Højtider:

2011:
I Tyskland er man på grundlag af astronomiske beregner enedes om, at faste-brydningsfesten ('id al-fitr) afholdes tirsdag den 30. august.

Også Norges Islamiske Råd har besluttet, at 'id al-fitr afholdes tirsdag den 30. august.

Den franske astrofysiker Nidhal Guessoum fastholder, at nymånen ikke kan ses i hverken Europa eller Nordafrika før den 30., således at fastebrydningsfesten ikke kan afholdes før onsdag den 31. august. Alligevel har CFCM (Le Conseil Francais du Culte Musulman) overraskende fastsat 'id til tirsdag den 30. august.

I Marokko fejres 'id onsdag den 31. august- ligeledes i Saudi-Arabien.

FASTEN og FASTEBRYDNINGSFESTEN

Ramadân og 
'id al-fitr (fastebrydningsfesten) eller 'id al-seghir (den lille fest)

Koranen påbyder muslimerne at faste i måneden ramadan, den 9. måned ifølge den islamiske kalender.

Faste i Marokko
Der hersker en ganske speciel stemning i et samfund, hvor alle faster. Arbejdstiden er lagt om - man springer middagspausen over og arbejder i ét stræk fra morgen til tidlig eftermiddag, hvorefter man holder fri og måske får nogle timers søvn før aftenens og nattens måltider skal tilberedes. 
    Gaderne ligger øde hen. Folk må i fastemåneden benytte fortovscaféerne til et hvil eller en snak - uden som ellers at være nødt til at bestille en forfriskning. Skulle nogen komme op at toppes, vil de omkringstående straks forsøge at skille gemytterne ad - man skal helst undgå at mundhugges eller på anden måde lade temperamentet løbe af med sig i fasten.
    I tiden lige før solnedgang øges aktiviteten. Folk haster hjem til familien og køber lækkerier til aftenens måltider på vejen. Solnedgangen markeres ved kanonskud eller en sirenes gennemtrængende hylen, der dog næsten overdøves af kaldet til bøn, der lyder fra moskéer, i radio og tv. 

Man bryder fasten med nogle dadler og et glas vand eller et glas kaffe med mælk, og først efter solnedgangsbønnen indtages det egentlige måltid. Det kan fx være en nærende suppe, harira, bestående af linser, kikærter, nudler, lammekød i tern, tomat, løg og en masse grønt. 
    I en halv times tid ligger landet øde hen; men så forvandles gader og stræder som ved et magisk trylleslag til et bølgende menneskehav: Folk myldrer ud af husene - det er som om alt, hvad der overhovedet kan krybe og gå, er i bevægelse. Der hilses, snakkes og les - og de handlende har kronede dage, for børnene skal have nyt tøj og gaver til den store højtid, der markerer fastens afslutning.
    Man spiser aftensmad - og natmad - og våger ofte lige indtil det sidste måltid indtages før daggry. Måske i opløftet stemning - måske i bøn og meditation, hjemme eller i moskéen. De, der ikke våger hele natten, bliver vækket af kanonslag eller en dump trommelyd, der minder om, at tiden er inde for et sidste måltid før endnu en lang dags faste.

Mindre børn, for hvem det endnu ikke er obligatorisk at faste, bliver opmuntret til at faste en enkelt dag eller to, og bliver belønnet med alskens lækkerier ved solnedgang.
    Fasten sætter også sit tydelige præg på medierne. Radio og tv transmitterer - foruden de sædvanlige tidebønner og den daglige koranrecitation - et væld af opbyggelige foredrag og teologiske diskussioner. Og mange aviser har en daglig rubrik med kendte teologers refleksioner.

Nymånens tilsynekomst efter 29 eller 30 dages faste hilses med glæde - og lettelse. Kvinderne får travlt i køkkenet, og alle giver en hånd med for at forberede den fest, der markerer fastens afslutning.
    Også de fattige skal have mulighed for at fejre fastens afslutning, så nu er det på høje tid at få betalt den frivillige almisse – hvad enten man giver penge eller naturalier direkte til en fattig man kender, eller til moskéens ansatte, der sørger for, at de kommer i rette hænder.
    Næste morgen er der højtidsbøn i moskéerne, der fyldes til bristepunktet. Mange steder flytter man denne dags fællesbøn ud i Guds frie natur for at give plads til alle. Sidst på formiddagen samles familien om et fællesmåltid bestående af sød myntete og forskellige slags pandekager. Det egentlig festmåltid spises nogle timer senere. Børnene får gaver, man går på besøg hos hinanden, og telefonerne gløder.
    Dagen derpå vender landet atter tilbage til sin normale rytme.

Faste i Danmark
At faste i Danmark er ikke som at faste i et muslimsk land. Her er der ingen arbejdsgiver, der tager hensyn til de fastende. Mange muslimer vælger at afspadsere eller tage ferie den første uge i ramadanen, indtil kroppen har vænnet sig til den nye døgnrytme. 
    Nogle finder fasten kedelig. Hvis man ikke lige bor i et område med mange muslimer, kan man nemt komme til at savne den opløftede stemning, der ellers præger fastemånedens aftener. For børnene har det været et ekstra plus, at fasten i de seneste år er faldet sammen med julemåneden, for så har de kunnet dele forventningens glæde med deres ikke-muslimske kammerater – selvom det ikke er samme højtid, de ser frem til.
    I nogle muslimske familier med små børn har man taget den danske skik med advents-pakkekalendere til sig – blot med 29 el. 30 småpakker i stedet for 24. Det kan forkorte ventetiden frem til årets største højtid, der markerer fastens afslutning. Ved midnatstid kan man måneden igennem – hvis man ellers har hybridnet eller satellit – følge fællesbønnen fra den store moské i Mekka.
    I de større byer lejer et eller flere trossamfund en større hal, hvor alle muslimer inviteres til at fejre fastens afslutning i hinandens selskab.

Desværre er der tendens til at gøre fasten til en ren fysisk præstation og glemme den åndelige dimension: Hvor mange gange oplever man ikke, at 'fastende' tager revanche for dagens afsavn ved nattens bugnende borde med alskens lækkerier - eller at kvinder beklager sig over, at de tager på i vægt i fasten.
    Jævnligt støder man på absurde regler om, at en fastende ikke må gå i bad, ikke må børste tænder og end ikke må synke sit eget spyt! Man sætter ligefrem en ære i at have dårlig ånde for at bevise over for omverdenen, at man nu også er en 'god' muslim og overholder fasten. Hverken selvpineri eller selvforherligelse har plads i islam, og personlig hygiejne er af største vigtighed.
    En århusiansk svømmeklub, der for nogle år siden havde et par rene pige/kvindehold, oplevede ved sæsonstart efter nytår, at kvinder med muslimsk baggrund først mødte op efter fastens afslutning. De påstod i ramme alvor, at deres tro forbød fastende at få vand på kroppen! En absurd regel, der ganske strider imod den klassiske regel om, at handlinger bedømmes efter hensigten. Man går vel ikke i svømmehal for bevidst i smug at bryde fasten ved at drikke klorvand - men for at opnå fysisk og psykisk velvære, og for at bevare og styrke det legeme og det helbred, som Gud har skænket én.
    I de seneste år har man kunnet observere et ganske kuriøst fænomen: Der er nogle unge, der – stik imod traditionel tolkning - i ramme alvor påstår, at man gerne må ryge i fasten – eftersom Koranen kun udtrykkelig nævner et forbud imod mad, drikke og sex i dagtimerne!

Hvornår starter og slutter fasten?
Muslimer i hele verden er år efter år optaget af spørgsmålet: Hvornår starter og slutter fasten egentlig? Det har nemlig fra Profetens tid været således, at fasten startede og sluttede, når en troværdig person havde set nymånen på himlen. 
    Ikke i alle lande går man så grundigt til værks som i Ægypten, hvor 10 videnskabsmænd sammen med hver én teolog HVER måned på 10 forskellige steder i landet spejder efter nymånen. 
    I Saudi Arabien har der stort set ikke eksisteret noget samarbejde mellem videnskabsmænd og teologer, og det har hidtil været teologerne, der alene har haft til opgave at spejde efter nymånen. Man lægger heller ikke skjul på, at der i de seneste år ind i mellem fra Saudi Arabien er udgået utroværdige oplysninger om nymånens tilsynekomst, idet lidt for ivrige personer har 'set' nymånen tidligere, end det iflg. astronomiske beregninger skulle være muligt!
    De forskellige muslimske grupper i Danmark starter og slutter ofte fasten med en dags mellemrum - alt efter, i hvilket land de henter oplysningen om nymånens tilsynekomst. Nogle retter sig efter informationer fra deres oprindelseslande, andre retter sig efter Mekka – og andre igen retter sig efter danske astronomers beregninger for månens faser. 
    Dette er meget frustrerende for folkeskoler og andre uddannelses-institutioner, fordi eleverne holder fri på forskellige tidspunkter. For nylig er det blevet foreslået, at skoler med mange muslimske elever skal holde lukket på de to store muslimske højtider (offerfesten og fastebrydningsfesten), fordi de muslimske elever alligevel bliver hjemme på disse dage. 
    Hvis skolerne vil være så imødekommende over for muslimske elever, må muslimerne – efter min opfattelse - til gengæld fastlægge deres højtider efter astronomernes beregninger. Så er tidspunkterne for højtiderne fastlagt på forhånd, og skolerne kan tilrettelægge deres undervisningsplan herefter.
    Det kræver nytænkning hos mange muslimer; men man kan ikke tage imod en fremstrakt hånd uden til gengæld at gøre sit til, at ordningen bliver nem at administrere. Man må yde for at kunne nyde.

I 2003 har muslimske organisationer i Norge og Frankrig for første gang kunnet samle muslimerne i deres respektive lande om en fælles første fastedag.

© Aminah Tønnsen, september 2003   

Ramadan in Cairo: Yesterday & today - ARAB NEWS september 2007.

Eid al-Fitr: Ramadan's sweet ending - ARAB NEWS august 2011.

Ramadan-opskrifter: Marokkansk harira & chorba - OUMMA.com (fransk)
                            Marokkansk harira (vegetarisk, dansk)
                            Marokkansk harira (dansk)

Billedserie om ramadanen - KRISTELIGT DAGBLAD 11. august 2011.

Billedserie: Ramadanfejring verden over - KRISTELIGT DAGBLAD september 2010.

Ramadan over - the quest for weets begin - ARAB NEWS 30. august 2011.