for at skabe et retfærdigt samfund, hvor ingen diskrimineres, lider nød eller berøves de mest fundamentale rettigheder. Oversætter)

Hvad med spiseforskrifter?
De islamiske spiseforskrifter er væsentligt enklere end jødernes og de tidlige kristnes. De forbyder muslimer at indtage svinekød og berusende drikke. Profeten sagde: "Din krop har rettigheder over for dig". At spise god og næringsrig kost og have sunde livsvaner anses for en religiøs forpligtelse.
     Profeten sagde: "Bed Gud om vished i troen og om velbefindende, for næst efter vished i troen, kan ingen få en større gave end sundhed."

Muslimer i Danmark
Journalisten Knud Holmboe fra Horsens var i 1929 den første dansker, der i nyere tid blev muslim; men det var først i slutningen af 1960'erne, da arbejdsmigranter fra muslimske lande (bl.a. Marokko, Pakistan og Tyrkiet) begyndte at slå sig ned i Danmark, at muslimerne blev en mere synlig befolkningsgruppe. Folketingets indvandrerstop fra 1973 blev fulgt op af loven om familiesammenføring i 1974, så antallet af muslimer voksede støt også op gennem 1970'erne. Og i 1980'erne fulgte flygtninge fra urohærgede muslimske lande bl.a. Iran, Irak og Palæstina.
     Men ingen ved nøjagtigt, hvor mange muslimer, der er bosat i Danmark, for offentlige myndigheder må ikke registrere befolkningen efter religiøst tilhørsforhold.
     Danmarks Statistik har imidlertid skønsmæssigt regnet sig frem til, at antallet af muslimer i Danmark i midten af 1990'erne er knap 90.000 - dvs. ca.1,7% af den samlede befolkning. I 2002 skønner man, at antallet af muslimer er på 170.000.
     Til sammenligning udgjorde muslimer ifølge officielle statistikker for 1992 ca.4,6% af den samlede befolkning i Holland, ca.4,0% i Belgien, ca.2,2% i Tyskland og ca.1,9% i England.
     Ca.40% af de herboende muslimer har rødder i Tyrkiet, ca.12,1% i Palæstina, ca.10,1% i Ex-Jugoslavien, ca.7,4% i Pakistan og ca.6,9% i Iran. Danskere, der som voksne vælger islam, menes at udgøre ca.1,9% af det samlede antal muslimer i Danmark.
     Muslimer i Danmark udgør altså ikke en homogen befolkningsgruppe, og det har hidtil ikke været muligt at samle alle muslimer i én paraplyorganisation. Og det ligger i sagens natur, at det er muslimer fra fremmede kulturer, der udadtil præger billedet af islam i Danmark. De fleste danskere opfatter derfor beklageligvis islam som et eksotisk fremmedelement i Danmark - og ikke som dét, den er: En verdensreligion, der kan efterleves i enhver kultur. Man kan godt være troende muslim og en nyttig, værdig og pligtopfyldende samfundsborger på samme tid.
     Ca. 55 lokale kulturcentre rundt omkring i landet danner rammen om muslimernes religiøse liv. Langt de fleste centre er af national karakter og har tilknyttet Koranskole og andre foreninger, hvis medlemmer stammer fra ét bestemt land eller område. Kulturcentrene fungerer i praksis som både bedested, skole, rådgivningscenter og socialt netværk.
     Muslimer har også gennem de sidste år etableret 14 muslimske privatskoler i København, Odense og Århus, hvor børnene ud over det gængse pensum for folkeskolen modtager udvidet modersmåls- og religionsundervisning. Langt de fleste muslimske børn går dog i den danske folkeskole.
     I erkendelse af vigtigheden af oplysning og dialog som vejen til fredelig sameksistens mennesker imellem, tog en gruppe danske borgere bestående af lige dele kristne og lige dele muslimer i maj 1996 initiativ til oprettelse af et Islamisk-Kristent Studiecenter. Centret arbejder både på et akademisk forskningsplan og på et mere praktisk folkeligt plan blandt almindelige samfundsborgere med møder, kurser, høringer, rådgivning og publikationsvirksomhed.
     Centret yder et vigtigt bidrag til bestræbelserne for at vende den til tider desværre meget negative debat om muslimers tilstedeværelse i Danmark til fredelig og frugtbar sameksistens til glæde og gavn for kommende generationer.

Samvittighedsfrihed og menneskeværd er fastlagt i Koranen:

I et islamisk samfund opfattes enhver borgers liv og ejendom som ukrænkeligt - ganske uafhængigt af borgerens religiøse tilhørsforhold.
     Racisme er er ukendt begreb for muslimer, for Koranen taler om alle menneskers ligeværd:

Muslimer i verden
Der er omkring en milliard muslimer i verden fordelt på alle verdensdele. De fleste muslimer lever øst for Karachi: 30% lever på det indiske subkontinent, 20% lever i Afrika (syd for Sahara), 17% i Sydøstasien, 18% i de arabiske lande, 10% i det tidligere Sovjetunionen og Kina. Muslimer i Tyrkiet, Iran og Afghanistan udgør ca. 10% af det ikke-arabiske Mellemøsten.
     Overalt i verden findes muslimske minoriteter. I Syd- og Vesteuropa (uden den europæiske del af Tyrkiet og det tidligere Sovjetunionen) lever ca. 12,5 mio. muslimer. I Vesteuropa lever de fleste muslimer i Frankrig (2,5 mio.), Tyskland (1,7 mio.) og Storbritannien (1 mio.).

Oh I mennesker! Vi skabte jer af et enkelt par af mand og kvinde og gjorde jer til folk og stammer, at I må lære hinanden at kende. Sandelig! Den mest ærede for Gud er den mest gudfrygtige af jer. Gud er viis og alvidende. (Koranen 49:13)

© Aminah Tønnsen, december 2002     
for den danske oversættelse     

Den engelske original kan læses her
www.islam.org/Mosque/uiatm/un_islam.htm