Skilsmisse:

VENTEPERIODE
('idda)

For at der ikke skal herske tvivl om faderskab (og dermed arveret og forsørgerpligt) for et evt. barn, må en forstødt/fraskilt kvinde eller enke gennemgå en venteperiode ('idda), i hvilken kun ikke må hverken indgå nyt ægteskab eller have seksuelle forbindelser:

Oh Profet! Når I lader jer skille fra kvinder, da tag hensyn til deres foreskrevne venteperiode ('idda). Beregn venteperioden ('idda) nøjagtigt og frygt Gud, Herren. (65:1)

Venteperiodens varighed
Venteperioden for en forstødt/fraskilt kvinde er 3 menstruationsperioder:

Fraskilte kvinder skal vente (med at indgå nyt ægteskab) ('idda) i tre menstruationsperioder (kuru'). Hvis de tror på Gud og den Yderste Dag, må de ikke skjule, hvad Gud har skabt i deres skød. (Det vil tjene til mandens ære) om han søger at forsone sig med sin hustru (inden venteperiodens udløb)... (2:228) 

Venteperioden for en ikke-menstruerende kvinde er 3 mdr., medens en gravid kvindes venteperiode varer til nedkomsten:

Dersom I er i tvivl med hensyn til de kvinder, der har nået overgangsalderen, da varer venteperioden ('idda) 3 måneder. Det samme gælder for kvinder, der endnu ikke menstruerer - undtagen i tilfælde af ægtemandens død. For de svangre varer venteperioden til de har født. Gud letter byrderne for dem, der frygter Ham. Dette er Guds bud, som Han har nedsendt. Han vil tilgive den, der nærer ærefrygt for Gud, og forhøje hans/hendes løn. (65:4-5)

For kvinder med meget uregelmæssige blødninger har man dog i Islamisk Lov fastsat en max. venteperiode på 1 år.
    En ugift, gravid kvinde, må gifte sig med barnets fader inden nedkomsten. Ønsker hun derimod at gifte sig med en mand, der ikke er far til det barn, hun venter, må de gerne indgå ægteskab, men må ikke fuldbyrde det før barnets fødsel.
    Der er ingen venteperiode for en kvinde, der forstødes inden ægteskabets fuldbyrdelse:

Oh I troende! Dersom I ægter troende kvinder og derefter lader jer skille fra dem, før I har rørt dem, skal de ikke overholde nogen venteperiode ('idda). Giv dem en affindelsessum og skil jer fra dem på anstændig vis. (33:49)

Afgår manden ved døden lige efter forstødelsen uden at ægteskabet er fuldbyrdet, vil venteperioden være 4 mdr. 10 dage ligesom for alle andre enker:

Venteperioden ('idda) for enker er 4 mdr. og 10 dage. Når de har fuldendt deres venteperiode, skal ingen klandres for de beslutninger, de tager (med hensyn til deres egen fremtid). Gud er vidende om alt, hvad I gør. (2:234)

Venteperiodens retsvirkninger
Kvinden opholder sig i regelen i ægteparrets hjem i venteperioden. Kan mand og hustru ikke forliges, er det manden, der må fraflytte hjemmet. Hustruen kan dog med sin mands samtykke vælge at tilbringe venteperioden i en slægtnings hjem. Kun, hvis kvinden er skyld i ægteskabsbrud eller anden utugt, kan manden forlange, at hun skal tilbringe venteperioden uden for det fælles hjem:

... Vis dem ikke bort fra deres hjem, ej heller skal de (selv) forlade hjemmet - medmindre de har handlet åbenlyst usømmeligt. Dette er grænser, Gud har sat. Den, der overtræder Guds grænser, skader sin egen sjæl. Du ved det ikke, men Gud vil muligvis lade noget afgørende ske (og forsone jer). (65:1)

Venteperioden efter en genkaldelig forstødelse (1. og 2. gang) eller genkaldelig skilsmisse på hustruens begæring betragtes som en tænkepause og separation m.h.t. det seksuelle samliv. De almindelige ægteskabelige pligter så som mandens forsørgerpligt og den gensidige respekt og gode opførsel gælder stadigvæk i venteperioden, ligesom ægtefællerne stadig er arveberettigede efter hinanden:

Lad (fraskilte) kvinder (i deres venteperiode) leve under samme forhold, som I lever under, og som jeres (økonomiske) forhold tillader. Chikanér dem ikke og gør ikke situationen unødvendig vanskelig for dem.  Hvis de er svangre, da forsørg dem, indtil de har født. Hvis de ammer jeres barn, da forsørg dem og rådfør jer med hinanden i mindelighed. Hvis I ikke kan nå til enighed, da lad en anden kvinde amme barnet.
Den, der råder over rigelige midler, bør forsørge (sin fraskilte, gravide eller ammende) hustru i overensstemmelse hermed. Den, der (kun) råder over begrænsede midler, bør forsørge (hende) i overensstemmelse med, hvad Gud har givet ham. Gud lægger ikke større byrder på en sjæl, end den kan bære. Efter prøvelser vil Gud bringe lettelse. (65:6-7)

Genoptages det seksuelle samkvem inden venteperiodens udløb, regnes forstødelsen/skilsmissen for ophævet, og ægteskabet fortsætter uden at ny ægteskabskontrakt er nødvendig. Det anbefales dog at lade ægteskabets genoptagelse (eller ophør) bevidne på behørig vis:

Når nogen frasiger sig sin hustru, og hendes venteperiode ('idda) nærmer sig sin afslutning, da behold hende i godhed eller lad hende gå i godhed. Tag hende ikke tilbage for at chikanere hende og (derved) overtræde (Guds grænser). Den, der handler således, begår uret imod sig selv. Driv ikke spot med Guds tegn, og ihukom Bogen og den visdom (hikma), som Han sendte for at vejlede og advare jer. Nær ærefrygt for Gud og vid, at Han er alvidende.
Når nogen har frasagt sig sin hustru, og hun har fuldendt sin foreskrevne venteperiode ('idda), må I ikke forhindre dem i at gifte sig med deres (tidligere) ægtefælle (på ny), hvis de forsoner sig på retfærdig vis. Dette er et påbud til dem af jer, der tror på Gud og den Yderste Dag, for at I må opføre jer retsindigt. Gud er alvidende; men I er uvidende. (2:231-232)

Når de således har fuldendt den foreskrevne venteperiode, da tag dem enten tilbage på retfærdig vis eller skil jer fra dem på retfærdige vis. Og lad to retsindige vidner blandt jeres egne bevidne forløbet for Gud. (65:2)

Er der tale om en uigenkaldelig forstødelse (3. gang) eller uigenkaldelig skilsmisse på hustruens begæring, er meningerne (også inden for de forskellige retsskoler) delte om, hvorvidt manden har forsørgerpligt over for sin hustru i venteperioden, eller om alle gensidige rettigheder og pligter ophæves fra datoen for domsafsigelse eller udfærdigelse af det officielle dokument.
    Er den forstødte hustru gravid, ophører forsørgerpligten under alle omstændigheder først ved graviditetens afslutning. Ammer moderen barnet, varer forsørgerpligten hele ammeperioden ud:

Mødre bør amme deres børn i hele to år, hvis de ønsker at gøre det bedste. De (ammende mødre og det diende barn) bør forsørges (af barnets far) på rimelig vis - og i overensstemmelse med skik og brug. Ingen skal pålægges større byrder, end de kan bære. En mor eller en far må ikke lide på grund af sit barn. (2:233)

Venteperiode og nyt ægteskab
Genoptages det seksuelle samkvem ikke inden venteperioden udløb, regnes forstødelsen/skilsmissen for uigenkaldelig. Parterne kan derefter ikke indgå nyt ægteskab med hinanden, inden kvinden har indgået ægteskab med en anden mand og dette ægteskab er fuldbyrdet og opløst ved forstødelse/skilsmisse eller mandens død:

Hvis han skiller sig fra hende (tredje gang), vil hun ikke være lovlig for ham, før hun har ægtet en anden mand. Hvis denne (anden mand) skiller sig fra hende, kan ingen klandre dem, om de vender tilbage til hinanden (i ægteskab), dersom de mener, at de kan holde sig inden for Guds grænser. Dette er Guds grænser, som Han har udstukket tydeligt for de indsigtsfulde. (2:230)

En mand må gerne fremsætte ægteskabstilbud til en kvinde under hendes venteperiode; men ægteskabet må ikke fuldbyrdes inden venteperiodens afslutning. Har kvinden seksuel omgang i venteperioden, må hun for tid og evighed ikke gifte sig med vedkommende mand (medmindre det er hendes ægtemand, der ønsker at fortsætte ægteskabet efter en 1. eller 2. forstødelse):

I kan ikke klandres, om I antyder over for en enke, at I nærer ønske om at ægte hende - eller at I i hjertet nærer et sådant ønske. Gud ved, at I tænker på hende. Indgå ikke en hemmelig aftale; men tal respektfuldt til hende. Indgå ikke en (endelig) aftale om ægteskab, før ventetiden har nået sin afslutning. Vær forvisset om, at Gud kender jeres inderste tanker. Nær ærefrygt for Ham og vid, at Han er tilgivende og kærligt overbærende. (2:235)

En mand, der har forstødt sin hustru, må gerne indgå nyt ægteskab med en anden kvinde under sin første hustrus venteperiode. Der er imidlertid delte meninger om, hvorvidt en mand, der forstøder én ud af fire hustruer, må indgå nyt ægteskab under hustruens venteperiode. Både den hanafitiske og den hanbalitiske retsskole forbyder nyt ægteskab med den begrundelse, at manden jo stadig (efter en 1. og 2. forstødelse) har forsørgerpligt over for hustruen i dennes venteperiode og pligt til at yde hende logi, så en ny hustru ville bringe antallet af hustruer op over de tilladte fire. Hverken den malekitiske eller den shafiitiske retsskole ser dog noget betænkeligt i, at manden indgår nyt ægteskab, inden den forstødte 4. hustrus venteperiode er afsluttet.

Detaljer kan variere fra skole til skole - især med hensyn til kvindens ret til at forlade hjemmet under venteperioden. For detaljer se DOI, BELLEFONDS og NØRGAARD.

Venteperiode i forbindelse med mut'a-ægteskab
For at fastslå et evt. barns legitime afstamning, skal også en mut'a-hustru gennemgå en venteperiode, før hun kan indgå nyt ægteskab. Venteperioden er dog kortere end for en almindelig hustru, dvs. 2 menstruationsperioder eller 45 dage for en ikke-menstruerende kvinde.
    Den gravide mut'a-hustrus venteperiode varer - ligesom den almindelige hustrus - til nedkomsten, og mut'a-enkens venteperiode varer - ligesom enhver anden enkes - 4 mdr. og 10 dage.
    I et almindeligt ægteskab er venteperioden en form for "tænkepause", hvor parterne har mulighed for at forsone sig, og hvor manden stadig har forsørgerpligt over for sin hustru. I et tidsbegrænset ægteskab er der derimod ingen fortrydelsesret i venteperioden. Ej heller har manden pligt til at forsørge sin mut'a-hustru i hendes venteperiode.

Begrebet venteperiode er bevaret i de muslimske landes nutidige lovgivning.

© Aminah Tønnsen, december 2000