Kønsroller:

ISLAMISK FEMINISME?

Den bangladeshiske forfatter Taslima Nasreen (TN), der i 1993 forargede den muslimske verden med sine hadske udfald imod islam, gæstede for nylig i al ubemærkethed København.
    I Dansk Forfatterforening skulle hun en lørdag eftermiddag i oktober tale om, "hvad hun ser som fremtidens næste store konflikt efter den kolde krigs afslutning, konflikten mellem sekularitet og religiøs fundamentalisme".
    Ca. 20 forfattere var mødt op. Nysgerrighed fik også undertegnede af huse. Var TN mon blevet fornuftigere med årene? Var hun mon modnet og faldet til ro - hun, der som 32-årig i 1993 allerede havde været skilt hele tre gange?

Klædt i lange bukser, pullover og joggingsko indtog hun sin plads foran publikum. Med sagtmodig stemme læste hun op fra sit manuskript på engelsk: "Religion er skyld i, at jeg er blevet smidt ud af mit eget land. Religion er skyld i, at jeg må leve i eksil i et land med en fremmed kultur. Religion er skyld i, at jeg ikke kunne være ved min mors side, da hun var syg. Religion er skyld i ... " For, som hun senere præciserede, så var det ikke  islam, men religion i det hele taget, der var skyld i hendes og andre kvinders - ja hele menneskehedens - fortrædeligheder.
    Og så fik den ellers hele armen, da hun delagtiggjorde forsamlingen i sin forkvaklede opfattelse af islam/Koranen: "Kvinder er kun halvt så meget værd som mænd ... Koranen indeholder utallige modsigelser ...  Muslimer må ikke være venner med kristne ...  Koranen deler verden op i dâr-ul harb og dâr ul-islâm ... Muslimer har pligt til at bemægtige sig verdensherredømmet ... Man må hverken tænke eller stille spørgsmål, men skal blot underkaste sig ..." 
    Jeg følte mig som tilskuer til et stykke absurd teater med Glistrup, Camre, Pia, Krarup, Foreningerne Præster imod Islam og Dansk Kultur inkarneret i én kvinde. TN's budskab var ikke til at tage fejl af: "Religion er menneskenes værste fjende ... Religion er en dødelig virus ... Religion og frihed kan aldrig eksistere side om side ... Humanisme og sekularisering skal frelse verden."

Flere af tilhørerne erklærede sig dog efter oplægget uenige i TN's generelle syn på religion som et onde, men slugte efter alt at dømme hendes absurde påstande om islam råt og ganske ureflekteret.
    TN bekræftede til fulde de interviews, jeg i årenes løb har læst med hende i Der Spiegel, Le Nouvel Observateur o.a. ansete tidsskrifter, og jeg kunne ikke dy mig for - til forsamlingens åbenlyse forargelse - at sige: "Hun læser Koranen som fanden læser Bibelen. Hun er en levende bekræftelse på Koranens ord: "Man får, hvad man stræber efter." Hvis man læser Koranen for at få bekræftet sine fordomme imod islam, så er det, hvad man finder i den; men man vil aldrig finde den visdom og sjælefred, som en objektiv og fordomsfri tilgang giver den ydmyge læser."
    TN fortalte, at hendes mor havde fortalt hende, da hun var en lille pige, at hun ikke måtte stille spørgsmål, men bare skulle underkaste sig. Hendes mor havde også fortalt hende, at hendes tunge ville falde af, hvis hun sagde noget grimt om Allah. Hun forbandede Gud i smug og ventede i flere dage på, at det forfærdelige skulle ske! Moderens udsagn havde åbenbart stor betydning for hende - selv som voksen, hvor hun dog er i stand til selv at læse Koranen og har mulighed for at bruge sit intellekt til at se, at det ikke er Koranen, men kulturbestemte traditioner, magtmisbrug og mandschauvinisme, der er skurkene. 
    Alt i alt har TN en i bund og grund naiv, ureflekteret og uvidenskabelig tilgang til Koranens budskab. 

Det bemærkelsesværdige ved seancen var, at TN ikke forekom hadefuld - som eksempelvis de eksil-iranere fra IKIR, der ind i mellem ytrer sig i den offentlige debat, gør det. Jeg fik indtryk af at sidde over for en slagen, ensom og ulykkelig kvinde. Et menneske, der om nogen har brug for en livline til Gud.

© Aminah Tønnsen, december 2001   

Min kommentar fra Kristeligt Dagblad den 29. juni 1994 er - desværre - lige så aktuel i dag som dengang:

Taslima Nasreen kender kun Koranen overfladisk

Islam er hverken intolerant eller imod fremskridt og tidssvarende tolkning.

Kristeligt Dagblad lægger den 14. ds. spalteplads til et stort interview med en (efter hendes eget udsagn) ateistisk kvindelig forfatter, Taslima Nasreen fra Bangladesh, der i skarpe vendinger forbander al religiøsitet, drømmer om en verden uden religioner og kalder religiøse mennesker for snæversynede. Udtalelser, der nødvendigvis må virke sårende og provokerende på ethvert troende menneske - hvad dets religiøse ståsted så end måtte være.
    TN påstår, at hun kæmper for kvinders værd og rettigheder; men det er vist endnu aldrig lykkedes kvinder at fravriste mændene deres chauvinistiske holdninger ved at trampe på det, der er det allervigtigste for verdens fortsatte beståen: Troen på og tilliden til Gud, den Almægtige, der i Sin nåde holder hånden over os og er parat til at tilgive os, når vi angrer vore fejltrin. At religioner i århundreder er blevet misbrugt til at fremme herskesyge mænds interesser, er ikke ensbetydende med, at verden er bedst tjent med afskaffelse af al religion. 
    Interviewet afslører, at TN ikke kender forskel på islam (dvs. Koranen) og de menneskeskabte regionale, kulturbestemte traditioner og Islamisk Lov (Shari'a). Gjorde hun det, ville hun (hvis hun vel at mærke er oprigtig og ikke blot ude på at provokere og komme i mediernes søgelys) sige som så mange andre muslimske kvinder og mænd: Koranen/islam er der intet i vejen med! For Koranen/islam er hverken intolerant eller imod fremskridt, tidssvarende tolkning eller ligestilling. Det er derimod de mandlige teologer, der gennem århundreder har tiltusket sig monopol på at tolke Koranens ord og nærmest erklæret sig selv og deres tolkninger ufejlbarlige! Disse teologer kan man med rette kritisere for deres holdninger - det har mange muslimske kvinder og mænd gjort i årevis og har da også haft held til langsomt at forandre nogle traditioner og holdninger. Desværre er der lang vej igen, før vi vil opleve samfund bygget på de værdier og holdninger, som Koranen står for.

Hvis TN virkelig ønsker at hjælpe kvinder i Bangladesh, burde hun skele lidt til sin mere erfarne medsøster, den marokkanske sociolog Fatima Mernissi, hvis styrke ligger i, at hun henter sine argumenter fra de selv samme autoriserede kilder som mændene. Derved opnår hun, at hendes synspunkter ikke kan anfægtes, og at hendes arbejde værdsættes og respekteres - selv af mænd, der tolker skrifterne anderledes, end hun gør.
    Nogle af TN's udtalelser vidner om, at hun kun kender Koranen overfladisk og ikke har tænkt ret meget over, hvad der egentlig står i den bog. F.eks. står der IKKE, at jorden står stille. Der står derimod, at ALLE planeter følger hver sin fastsatte bane (21:33) og at bjergene er med til at stabilisere jorden (dvs. så den ikke slingrer, hopper og dansker eller pludselig snurrer en ekstra gang rundt, men bevæger sig støt og roligt) (21:31 m.fl.).
    Med sine usaglige udfald mod Koranen/islam, skader TN både islam og de kvinder, som hun angiveligt vil forsvare. Viden, diplomati og indfølingsevne kommer man nu engang længst med - men det er måske for meget at forvente af en person, der (efter eget udsagn) udelukkende har mødt skuffelser i sit liv og efter alt at dømme ikke selv har oplevet, at gudstro giver styrke og fred og harmoni i sjælen.

Til almindelig orientering i forbindelse med TN's påstande:

POLITIKEN 18. december 1994:

Den marokkansk-fødte forfatter Tahar Ben Jelloun har ikke meget til overs for den fatwa-truede Taslima Nasreen. Han opfatter hende som en pseudo-forfatter med en sag, der bygger på mandehad. "Hun er utvivlsomt udsat for forfølgelse og trusler, men der er ingen grund til at opfatte denne læge som et kvindeligt modstykke til Salman Rushdie," skriver han i et indlæg i det italienske dagblad La Republica.
    "Hun har ikke skrevet fantastiske fortællinger, hvor hun som romanforfatter med skabende fantasi har opfundet nogle personer, der ved deres adfærd kunne ryste de troende i deres overbevisning. Nej, Taslima Nasreen har villet gøre sit regnskab med mændene op, på bekostning af islam, og hun har simpelt hen forlangt at få lavet om på den hellige skrift, Koranen! intet mindre!"
   Ben Jelloun medgiver, at problemerne omkring kvindernes situation i de muslimske lande er reelle nok. "Men," anfører han, "det er menneskenes lov, der skal laves om på her, ikke den hellige skrift."