Islam set indefra:

ISLAM - EN HISTORISK OVERSIGT

Islam begyndte samtidig med at menneskets tilværelse på jorden begyndte - mere nøjagtigt angivet på det tidspunkt, hvor mennesket og dets efterkommere blev skabt. Allah skabet Adam og Eva og pålagde dem at dyrke Ham og at leve et liv i lydighed over for den guddommelige vilje.   
    Allah er verdens og menneskenes skaber og opretholder. Mennesket må vende sig til Ham for at få støtte og retledning i livet. Selve ordet islam betyder lydighed over for Gud. På denne måde er islam menneskets naturlige religion - den eneste måde for mennesket er at komme til Ham for at blive ledet.

De første muslimer
Dengang Adam og Eva blev sendt ned for at leve på jorden, sagde Allah til dem, at de var Hans tjenere. Han er deres Herre og Skaber. Han sagde til dem og til hele menneskeheden, at det bedste for dem var at lade sig lede af Ham, at efterkomme Hans påbud og holde sig borte fra, hvad Han har forbudt. Gud sagde til dem, at Han ville finde behag i, at de adlød Ham, og til gengæld ville Han belønne dem. Men hvis de tilsidesatte Hans bud, ville det mishage Ham, og Han ville straffe dem. Dette var i al enkelthed begyndelsen til islam. 
    Adam og Eva opfordrede deres børn til at følge islams livsførelse. De og deres børn og de senere slægtled fulgte igennem lang tid islams lære, således som den var fremsat af profeten Adam (fred være med ham). Det var først senere, at visse folk  begyndte at blive ulydig mod Allah. Nogle af dem begyndte at dyrke andre guder, som de selv havde gjort sig, nogle af dem gjorde sig selv til guder, medens nogle få andre hævdede deres frihed til at gøre, hvad der passede dem og trodse Guds befalinger. På denne måde fremkom vantroen, kufr. Dens væsen er at nægte at dyrke Gud og at gå på den vej, der fører til trods og gudsfornægtelse.

Frafald og afgudsdyrkelse
Da kufr (vantroen) begyndte at vokse og udbrede sig, påvirkede den samfundslivet på mange måder. Udbytning, undertrykkelse, ondskab og umoral dukkede op i forskellige former. Livet var blevet uudholdeligt. Da udpegede Allah nogle retskafne til at prædike sandhedens budskab blandt de vildfarne, lede dem til retskaffenhed og indføre dem i en tilstand af gudsfrygt, tilbedende og adlydende Allah alene. De var i korthed udpeget til at udføre opgaven, at gøre folk til sande og gode muslimer. Disse ædle mennesker, til hvem denne store opgave var blevet betroet, kalde vi profeter eller Allahs sendebude. De var alle ærlige, sanddru mennesker med ædle karakteregenskaber. Alle prædikede de den samme religion, nemlig islam. De bar navne som Noa, Abraham, Moses, Jesus og mange flere. Sendt ud i verden efter Guds ordrer som en vejledning for menneskeheden. 
    De sidste få tusinde års historie viser, hvordan der til stadighed opstod profeter, hvor kufr eller vantro voksede og antog truende former. Profeterne prøvede på at standse denne vantroens bølge og opfordrede folk til at antage islam. Nogle mennesker antog islamisk levevis, medens andre forkastede den. De folk, som modtog meddelelsen og fulgte profeterne, blev muslimer og lærte siden højere etiske og moralske principper. De videregav og overleverede med ædelsind og godhed profeternes meddelelse. Senere generationer blev gradvis påvirket og afledt fra islam, gennem gudløse elementer iblandt dem. Når sådanne situationer indtraf, sendte Gud altid på ny en profet eller budbringer til at genoplive islam. Denne stadige kommen af budbringere fra Gud fortsatte i tusinder af år. I løbet af denne meget lange tid blev islam genoplivet af disse udvalgte profeter, der genindførte indholdet af budskabet, som deres folk havde glemt. Som den sidste af dem sendte Gud profeten Muhammad (fred være med ham), der genoplivede islam på en så uforlignelig måde, at islam stadig eksisterer og er levende, og vil vedblive at være det (om Gud vil) i al evighed.

Profeten Muhammad
Profeten Muhammad (fred være med ham) var født i året 570 efter Kristus i den berømte arabiske by Mekka. På den tid havde islam ingen tilhængere i Arabien og heller ikke noget andet sted i verden. Selv om man kunne finde spor af tidligere profeters budskaber blandt nogle få fromme folk, der prøvede på at dyrke en og kun en Gud og leve deres liv i lydighed over for Ham. Guds sande religion var gået tabt i et virvar af hedenskab og panteisme. Den rene dyrkelse af Gud, uden iblanding af shirk (dyrkelse af falske medguder), kunne man ikke finde nogen steder. Moralske værdier havde mistet deres greb om folk, de var henfaldne til alskens slaphed og ondskab. Sådan var stillingen i Arabien og desuden i hele verden ved slutningen af det sjette århundrede, da Gud besluttede, at profeten Muhammad (fred være med ham) skulle udsendes som Guds sidste budbringer. Muhammad tilbragte fyrretyve år af sit liv som en tålmodig iagttager i byen Mekka. Alle respekterede ham på grund af hans fremragende forstand og ædle sind. Men de var ikke klar over, at denne mand var bestemt til at blive verdens største leder.
    I sine ungdomsår smertede det profeten Muhammad (fred være med ham) meget at se den grove umoral, der fandtes i verden på hans tid. Det ene menneske udnyttede det andet. Der fandtes uretfærdighed og tyranni. Han var sorgfuld og bekymret men også tavs, for heller ikke han var i stand til at bringe midlet for datidens lidende mennesker. Gud udpegede ham som Sin budbringer. Da profeten var 40 år gammel, pålagde Gud ham den opgave at udbrede islam Guds sande religion, fredens og retfærdighedens religion.

Den første menighed i Mekka
Da profeten Muhammad (fred være med ham) var blevet udpeget som Guds budbringer, begyndte han at bringe budskabet til sit folk i Mekka. Fra begyndelsen pålagde han dem kun at tilbede én Gud, deres eneste Skaber og Herre. Folk i almindelighed blev hans modstandere og prøvede at forhindre ham i at udbrede islam. Men han fortsatte sit arbejde med ubøjelig beslutsomhed og opofrelse. Det førte til, at mange retskafne mennesker sluttede op om ham. De blev hans trofaste tilhængere og fulgte ham i alt. Guds budbringers lære bredte sig langsomt men sikkert uden for hans fødeby Mekka til hele Arabien. De der var kendte for at være hæderlige mænd med høj moral, begyndte at antage troen, medens modstanden mod dem kom fra mange uvidende mennesker og fra ondskabsfulde grupper. 
    Dette fortsatte gennem tretten år. Gradvist blev nye arealer opdyrket. Islam vandt tilhængere over hele Arabien. Det var den ene side af sagen. På den anden side var der forsvarerne af den gamle orden, folk der havde kommercielle, magtstrategiske interesser var dybt forankret i traditionel uvidenhed, og de forstærkede deres modstand mod islam. Hver gang nye mennesker blev omvendt til islam, blev de latterliggjort, ydmyget, slået, udsat for tortur, fordrevet, ja endog slået ihjel. Alligevel stod de faste og urokkelige. Til sidst planlagde de ledende mekkanere en sammensværgelse, der gik ud på at myrde Guds budbringer og på den måde standse bevægelsen for islam´, medens den endnu var i sin vorden. Da tilstanden var blevet så elendig, befalede Gud Sin budbringer at forlade Mekka og udvandre til Madina.

Udvandringen til Madina
Madina, en by cirka 400 kilometer fra Mekka, blev islams nye center. En del folk var allerede blevet omvendt til den nye tro. Islams læresætninger fik daglig nye tilhængere. Lederne af de to største stammer i Madina havde antaget islam og var rede til at ofre liv og ejendom for islams sag. På dette stadium lagde profeten planen om at flytte til Madina.
    Da de ledende i Mekka havde fået at vide, at profeten havde til hensigt at udvandre fra byen, fremskyndte de deres planer om at myrde ham, det skulle ske, når han rejste fra byen. Men denne skammelige sammensværgelse mislykkedes. Profeten kom i god behold til Madina. Dette er den mest berømte udvandring i islams historie. Muslimernes kalender begynder på denne dag og kaldes Hijra (udvandringen) efter den historiske begivenhed.

Fortsat forfølgelse
Så snart profeten havde slået sig ned i Madina, begyndte muslimer at strømme til byen fra alle dele af Arabien. Dette styrkede yderligere det nye center. Islam var ikke længere en forfulgt religion, den var i stand til at skaffe sig et fast fodfæste og fik den historiske anledning til at oprette en islamisk stat og et islamisk samfundssystem. Dette var den vigtigste udvikling i tidsrummet efter hijra. Lederne i Mekka, der var den gamle samfundsordens forsvarere, forstod nok, hvad denne forandring betød. De var klare over, at en ny samfundsmodel var i sin vorden, og at den ville være en udfordring til den måde de selv styrede staten på. Det foruroligede dem meget. De bestemte sig til at knuse denne opstigende magt i begyndelsesstadiet af dens fremgang. For de troede, at det ville være en let sag at knuse muslimerne, da de kun var få, og da der var langt imellem dem, og de ikke havde nogen centraliseret styrke. 
    Nu så tingene anderledes ud. Muslimerne koncentrerede sig på et sted og organiserede et nyt samfund med egen ledelse. Udsigterne til at tilintetgøre en sådan stat, når den en gang havde forskanset sig for alvor, forekom dem at være meget små. De vantro var bange for, at fik muslimernes samfund lov til at udvikle sig, da ville det blive en magtfaktor. Som følge heraf forenede de sig med det formål at udrydde den islamiske regering, der endnu knapt nok var kommet til verden i Madina. 
    Lederne i Mekka tøvede ikke med at sende et opråb til slægt og venner og til alle tilhængere af den gamle samfundsorden i nabobyerne og i hele Arabien med opfordring til at slutte sig til dem for at skabe en magt, der kunne knuse muslimerne. De oprettede et kavalerikorps, der gang på gang invaderede Madina og dets omgivelser med al dets militære styrke. Men de kunne dog ikke slå profeten og hans loyale tilhængere. Trods alle anstrengelser fra de vantros side blev islam ved med at udbrede sig i Arabien. De gode og hæderlige fortsatte med at forsage kufr (vantroen) og antage islam.
    Som kronen på værket vandt islam en strålende sejr, da profeten som sejrherre holdt sit indtog i Mekka, der engang var kufrs eller vantroens faste borg. Det skete alt sammen, inden der var gået otte år efter oprettelsen af den islamiske stat i Madina. Så snart Mekka havde overgivet sig til islams styrker, begyndte de tilbageværende fjendtlige grupper af vantro at overgive sig. Inden næste år var gået, havde hele Arabien antaget islam, og muslimerne oprettet en stærk regering over et område på ca. 3 millioner kvadratkilometer.

Den første islamisk stat
Arabien havde den tids mest bemærkelsesværdige regering, der som grundlag havde princippet om Guds herredømme og mennesket som Hans regerende stedfortræder. Landets lov var islamisk. Statens administration lå i hænderne på hæderlige og fromme folk. I landet fandtes intet spor af vold, undertrykkelse, uretfærdighed eller umoral. Fred, retfærdighed, sandhed og ærlighed rådede ubetinget overalt. Mange af landets beboere havde nået at få de højeste moralske egenskaber, fordi de ærligt dyrkede Gud og adlød Ham.
    Profeten Muhammad (fred være med ham) havde i løbet af det korte tidsrum på kun treogtyve år ændret den arabiske folkekarakter. Han havde indgivet folket en ånd, der hjalp det, når det tjente islams sag. Det påtog sig den store opgave at udbrede islam i hele den store verden. Profeten gik bort i en alder af treogtres år, efter at han havde fuldbragt alle tiders største mission.

Den første tid efter profetens død
Profetens tilhængere overtog hans mission efter hans død. De rejste til fjerne lande for at udbrede den islamiske lære. De havde held med sig, hvor de kom. Når de mødte hindringer for at udbrede islam på deres vej, blev disse hindringer revet ned. Islam blev så stærkt på så kort tid, at ingen vovede at standse dens vækst. Muslimerne bredte sig fra Indien til Spanien. De forandrede jordens udseende. På hele befolkninger i de lande, de besøgte, gjorde deres gode eksempel og ædle optræden et så stærkt indtryk, at folk i hast begyndte at antage islam. Hvor muslimerne end kom, medbragte de deres værdifulde moralske egenskaber med et resultat, at umoral og uretfærdighed måtte flygte, når de kom. De omformede gudløse folk til folk, der erkendte Gud og gav dem kundskabens lys og karakterstyrke. De ændrede folkets moral, så dyd og godhed kunne få overhånd. Hele det sociale klima blev reformeret og fik en ny skikkelse. Undertrykkeres hånd blev holdt tilbage, og retfærdighedens og anstændighedens herredømme blev indført. Dette var den største bedrift i menneskehedens historie.

Profetens sædvane
Profetens tilhængere ydede menneskeheden en anden stor tjeneste. Den bestod i, at de kunne Koranen udenad og bevarede den i dens originale skikkelse, således som den var åbenbaret for profeten. De nedskrev Koranen ord for ord og mistede ikke engang et tegn i dens arabiske retskrivning. I dag er vi så heldigt stillede, at vi har Koranen nøjagtigt som den blev åbenbaret for profeten, skrevet og læst i det samme sprog og med den samme diktion som da den blev skrevet og læst i profetens tid - for cirka 1400 år siden.
    En anden vigtig side af deres virksomhed bestod i at de bevarede en yderst detaljeret beretning om profetens liv, taler, anvisninger, bud, moral og handlemåde, og alt dette meddelte de til efterverdenen. Disse beretninger, der stammer fra profetens tilhængere, er samlet under en titel der omfatter det hele: Sunnah eller Hadith (profetens traditioner). Det er den største beretning, der nogensinde er bevaret om en mands liv og virke, og det er en stor velsignelse for efterverdenen. For selv nu efter profetens død kan man se og høre hans læresætninger som profetens tilhængere så og hørte ham, medens han levede. Nu til dags, selv efter at der er gået 1400 år kan hvem som helst læse hadith og finde det islamiske syn på et hvilket som helst emne. Han kan lære, hvordan man kan blive lydig over for Gud, og hvordan et menneske skal være, som Gud finder behag i.
    Koranen og hadith er noget, der har den allerstørste betydning for en muslim. Når de bevares og sikres (Gud selv har lovet at sikre og bevare dem), er islam bevaret og beskyttet i al fremtid. I tiden før profeten Muhammad (fred være med ham) blev islam gang på gang glemt efter at være blevet genoplivet, hvilket skyldtes mangel på den nødvendige omhu med hensyn til opbevaring og sikring af tidligere åbenbaringsbøger og biografiske data om deres profeter. Det var grunden til, at de yngre generationer af tidligere troende meget ofte mistede grebet på det sande indhold af, hvad deres profeter havde lært dem, og drev ud i et liv, der var blottet for god moral og retningslinjer for ens handlemåde. Men islam, således som profeten Muhammad (fred være med ham) har genoplivet den, er bestemt til at bestå i al evighed, fordi Guds Bog og profetens traditioner begge er opbevarede og sikrede i deres oprindelige renhed.

Islams måde at leve livet på kan blive genoplivet og bygget op på ny den ene gang efter den anden ved hjælp af Koranen og traditionerne, hvis dens sande ånds klarhed skulle aftage (hvad Gud forbyde). Verden behøver ikke mere nogen ny profet for at genoplive islam til dets forudbestemte hæder. Det er tilstrækkeligt for os, at vi har de lærde folk, der kender Koranen og profetens traditioner særdeles godt, og som er i stand til at anvende deres læresætninger i deres eget liv og opmuntre andre til at antage dem og anvende dem i deres liv. På den måde vil islams flod blive ved med at strømme og give vand til menneskehedens livskilde.

Teksten er taget fra: Oversigt over islam 2, udgivet af Scientific Research House 1976.

Af samme forfatter: Dagligliv i islam

CHRONOLOGY OF EARLY ISLAM