Kønsroller:

HVORFOR IKKE KVINDELIGE IMAMER ?

Spørgsmålet om kvindelige imâmer dukker jævnligt op i den hjemlige debat; men hvorfor er det overhovedet et problem at lade kvindelige imâmer lede fredagsbønnen?
    Koranen er tavs om spørgsmålet om kvindelige imâmer, og i islamisk tradition (hadîth-samlingerne) findes kun et enkelt udsagn om emnet:
    Ifølge Abu Dawood skulle Profeten Muhammad have udnævnt en ældre mekkansk kvinde, Umm Waraqa, til at lede bønnen for hele hendes hushold, kvinder såvel som mænd. Ikke overraskende er der mange lærde, der påstår, at udsagnet hører til de såkaldt svage udsagn og derfor ikke kan betragtes som normativt.

I nogle lande har man en endnu større hurdle at overvinde, idet kvinderne – uden at det på nogen måde kan begrundes ud fra Koranen og stik imod Profeten Muhammads praksis – er forment adgang til moskéerne generelt.
    Sådan er det ikke i de hjemlige moskéer; men da disse er indrettet i villaer eller lejligheder i boligkomplekser, er kvinderne oftest forvist til separate bederum, typisk på etagen over eller under mændenes bederum. Når de rent fysiske rammer tillader det, kan man opleve, at kvinderne beder i rækker bag mændene – undertiden dog adskilt fra mændene af en interimistisk opsat skillevæg eller et forhæng.
    Traditionelt begrundes kønsadskillelsen i moskéerne ud fra en opfattelse af, at mændenes koncentration risikerer at flyttes fra tilbedelse af Gud til det mere jordnære – og at et sådant upassende fokus på kvinder i moskeen vil være et irritationsmoment for muslimske kvinder.

Det er på tide at få en ny vinkel på sagen, for virkeligheden er, at nogle muslimske kvinder rent faktisk foretrækker at bede derhjemme – i stedet for at være henvist til en plads bag et forhæng eller et separat bederum.
    Nogle muslimer finder det også problematisk, at man her i landet identificeres med de holdninger, der udgår fra den moské, man frekventerer, eller den imâm, man følger i fredagsbønnen. Derfor foretrækker en del muslimske kvinder at bede uden for de etablerede moskéer.
    Udvalget begrænses yderligere for de muslimer, der er født og opvokset her i landet, og som ikke kender hverken arabisk eller nogle af de andre "indvandrersprog" godt nok til virkelig at kunne nyde og få udbytte af en prædiken på disse sprog.
    I virkeligheden er det slet ikke så kompliceret endda – vi mangler blot lidt handlekraft!

Rundt omkring i landet sidder der muslimske kvinder, der underviser og leder bønnen for mindre grupper kvinder. Jeg er sikker på, at der iblandt dem er nogle, der på ansvarlig vis vil være i stand til at lede bønnen og holde fredagsprædiken for en større forsamling af kvinder – og mænd for den sags skyld.
    I langt de fleste moskéer her i landet, har kvinderne et separat bederum, der er forbundet med imâmen i mændenes bederum via et højttaleranlæg. En kvindelig imam risikerer altså ikke at forstyrre mændenes koncentrationsevne. Der skal strengt taget ikke andet til, end at højttaleranlægget installeres modsat!
    Men for ikke at chokere alt for meget, kunne kvinderne i første omgang nøjes med at holde deres egen fredagsbøn. Det skulle ikke være så svært at trykke på højtaleranlæggets OFF-knap. Jeg er sikker på, at en ny slags fredagsprædikener vil se dagens lys - så spændende, at mændene, når den første forskrækkelse har lagt sig, bliver nysgerrige og får lyst til at lytte med. 
    Ret beset burde det nemlig slet ikke være et spørgsmål om imâmens køn, men om at have mulighed for at vælge den bedste prædikant. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal vente på, at en eller anden "lærd" mandsperson officielt skal give tilladelse til, at kvinder leder fredagsbønnen.

I USA er en kvindelig major under uddannelse til at blive den første kvindelige imam i hæren, og i Iran har man i august 2002 forsøgt at få kvinderne tilbage til moskéerne ved at ophæve et officielt forbud imod kvindelige imâmer. De kvindelige imâmer har dog indtil videre kun lov til at lede fredagsbønnen og andre større forsamlinger af bedende kvinder; men Rom blev jo heller ikke bygget på én dag.
    I Sydafrika – hvor kvinderne hidtil havde været forment adgang til moskéerne - skete der i midten af 90’erne en sand revolution: En gruppe kvinder tilkæmpede sig trods mændenes protester ret til at bede "upstairs" i 23. Gades Moské i Johannesburg. Da initiativtageren til aktionen, Shamima Shaikh, døde nogle år senere, var det en af hendes nære veninder, der ledede begravelsesbønnen i hendes hjem i Johannesburg. Også ved selve begravelsen deltog kvinderne i bønnen. Selvom mænd og kvinder stod adskilt foran graven, var det ikke desto mindre en skelsættende begivenhed.

Under pilgrimsfærden i Mekka og omegn udfører mænd og kvinder ritualerne side om side – ja, familier er nærmest nødt til at klamre sig til hinanden for ikke at blive væk fra hinanden i menneskemylderet.

Hvornår skrider danske muslimer til handling?

© Aminah Tønnsen, januar 2003   

Denne kommentar har tidligere været offentliggjort i WEEKENDAVISEN den 10. januar 2003. 
Selvom kommentaren ikke fyldte mere end de anbefalede 5000 tegn, blev to afsnit udeladt af redaktionen. De er i det ovenstående gengivet i kursiveret form.

Muslim Women's League, Los Angeles:
The word imam as used in the Quran means a source of guidance (e.g. Quran 2:124). The meaning is not limited only to prayer. Thus, the leader should guide the people along the path of Islam. In other words, the role of the leader is to follow the teachings of Islam and to act as a role model. (M.F. Osman, "The Contract for the Appointment of the Head of an Islamic State", State, Politics, and Islam, ed. Mumtaz Ahmed, 1986, p. 56). 
    Leading prayer is not a necessary criterion for leadership, although it may be symbolically desirable. The leader himself or herself need not actually lead prayer. The leader can delegate this function to another. 
    Prophet Muhammad, on two occasions, assigned Ibn Umm Maktum to lead prayer in Medina. (As-Sayyid Sabiq, Fiqh us-Sunna, American Trust Publications, 1989, vol. 2, p. 57). On more than one occasion Muadh would pray isha with the Prophet and when he was finished he would return to his people and, with the Prophet’s permission, he would lead them in prayer. (As-Sayyid Sabiq, Fiqh us-Sunna, American Trust Publications, 1989, vol. 2, p. 57). Thus, the assumption that the leader must actually lead the prayer is not necessarily valid.

Several ahadith set forth the criteria for leading prayer: an ability to read the Quran, knowledge of the Quran, knowledge of the teachings of Prophet Muhammad, and being accepted by the congregation. 
    The following hadith, related by Ahmad and Muslim and reported by Ibn Masud, states that the Prophet said: "The imam of a people should be the one who is the most versed in the Quran. If they are equal in their recital, then the one who is most knowledgeable of the sunnah. If they are equal in the sunnah, then it is the one who migrated first. If they are equal in that, then it is the eldest. And one should not lead prayer in another’s house without permission." (As-Sayyid Sabiq, Fiqh us-Sunna, American Trust Publications, 1989, vol. 2, p. 56). 
    As-Sayyid Sabiq, a renowned Islamic scholar from al-Azhar, states that the following people are prohibited from leading prayer: someone with a legitimate excuse not to pray and an incapacitated person. He further states that the following people are discouraged from leading prayer: an evildoer and someone who changes the religion. (As-Sayyid Sabiq, Fiqh us-Sunna, American Trust Publications, 1989, vol. 2, pp. 56-58).

Thus, maleness was not mentioned as a criterion. Moreover As-Sayyid Sabiq states that it is preferable for a woman to lead other women in prayer and he states that Aishah used to lead the women in prayer. (As-Sayyid Sabiq, Fiqh us-Sunna, American Trust Publications, 1989, vol. 2, p. 58). 
    According to Ibn Rushd, Imam al-Shafii believed that a woman could lead other women in prayer; however, both al-Tabari and Abu Thawr believed that a woman could lead both men and women in prayer. (Fatima Mernissi, The Forgotten Queens of Islam, University of Minnesota Press, 1993, p.33 (citing Ibn Rushd, Bidaya al-Mujtahid wa Nihaya al-Muqtasid, Dar al-Fikr, vol. 1, p. 105)). 
    Furthermore, Umm Waraqa bint Abdallah, an Ansari woman who was well versed in the Quran, was instructed by Prophet Muhammad to lead ahl dariha (ahl dariha means the people of her home where dar means home and can refer to one’s residence, neighborhood, or village), which consisted of both men and women, in prayer. Wiebke Walther, Women in Islam, Markus Wiener Publishing, 1981, p. 111 (citing Ibn Sad, Kitab al-Tabaqat al-Kabir, vol. 8, p. 335). The "people of Umm Waraqa’s home" were so numerous that Prophet Muhammad appointed a muezzin for her. (Ibid). Umm Waraqa was one of the few to hand down the Quran before it was written. (Ibid). Also, Umm Waraqa wished to be known as a martyr so she asked Prophet Muhammad to allow her to participate in the Battle of Badr (624 A.D./ 2 A.H.) so that she could take care of the wounded; from that time on Prophet Muhammad referred to her as "the female martyr." (Ibid). In 699 A.D. (77 A.H.) 
    A woman named Ghazala led her male warriors in prayer in Kufa after having controlled the city for a day. (al-Tabari, History of Messengers and Kings, 51:80; Ali Masudi, Gardens of Gold, Dar al-Andalus, Beirut, 1965, 3:139). Not only did she lead Muslim men in prayer, she recited the two longest chapters in the Quran during that prayer. (Ibid). (It should be noted that many traditional imams do not accept Ghazala as legitimate precedent because she belonged to the Kharijite sect, a group of puritans, known for their piety, who revolted against Ali and Muawiya; however, this does not necessarily invalidate her actions). Thus, although the practice of women leading prayer is not commonly accepted, one cannot simply conclude that it is prohibited without first conducting honest and unbiased research.

Læs hele artiklen om kvinders politiske engagement
http://www.mwlusa.org/publications/essays/polirights.html 

On the Imaamate of Women in Prayer
Awn al-Ma`bood [2/300-301], the commentary to Abu Daawood by Abu at-Tayyib al-Adheemabaadee, may Allaah have mercy upon him
577) Umm Waraqah, the daughter of Nawfal reported, 
    "When the Prophet (SAWS) proceeded for Badr I said to him, 'Messenger of Allaah allow me to accompany you in the battle. I shall act as a nurse for your patients and may be Allaah will bestow martyrdom upon me.' He replied, 'stay at your home and Allaah the Exalted will bestow martyrdom upon you.' [The narrator said: hence she was called a martyr.] She read the Qur'ân and sought permission from the Prophet (SAWS) to have a mu'adhdhin in her house. He therefore permitted her to do so. She announced that her slave and slave girl would be free after her death so one night they strangled her with a sheet of cloth until she died and ran away. The next day Umar announced that anyone who has knowledge of them or has seen them should bring them to him. (After they were caught) Umar ordered that they be crucified and this was the first crucifixion at Madeenah."

This hadeeth establishes that the imaamate of women and their praying in congregation is correct and affirmed by means of the order of the Messenger of Allaah (SAW). Aa'ishah (RA) and Umm Salamah (RA) led the women in prayer for the obligatory prayers and the prayer of Taraaweeh. Al-Haafidh said in ‘Talkhees al-Habeer’,
    "The hadeeth of Aa'ishah that she led the women in prayer by standing in the middle (of their first row) was reported by Abdurrazaaq and via his route, ad-Daaraqutnee and al-Bayhaqee from the hadeeth of Abu Haazim from Raa'ita al-Hanafiyyah from Aa'ishah that 'she led them in an obligatory prayer standing amongst them.'
    Ibn Abee Shaybah and al-Haakim report via the route of Ibn Abee Laylah from Ataa from Aa`ishah 'that she used lead the women in prayer and stand in the middle of their (first row).'
    The hadeeth of Umm Salamah that she led the women in prayer and stood in the middle of them was reported by ash-Shaafi`ee, Ibn Abee Shaybah and Abdurrazaaq all from Ibn Uyaynah from Ammaar ad-Dahnee from a woman of his people who was called Hajeerah from Umm Salamah 'that she led them in prayer and stood in the middle (of the first row).'

Al-Haafidh also said in ‘ad-Diraayah’,
    "Muhammad bin al-Hasan reports from Ibraaheem an-Nakha`ee from Aa`ishah 'That she used to lead the women in prayer during the month of Ramadaan and stood in the middle (of their first row).'"

(As-Sana`aanee) said in ‘as-Subul as-Salaam’,
    "The hadeeth lends proof for the correctness of a woman leading the people of her household, even if their be a man amongst them - and in this case he was her mu'adhdhin and an old man. The literal sense of the hadeeth shows that she used to lead him, her servant and her slave-girl.

…Abdurrazaaq reports in his Musannaf from Ikrimah from Ibn Abbaas that he said, "when a woman leads women in prayer then she should stand in the middle of them."

http://www.allaahuakbar.net/salaah/on_the_imaamate_of_women_in_pray.htm 

En Sydafrikansk revolution:
Sydafrikas muslimer var i september 1994 vidne til en sand revolution. Den kendte transvaal leder af Muslim Youth Movement, Shamima Shaikh, foranledigede, at mænd og kvinder stod side om side under fredagsbønnen på Wits University i Johannesburg - uden at være adskilt af et forhæng, som det havde været kutyme i mange år. Shamima Shaikh var træt af at være en "upstairs" kvinde - træt af at være forvist til førstesalen eller til en plads bag et forhæng under fredagsbønnen.
    Aktionen var en fortsættelse af en protest, der fandt sted i begyndelsen af ramadanen samme år, hvor 25 kvinder - med Shamima Shaikh i spidsen - gik ind i 23. Gades Moské i Fietas i Johannesburg og proklamerede, at de havde i sinde at bede i moskéen "upstairs". Vrede mænd råbte op og forsøgte at afbryde bønnen; men kvinderne stod fast på deres ret til at følge Profetens sædvane og bede i moskéen.
    Kvinderne følte det skræmmende i starten; men deres udholdenhed hjalp dem, og mændenes protester ebbede ud, som ramadanen skred frem. Men da kvinderne ankom til moskéen natten før den 27. ramadan, den mest betydningsfulde nat, Lailat ul-Qadr, måtte de konstatere, at mændene havde taget "upstairs"-bederummet i besiddelse. Til gengæld havde de sat et telt op bag ved moskéen, hvor kvinderne måtte forrette bøn på våde måtter. Som Shamima Shaikh skrev i en offentlig erklæring dagen efter, så havde der været rigelig plads til de 150 kvinder inde i selve moskéen.
    Nyheden om, at kvinderne havde indtaget moskéen, spredte sig som en løbeild - også til landområderne, og ved ramadanens afslutning deltog mange kvinder i eid-bønnen.

Da Shamima Shaikh i 1998 døde af cancer som kun 37-årig, var det en af hendes nære veninder, der ledede begravelsesbønnen i hendes hjem i Johannesburg. Således havde Shamima ønsket det, for hun var stødt på en beretning om, at begravelsesbønnen for den kendte jurist Imam Idris bin Shafî' var blevet ledet af en kvinde.
    Trods tilstedeværelsen af flere teologer og imamer, var det hendes mand, Na'eem, der ledede den efterfølgende begravelsesbøn i moskéen. Også flere kvinder deltog i bønnen - ikke "upstairs", og ikke i et telt i gården.
    Også ved selve begravelsen i Pietersburg, den by, hun var opvokset i, deltog kvinderne i begravelsesbønnen. Selvom mænd og kvinder stod adskilt foran graven, var det ikke desto mindre en historisk begivenhed.
    Af sine kritikere blev Shamima Shaikh kaldt "den vanvittige shaikinde" - men, som hendes mand sagde ved begravelsesbønnen: "Hvis dette er vanvid, Gud, da giv os alle mod til at være vanvittige!"

Hentet fra:  http://shams.za.org/ 

BBC News 1. august 2002: 
Iranske kvinder må lede bønnen
Islamiske religiøse ledere i Iran har ophævet et forbud mod kvindelige imamer. De vil nu for første gang kunne lede forsamlinger af bedende kvinder. Formålet er at imødegå den faldende interesse for islam blandt unge iranere, især unge kvinder.
    Indtil nu har det kun været tilladt for mænd at lede fællesbøn i både den sunni- og den shi'a-muslimske tradition.
En vigtig udvikling
Det religiøse dekret eller fatwa, blev udstedt af seks senior-gejstlige. Kvinder får tilladelse til at lede fællesbøn for kvinder, specielt om fredagen, der rummer ugens vigtigste fællesbøn.
    Ali Asghar Nuri fra undervisningsministeriet sagde, at man håbede, at dette dekret vil anspore unge kvinder til at slutte sig til fællesbønnen. "Ansættelse af kvinder til alt lede fredagsbønnen for andre kvinder i skolerne er et vigtigt fremskridt," sagde hr. Nuri til det iranske presseagentur Irna.
En sejr for kvinderne
Denne ændring i loven såvel som i praksis anses for at være en sejr for iranske kvindebevægelser, der således udfordrer mændenes traditionelle privilegier i politik og religionsudøvelsen.
    Kvinder har i de seneste år spillet en central rolle i reformbevægelsen, der nu dominerer det iranske parlament, som også i valget af den reformvenlige præsident Mohammad Khatami i 1997.

Fatih Alev i Kristeligt Dagblads religionsdebat den 28. december 2001:
Det er naturligvis muligt for muslimske kvinder at uddanne sig indenfor alt, hvad mennesker kan uddanne sig indenfor. Det gælder også de islamiske videnskaber.
    Dog er det sådan, at kvinder ikke kan praktisere som imamer i moskeen, da der her gælder kønsadskillelse til fordel for både mænd og kvinder, men nok mere for kvinder, så mændenes koncentration ikke flyttes fra tilbedelse af Gud til andre tanker af mere eller mindre jordlig karakter. Et sådant upassende fokus på kvinder i moskeen vil være et irritationsmoment for de muslimske kvinder. Der har aldrig nogensinde i Islams historie været nogen kvindelige imamer, forstået som praktiske bønneledere.
    Både mænd og kvinder bliver af Profeten Muhammad (må Guds fred og velsignelse være med ham) opfordret til at søge viden. Værdien af viden varierer ikke alt efter kønnet på personen, der besidder den. Der har i Islams historie været adskillige kvindelige lærde indenfor både verdslige og islamiske videnskaber.

Sherin Khankan i Kristeligt Dagblad den 14. januar 2002:
Jeg har lavet feltarbejde i Abû Nûr-moskeen i Damaskus. Stormuftien (den højeste religiøse leder) af Syrien er tilknyttet moskeen, som danner rammen for en islamisk vækkelse.
    Jeg gik dagligt i moskeen og modtog undervisning i tafsîr (Koranfortolkning) i en periode på 11 måneder. Hver fredag kunne jeg overhøre og iagttage stormuftiens tre timer lange prædiken gennem det glas, der adskilte mænd fra kvinder. Mange mandlige gæster fra hele verden besøgte moskeen og gav taler foran ca. 7000 muslimer. Jeg undrede mig altid over, hvorfor ingen kvinder besteg talerstolen.
    Jeg spurgte min kvindelige underviser i moskeen, om hun kunne forestille sig en kvindelig imam eller stormufti i fremtiden. Hun svarede, at det ville blive svært at finde en mand, som kunne leve op til stormuftien, og at man måske derfor ville være nødsaget til at søge blandt kvinder! Svaret markerer en distance og ironi i forhold til spørgsmålet.
    Imambetegnelsen har flere betydninger: Den refererer bl.a. til en religiøs lærd, der fungerer som den daglige leder af moskeen. En imam kan også blot være betegnelsen på en, der leder bønnen i moskeen. Alle mænd kan i sidstnævnte betydning lede bønnen.
    Kvindelige imamer er ifølge den islamiske tradition en umulighed. En kvindelig imam ville ikke kunne lede bønnen, da det ville betyde, at hun skal bukke sig ned foran andre mænd. Derudover vil kvinden ikke være i stand til at lede bønnen i de fem-syv dage om måneden, hvor hun menstruerer.
    Kvinder kan undervise og holde prædikener om islam samt lede bønnen for andre kvinder, men ikke for mænd. Kvindelige imamer findes ikke i dag, primært fordi majoriteten af muslimer (i særdeleshed mandlige imamer) ønsker at bevare kønssegregeringen i moskeerne. Kønssegregeringen legitimeres med udgangspunkt i, at kvinder og mænd er væsensforskellige. Det handler også for nogle imamer om ønsket om at bevare monopolet på den religiøse viden i moskeerne.
    Når muslimske teologer og imamer skal forklare kønsadskillelsen og det faktum, at kvinder ikke kan blive imamer, henviser de ofte til, at kvinder og mænd er lige over for Gud, men at de er væsensforskellige. Kvindens natur er følsom, og mandens natur er rationel.
    Ideen om, at kvinden er af en særlig følsom og sårbar natur, der til stadighed bør beskyttes (fra mændenes øjne), kan forekomme reaktionær fra en vestlig synsvinkel, men også fra et moderne muslimsk synspunkt.
    I Mekka går kvinder og mænd sammen rundt om Kabaen. Mekka er symbolet på den ultimative trostilstand. Mekka kendetegner en ophævelse af skel. Raceskel, økonomiske skel, nationale skel, kulturelle skel og kønsskel. Alle er lige foran Gud. Kun i åndelig fortrinlighed og retfærdig handlen adskiller det ene menneske sig fra det andet. Alle er lige, og alle modtager Guds velsignelse.
    Hvorfor ikke forsøge at overføre den ideale tilstand på virkeligheden?
    Jeg arbejder for et opgør med kønssegregeringen og det dertil hørende fokus på kønnenes væsensforskellighed. Vi bør opdrage vore drenge og piger til at være stærke i sig selv.
    Kvinder kan uddanne sig på lige fod med mænd og tilegne sig den samme religiøse viden. Kvinder bør derfor have muligheden for at blive imamer. Kvinder bør kunne holde taler i moskeen for mænd såvel som for kvinder.
    I Koranen er der ikke opstillet regler for, hvorvidt kvinder kan blive imamer, Der står ingen steder, at kvinder ikke kan tale for en mandlig forsamling, i modsætning til Paulus´ udtalelser i Det Nye Testamente.
    Jeg mener, at der ligger et enormt potentiale i at lade kvinder og mænd kommunikere med og til hinanden i den religiøse sfære, som moskeen udgør.
    Kvinder og mænd bør kunne samarbejde og drage nytte af hinandens viden - også i moskeen, Guds hus. Kvinden bør kunne føle sig sikker og værdig, selv når hun i sin bøn underkaster sig til ære for Gud.

Religionshistoriker Tim Jensen i Kristeligt Dagblad den 23. juli 2002:
"Hvis der ikke er kvindelige imamer i Danmark om 25 år, så har muslimerne et internt problem. Der vil kun være få kvinder tilbage, der vil kalde sig muslimer. Ingen religion vil på det tidspunkt have undgået en ligestillingsdebat, med mindre de totalt har mistet betydning."

Net-avisen utrop, Norge, august 2002:

Kvinnelig imam søkes

"Arbeidet består av å lede bønnemøter, drive religiøs opplysning og undervisning for våre kvinnelige medlemmer" heter det i en stillingsannonse der en kvinnelig imam søkes. En moske på Grønland i Oslo var nylig først ute med å tilsette en kvinne som talsperson. Nå er det også andre moskeer som søker kvinnelige imamer.

Her er annonsen fra Aetat:

Arbeidsgiver Imam Bediuzzeman Camii
Calmeyersgate 15B
0183 OSLO
Tlf 91 78 84 69
Arbeidssted OSLO
Kontaktperson Hilmi Yesiltas

Stillingsomtale og kvalifikasjoner
Arbeidet består av å lede bønnemøter, drive religiøs opplysning og undervisning for våre kvinnelige medlemmer.

Kvalifikasjoner: Må ha religiøs utdanning. Må ha evne til å styre forsamlinger. Må kunne snakke kurdisk(kurmanci)og tyrkisk.

Lønn Etter avtale.

Fundamental.net - norsk debatforum, november 2000:

Shabana: Ikke i vår samtid.

Jeg TROR at den første kvinnelige imam vil ta mye lenger tid enn det tok å få den første kvinnelige prest. Først må vi jo få overbevist alle om at kvinner er like mye verd som menn, slik det er nå så fornekter jo mange problemene (fordi man tror man selv blir identifisert med dem kanskje). Der virker det mer som bokstavtro og fundamentalistisk tolkning (knyttet opp mot økonomiske strukturer) er mer til hinder for moralsk frigjøring og likestilling enn noe annet. For å svare på spørsmålet : når jeg tror vi får den første kvinnelig Imam? Ikke i vår samtid. Men jeg tror hun vil dukke opp, hvis Islam vil overleve seg selv.

Hassan al-Tourabi: ISLAM. Avenir du monde. 1997, p.41:
"Det kan hænde, at en ældre, veluddannet kvinde selv leder bønnen og står foran  mændene."

Rashid al-Ghannushi i en samtale med Anne Sofie Roald, refereret i: Women in Islam. 2001, p.192:
"Med hensyn til at lede bønnen er det regelen, at mænd bør lede den. Det fortælles, at Profeten sagde: "Bed, som I ser mig bede," og vi så ingen kvinder lede bønnen på hans tid. Der kan være nogle situationer, hvor kvinder bør lede mænd i bøn. Eksempelvis hvis en kvinde er uddannet og hendes mand er fuldstændig uvidende om islam, kan hun lede bønnen i en tid, indtil hun har oplært ham. Det er imidlertid en ekstraordinær situation og ikke af islamisk oprindelse."

A. Tønnsen i artiklen Fredagsbøn på Rådhuspladsen, april 2003:
Løsningen er i grunden ganske simpel: Hvis man beder i to store blokke side om side med en meter eller to imellem blokkene, er der ingen, der kommer til at se op i bagdelen på en person af andet køn.
   I øvrigt burde det være en selvfølge, at man efterkommer Koranen påbud til mænd og kvinder om "at sænke sit blik og bevare sin dyd" (24:30-31). Enhver oprigtig troende ser naturligvis skråt ned i tæppet foran sig - og ikke på den foranståendes bagdel.
   De, der ikke kan færdes i sociale sammenhænge uden at forulempe deres medmennesker af det ene eller det andet køn, er farlige for samfundet og bør spærres inde og behandles (jfr. 33:59-62).
   Sidst, men ikke mindst, har vi jo også djihâd-begrebet. Den største djihâd er kampen imod egne svagheder og begær: Man skal styre sin seksualitet - i stedet for at lade sig styre af den. Det er denne djihâd, der skal være på plads, for at man kan være et godt og værdigt eksempel og vidne for sin tro. 

Forening for moske og islamisk kulturcenter i Århus, maj 2003:
Om moskeens funktioner. Ligestilling:
I mange traditionelle moskeer er mænd og kvinder adskilt på en sådan måde, at kvinderne står bagerst i moskeen eller på en balkon over mændene. Det vil sende et positivt signal til det omgivende, moderne danske samfund, hvis mænd og kvinder kunne stå side om side, evt. adskilt af en let skærm eller forhæng (hidjab). Dette signals værdi skal holdes op imod det antal af de mest traditionsbundne muslimer, der ikke vil benytte sig af moskeen af den årsag, at kvinder og mænd vil få samme status i moskeen.

www.moskeen.dk

TV5 magazine, den 29. november 2003:
Baghdad. Portraits de femmes (kvindeportrætter)
Der vises bl.a. interview med en shiitisk kvindelig imam, der prædiker i en moske i Baghdad udelukkende for kvinder.

Nils Sandahl: Islams ansigter. Tiderne Skifter 2004.
Interview med Aminah Tønnsen

”I Danmark har vi brug for flere valgmuligheder med hensyn til imamer, og her kunne kvindelige imamer være et positivt alternativ. Jeg er sikker på, at en ny slags fredagsprædiken så vil se dagens lys. Så spændende at mændene, når den første forskrækkelse har lagt sig, bliver nysgerrige og får lyst til at lytte med. Dybest set er det dog ikke imamens køn, der er det altafgørende; men her og nu handler det om at få bedre imamer generelt,” siger Aminah Tønnsen.
    Det største problem for landets muslimer er således ifølge hende, at de religiøse ledere er for dårligt uddannede, og at de ikke er klædt på til at virke i et vestligt samfund.

"Man kan opleve imamer, der står og råber ud over menigheden, som til en folk uvorne unger. Det er uværdigt for begge parter. I stedet burde de bruge kræfterne på at vejlede menigheden til et liv i harmoni med sig selv og majoritetssamfundet – inden for de rammer, som Koranen og dansk lov nu engang udstikker. Og de skulle i langt højere grad gå foran i bestræbelserne på at se på Koranen og andre kildeskrifter i et nutidigt lys. Det er ikke særlig inspirerende for en kvinde at være henvist til en plads bag et forhæng."

Woman ‘Imam’ Held in Bahrain Mosque

P.K. Abdul Ghafour, Arab News 15. nov. 2004

Police in Bahrain arrested a woman on Friday for disguising herself as a man and trying to deliver the Friday sermon at one of the largest mosques in the island state, Asharq Al-Awsat reported yesterday. 
    “The 40-year-old woman, who had put on an artificial beard and mustache and was wearing full male dress, took her place in the first row of the mosque packed with 7,000 worshippers, and intended to deliver the sermon before the prayer,” the paper said quoting Sheikh Adnan Al-Qattan, the mosque’s imam. 
    The people who had assembled there for prayer did not take long to discover that the new “imam” was a woman and stopped her from climbing the “mimber” or podium used by the imam to deliver the sermon. The woman is now under detention at Houra police station. One of the worshippers prevented the “imam” from getting into the mimber. “In the ensuing jostle, the woman’s beard fell off and this revealed her gender,” Qattan said. 
    The woman was so powerful that four men could not control her. Finally, the worshippers overpowered her and handed her over to police. “The woman had prepared a sermon to deliver at the mosque,” the imam added. 

The First Muslim Woman on Record 
to Lead Mixed-Gender Prayer

March 18, 2005
The Sundaram Tagore Gallery, New York

Billede fra bønnen ledet af Amina Wadud. 
Kvinderne står i venstre side, mændene i højre side af billedet.

Flere billeder ...

WADUD, Amina: Will My Spiritual Equals Please Stand Up?

Shamima Sheikh leder fællesbøn i Johannesburg, Sydafrika sept. 1994 (se ovenfor)

Kvinde leder begravelsesbøn for Shamima Sheikh, jan. 1998 (se ovenfor)

Maryam Mirza holder fredagsprædiken i Toronto, Canada, nov. 2004

Amina Wadud leder fællesbøn i New York, 18. marts 2005 (se ovenfor)

Aslima Alladin-Majid leder fællesbøn i Toronto 25. marts 2005

Raheel Raza leder fællesbøn i Toronto 22. april 2005

Pamela Taylor holder fredagsprædiken i Toronto 1. juli 2005 

Amina Wadud leder fællesbøn i Barcelona 29. oktober 2005.

Pamela Taylor leder fællesbøn i Toronto den 19. februar 2006.

Amina Wadud leder fællesbøn og holder fredagsprædiken i Oxford 17. oktober 2008.

Dubaï: Des femmes formées au métier de mufti Oumma.com 4. november 2009. 

KRISTELIGT DAGBLAD 15. september 2005:
Kvindelige muftier i Tyrkiet

Ankara Myndighederne i Tyrkiet har for første gang nogensinde udpeget kvinder som assisterende muftier – religiøse ledere. Foreløbigt er to kvinder udpeget og bliver dermed de hidtil højst rangerende muslimske kvinder i Tyrkiet, skriver nyhedsbureauet AP. Ali Bardakoglu der leder direktoratet for Religiøse Anliggender i Tyrkiet siger, at det ikke bliver de sidste kvinder, der udpeges til høje religiøse poster. Målet er, at der udpeges assisterende kvindelige muftier i alle Tyrkiets provinser. "Samfundet har behov for religiøse rådgivning for kvinder. Derfor fortsætter den positive diskrimination på dette område", siger han. Arbejdet som assisterende mufti er hovedsageligt administrativt, men omfatter også undervisning i islam. Kvinderne kommer dog ikke til at lede bønner i moskeerne.

© Aminah Tønnsen 2003 ff.  

Se også: Kvindekamp i moskéen
                Hvad er en imam? 
             Fredagsbøn på Rådhuspladsen 

Dr. Taj HARGEY: Equality in the mosque

ABDULLAH, Aslam: Friday Prayers led by women  ISLAMICITY.com

ABDULLAH, Mohammed Nur: Toronto woman gives part of eid Khutbah
         THE AMERICAN MUSLIM Jan.-March 2005.

ALJAZEERA.net: Woman leads controversial US prayer
         The Fitna of Women Leading Men in Prayers by Abid Ulla Jan

ANONYM: First fruit of the prayer MUSLIM WAKEUP 21. marts 2005.

ASSEMBLY OF MUSLIM JURISTS IN AMERICA:
         Women Leading Friday Prayer  ISLAMONLINE:net

BOUGHDADI, Mounir El.: Woman led Muslim Friday service despite illegitimacy 
         MOROCCO TIMES 9. marts 2005.

DUBUC, Emmanuel-Yamin:
        Aux Etats-Unis une femme présidera la grande prière du vendredi  OUMMA.com

EBRAHIM, Ssyed: A Muslim Woman Led Prayer FAITHFREEDOM.org.

EGYPT: First women preachers named 7. dec. 2006

ELTTAHAWY, Mona: A Prayer Toward Equality  MUSLIM WAKEUP 18. marts 2005.

ELTANTAWI, Sarah: It's Not Mere Prayer Space  NASEEB.com

FATOUAH, Abu: The secret why only men can lead prayers. 
         MUSLIM WAKEUP 15. marts 2005.

FERGUSON, Barbara:
         Woman Imam Raises Mixed Emotions  ARAB NEWS 20. marts 2005.

FOR PEOPLE WHO THINK: Female led prayer.

H. Amina: Is the female voice awrah?  /  The voice of a woman

HASSABALLA, Hesham: What a Damn Shame!  MUSLIM WAKEUP 18. marts 2005.

HILL, Miriam: With prayer, a call for equality
         PHILADELPHIA INQUIRER 19. marts 2005.

IQBAL, Anwar: Will Muslim women defeat tradition? 
         UNITED PRESS INTERNATIONAL 21. marts 2005.

JOWERS, Karen: US Army reservist hopes to serve as female muslim chaplain

KNIGHT, Michael Muhammad: Huggeable Islam. MUSLIM WAKEUP 19. marts 2005.

KRAUSEN, Halima: Women leading prayers?  QANTARA.de

KUTTY, Ahmad:
         Can a Woman act as imam or deliver Jum'ah Khutbah?  ISLAMONLINE.net

LEICESTER, John: Gadhafi says: They have to respect us"
         ASSOCIATED PRESS 23. marts 2005.

LITE, Jordan:
        Libyan leader Khadafy claims woman-led prayer creates millions of Bin Ladens
        DAILY NEWS, 24. marts 2005.

Marokko åbner for kvindelige prædikanter KRISTELIGT DAGBLAD 5. maj 2006
Fifty Moroccan women preachers to teach moderate Islam MOROCCO Times, 5. maj 2006

MOGAHED, Yasmin: A woman's reflection on leading prayer
         (MMN) Media Monitors Network 25. marts 2005.

MUSLIM WOMEN'S LEAGUE: Response to Woman-led Friday Prayer

QARADAWI, Yusuf Al-: Woman acting as imam in prayer  ISLAMONLINE.net
         Qardawi issues fatwa against  woman-led prayers

REDA, Nevin: What would the Prophet do?  MUSLIM WAKEUP 10. marts 2005.

REUTERS: Muslim women to organize more islamic prayers in U.S.

RHANEM, Karima: Moroccan woman candidate for Imamat in Italy
          MOROCCOTIMES.com 18. april 2005.

THE SCHOLARS ON DR. AMINA WADUD

UKHTI MUSLIMAH: Can a Muslim Woman lead a public mixed-gender Friday Praher?
          SOMALIAONLINE.com

A collection of fatwas and legal opinion against Women leading prayers
          March - April 2005.

* * * * 

Sørensen, Leif Kiil: Folkekirken er undtaget for ligestilling
          KRISTELIGT DAGBLAD 11. april 2005.