Hvis man frygter, at en kvinde vil være genstridig og f.eks. vil bedrive hor, bør hun straffes. Hvis der er tale om en mindre forseelse, skal hun formanes. Hvis hendes oprør medfører anarki i samfundet, kan man tillade sig at nægte hende seksuelt samkvem. Hvis hustruen efterfølgende beder om skilsmisse med den begrundelse, at manden forsømmer hende seksuelt, har manden retten på sin side. Hvis overtrædelsen er meget alvorlig, skal hun piskes. Vær opmærksom på, at Koranen her ikke henvender sig til ægtemanden, men til samfundet.
      Der er tale om en mistanke, der skal efterprøves. Takhafoun dækker grammatikalt både nutid og fremtid, hvorfor der er flere sanktionsmuligheder.
      (TOURABI 1997, pp.40-41)

ASCHA nævner de udsagn, iflg. hvilke Profeten tager utvetydigt afstand fra vold imod kvinder, men gør opmærksom på, at der findes modstridende udsagn, iflg. hvilke Profeten skulle have billiget vold, som f.eks. "En mand, der slår sin hustru, skal ikke stå til regnskab derfor" - og leverer dermed endnu et bevis på, at traditionssamlingerne skal tages med forbehold. Han bekræfter, at den største opsætsighed, en kvinde iflg. de klassiske eksegeter kan gøre sig skyldig i, er at afvise manden seksuelt, og at de fleste eksegeter derudover mener, at manden har ret til at revse sin hustru, dersom hun forlader hjemmet uden mandens tilladelse, nægter at gøre sig smuk for ham eller ikke opfylder religionens daglige ritualer. Nogle mener derudover, at en mand har ret til at slå sin hustru hver gang hun vækker hans vrede!
       ASCHA giver flere eksempler på, hvorledes moderne lærde med alle mulige argumenter prøver at retfærdiggøre revselsesretten - meget ofte med modstridende argumenter - i stedet for at placere den i en historisk, social og kulturel kontekst, der ikke længere eksisterer i vore dage. Nogle går endog så vidt som til at hævde, at kvinder generelt ikke har noget imod at blive slået, idet de nyder smerten og underkastelsen.
      (ASCHA 1997, pp.57-63)

Ja, man skal virkelig høre meget, før ørerne falder af.
      For god ordens skyld skal nævnes, at vold fra ægtemandens side er én af de faktorer, der iflg. islamisk jurisprudens (fiqh) og nutidig ret giver en kvinde mulighed for at begære skilsmisse.
      Vold i muslimske familier har ført til oprettelse af organisationen Muslims Against Domestic Violence.
      (TØNNSEN)

(ad 3) Hidsighed, spydighed og skænderi i fremmedes nærvær om begåede fejl, der for længst burde være tilgivet og glemt, er forbudt. Det er noget helt karakteristisk ved islam: Lev hele livet i Guds nærvær, for Han er højt hævet over os; men Han ser os. Hvor ubetydelige og meningsløse forekommer ikke vore gnidninger i Hans nærvær!
      (A. YUSUF ALI 1934, note til 4:34)

Når stridighederne er bilagt, er tiden inde til selvransagelse. Saalih ibn Ghaanim al-Sadlaan gør opmærksom på, at grunden til hustruens opsætsighed ofte skal findes i mandens forsømmelighed:  Hvis manden forbander sin hustru og hendes familie, skælder hende ud for selv den mindste ting, forstøder hende flere gange og tager hende tilbage før ventetidens udløb blot for at chikanere hende, hvis han ikke forsørger hende standsmæssigt, men i stedet bruger sin formue på unødvendig tant og fjas, hvis han bagtaler hende, tvinger hende til at bruge af sin egen formue på ham, ikke respekterer hende, ikke bruger tid nok sammen med familien etc.
   Causes of nuchuz that can be traced back to the husband himself

Det må også være relevant at henvise til:

Lev med jeres hustruer i godhed. Hvis I føler uvilje imod dem, er det vel muligt, at I føler uvilje imod nogen, ved hvem Gud har til hensigt at bringe jer meget godt. (4:19)

Guds belønning er for dem, der lytter til Herren og forretter bøn, der rådfører sig med hinanden og giver ud af de ressourcer, Vi har givet dem. (42:38)

- og til de hadîth, der netop opfordrer til at behandle kvinder anstændigt, f.eks.: "Den bedste iblandt jer er den, der behandler sin hustru bedst" og "Slå aldrig Guds tjenerinder."
      Samtale, selvransagelse og gensidig respekt er nødvendige for ikke at havne i den situation, der beskrives i 4:35 - skilsmisse. Kan parterne ikke komme overens ved egen hjælp, må familien træde til og mægle.

De fleste af de udsagn, der omhandler nuchûz må føles stærkt krænkende for enhver kvinde. Ikke desto mindre er det den sørgelige realitet, at udsagnene findes i den ortodokse litteratur og stadig forsvares og holdes i hævd mange steder.

Der bruges (også her til lands) megen tid på at forklare muslimske kvinder, at det er deres pligt at gøre alt for at behage og føje manden - for deres egen skyld, fordi det sikrer dem plusser, når regnskabet skal gøres op! Opsætsighed imod ægtemanden = opsætsighed imod Gud! Og for en del danske kvinder, der har været gift med muslimske mænd, har det netop været mandens insisteren seksuelt samvær, når han ville det, der  var den direkte årsag til ægteskabets forlis.
      I marts 1989 kunne Fyns Stiftstidende berette om en mand, der havde slået sin hustru så hårdt i ansigtet, at hendes næse blev slået skæv, fordi hun nægtede at tilsløre sig og begyndte at bruge makeup. Manden begrundede sin handling i islam - og retten fandt derfor, at der forelå forhold "af undskyldende karakter", så manden slap med 14 dages betinget hæfte! Lidet flatterende - både for den voldelige mand og for dommeren, der udviser et så misforstået "hensyn" til mandens baggrund.
      Heldigvis er ikke alle mænd ens. Vi må håbe på og bede til, at kommende ægtemænd vil opfatte deres hustru som ligeværdig partner og ikke som slave.

Men det er så nemt at forarges. I marts 1988 kunne Fyns Stiftstidende berette om en australsk undersøgelse, der viste, at hver femte australier synes, det er helt i orden, at en mand slår sin kone, hvis hun klatter med pengene eller ikke vil gå i seng med ham - og de danske centre for voldsramte kvinder blev oprettet før de muslimske indvandrere kom hertil i større tal.
      Tænk blot på tv-serien "Huset på Christianshavn", der er optaget for o. 25 år siden. Et af afsnittene handler netop om, hvorledes hele opgangens mænd er i vildt oprør over, at Karla har forvist Egon til sofaen i stuen. Meget vil man finde sig i, men hvis konen ikke vil dele seng med én, så må man sætte hende stolen for døren!

Mandschauvinisme og hustruvold et et universelt fænomen - men for mig at se handler det i langt højere grad om magt og magtmisbrug end om tro.
      Det handler om, at tidens mødre ikke skal gøre deres sønner - som jo er fremtidens ægtemænd - til små forkælede pashaer, der får alt, hvad de peger på, og forventer, at deres søstre og mødre adlyder deres mindste vink; men at de tværtimod opdrages til at acceptere og respektere piger/kvinder som ligeværdige.
      Ekstrem kønsadskillelse er medvirkende årsag  til, at de unge får et helt forkvaklet syn på det modsatte køn. Det handler om at lære at omgås det modsatte køn på naturlig vis - og at erkende, at mænd og kvinder i lige høj grad er ansvarlige for samfundets storhed eller fald.
      Det handler i sidste ende om respekt for Guds ord, for ens medskabninger - og for sig selv.

Kommentar i Kristeligt Dagblads religionsdebat på nettet den  14. december 2004:

RR mener i Kristeligt Dagblad den 9. december - med henvisning til Koranen 4:34, at kvindens krop i kraft af Koranen ikke er hendes egen, og at dette koranvers gør hende ufri. Sikke dog noget sludder.

Muslimske tænkere – kvinder såvel som mænd - har i efterhånden mange år gjort opmærksom på, at netop 4:34 er blevet misbrugt på det skammeligste op igennem historien. Man har forsømt at se verset i sin umiddelbare sammenhæng (nemlig skilsmisse), ligesom man har fortolket det negativt. Dette er sket på trods af, at Koranen omtaler de, der - når der som her er flere alternativer – vælger det bedste, som både indsigtsfulde og vejledte af Gud.
    Det er ynkeligt, at man (læs: mændene) i dén grad har klamret sig til en læsning, der er i dyb modstrid med Koranens øvrige udsagn om kvinder og kønsroller såvel som også med utallige udsagn i islamisk tradition, der påbyder mænd at behandle kvinder anstændigt og respektfuldt.
    Menneskene har i princippet frihed til at handle efter forgodtbefindende; men de bliver igen og igen i Koranen mindet om, at de vil blive draget til ansvar for deres handlinger. Frihed og ansvar går hånd i hånd – det er logik for perlehøns.

Det er bl.a. forståelsen af ordet ”dharaba”, der trænger til at blive revideret. Det forekommer i Koranen i mange forskellige betydninger, som f.eks. slå, eksemplificere, fordømme, drage ud, dække, forklare, forsegle og ignorere. Derudover er ”adhraba” et af de ord, der fylder mest i ordbøger over det arabiske sprog. Det kan blandt meget andet også betyde ”forlade”, ”separere” eller ”standse et forehavende for at protestere eller stille krav”.
    Så når der opstår uoverensstemmelser mellem ægtefæller, opfordres de til at tale om tingene. Hvis de ikke kan tale sig til rette, kan der blive tale om en midlertidig separation og tænkepause (4:34). Hvis det heller ikke løser problemerne, opfordres de til at få en mægler fra hver familie til at rede trådene ud (4:35).
    Oprigtigt gudstroende ville aldrig ty til vold. Mig bekendt er der ingen religion, der opfordrer til vold imod sagesløse.
    Overalt i verden er der mænd, der forsøger at dominere kvinder for at styrke deres eget ego. Overalt i verden findes der mænd, der bliver voldelige i vrede, afmagt eller affekt. Vold imod kvinder er et universelt problem.

Litteratur om nuchûz:

ANWAR, Shamim: Women Recreated, 1995.
          pp.61-66: surah 4, verse 34.

ASCHA, Ghassan: Mariage, polygamie et repudiation en islam. 1997.
          pp.57-63: La correction de l'épouse indocile.

BAHNASSAWI, Salim el-: Die Stellung der Frau, 1993.
          pp.183-191: Ungehorsam und Untreue.

ECHAMMARI, Aminah Tønnsen: Islam i europæisk klædedragt. 1998.

FREE-MINDS: Are Women to be beaten?

KHALDOON, Fatimah: Quranic Perspective on Wife beating and abuse.

KHAN, Sa'dullah: The Verse of Abuse - or the Abused Verse 4:34

Zum "Gehorsam der Frau" 4:34

Gedanken zur Sure 4 Vers 34

MAUDUDI,Abul A'la: Purdah and the Status of Women in Islam.1972.
          pp.132-140: Social System of Islam I.

MERNISSI, Fatima: 
          * Le harem politique. 1987, pp.194-203: La violence envers les femmes.
          * Women's Rebellion & Islamic Memory. 1996.
          * Feminity as Subversion: Reflections on the Muslim Concept of Nushûz.
            In: Diana L. Eck (ed.): Speaking of Faith, pp.88-100.

NADVI, Modesty and Chastity in Islam. 1982.
          pp.159-173: The Obligations and the Powers of the Wife.

NECEF, Mehmet Ümit:
          Må man tæve konen i Tyrkiet? MELLEMØST INFORMATION nr. 8/9,2000.

NIELSEN, Helle Lykke: Må man slå sin kone?
          JYLLANDS-POSTEN 7. januar 2005.

SABBAH, Fatna Aït: La femme dans l'inconscient musulman. 1986.
          pp.119-224: Le discours orthodoxe.

SHAFAAT, Ahmad: A Commentary on the Qur'an 4:34

SYED, Ibrahim B.: Is beating the  woman in the shari'ah?

Beat them

Translations of surah an-nisaa 4:34-35