Kontroversielle Koranvers:

MANDENS FORTRIN

Fraskilte kvinder skal vente (med at indgå nyt ægteskab) i tre menstruationsperioder. Hvis de tror på Gud og Den Yderste Dag, må de ikke skjule, hvad Gud har skabt i deres skød. (Det tjener barnets tarv) om manden søger at forsone sig med sin (gravide) hustru (inden venteperiodens udløb). Kvinder har samme rettigheder over for mænd, som mænd har over for kvinder - inden for rimelighedens og Lovens rammer; men mænd har et fortrin (daraja) frem for kvinder. Gud er almægtig og viis. (2:228)

Denne passage er blevet fortolket på vidt forskellig vis op igennem historien. De ældste eksegeter siger næsten samstemmende, at der er tale om en naturbestemt overlegenhed (daraja), som er til stede i enhver større eller mindre gruppe.
      Så er der nogle, der opfatter 'graden' (daraja) som en henvisning til mandens forsørgerrolle (4:34); men at mand og hustru i øvrigt er ligeværdige. (A. Yusuf Ali, Bahnassawi, Nadvi, Parwez)
       Andre fokuserer udelukkende på mænds og kvinders gensidige rettigheder - sommetider sammenkædet med (2:187).
      Sluttelig er der nogle, der - om end på vidt forskellig måde - ser den kontroversielle sætning i sin rette sammenhæng, nemlig skilsmisse. (Qutb, Arab News, Shehzada, Denffer)

Rent bortset fra, at manden har pligt til at forsørge sin hustru, og at der tales om visse naturlige forskelle mellem mænd og kvinder, er mand og kvinde lige for loven. På visse områder har det svage køn endog særlig krav på beskyttelse.
      (A. YUSUF ALI 1934, note til 2:228)

M.h.t. mænds og kvinders ligestilling er det værd at bemærke, at kvinden både åndeligt, moralsk og intellektuelt er mandens jævnbyrdige. Profeten slog fast, at "kvinden er mandens tvillingehalvdel" - og Gud siger: Kvinder har samme rettigheder over for mænd, som mænd har over for kvinder (2:228). Dette stemmer overens med den menneskelige natur og er den almene regel for omgangsformen mellem ægtefæller. Den eneste undtagelse fra denne regel følger umiddelbart derefter: Men mændene står en grad (daraja) over dem, idet kvinder under visse omstændigheder har krav på særlig omsorg og beskyttelse. Denne 'grad' betyder imidlertid ikke absolut overlegenhed; men henviser mere til de forpligtelser, manden skal opfylde over sin hustru. Gud siger nemlig: Mænd er ansvarlige for kvinders beskyttelse og underhold. (4:34)
      (BAHNASSAWI 1993, pp.38 og 57.   Jfr. BADAWI 1997, p.8)

Udsagnet om, at mænd står en grad over kvinder betyder, at autoriteten i hjemmet er givet til manden frem for til kvinden, fordi han er blevet pålagt en større byrde, som et andet koranvers siger (4:34). Et uhildet syn på mænds og kvinders relative stilling i et muslimsk hjem afslører en fornuftig og fin balance mellem dem, idet de er blevet tildelt en lige vigtig rolle i skabelsen af en sund base for samfundet.
      (DOI 1989, pp.41-42)

RASHÎD RIDHÂ (d. 1935) skriver: "Familielivet er et social liv. Ethvert kollektiv har brug for en leder, idet medlemmerne på nogle områder har forskellige syn og mål. Derfor kan deres fælles interesser kun føres ud i livet, hvis de har en leder. I tilfælde af uoverensstemmelser, er det lederens mening, der er den afgørende, for at de ikke skal handle imod hinandens interesser indbyrdes og for at det bånd, der binder dem sammen, ikke skal brydes og føre til kaos. Manden er bedre egnet til lederrollen, idet han har bedre fornemmelse for de fælles interesser og er bedre i stand til at tjene fællesskabet på grund af sin styrke og sin formue. Det er derfor, at han juridisk set har pligt til at beskytte og underholde kvinden, medens hun skal adlyde ham i det gode."
       R.R. skriver ikke direkte: autoriteten er mandens - lydigheden er kvindens; men det står mellem linjerne: manden oppe - kvinden nede.
      R .R. fortsætter: "Man skal være både ignorant og stivsindet for at diskutere den præferencestilling, som Gud har givet manden frem for kvinden helt i tråd med den sunde natur. Manden er udstyret med et større og bredere intellekt og med stærkere muskler, og han er bedre egnet til videnskabelige og andre lign. aktiviteter." (sic!)
       (BENKHEIRA 1997, p.199)

Efter at have konstateret, at mændene er kvinderne overlegne både fysisk og intellektuelt, fordi mændenes hjerner er mindre end kvindernes (sic!), fortsætter NADVI med at sige:
      På trods af mandens overlegenhed, er deres indbyrdes rettigheder lige. De, der forsøger at tolke mandens overlegenhed i ægteskabet til at mene, at islam har gjort kvinden til mandens slave, tager åbenlyst fejl. Kun de, der ikke er ved deres fornufts fulde brug, kan fremføre noget sådant.
      Dette vers (2:228) stadfæster noget meget vigtigt: en generel regel om, at kvinder i alle forhold har samme rettigheder som mænd. Hun står på lige fod med ham. Der er kun én undtagelse fra denne generelle regel, som bliver udtrykt med ordene: mænd har et fortrin frem for kvinder, som det forklares nærmere i 4:34. Bortset fra denne ene undtagelse er der intet, der forherliger og løfter manden og nedværdiger kvinden.
      Og selv om manden er familiens overhoved, bør han rådslå sig med sin hustru, som her i forbindelse med et barns afvænning: ... Det er (dog) ikke syndigt efter indbyrdes rådslagning at vælge af afvænne barnet (før tiden). (2:223)
       Dette vers (2:228) fastslår tydeligt, at det ægteskabelige samliv så vidt muligt skal leves ved fælles overenskomst. Overalt, hvor troende er involveret, bør deres anliggender aldrig afgøres på anden måde end ved gensidig rådslagning: (Guds belønning er for dem) der rådfører sig med hinanden og giver ud af de ressourcer, Vi har givet dem. (42:38)
      (NADVI 1982, pp.160-164)

Det er lykkedes islam at skabe mest mulig ligestilling mellem kønnene; men islam tror ikke på den form for ligestilling, der er i modstrid med naturens love. Som mennesker er kvinder mændenes jævnbyrdige: Kvinder har samme rettigheder, som mændene har over dem (kvinderne) (2:228); men da manden er den aktive part, opfattes han med rette i islam som kvindens overlegne: Naturligvis står mændene en grad over dem (kvinderne). (2:228)
      Islam tager altså højde for de naturlige relationer mellem de aktive og de passive partnere, som de eksisterer mellem mand og kvinde.
      (MAUDUDI 1972, p.144)

Her siges det ganske utvetydigt: Kvinder har samme rettigheder som mænd i deres forhold til Gud, da de begge loves samme belønning for god opførsel og samme straf for dårlig opførsel.
      (DOI 1989, p.4.   Jfr. DARYABÂDÎ 1971, note til 2:228)

Ifølge Koranen er mand og kvinde lige egnede til at følge den rette vej og lige tilbøjelige til at tillægge sig destruktive vaner. Selvfølgelig er de ikke nøjagtig ens: I nogle henseender er manden kvinden overlegen, mens kvinden i nogle henseender overgår manden. Det er en nødvendig følge af, at deres roller i livet er komplementære. De er ligeværdige, selv om de er forskellige: Allah har skabt jer således, at den ene er den anden overlegen (i visse henseender). (4:34) Det er ikke manden, der overgår kvinden, men den ene, der overgår den anden i visse henseender og overgås af den anden i andre henseender. I tusinder af år har manden fortalt kvinden, at hun er ham underlegen ikke kun i fysisk styrke, men også med hensyn til intelligens og på andre områder. Kun for ganske nylig er hun blevet klar over, at hun i mange henseender er mandens jævnbyrdige. Koranen indprenter kvinden hendes eget værd og egne evner (33:35). Det er således hævet over enhver tvivl, at mand og kvinde er ligeværdige i alle forhold, der virkelig betyder noget i samfundet.
      Mand og kvinde er ligeværdige partnere i bestræbelserne for at få hjemmet til at fungere tilfredsstillende. Ingen af dem bør forsøge at dominere eller udnytte den anden. Kvindens rettigheder skal respekteres på lige fod med mandens. Manden må ikke gør indgreb i kvindens rettigheder: Kvinder har rettigheder over for mænd, ligesom mænd har rettigheder over for kvinder inden for rimelighed og lov (2:228). Forholdet mellem ægtefællerne skal være nært og gensidigt: De er jeres klædning, og I er deres (2:187).
      (PARWEZ 1968, p.338-341.)

Denne højere 'grad' skal forstås i sammenhæng med den ret, manden har til at tilbagekalde skilsmissen, da det jo er ham - og ikke kvinden - der har udtalt den. Den deraf følgende større ret er ganske afhængig af denne situation og har ikke almen gyldighed, som mange tolker det og fremfører som bevis ved upassende lejligheder.
      (QUTB, note til 2:228)

2:228 siger tydeligt, at mænd 'står et trin over kvinder'. Hvis verset imidlertid læses ind i sin rette sammenhæng, som det sig hør og bør, kan det ikke fortolkes til at tildele mænd en højere status. Ægteskab er en kontrakt imellem to parter, og retten til at ophæve en sådan kontrakt, der i første række er en kontrakt imellem ligeværdige, bør også være lige. Gud har imidlertid givet manden ret til at ophæve denne kontrakt, når som helst han vælger at gøre det, medens kvinden er nødt til at henvende sig til retten for at ophæve kontrakten. Det er udelukkende i denne situation, at mænd har et fortrin eller en speciel status, hvilket et fuldt ud forståeligt, idet manden i et islamisk samfund står til at tabe mere i tilfælde af skilsmisse.
      (ARAB NEWS: Equality of men and women - equal but not so equal)

Det er ironisk, at et vers, der sidestiller kønnenes rettigheder og pligter, ofte - af personer med et snævert syn på Koranens vejledning - citeres for at bevise, at mænd er kvinder overlegne. De overser ganske, at mænd og kvinder biologisk set er forskellige (f.eks. er det kvinderne, der bærer, føder og ammer børnene); men at mand og kvinder derudover er ligeværdige iflg. Koranen. Begge er de lige duelige og lige ansvarlige for at udvikle de kvaliteter, som iflg. Koranen er nødvendige for de troende. Kvinderne har samme rettigheder over for mænd, som mænd har over for kvinder - de har altså indbyrdes samme rettigheder.
      Det ville imidlertid være en modsigelse ud fra vendingen 'mænd har et fortrin frem for kvinder' at konkludere, at mænd er kvinder overlegne. Ét køn kan ikke være et andet overlegent, hvis de har samme rettigheder og pligter. Koranen bruger ordet 'daraja', som betyder 'grad'. Betydningen af denne 'grad' kan nemt forstås ud fra sammenhængen: Der er tale om indgåelse af nyt ægteskab efter skilsmisse.
      Det fremgår tydeligt, at fraskilte kvinder skal vente tre menstruations-cyklusser, før de indgår nyt ægteskab, for at et evt. barns biologiske og juridiske tilhørsforhold kan fastslås.
      Der er således tale om et 'fortrin', som mænd har frem for kvinder i forbindelse med indgåelse af nyt ægteskab efter skilsmisse - ikke om generel 'overlegenhed'.
      (SHEHZADA pp.15-16.   Jfr. ANWAR 1995, pp.53-54.)

Der er ikke tale om en 'grad' eller et 'trin' OVER, men om et 'trin' FORAN - et FORTRIN på SAMME NIVEAU, idet begge har ret til at gifte sig igen; men den fraskilte mand må gifte sig igen FØR den fraskilte hustru.
      (DENFFER)

""Ar-rijalu qawwamoona ala an-nissaa." Many translators give this as showing men have superiority over women. Is that a fair reflection of the meaning? I suggest the answer is No! 
    "Men shall take full care of women with the bounties which God has bestowed more abundantly on the former than on the latter, and with what they may spend out of their possessions. And the righteous women are truly the devout ones, who guard the intimacy which God has ordained to be guarded." 
    I believe this is well put by Muhammad Asad. It is not a question of superiority or inferiority. Rather it is a question of defining responsibilities. The word which causes much of the misunderstanding is "qawwamoon" which some people take to mean authority. 
    If you check in the Lissan Al-Arab, which is the most authoritative and voluminous Arabic dictionary you will find Muhammad Asad's translation exactly matches the explanation in this dictionary."
     (ASAD)

© Aminah Tønnsen, april 1999.     

Men are the protectors and maintainers of women

SHAFAAT, Ahmad: Marriage in Islam - considered form a legal point of view

Tahar Mahdi: 
          Les rapports hommes-femmes selon les versets la « qawâma »