Islamisk Studiebogssamling - Islam set indefra

Islam:
Nedenstående er en forkortet udgave af indledningen til bogen "Tror muslimer at jorden er flad" (Gyldendal 2006):

ISLAM I DET 21. ÅRHUNDREDE
Af Aminah Tønnsen

I takt med, at debatten om islam og muslimer er kommet til at fylde mere og mere i medierne, er den blevet både ensidig og skarp – ja, ofte ligefrem hadsk og ondskabsfuld. Det er så nemt at sammenligne sine egne idealer med det mest forargelige i modpartens praksis; men befordrende for sameksistensen er det rigtignok ikke.
Mange muslimer føler sig i disse år trængt op i en krog og nødsagede til hele tiden at skulle forsvare deres tro og retten til at være anderledes. Når man tilmed bliver gjort ansvarlig for alle de uhyrligheder, der begås rundt omkring i verden i islams navn, er der ikke overskud til at udvikle troen, og til at finde en fornuftig og afslappet måde at praktisere den på i et overvejende sekulariseret, moderne samfund.
Mange muslimske tænkere rundt omkring i verden har i tidens løb påvist, at Koranen besidder den rummelighed og fleksibilitet, der med rette kan forventes af en både tidssvarende og fremsynet livsforståelse.

Hvad er Koranen?
Muslimer tror på, at Koranen er en nøje gengivelse af Guds ord, åbenbaret til Profeten Muhammad i årene 610-632. Derfor er Koranens arabiske tekst for dem et gudgivent og uforanderligt budskab til menneskeheden – gyldigt til alle tider og under alle omstændigheder.
    Det vil i nogle islam-kritikeres øjne gøre alle muslimer til farlige og udemokratiske fundamentalister. I virkeligheden vedkommer det udelukkende den enkelte, om hun/han tror på Koranen på den ene eller anden måde. Det afgørende for omverdenen er, hvad muslimer stiller op med deres koransyn, hvilke konsekvenser de drager heraf, og hvordan de udmønter deres tro i praksis. Et universelt budskab skal nødvendigvis forstås i lyset af den aktuelle kontekst.
    Også hadith-litteraturen er blevet til i en ganske specifik social, historisk og politisk kontekst. At følge Profetens eksempel, som Koranen opfordrer muslimer til at gøre, er derfor ikke nødvendigvis ensbetydende med at imitere hans handlinger i mindste detalje. Det er i langt højere grad en opfordring til at forstå hensigten bag hans udsagn og handlemåde og at omsætte disse i praksis i den til enhver tid aktuelle sammenhæng.
    For at forstå Koranen er man nødt til at betragte den som en helhed. Intet vers kan stå alene. Man er nødt til at læse en kortere eller længere passage både før og efter et bestemt koranvers for at få hold på meningen. Endvidere supplerer de forskellige passager hinanden indbyrdes. Forklaringen til ét vers skal ofte findes i andre passager rundt omkring i Koranen. Derfor er det nødvendigt at kende hele Koranen, hvis man har et ønske om at forstå den blot tilnærmelsesvis.
    Koranens tekst indeholder endvidere en lang række ordbilleder, metaforer og lignelser, der er udtryk for en rig social og kulturel forståelsesramme, der varierer i forhold til skiftende sociale og kulturelle omstændigheder. Dette giver teksten den rummelighed, fleksibilitet og dynamik, der med rette kan kræves af et budskab, der påstås at være universelt. Koranen opfordrer menneskene til at være nysgerrige og videbegærlige og til at se sig om i verden med åbent sind og lutter øren – og tage ved lære af andre menneskers erfaringer, positive såvel som negative.
    Koranen opfordrer igen og igen menneskene til at bruge deres fornuft og intellekt til at prøve at forstå Koranen og den verden, de lever i.

Hvordan skal Koranen forstås?
I de første århundreder levede muslimerne fortrinsvis i patriarkalske samfund, der oven i købet var omgivet af fjendtligsindede stammer, der forsøgte at udrydde muslimerne med vold og magt, hvilket ganske tydeligt afspejles i de klassiske lærdes fortolkninger og anbefalinger.
    Netop derfor er det mere nødvendigt end nogensinde før at se på Koranen med nye øjne og fortolke den ind i den virkelighed, muslimerne er en del af. Det kan sagtens lade sig gøre uden at øve vold mod de helt grundlæggende principper.
    At Koranen bør nylæses gælder ikke mindst mht. individets frihed, menneskeret og kvindesyn, eftersom kvindernes deltagelse i offentlige anliggender er blevet mere og mere almindelig. Ydermere lever op imod halvdelen af verdens muslimer som mindretal i lande uden for det, man traditionelt har kaldt ’den islamiske verden’. Mødet med andre kulturer – ikke mindst med Vestens syn på ligestilling og individets frihed – er en helt naturlig anledning til at udvikle et mere tidssvarende syn på kvinders muligheder og rettigheder.
    Langt de fleste koranfortolkere har i de forgangne århundreder været mænd; men et stadigt stigende antal kvindelige muslimske intellektuelle sætter i dag deres umiskendelige præg på islam-forskningen. Muslimske kvinder rundt omkring i verden bruger flittigt Koranen til at befri sig fra mandlig dominans og diskrimination. Men der er lang vej endnu, før verdens muslimer – børn, kvinder og mænd - kan nyde den personlige frihed, som retteligen tilkommer dem.
    Muslimer gør både islam og sig selv mere skade end gavn ved ukritisk og nærmest pr. automatik at overføre klassiske fortolkninger – ligesom også nutidige fortolkninger fra andre himmelstrøg – til en europæisk hverdag anno 2006 uden hensyntagen til tidernes og sædernes skiften. Selvom man vælger ’hele pakken’, behøver man jo ikke slå automatpiloten til og gå helt i sort!
    Islam er en rummelig og smuk tro, der lovpriser livet i al dets mangfoldighed, og som ikke tvinger en bestemt levevis eller trosopfattelse ned over hovedet på menneskene. Islam står for enhed med respekt for mangfoldighed.
    Gud fordrer menneskets konstante, aktive medvirken. Tilværelsen bliver meningsløs, hvis man ikke har et aktivt og ansvarligt forhold til samfundet og naturen. Der skal igen og igen handles og træffes valg, og kun ved at udnytte de evner, der gør det væsensforskelligt for den øvrige skabelse, bliver mennesket et virkeligt menneske, et eksisterende menneske.

Islam i dansk kontekst
Min bog ”Tror muslimer at jorden er flad? 100 spørgsmål om islam i det 21. århundrede” skal ses som et ydmygt forsøg på at forstå Koranen i dansk/europæisk sammenhæng ud fra mit ståsted som midaldrende kvinde med stor kærlighed til både islam og til det land og den kultur, som har været min slægts igennem århundreder.
    Mere end femogtredive års personlig tilknytning til det muslimske Nordafrika har givet mig indsigt i traditionelle muslimers livsvilkår, levevis og livsforståelse.
    Derved er jeg blevet opmærksom på hvor, stærkt Koranen og Profeten Muhammads sædvane er præget af de historiske, kulturelle og politiske omstændigheder, der herskede i Arabien i årene 610-632, da Koranen blev åbenbaret – og hvor stor en indflydelse det har på muslimers dagligdag selv i vore dage, at kildeteksterne fortrinsvis er blevet fortolket af mænd, der har levet i patriarkalske samfund.
    Rigdommen i det arabiske sprog gør imidlertid, at Koranen med lidt omtanke sagtens kan danne grundlag for et rigt, aktivt og engageret liv i et moderne, demokratisk samfund – hvis blot man tør følge sit hjerte og sin sunde fornuft.
    Danmark er for alvor kommet på det verdenspolitiske landkort. Det kan ikke nytte at låse sig fast i vrangforestillinger om ’de andre’. Viden om sig selv er en forudsætning for at møde det fremmede med åbenhed og tillid – selv når ’de andre’ måske ikke altid agerer lige rationelt og hensigtsmæssigt.
    Viden om islam og de muligheder, Koranen giver de muslimer, der ønsker at leve i pagt med tiden og uden at give køb på troens åndelige og etiske grundlag, kan være med til at fremme den gensidige forståelse og tage den værste brod af den skarpe og altødelæggende tone i den hjemlige debat.
    Danmark er ikke større, end at det med lidt god vilje og lydhørhed over for hinandens særegenheder og værdier skulle kunne lade sig gøre at leve med hinanden og for hinanden – i stedet for ved siden af hinanden.