HADIS 1
De troendes øverstbefalende, Abu
Hafs Umar Ibn al Khattab, sagde: Jeg hørte Allahs sendebud sige:
"Sandelig bag enhver
handling ligger en hensigt, og mennesket vil kun blive belønnet for
denne hensigt."
Bukhari og
Muslim

HADIS 3
Ifølge Umar Ibn al Khattabs søn,
Abu Abd-ar-Rahman Abdullah, sagde Sendebudet, mens han hørte på det,
følgende:
"Islam er bygget på fem
søjler: At bevidne, at der kun er en Gud, Allah, og at Muhammad er Hans
sendebud. At overholde as-salat, og at betale
zakat, at rejse på hadj
til huset (i Mekka) og at faste i måneden Ramadan."
Bukhari og
Muslim

HADIS 9
Abu Huraira Abd ar-Rahman Ibn Sakhr sagde: Jeg hørte
Allahs profet (måtte Hans fred og barmhjertighed være med ham), sige:
"Undgå hvad jeg har forbudt jer. Gør så meget af
det, jeg har beordret jer, som I kan. Det var kun vedvarende ordkløveri
samt uoverensstemmelser mellem folkeslagene før jer og deres
profeter, som tilintetgjorde dem."
Bukhari og Muslim

HADIS 11
Ifølge Abu Muhammad al-Hassan udtalte Profeten Muhammad
(Allahs fred og barmhjertighed være med ham) følgende:
"Vig bort fra det, der bringer tvivl hos dig, til
fordel for det, der ikke bringer tvivl!"
Tirmidhi og Nasai

HADIS 12
Abu Huraira berettede, at han hørte Profeten (Allahs fred
og barmhjertighed være med ham), sige:
"En del af det at være en god muslim er at undlade
at blande sig i ting, der ikke vedkommer én."
Tirmidhi

HADIS 13
Ifølge Abu Hamza Ana Ibn Malik, kendt som en af profetens
medhjælpere, sagde Profeten (Allahs fred og velsignelser være med ham),
følgende:
"Ingen af jer er sandt troende, før end I ønsker
for jeres bror, hvad I ønsker for jer selv!"
Bukhari og
Muslim

HADIS 15
I en udtalelse af Abu Huraira fremgår det, at Allahs
sendebud (fred og velsignelser være med ham), sagde:
"For ham, der tror på Allah og den yderste dag,
før god tale eller ti stille.
For ham, der tror på Allah og den yderste dag, vær gavmild over for
naboen.
For ham, der tror på Allah og den yderste dag, vær gavmild over for
gæsten."
Bukhari og
Muslim

HADIS 16
Abu Huraira (Allah var tilfreds med ham), berettede
endvidere:
"En mand sagde til Profeten (Allahs velsignelser og
fred være med ham): "Rådgiv mig." Han sagde: "Undgå
vrede." Manden gentog sin opfordring flere gange, og han sagde:
"Undgå vrede.""
Bukhari

HADIS 18
Ifølge Abu Dharr Jundub ibn Junada og Abd Rahman Muadh
ibn Jabal, sagde Profeten følgende:
"Frygt Allah hvor I end er, lad en god handling
efterfølge en dårlig, for at den må slette den, og opfør jer godt
over for folk."
Tirmidhi

HADIS 20
Ifølge Abu Mas'ud Zuqba ibn Amr al Ansati al Badri, sagde
Allahs profet:
"Af de ting folk modtog fra de tidligste profeter
er: Hvis I ikke føler nogen skam, så gør, hvad I ønsker."
Bukhari

HADIS 26
Abu Huraira berettede, at han hørte Allahs sendebud sige:
"Alle leddene i mennesket krop bør foretage
velgørende ting hver dag, lige som solen, der daglig står op. At
mægle mellem to mennesker er en velgørende handling. At hjælpe en
mand med hans læs er en velgørende handling, at hjælpe ham op på
det, eller at række ham hans ting derop er en velgørende handling. Et
godt ord er velgørende, ligesom ethvert skridt på vejen til bøn er
det. At flytte en skadelig genstand væk fra vejen er ligeledes en
velgørende handling."
Bukhari og
Muslim

HADIS 27
Wabisa ibn Mabad fortalte følgende: Jeg kom til Profeten
(Allahs fred være med ham), og han sagde:
"Du er kommet for at spørge om
retskaffenhed?" Jeg svarede: "Ja." Han sagde: "Søg
i dit hjerte. Retskaffenhed er det, som beroliger sjælen, og det som
giver hjertet ro. Forsyndelser er det, som bølger i sjælen og skubbes
frem og tilbage i brystet til trods for, at folk har givet dig deres
billigelse."
Muslim

HADIS 30
Ifølge Abu Thalaba al Khushani Jurthum ibn Nashir sagde
Profeten (fred være med ham):
"Allah den Ophøjede har fastsat obligatoriske
pligter, så forsøm dem ikke. Han har fastsat visse grænser, så
overskrid dem ikke. Han har forbudt visse ting, så afhold jer fra dem.
Hvad angår visse ting, som Han er forblevet tavs overfor, så vid, at
det er på grund af barmhjertighed over for jer, ikke glemsomhed. Derfor
stræb ikke efter dem."
ad-Daraqutni

HADIS 34
Abu Said al-Khudri sagde: "Jeg hørte Profeten
(Allahs fred være med ham), sige:"
"Hvem som helst der ser en ond handling blive
begået, bør ændre den med sin hånd. Såfremt det ikke er muligt for
ham, da med sin tunge. Kan han heller ikke det, da i sit hjerte - og
dette er den svageste form for tro."
Muslim

HADIS 35
Abu Huraira udtalte: Allahs profet sagde:
"Misund ikke hverandre. Skru ikke priserne i
vejret over for hinanden. Had ikke hverandre, vend jer ikke bort fra
hverandre, og underbyd ikke hinanden, men vær jer selv.
Og Allahs tjenere! Brødre! Muslimen er en anden muslims bror, han hverken
undertrykker ham eller svigter ham, han lyver ikke over for ham, og han
ringeagter ham ikke. Fromhed er lige her!" Og han pegede på sit
bryst tre gange. "Rigelig ondskab er det, når et menneske ringeagter
sin muslim bror. En muslim i sin helhed er urørlig for en anden muslim,
både hans blod, hans ejendom og hans ære."
Muslim

Fra:
Imam an-Nawawi: FYRRE HADIS (overs. Omar
Louborg)
Da'wa Bogforlag og Scientific Research
House 1981.
OBS: Det hedder i forordet til bogen bl.a.: "Af
praktiske hensyn er fortæller-leddene kortet af til kun at omfatte de
vigtigste af hvert enkelt hadis."