Dagen starter med en fællesbøn, der på denne største muslimske højtidsdag foregår på et stort udendørs areal, Mousallaen, hvor der ikke er andet end en lav mur til at markere bederetningen. Når bønnen er slut og imamen har holdt sin prædiken, går vi hjem og spiser dagens første måltid. Det består af sød myntete med flere slags pandekager, som det kræver både håndelag, tålmodighed og tid at tilberede. Derfor står mor meget tidligt op. Hun foretrækker at lave pandekagerne selv - i stedet for at servere købe-pandekager. 
    Det er far, der forestår slagtningen: Jeg og mine brødre lægger dyret på siden med hovedet imod Mekka, imens far siger: ”I Guds navn. Gud er stor. Dette kommer fra Dig og tilhører Dig.” Slagtekniven er i forvejen blevet slebet – af en professionel skærsliber, for den skal være så skarp som overhovedet muligt. 
    Far skærer dyrets halspulsåre over. Jeg og mine brødre hjælpes ad med at holde dyret, så snittet bliver præcist og hurtigt. Blodet løber fra dyret, mens det trækker sine sidste naturlige krampetrækninger. 
    Nu hænger vi dyret op i en kraftig krog i halvtaget og venter nogen tid, for at det sidste blod skal løbe fra dyret. Først derefter flår vi forsigtigt skindet af dyret. Vi har været med til det, siden vi var små, så vi ved nøjagtigt, hvor vi skal skære, for at skindet bliver så helt og pænt som muligt. 
    Nu sprætter mor dyrets mave op. Hun udtager indvoldene og skyller dem i koldt vand. Derefter lægger hun lungerne, hjertet og leveren på en rist over trækulsgrillen og lader dem grille halvvejs. Derefter skærer hun dem i terninger, vikler dem ind i et stykke fedtvæv, krydrer dem og sætter dem på spyd. Vi griller spyddene, men gemmer nogle til senere på dagen, hvor vi får besøg af familie og venner. Vi får sød myntete og hjemmebagt brød til maden. Så ordner vi i ro og mag resten af indmaden og lægger den i køleskabet.
    Det er fridag og festdag. Vi har god tid, og vi snakker og fortæller historier alt imens vi ordner det, der skal ordnes. Først på aftenen aflægger vi besøg hos familie og venner – eller får selv besøg. Senere kommer min storebror og hans kone og børn. Det er tradition, at vi denne aften spiser couscous med mange grøntsager og med kød fra dyrets venstre kølle.
    Vi dækker slagtedyret med et rent klæde og lader det hænge på terrassen i den kølige nat.

Næste dag står mor tidligt op og laver pandekager og myntete til familien. Derefter hjælper vi mor med at vaske dyrets skind. Urenhederne skal fjernes fra ulden, og vi gnider skindet ind i groft salt og ruller det sammen. Efter tre dage kan ulden uden besvær skilles fra skindet. Vi vasker ulden og breder den ud på terrassen, så den kan tørre i solen. Senere skal den bruges til at væve tæpper eller finere stof til en kofte. Skindet forærer vi til garverne – det er forbudt at sælge noget som helst fra de dyr, der slagtes i forbindelse med offerfesten.
    Til middag spiser vi dyrets hoved eller højre kølle.
    Også denne dag går med at få besøg og besøge andre. Det er skik, at de yngre børn samles i  mindre grupper. De medbringer hver især et lille stykke kød, som de tilbereder sammen, mens de hygger sig, synger og slår på tromme. Vi skal også tage os af offerdyrets kød. Hos os er der tradition for, at man spiser en tredjedel af kødet, konserverer en anden tredjedel til senere fortæring - og forærer den sidste tredjedel til de fattige. 
    Det er lidt nemmere at konservere kødet nu, hvor vi har fået køle-fryseskab; men en del af kødet konserverer vi på den gammeldags facon - dvs. vi skærer det i lange, tynde strimler, salter det og hænger det til tørre i solen på en snor, som vi spænder ud på terrassen. Så kan det holde i måneder, og vi har nogle retter, som vi kun tilbereder med tørret kød.
    Om aftenen kommer min storesøster på besøg. Det er skik hos os, at en gift kvinde besøger sine svigerforældre på dagen for offerfesten – og sine egne forældre dagen derpå.

I de tre dage, festen varer, afslutter man de daglige bønner på en lidt speciel måde, idet man siger: ”Gud er stor” tre gange.

Offerfest i Danmark
Man starter højtiden med fællesbøn i moskéen eller i en større lejet sportshal el. lign.; men herudover foregår offerfesten her i Danmark på en ganske anden måde end i de muslimske lande, fordi hjemmeslagtning er forbudt – med mindre man er villig til at betale for en dyrlæge til at overvære slagtningen og kontrollere kødet. 
    I nogle af landets mange private og offentlige slagtehuse er det dog muligt at slagte et offerdyr i forbindelse med offerfesten. Man laver en forhåndsaftale, og dyrene bliver slagtet under dyrlægekontrol. Der er dog ikke tale om en helt rigtig halal-slagtning, eftersom denne bl.a. fordrer, at dyrene ikke bliver bedøvet før slagtningen, og at det enkelte dyr ikke slagtes i andre dyrs nærvær, for at lugten af blod ikke skal skræmme dyrene unødvendigt.
    Nogle slagtehuse har dog slet ikke kapacitet til at slagte så mange dyr på én gang, så mange muslimer foretager slagtningen hos landmænd – hvilket er ulovligt. I mange familier afstår man helt fra at slagte et dyr, men nøjes med at hygge sig med et festmåltid tilberedt af kød købt hos slagteren.