Kønsroller:

I islam er der absolut ingen forskel på mænd og kvinder, hvad angår deres gudsforhold, eftersom begge er blevet lovet den samme belønning for god levevis og den samme straf for dårlig levevis Koranen siger:

"Og for kvinderne (gælder) de samme rettigheder, som (mændene har) over dem – med billighed. Dog har mændene en vis forrang over dem. Og Allah er Almægtig, Alviis." (2:228)

Koranen gør ofte brug af udtrykket ´troende mænd og kvinder´, når den henvender sig til de troende for at understrege mænd og kvinders lighed angående deres respektive pligter, rettigheder, dyder og fortjenester. Den erklærer:

"Sandelig, muslimerne – både mænd og kvinder – og de troende mænd og de troende kvinder og de lydige mænd og de lydige kvinder og de sanddru mænd og de sanddru kvinder og de udholdende mænd og de udholdende kvinder og de ydmyge mænd og de ydmyge kvinder og de mænd, som giver almisse, og de kvinder som giver almisse, og de fastende mænd og de fastende kvinder og de mænd, som vogter over deres ærbarhed, og de kvinder, som vogter over deres ærbarhed, og de mænd, der ihukommer Allah meget, og de kvinder, som ihukommer (Allah) meget - dem har Allah beredt tilgivelse og en stor belønning." (33:35)

Dette modbeviser visse kristne gejstliges påstand om, at kvinder ikke besidder en sjæl. Og at de vil eksistere som kønsløse væsener i det næste liv. Koranen siger, at kvinder har en sjæl ligesom mænd, og vil komme i paradis, hvis de gør gode gerninger:

"Træd ind i haven, I og jeres hustruer, glade og lykkelige." (43:70)

"Og den, der handler retfærdigt – det være sig mand eller kvinde – og er troende, vil Vi visselig belønne med et rent og godt liv." (16:97)

Koranen advarer de mænd, som undertrykker kvinder eller behandler dem dårligt:

"O I troende, det er ikke tilladt for jer, at modtage kvinder i arv mod (deres) vilje, og behandl dem ikke hårdt for at tage en del af det igen, I har givet dem, med mindre de har begået en åbenbar skændighed, og omgås dem med godhed. Og hvis I hader dem, så kan det være, I hader noget, som Allah har lagt meget godt i." (4:19)

Set i lyset af, at de hedenske arabere før islams komme plejede at begrave deres døtre levende, få kvinder til at danse nøgne nærved Ka´baen under deres årlige marked, og behandlede kvinder som deres ejendom og genstand for seksuel nydelse – uden rettigheder eller nogen position overhovedet, var den hellige Korans lære revolutionær. I modsætning til andre religioner, der anser kvinden for at være i besiddelse af medfødt synd og ondskab, og mænd for at være i besiddelse af medfødt dyd og nobelhed, anser islam mænd og kvinder for at være af samme beskaffenhed - skabt af én sjæl. Koranen erklærer:

"O I mennesker, frygt jeres Herre, som har skabt jer af ét levende væsen, og deraf skabte Han dets modpart [ægtefælle], og af dem spredte Han mange mænd og kvinder (ud over jorden). Frygt Allah, i hvis navn I beder hinanden om noget og (frygt Ham særligt i jeres pleje af) slægtskabsbåndene, thi Allah vogter over jer." (4:1)

Islams profet, fred være med ham, sagde: "Kvinder er mænds tvillingehalvdel." Koranen understreger mænd og kvinders essentielle enhed med den smukkeste lignelse:

"De er en klædning for jer, og I er en klædning for dem." (2:187)

Ligesom en klædning skjuler vores nøgenhed, således sikrer manden og hustruen hinandens kyskhed ved at indgå ægteskab. Klædningen giver kroppen tryghed; således finder manden tryghed i sin hustrus selskab og hun i hans. "Tøj er kroppens ynde, skønhed og udsmykning, således er også kvinder for deres mænd og deres mænd for dem."

Islam betragter ikke kvinden som ’djævelens instrument’, tværtimod betegner Koranen hende som muhsana - en bastion imod satan, fordi en god kvinde hjælper en mand til at holde sig på retskaffenhedens vej ved at gifte sig med ham. Det er grunden til, at ægteskabet blev betragtet som den mest dydige gerning af profeten Muhammad, fred være med ham. Han sagde: "Når en mand gifter sig, har han fuldendt halvdelen af sin tro." Han pålagde muslimerne ægteskab med ordene: "Ægteskab er en del af min sædvane. Og den som vender sig fra min sædvane er ikke af mig (dvs. er ikke min tilhænger)." Koranen har beskrevet ægteskabets raison d´être med følgende ord:

"Og blandt Hans tegn er (også), at Han har skabt jer hustruer af jeres egen art, at I må finde sjælefred hos dem, og Han har skabt kærlighed og barmhjertighed mellem jer. Heri er der sandelig tegn for folk, som vil tænke sig om." (30:21)

Profeten Muhammad, fred være med ham, var fuld af lovprisning af dydige og kyske kvinder. Han sagde: "Verden og alle ting i den er dyrebare, men den mest dyrebare ting i verden er en dydig kvinde." Han sagde engang til den senere kalif `Umar; "Skal jeg fortælle dig om den bedste skat en mand kan have? Det er en dydig kvinde, som behager ham, når han ser på hende, og som vogter sig selv, når han er væk fra hende." Ved andre lejligheder sagde profeten, fred være med ham: "Det bedste en mand kan være i besiddelse af er en ihukommende tunge (dvs. som ihukommer Gud), et taknemmeligt hjerte, og en troende hustru, som hjælper ham med hans tro." Og atter: "Hele verden er en vare, og den bedste af verdens varer er en dydig kvinde."

Før islams komme blev kvinder ofte behandlet værre end dyr. Profeten ønskede at sætte en stopper for alle grusomheder imod kvinder. Han prædikede venlighed over for dem. Han sagde til muslimerne: "Frygt Gud med hensyn til kvinder." Og: "En muslim må ikke hade sin hustru, og hvis han er utilfreds med en dårlig kvalitet i hende, lad ham da være tilfreds med en god en." Og: "Jo mere høflig og venlig en muslim er over for sin hustru desto mere perfekt er hans tro." Profeten, fred være med ham, påbød empatisk muslimer at være venlige over for deres hustruer, da han holdt sin berømte prædiken, khutba, på Barmhjertighedens Bjerg ved Arafat, i nærvær af 124.000 af sine tilhængere, som var samlet der for Hajj al-Wada (afskedspilgrimsfærden). Her beordrede han de, som var tilstede og via dem alle de muslimer, som siden hen ville være til, at være respektfulde og venlige over for kvinder. Han sagde: "Frygt Gud med hensyn til kvinder. Gud har vist jer tillid ved at lade jer ægte dem, og Hans ord (har) gjort deres krop lovlig for jer. I har (rettigheder) over dem, og de har (rettigheder) over jer med hensyn til deres mad og klædning alt efter, hvad I evner"

I islam er kvinden en komplet selvstændig personlighed. Hun kan indgå en hvilken som helst kontrakt eller oprette testamente i eget navn. Hun har krav på at arve i kraft af sin position som moder, hustru, søster og datter. Hun har fuld frihed til at vælge sin ægtemand.

Det præislamiske hedenske samfund havde en irrationel fordom over for deres døtre, som de plejede at begrave levende. Guds sendebud, fred være med ham, var fuldkommen imod denne praksis. Han lærte dem, at hvis de støttede deres døtre, ville de fungere som en skærm for dem imod helvedes ild: Profetens hustru Aisha har berettet, at en kvinde trådte ind i hendes hus med to af sine døtre. Hun bad om velgørenhed, men Aisha kunne ikke finde andet end en daddel, som hun gav hende. Kvinden delte den mellem sine to døtre og spiste ikke selv noget. Derefter rejste hun sig og gik. Da profeten, fred være med ham, kom hjem fortalte Aisha ham, hvad der var hændt. Og han sagde, at når denne kvinde ville blive stillet til regnskab (på dommedag) med hensyn til hendes to døtre, ville de fungere som en skærm for hende imod helvedes flammer.

Den værste ulykke, som kan overgå en kvinde er, at hendes mand dør, og hun som enke står med ansvaret for at forsørge børnene. I den østlige del af verden, hvor en kvinde ikke altid går ud for tjene penge til livets ophold er enkestandsproblemerne ubeskrivelige. Profeten Muhammad, fred være med ham, kæmpede for enkernes sag. De fleste af hans hustruer var enker. I en tidsalder hvor enker sjældent fik lov til at gifte sig igen, opfordrede profeten sine tilhængere til at gifte sig med dem. Han var altid parat til at hjælpe enker og tilskyndede sine tilhængere til at gøre det samme. Abu Hurairah berettede, at profeten sagde: "Den som gør en bestræbelse (for at hjælpe) enken eller en fattig person er som en mujahid (kriger) på Guds vej, eller som en der står op i bøn hele natten og faster hele dagen."

Kvinder som mødre har krav på dyb respekt i islam. Den hellige Koran fortæller om moderens rettigheder i adskillige vers. Den påbyder muslimer at udvise respekt over for deres mødre og behandle dem godt, selvom de ikke er troende. Profeten, fred være med ham, erklærede empatisk, at moderens rettigheder er altoverskyggende. Abu Hurairah berettede, at en mand kom til Guds sendebud, fred være med ham, og spurgte: "Guds Sendebud, hvem er den person, som har den største ret over mig med hensyn til venlighed og opmærksomhed?" Han svarede, "Din mor." "Og derefter hvem?" Han svarede, "Din mor." "Og derefter?" Han svarede: "Din mor." "Og hvem så?" Han svarede "Din far." I en anden overlevering rådgav profeten en troende til ikke at tilslutte sig krigen imod Quraish (dvs. samtidens hedninge) for at forsvare islam, men at se efter sin moder, idet han sagde, at opvartning af hans moder ville blive grundlaget for hans frelse. Mu´awiyah, søn af Jahimah, berettede, at Jahimah kom til profeten, fred være med ham, og sagde: "Guds Sendebud! Jeg ønsker at tilslutte mig kampen (på Guds vej) og jeg er kommet for at spørge dig til råds." Han sagde: "Så forbliv i din moders tjeneste, for paradiset ligger under hendes fødder."

Profetens tilhængere tog hans lære til sig, hvilket affødte en revolution i deres sociale holdning over for kvinder. De betragtede ikke længere kvinder som blotte genstande, men som en integreret del af samfundet. For første gang fik kvinder tilladelse til at få del i arv. I det nye sociale klima genopdagede kvinderne sig selv, og blev meget aktive medlemmer af samfundet. De gjorde nyttig tjeneste under de krige, som de hedenske arabere påtvang den fremspirende muslimske ummah (menighed). De bragte provisioner til soldaterne, plejede dem, og kæmpede endog side om side med dem, om nødvendigt. Det blev et almindeligt syn, at se kvinder hjælpe deres mænd i markerne, samtidig med de fortsatte handel og forretning selvstændigt og gik ud af deres hjem for at sørge for deres behov. Aisha berettede at Saudah bin Zam´ah gik ud en nat. `Umar så hende, og genkendte hende og sagde: "Ved Gud, Saudah, hvorfor skjuler du dig ikke for os?" Hun gik tilbage til profeten, fred være med ham, og fortalte ham om det, mens han spiste middag i hendes værelse. Han sagde: "Gud har givet dig tilladelse til at gå ud for at opfylde dine behov."

Den fremherskende ide i islams lære angående mænd og kvinder er, at mand og hustru skal være fælles om at gøre deres hjem et lykkeligt og blomstrende sted. De skal være loyale og trofaste over for hinanden samt oprigtigt interesserede i hinandens og deres børns trivsel. En kvinde forventes at udøve en humaniserende indflydelse på sin mand, og at blødgøre hans iboende hårde natur. En mand påbydes at uddanne kvinderne i hans varetægt, så de kultiverer de kvaliteter de af naturen er dygtige til. Disse aspekter blev meget understreget af profeten, fred være med ham. Han tilskyndede mænd til at gifte sig med fromme kvinder, og kvinder til at være trofaste over for deres mænd og venlige over for deres børn. Han sagde: "Blandt mine tilhængere er de bedste mænd de, som er bedst imod deres kvinder. Og de bedste kvinder er de, som er bedst imod deres mænd. For enhver af de kvinder er nedskrevet en belønning lig tusinde martyrers belønning. Blandt mine tilhængere er de bedste kvinder de, som assisterer deres mænd i deres arbejde, og som elsker dem inderligt for alt, undtagen det som er en overtrædelse af Guds love."

Engang spurgte Mu´awiyah profeten, fred være med ham: "Hvilke rettigheder har en hustru over sin mand?" Profeten, fred være med ham, svarede: "Giv hende mad, når du selv spiser, beklæd hende, når du beklæder dig selv. Afhold dig fra at slå hende i ansigtet eller at misbruge hende, og skil dig ikke fra hende, undtagen inden for hjemmet." Engang kom en kvinde til profeten, fred være med ham, med en klage over sin mand. Han sagde til hende: " Gud nedskriver en dyd for den kvinde, som fjerner en ting og sætter den tilbage på sin rette plads med intentionen om at gøre sin mands hjem rent. Ligeledes nedskriver Gud en dyd for den mand, som går hånd i hånd med sin hustru; og hvis han lægger armen kærligt omkring hendes skulder, forøges hans dyd tifold."

Engang hørte man ham lovprise Quraish-stammens kvinder, idet han sagde: "…fordi de er de mest venlige over for deres børn, mens de er spæde. Og fordi de vogter nøje over deres mænds ejendom."

Shari´ah (den islamiske lov) betragter kvinder som mænds spirituelle og intellektuelle jævnbyrdige. Hovedskellet mellem dem foretages i den fysiske sfære baseret på retfærdighedsprincippet om rimelig fordeling af arbejde. Det hårde arbejde tildeles manden. Han gøres ansvarlig for familiens opretholdelse. Arbejdet med at styre hjemmet samt opdragelsen og uddannelsen af børnene tildeles kvinden: Et arbejde som har den største vigtighed i henseende til at opbygge et sundt og rigt samfund. Det er et faktum, at en stabil administrering inden for hjemmet er umuligt uden en forenet politik. Derfor kræver shari´ah, at en mand som familiens overhoved rådfører sig med sin familie, hvorpå han har det sidste ord i beslutninger, som vedrører familien. Når han gør dette, må han ikke udnytte sit privilegium til at skade sin hustru. Enhver overtrædelse af dette princip involverer risikoen for at miste Guds velvilje, for hans hustru er ikke hans underordnede. Hun er, for at bruge profetens, fred være med ham, ord ´hjemmets dronning´. Det er den position en sand troende forventes at tildele sin hustru. I modsætning til islams oplyste lære vedrørende kvinder, er vestlig snak om kvindens frigørelse eller befrielse i virkeligheden en camoufleret form for udnyttelse af hendes krop, depravering af hendes ære, og degradering af hendes sjæl!

© Noura Akhiat, august 2003   
   for den danske oversættelse