Islamisk Studiebogssamling - Familie og køn

SKILSMISSE I KORANEN

Sura 2:228. Fraskilte kvinder skal vente (med at indgå nyt ægteskab) ('idda) i tre menstruationsperioder (kuru'). Hvis de tror på Gud og den Yderste Dag, må de ikke skjule, hvad Gud har skabt i deres skød. (Det vil tjene til mandens ære) om han søger at forsone sig med sin hustru (inden venteperiodens udløb). Kvinder har samme rettigheder over for mænd, som mænd har over for kvinder - inden for rimelighedens og Lovens rammer; men mænd har et fortrin (daraja) frem for kvinder (idet de må indgå nyt ægteskab umiddelbart efter skilsmisse). Gud er almægtig og vís.
229. Skilsmisse kan proklameres to gange - behold dem derefter i godhed eller lad dem gå i godhed. Det er ulovligt for jer at tage nogle af de brudegaver (mahr) tilbage, som I tidligere har foræret jeres hustruer - medmindre begge parter frygter, at de ikke kan holde sig inden for Guds grænser. Hvis I frygter, at I ikke kan holde jer inden for Guds grænser, vil hun ikke blive klandret, om hun løskøber sig (khul') (med en del af brudegaven). Dette er Guds grænser, så overskrid dem ikke. Den, der overskrider Guds grænser, hører visselig til de uretfærdige (zâlimûn).
230. Hvis han skiller sig fra hende (tredje gang), vil hun ikke være lovlig for ham, før hun har ægtet en anden mand. Hvis denne (anden mand) skiller sig fra hende, kan ingen klandre dem, om de vender tilbage til hinanden (i ægteskab), dersom de mener, at de kan holde sig inden for Guds grænser. Dette er Guds grænser, som Han har udstukket tydeligt for de indsigtsfulde.
231. Når nogen frasiger sig sin hustru, og hendes venteperiode nærmer sig sin afslutning, da behold hende i godhed eller lad hende gå i godhed. Tag hende ikke tilbage for at chikanere hende og (derved) overtræde (Guds grænser). Den, der handler således, begår uret imod sig selv. Driv ikke spot med Guds tegn, og ihukom Bogen og den visdom (hikma), som Han sendte for at vejlede og advare jer. Nær ærefrygt for Gud og vid, at Han er alvidende.
232. Når nogen har frasagt sig sin hustru, og hun har fuldendt sin foreskrevne venteperiode ('idda), må I ikke forhindre dem i at gifte sig med deres (tidligere) ægtefælle (på ny), hvis de forsoner sig på retfærdig vis. Dette er et påbud til dem af jer, der tror på Gud og den Yderste Dag, for at I må opføre jer retsindigt. Gud er alvidende; men I er uvidende.

233. Mødre bør amme deres børn i hele to år, hvis de ønsker at gøre det bedste. De (ammende mødre og det diende barn) bør forsørges (af barnets far) på rimelig vis - og i overensstemmelse med skik og brug. Ingen skal pålægges større byrder, end de kan bære. En mor eller en far må ikke lide på grund af sit barn. (Hvis faderen skulle dø) påhviler de samme forpligtelser hans arving. Forældre skal ikke klandres, om de - efter indbyrdes rådslagning (shûrâ) - vælger at afvænne barnet (før tiden). De skal ej heller klandres, om de foretrækker at have en amme til barnet - forudsat hun aflønnes (el. I sørger for barnets ve og vel) i overensstemmelse med skik og brug. Nær ærefrygt for Gud og vid, at Han er vidende om alle jeres gerninger.

234. Venteperioden ('idda) for enker er 4 mdr. og 10 dage. Når de har fuldendt deres venteperiode, skal ingen klandres for de beslutninger, de tager (med hensyn til deres egen fremtid). Gud er vidende om alt, hvad I gør.
235. I kan ikke klandres, om I antyder over for en enke, at I nærer ønske om at ægte hende - eller at I i hjertet nærer et sådant ønske. Gud ved, at I tænker på hende. Indgå ikke en hemmelig aftale; men tal respektfuldt til hende. Indgå ikke en (endelig) aftale om ægteskab, før ventetiden har nået sin afslutning. Vær forvisset om, at Gud kender jeres inderste tanker. Nær ærefrygt for Ham og vid, at Han er tilgivende og kærligt overbærende.

236. Det er ikke en forseelse at skille sig fra en kvinde før ægteskabet er fuldbyrdet eller brudegaven (farîda) fastsat, men giv hende en passende affindelsessum (mut'a) - den velhavende efter sin formåen og den mindrebemidlede efter sin - og i henhold til skik og brug. Dette er en pligt for retsindige mænd.
237. Hvis I skiller jer fra en kvinde, før ægteskabet er fuldbyrdet, men efter brudegaven er fastsat, da giv hende halvdelen af hendes brudegave (farida) - medmindre hun selv giver afkald derpå, eller manden betaler det fulde beløb. At være storsindet (og betale det fulde beløb) kommer nær retfærdighed (taqwa). Og glem ikke at være gavmilde imod hinanden. Gud ser alt, hvad I gør.

238. Vær påpasselige med (at overholde) bønnerne (as-salawât) og (især) den mellemste (wasta) (dvs. eftermiddagsbønnen, 'asr). Og stå ydmygt og hengivent for Gud.
239. Hvis I frygter (en fjende), da forret bøn gående eller ridende; men når I (atter) er i sikkerhed, da ihukom Gud, som Han har lært jer, og som I ikke førhen var bekendt med.

240. De af jer, der dør og efterlader sig enker, skal (ved testamente) sikre dem et års underhold og bolig. Men dersom de af egen fri vilje forlader boligen, skal ingen klandres for, hvad de gør - forudsat de handler i overensstemmelse med sæd og skik (f.eks. ved at indgå nyt ægteskab). Gud er almægtig og vís.
241. Rimeligt underhold (mut'a) skal også gives til fraskilte kvinder. Dette er en forpligtelse for de gudfrygtige (muttaqûn).
242. Således gør Gud Sine tegn tydelige for jer, for at I må blive indsigtsfulde.

Sura 65:1. Oh profet! Når I lader jer skille fra jeres hustruer, da tag hensyn til den foreskrevne venteperiode ('idda). Beregn perioden nøjagtigt og frygt Gud, Herren. Vis dem ikke bort fra deres hjem, ej heller skal de (selv) forlade hjemmet - medmindre de har handlet åbenlyst usømmeligt. Dette er grænser, Gud har sat. Den, der overtræder Guds grænser, skader sin egen sjæl. Du ved det ikke; men Gud vil muligvis lade noget afgørende ske (og forsone jer).
2. Når de således har fuldendt den foreskrevne venteperiode, da tag dem enten tilbage på retfærdig vis eller skil jer far dem på retfærdig vis. Og lad to retsindige vidner blandt jeres egne bevidne forløbet for Gud. Dette er påbudt den, der tror på Gud og Den yderste dag. Han finder altid en udvej for den gudfrygtige.
3. Og Han giver hende/ham underhold fra kilder, hun/han aldrig har forestillet sig. Gud er tilstrækkelig for den, der har tillid til Ham. Gud virkeliggør Sit forehavende, og Han har fastlagt alle tings bestemmelse.
4. Dersom I er i tvivl med hensyn til de kvinder, der har nået overgangsalderen, da varer venteperioden 3 måneder. (Det samme gælder) for kvinder, der endnu ikke menstruerer - undtagen i tilfælde af ægtemandens død. For de svangre varer venteperioden indtil de har født. Gud letter byrderne for dem, der frygter Ham.
5. Dette er et påbud (amr) fra Gud, som Han har sendt ned (åbenbaret) til jer. Han vil tilgive de gudfrygtige og forhøje deres løn.
6. Lad (fraskilte) kvinder (i deres venteperiode) leve under samme forhold, som I lever under, og som jeres (økonomiske) forhold tillader. Chikanér dem ikke og gør ikke situationen unødvendig vanskelig for dem. Hvis de er svangre, da forsørg dem, indtil de har født. Hvis de ammer jeres barn, da forsørg dem, som det sig hør og bør, og rådfør jer med hinanden i mindelighed. Hvis I ikke kan nå til enighed, da lad en anden kvinde amme barnet.
7. Den, der råder over rigelige midler bør forsørge (sin fraskilte, gravide eller ammende hustru) i overensstemmelse hermed. Den, der (kun) råder over begrænsede midler, bør forsørge (hende) i overensstemmelse med, hvad Gud har givet ham. For Gud lægger ikke større byrder på en sjæl, end den kan bære. Efter prøvelser vil Gud bringe lettelse.