Familien:

FAMILIEPLANLÆGNING ('azl)

 

Islam betragter ægteskab som to selvstændige individers forening i gensidig kærlighed, hengivenhed, loyalitet og opofrelse for hinanden:

...de er en vederkvægelse for jer, og I er en vederkvægelse for dem... (2:187)

Og blandt Hans tegn er, at Han skabte jer mager af samme oprindelse (som I selv), at I må finde tryghed og sjælefred hos dem. Og Han sår kærlighed og barmhjertighed mellem jer. I dette er der visselig tegn for de eftertænksomme. (30:21)

- og for at ægteskabet kan styrkes - også åndeligt - kræves absolut gensidighed. Ægtefæller må ikke bedrage hinanden ved illoyal opførsel som f.eks. at indgå tilfældige seksuelle forbindelser uden for ægteskabet. Således styrer og styrker etiske principper partnerskabet.
    Lignende etiske principper og forpligtelser gælder også over for vore børn. Hvis vi ikke har mulighed for at give dem passende føde, klæder, opdragelse og uddannelse, burde vi afstå fra at sætte børn i verden:
    Ifølge Muslims og al-Bukharis traditionssamlinger (hadith), praktiserede muslimer på Profeten Muhammads tid coitus interruptus ('azl, afbrudt samleje) uden at denne praksis blev fordømt eller forbudt af Profeten eller Koranen. Jurister har heraf sluttet, at andre former for prævention også er tilladt. Ordet 'azl har således i tidens løb ændret betydning fra oprindeligt udelukkende at være brugt om 'coitus interruptus' til nu at omfatte alle former for prævention og familieplanlægning.

 

FOR PRÆVENTION


Ordet 'azl findes ikke i Koranen; men mange Koranvers kan bruges i argumentationen for familieplanlægning.
    Gud ønsker ikke at gøre livet vanskeligt for os, og en stor børnefolk kan nemt blive til en byrde:

...Gud ønsker jert vel (yusr), ikke ubehag ('usr)... (2:185)

Gud lægger ikke større byrder på en sjæl, end den kan bære. Hver eneste har sine gode gerninger med sig (på Dommedag) - og sine onde gerninger imod sig. "Herre! Fordøm os ikke for vor glemsomhed og vore fejltagelser. Herre! Læg ikke en byrde på os som den, Du lagde på dem før os. Herre! Læg ikke en større byrde på os, end vi har styrke til at bære. Udvisk vore synder. Tilgiv os, og hav barmhjertighed med os. Du er vor beskytter (maulâ). Hjælp os imod dem, der afviser troen (k-f-r). (2:286)

... Vi lægger ikke byrder på nogen, som de ikke kan bære... (6:152)

Koranen formaner os om at satse på kvalitet frem for kvantitet, hvis vi ønsker fremgang:

Sig: "Slet (al-khabîth) og godt (at-tayib), er ikke lige, skønt det dårliges overflod måtte glæde jer. Oh I forstandige! Frygt Gud at I må have fremgang." (5:103)

Børn skal være til glæde for deres forældre og en kilde til fred i sindet. Hvordan kan de være det, hvis deres forældre ikke er i stand til at føde og klæde dem ordentligt?:

..."Herre! Lad vor ægtefælle og vore efterkommere være os en fryd for øjet, og gør os til forbillede for de gudfrygtige (al-muttaqûn). (25:74)

Børn er i Guds øjne en prøvelse for os, om vi er i stand til at følge Hans bud og gøre os fortjent til Hans belønning:

Jeres velstand og jeres afkom er blot en prøvelse. Den højeste belønning er hos Gud (for dem, der modstår dette livs fristelser). (8:28)

De klassiske jurister er enige om, at prævention kun må benyttes, så fremt begge parter er enige om det. En mand må ikke tvinge sin hustru til at bruge prævention, ligesom ingen af parterne må bruge prævention imod den andens vilje, for også i dette spørgsmål må formaningen om gensidig rådslagning gælde:

... der rådfører sig med hinanden (shûrâ) ... (42:38)

Prævention må ikke bruges med den hensigt for egen bekvemmeligheds skyld at forblive barnløse, men gerne med det formål at forlænge afstanden mellem fødsler (f.eks. for ikke at tære på kvindens kræfter og helbred):

Giv ud af jeres (menneskelige og materielle) ressourcer for Guds sag; men kast jer ikke i fordærv for egen hånd. Gør gode gerninger (ihsân), for Gud elsker dem, der gør gode gerninger (muhsinûn). (2:195)

Gud ønsker at gøre det let for jer, for mennesket er skabt svagt. Oh I troende! Gør ikke uretmæssig indhug i hinandens ejendom, medmindre I har aftalt at handle indbyrdes. Dræb ikke jer selv, for Gud er visselig allerbarmhjertigst. Den, der (alligevel) overtræder (dette påbud) på formastelig vis, vil blive kastet i Ilden - det er let for Gud. (4:28-30)

Koranen erkender, at graviditet og fødsel er en fysisk belastning for moderen:

Og Vi har pålagt mennesket at tage sig kærligt af forældre. Med møje bar moderen barnet, og i to år gav hun det die... (31:14)

Vi har pålagt mennesket at tage sig kærligt af forældre. Med møje bærer moderen barnet, med møje føder hun det, og i to år giver hun det die. Fra hun bærer det (under hjertet) til afvænning, går der 30 måneder... (46:15)

(Minimumslængden af et svangerskab for et levedygtigt barn regnes for 6 måneder + 24 måneders amning giver tilsammen 30 måneder).
    Ved at fritage ammende mødre for fasten erkender man også, at amning kan være en fysisk belastning for moderen og en nødvendighed for overlevelse for det lille barn. Derfor kan man sige, at Koranen anbefaler, at der må være mindst 30 måneder mellem børnefødsler.
    Prævention må også benyttes, når økonomiske grunde taler herfor. Faderen har forsørgerpligt over for sine børn og skal sørge for mad, klæder, logi og uddannelse. Velhavende personer er ansvarlige for de mindre velbeslåedes ve og vel. Det kan aldrig være uislamisk at begrænse sin børneflok for til gengæld at forsørge f.eks. sine uformuende forældre, forældreløse mindreårige eller andre trængende.
    I en tid, hvor mange mennesker i muslimske lande lever på eksistensminimum, må følgende Koranvers anses for yderst relevant og en klar opfordring til at søge at begrænse befolkningstilvæksten, hvor det anses for nødvendigt:

... Gud vil visselig aldrig ændre menneskenes lod, før de forandrer sig selv. Dersom Gud vil straffe et folk for dets forseelser, kan ingen afværge det, og de har ingen uden Ham til at beskytte sig. (13:11)

Vi ved på den anden side, at Gud skaber, hvad Han vil, og ingen kan forhindre Ham deri. Således vil også en kvinde blive gravid på trods af, at hun eller hendes mand bruger en eller anden form for prævention, hvis det er Guds vilje at give netop det par et barn på det bestemte tidspunkt:

Gud råder over himlene og jorden. Han skaber, hvad Han vil (og har planlagt), idet Han skænker pige- el. drengebørn til hvem Han vil - eller både drenge- og pigebørn. Og Han lader hvem Han vil forblive barnløse, for Han er vis og almægtig. (42:49-50)


Udpluk fra Hadîth
Profeten Muhammad skal have sagt:

"Enhver af jer er en hyrde (ra'i) og skal på Dommens Dag svare for sin hjord (ra'iyat)."

"Der vil komme en tid, hvor menneskene vil være ødelagt på grund af deres hustruer, forældre og børn. Andre vil tale om deres fattigdom og armod, der er resultatet af store familier, og de vil møde lidelser, som de vil stå magtesløse over for. Resultatet vil være, at de vil øge deres indtægter ved ulovlige metoder. Deres tro vil vakle, og de vil gå fuldstændig til grunde."

"Hvis I ønsker, kan I bruge prævention; men de sjæle, som Gud ønsker at skabe indtil Dommens Dag, vil under alle omstændigheder blive skabt."


Profeten Muhammads eksempel
Profeten Muhammad må også i dette tilfælde fremhæves som et eksempel til efterfølgelse. Han giftede sig som 25-årig med den rige købmandsenke Khadijah, med hvem han fik tre sønner og fire døtre, og han havde rigelige midler til at forsørge dem. Til deres store sorg døde sønnerne alle i en ung alder. Stik imod datidens skik og brug tog Profeten Muhammad ikke nogen medhustru, så længe han var gift med Khadijah. Først efter hendes død - efter næsten 25 års ægteskab - tog han flere hustruer.

På det tidspunkt havde han ved udvandringen til Madina måttet efterlade sin formue i Makka. Forsvaret mod muslimernes fjender krævede i de efterfølgende år mange ofre, og Profeten Muhammad giftede sig med flere krigsenker med børn, for at de ikke skulle stå uden forsørgere, og han opfordrede andre til at følge hans eksempel. I de næste mange år indtil hans død som 62-årig levede han og hans hustruer yderst spartansk. Han fik i denne periode kun et barn mere, sønnen Ismael, der dog døde som spæd. Det må være nærliggende at tro, at Profeten i denne vanskelige periode af sit liv ganske bevidst valgte ikke at få flere børn og i stedet helligede sig forsørgelsen af sine hustruer, deres børn af tidligere ægteskaber og menighedens fattige.


'Azl i Islamisk lov
Et af Islamisk lovs principper går ud på, at alt er tilladt, med mindre det er direkte forbudt. Grundlæggerne af de fire retsskoler har da også udtalt sig for familieplanlægning, men med forskellige begrundelser:

Den hanafitiske Retsskole
Abu Hanifa støtter sig til dette koranvers:

Jeres hustruer er jeres agre; så nærm jer dem, som det behager jer: men lad gode gerninger gå forud. Frygt Gud og vid, at I skal møde Ham, og giv glade tidender til de troende. (2:223)

"Hvad betyder: som I lyster?" blev Abu Hanifa engang spurgt. "Det betyder: med eller uden prævention," var hans svar.
    Abu Hanifa har engang rådet sin elev Qudi Abu Yusuf til ikke at gifte sig, før han havde fuldendt sin uddannelse og var i stand til at forsørge en familie. I samme forbindelse skrev han: 'Alt for mange børn giver uden tvivl mange bekymringer'.
    Abu Hanifa og andre tidlige jurister forbød prævention uden den anden ægtefælles accept; men senere jurister deler ikke alle denne opfattelse.

Den shafi'itiske Retsskole
Imam Shafi'i tager udgangspunkt i dette koranvers:

Dersom I frygter, at I ikke kan behandle forældreløse retfærdigt, da gift jer med dem, der synes passende for jer: to, tre eller fire; men dersom I frygter ikke at kunne være lige retfærdige mod dem alle, da gift jer kun med én... (4:3)

Den sidste sætning 'aalika adna alla ta'ulu' tolkede imam Shafi'i som: Det er formålstjenligt, at I ikke forøger jeres familie for meget (flere hustruer betyder oftest også flere børn). Denne tolkningsmåde findes i flere af hans værker: Lisan-ul-Arab, Ruh-ul-Ma'ani og Fath-ul-Bayan. Andre lærde er uenige med ham, idet ordet 'ta'ulu' har flere forskellige meninger.

Den store filosof, Imam Ghazzali (1058-111), der betragtes som Den shafi'itiske Retsskoles 'nr. 2' efter grundlæggeren Imam Shafi'i, kom i Ihya-ul-'Ulum til denne konklusion: "Jeg må sige, at autentiske traditioner (hadith) tillader familieplanlægning," og han gav følgende lovlige grunde hertil:
a) bevarelse af hustruens skønhed og charme
b) beskyttelse af hendes liv og helbred
c) frygt for mange strabadser/afsavn (kathrat-ul-haraj) på grund af for mange børn
d) økonomiske problemer og lav indkomst

Den malekitiske Retsskole
Imam Malik bin Anas anså også familieplanlægning for tilladt. Senere jurister fra hans retsskole har tilføjet, at familieplanlægning krævede hustruens samtykke.

Den hanbalitiske Retsskole
Også Imam Ahmad bin Hanbal skal have tilladt familieplanlægning, såfremt begge ægtefæller er enige derom.

De shi'itiske Retsskoler
Ali ibn Abu Talib (656-661), Profetens fætter og svigersøn og fjerde kalif, regnes af shi'a-muslimer for den største imam og juridiske autoritet efter Profeten Muhammad. Også han gik ind for familieplanlægning og udtalte sig endda positivt om tidlig abort som lovligt middel til familieplanlægning og blev støttet heri af Umar ibn al-Khattab, den anden kalif.

 

IMOD PRÆVENTION


Familieplanlægning har lige siden Profetens dage haft sine modstandere. I nyere tid kan den pakistanske teolog Maulana Maududi nævnes som indædt modstander af familieplanlægning - selvom han tilhører den hanafitiske retsskole. Han hævder i Zabt-e-Wildadat (1965), at "de personer blandt muslimerne, der er tilhængere af familieplanlægning, kan ikke finde belæg for deres påstand hverken i Koranen eller traditionssamlingerne." I samme værk fremfører han, at Profeten Muhammad aldrig udtrykkeligt har udtalt sig for eller imod prævention. Hertil kan siges, at jurister og teologer altid har været af den opfattelse, at Profetens tavshed om et emne skal tolkes som accept.
    Maududi hævder, at familieplanlægning må sidestilles med barnemord og henviser til:

Dræb ikke jeres børn af frygt for fattigdom. Vi vil underholde dem og jer. At dræbe dem er en stor overtrædelse. (17:31)

De er fortabt, der dræber deres børn af tåbelighed og uvidenhed, og som opfinder løgne om Gud ved at forbyde føde, som Han har forsynet dem med. De er visselig vildfarne og ænser ikke vejledningen. (6:140)

Han mener desuden, at familieplanlægning er unaturligt og ligefrem ødelægger naturens orden med henvisning til:

Gud forbandede Satan; men han (Satan) sagde: "Jeg vil vildlede en del af Dine tjenere og indgyde dem falske begær. Jeg vil beordre dem til at opsnitte kvægets ører og defigurere det smukke, Du har skabt." Den, der forsager Gud og tager Satan til ven, skader (i sidste ende) sig selv. (4:118-119)

Maududi mener, at familieplanlægning er udtryk for tvivl om Gud som alle væseners forsørger (razzaqiyat):

Ham tilhører nøglen til himlene og jorden. Han udvider og begrænser underhold til hvem Han vil, for Han er alvidende. (42:12)

Gud er den, der skænker underhold. Han er almægtig og urokkelig. (51:58)

Maududi fremfører, at Profeten Muhammad aldrig ville tillade, at muslimernes antal skulle reduceres så meget, at de ikke ville være i stand til at forsvare sig selv. Man kan så spørge, hvordan underernærede og uuddannede børn af i dag kan være i stand til at forsvare menigheden af i morgen? Vi må tværtimod lære at være tilfredse med et mindre antal, som vi magter at gøre til gode muslimer ved at give dem tilfredsstillende vilkår og uddannelse. Desuden giver Koranen flere eksempler på, at det ikke er kvantitet, men kvalitet, der er det afgørende:

Sig: "Slet (al-khabîth) og godt (at-tayib), er ikke lige, skønt det dårliges overflod måtte glæde jer. Oh I forstandige! Frygt Gud at I må have fremgang." (5:103)

Gud gav jer sejren ved Badr, da I var en hjælpeløs lille skare. Frygt derfor Gud og vær taknemmelige. (3:123)

Jeg skal spare læseren for de passager i Maududis bøger, hvor han beskriver kvinden som en ren og skær fødselsmaskine, der mister enhver værdi og nærmest må betragtes som død, når hun ikke er i stand til at få (flere) børn.

 

FAMILIEPLANLÆGNING I VORE DAGE


Der har i de seneste år været megen diskussion i de muslimske lande, om man fra statens side kunne gennemføre familieplanlægningsprogrammer for at bremse den hurtige befolkningstilvækst uden derved at bryde med islamiske principper. Som i så mange andre spørgsmål, har meningerne været delte; men allerede i 1937 udstedtes i Ægypten en fatwa, der godkendte prævention som middel til - i børnenes interesse - at øge afstanden mellem fødsler, og et egentligt familieplanlægningsprogram blev lanceret i 1967. Også lande som Iran (1964), Jordan (1964), Pakistan (1965), Tyrkiet (1965), Marokko (1966), Indonesien (1968) og Tunesien (1973) har givet grønt lys for familieplanlægnings programmer.

 

TILLADTE PRÆVENTIONSMIDLER


Naturlig prævention som coitus interruptus ('azl, afbrudt samleje) og planlægning i forhold til kvindens menstruationscyklus er der selvsagt ingen forbud mod. Profeten Muhammad har som nævnt hverken fordømt eller forbudt førstnævnte, og det eneste forbud, Koranen opstiller for tidspunktet for ægtefællers samleje, er under kvindens menstruation samt i dagtimerne under fasten:

De spørger dig angående kvinders menstruation. Sig: "Det er en plage (adhà)." Så hav ikke samleje med (egl. hold jer borte fra) menstruerende kvinder, og gå ikke ind i dem før de atter er rene. Men når de har renset sig, må I nærme jer dem, som Gud har påbudt jer, for Gud elsker dem, der angrende vender sig til Ham, og som holder sig rene. (2:222)

Det er jer (i fremtiden) tilladt at ligge med jeres hustruer om natten i fasten. De er en vederkvægelse for jer, og I er en vederkvægelse for dem (egl. de er jeres klædning (lîbas), og I er deres klædning). Gud ved, hvad I foretog jer i det skjulte, og Han har tilgivet jer og taget denne byrde fra jeres skuldre. Så lig med dem og søg, hvad Gud har foreskrevet jer. Spis og drik, indtil I kan skelne en hvid tråd fra en sort i dagningen og fuldend da fasten, indtil natten falder på. Men lig ikke med jeres hustruer, hvis I har trukket jer tilbage i moskéen (i'tikâf). Dette er de grænser, Gud har sat, så overskrid dem ikke. Således gør Gud Sine tegn tydelige for menneskene, for at de må være gudfrygtige. (2:187)

Brug af kondom, spiral og andre mekaniske præventionsmidler, der forsegler kvindens livmoder (sadd-e-famme-rahm) opfattes som en 'forbedring' af coitus interruptus-metoden og er derfor også fuldt lovlige.

Om p-pillers lovlighed er der uenighed; men hvis ordet 'azl skal forstås som familieplanlægning generelt, er brugen af dem tilladt.

Sterilisation opfattes af mange (bl.a. Maulana Maududi) som et indgreb i naturens orden, som Koranen flere steder advarer imod:

Åbn dit hjerte for Guds evige og uforanderlige Lov - oprigtigt (hanîfan), og i overensstemmelse med Guds natur (fitrat-ullah), i hvilken Han skabte menneskeheden (fatâra'n-nas). Der vil ikke ske nogen ændring i Guds skabelse (khalq-illâh). Det er den rette levevis (for alle); men de fleste mennesker erkender det ikke. (30:30)

Sterilisation er et medicinsk indgreb, hvorved man permanent opnår nøjagtig det samme, der opnås temporært ved naturlige og mekaniske former for prævention. Når der i den brede befolkning er stor modstand mod sterilisation af manden, skyldes det en fejlagtig opfattelse af, at indgrebet har samme virkning som kastration (ikhtisa): At manden ikke blot mister sin forplantningsevne, men også sin potens.
    Sterilisation af kvinden, hvor æggelederne overskæres, er der også diskussion om lovligheden af; men den berømte shafi'itiske jurist Ibn-e-Hajr skriver i sit værk Fath-ul-Bari, at kvindelig sterilisation må anses for lovligt i alle de situationer, hvor mandlig prævention er det.
    Ved sterilisation gælder - ligesom ved andre former for prævention - at Gud skaber nyt liv, når Han vil, og at vi ikke kan hindre Ham deri.

Så vidt Tahir Mahmood og de klassiske teologer/jurister. 


© Aminah Tønnsen, marts 2001    

Litteratur

ANEES, Munawar A.: Azl: Recreation or Procreation? 
        THE MUSLIM WORLD LEAGUE JOURNA,
vol. 16 no. 3, 1988.

BAZ, bin: fatwa on birth control 

BOUTALEB, Abdelhadi: Regulating Procreation through Ethics. 
        THE MUSLIM WORLD LEAGUE JOURNAL vol. 16 no. 11, 1989.

EBRAHIM, Abul Fadl Mohsin:
          Abortion, Birth control & Surrogate Parenting. An Islamic Perspective.
          American Trust Publications 1991.

ELYAS, Nadeem: Familienplanung und Abtreibung aus islamischer Sicht.
        ZENTRALRAT DER MUSLIME IN DEUTSCHLAND.

HIBRI, Azizah Y. al-: Family Planning and Islamic Jurisprudence.

MAHMOOD, Tahir: Family Planning. The Muslim Viewpoint. New Delhi 1977.

MOLLOY, Aminah:
        Attitudes to medical ethics among British Muslim medical practitioners.
        JOURNAL OF MEDICAL ETHICS, 6/1980, pp.139-144.

M'RABET, Fadela: Les algériennes, pp.291-297: Planning familial.

OSLER, Mogens: Islam og familieplanlægning.
        Sex & sundhed, oktober 1992, pp.17-19.

QARADAWI, Yusuf Al-: The Lawful and the Prohibited in Islam.
        Kuwait 1984, pp.198-201: Contraception.  

SALEEM, Mohammad: Ethical Justification of Family Planning. 
        ISLAMIC STUDIES, vol. 8, 1969, pp.253-261.
SEMINAR RECOMMENDATIONS
        *  Human reproduction in Islam (24.05.1983)
        *  The Beginning of Life.
        *  Views on Sterilization

SAHAWNEH, Fouzi: Islam on family planning and abortion.
        IQRA, February 1995, pp.25-26.

TØNNSEN, Aminah:
        Værdidebat om - og til gavn for - alle.
        Det islamiske syn på abort.

[ index ]   [ nyheder ]   [ Koran & hadîth ]   [ islam set indefra ]   [ islam fra A til AA ]
[ dialog ]   [ islam i Europa ]   [ kultur & politik ]   [ viden & uddannelse ]   [ islamisk ret ]
[ personligheder ]  [ familie & køn ]   [ etik ]   [ for børn ]   [ bøger ]   [ link ]   [ kontakt os ]