RETTEN TIL AT KENDE
SIT BIOLOGISKE OPHAV

Én af grundtankerne i islamisk etik er, at det er en menneskeret at kende sit biologiske ophav. Dette kan man udlede af de retningslinjer, som Gud har givet menneskene i Koranen vedrørende familien. Blodsbåndet skal så vidt muligt bevares, for:

... blodsbeslægtede står dog hinanden nærmest ifølge Guds Lov. Gud er visselig alvidende. (8:75)

Han har skabt mennesket af vand og etableret slægtsbånd ved blod og ægteskab. Herren råder over alt. (25:54)

Seksuallivet
Koranen indeholder - som også Bibelen - et generelt påbud om at begrænse seksuallivet til ægteskabets rammer:

De, der ikke har mulighed for at gifte sig, bør leve afholdende, indtil Gud nådigt beriger dem. (24:33)

Begå ikke hor! Det er en afskyelig handling og et onde, der baner vejen for andre onder. (17:32)

De troende ... der holder sig fra seksuelt samvær - undtagen med deres lovformelige ægtefæller eller slavinder, der tilhører dem, for da er de ikke at dadle - vil have fremgang og nå det endelige mål i det Hinsidige. De, der begærer ud over dette, er overtrædere. (23:5-7)

Venteperiode efter skilsmisse og død
En kvinde skal - efter skilsmisse eller ægtemands død - vente en nøje fastsat tid, før hun må indgå nyt ægteskab, så det kan fastslås, om hun er gravid. Hun påbydes eksplicit ikke at skjule en evt. graviditet, så man undgår tvivl om barnets biologiske ophav: hvem der skal forsørge barnet - og hvem barnet er arveberettiget efter:

Fraskilte kvinder skal vente (med at indgå nyt ægteskab) i tre menstruationsperioder. Hvis de tror på Gud og den Yderste Dag, må de ikke skjule, hvad Gud har skabt i deres skød. (2:228)

Venteperioden for enker er fire måneder og ti dage. (2:234)

Adoption
Koranen forbyder egentlig adoption, men tillader plejeforhold af ubegrænset længde - under betingelse af, at barnet beholder sin biologiske slægts navn. Derved forhindrer man, at biologiske søskende intetanende gifter sig med hinanden:

Han har ej heller gjort jeres adoptivsønner til jeres sønner. Det er (blot) jeres egen tale(måde); men Gud fortæller jer sandheden og viser jer den rette vej. Opkald dem efter deres (biologiske) far - det er det bedste for Gud; men der påhviler jer ingen skyld, hvis I gør det af vanvare - kun, hvis I gør det med fuldt overlæg. Gud er kærligt overbærende og allerbarmhjertigst. (33:4-5)

Plejebørn bevarer arveretten i forhold til deres biologiske slægt, så hverken adoptiv- eller plejebørn nævnes i de arveretslige regler. Plejeforældre kan imidlertid - som alle andre - benytte sig af deres ret til at testamentere op til 1/3 af deres formue til velgørenhed eller til personer, der ikke ifølge loven er arveberettiget efter dem.

Polygyni versus polyandri
Monogami (et ægteskabeligt forhold mellem én mand og én kvinde) er grundlaget for familien.
    Polygyni (et ægteskabeligt forhold mellem én mand og flere kvinder - som dog oftest omtales som polygami) tillades kun under ganske særlige omstændigheder: når antallet af uforsørgede piger & kvinder overstiger antallet af ugifte mænd betydeligt, som f.eks. i krigstider.
    Polyandri (et ægteskabeligt forhold mellem én kvinde og flere mænd) er naturligvis forbudt, idet det ville være umuligt at vide, hvem der er far til evt. børn.

Indgiftning
For at forhindre indavl opsætter Koranen forbud mod ægteskab mellem visse blodsbeslægtede - også mellem "amme"-beslægtede:

Det er jer forbudt at gifte jer med jeres mødre, jeres døtre, jeres søstre, jeres fastre og mostre, jeres niecer, jeres ammemødre og ammesøstre, jeres svigermødre og døtre af de kvinder, I har ligget med, jeres svigerdøtre, og to søstre på samme tid. (4:23)

Tilsvarende forbud gælder naturligvis for kvinder - og er endnu en god grund til at forbyde brugen at fremmede donorer ved kunstig befrugtning.

Kunstig befrugtning
I moderne tider, hvor man på mange områder benytter sig af tekniske hjælpemidler, har de lærde udledt, at det er tilladt at give naturen en hjælpende hånd, hvis det viser sig vanskeligt for et ægtepar at få børn. Kunstig befrugtning må dog kun ske ved såkaldt homolog insemination, dvs. at æg- og sædceller skal stamme fra ægtefællerne selv.
    Disse enkle retningslinjer betyder, at man undgår endeløse diskussioner for og imod donorers anonymitet og om en evt. aldersgrænse for kvinden - for naturen sætter selv grænsen.
    Man behøver ikke diskutere, om den biologiske part i en skilsmisse-situation har mere ret til barnet end den anden - og hvorvidt lesbiske eller enlige skal have ret til kunstig befrugtning.
    Man undgår, at halv- og helsøskende intetanende gifter sig med hinanden eller med deres biologiske far eller mor, onkel eller tante -  hvilket naturligvis er forbudt ifølge Koranen - på grund af de uanede konsekvenser indavl måtte få for fremtidige generationer. 

Nedfrysning af celler
Det er også tilladt at nedfryse æg- og sædceller for en periode; men disse må kun benyttes af donorerne selv - og kun så længe de er gift med hinanden.
    Med disse regler behøver en mand f.eks. ikke frygte, at han ufrivilligt bliver far ved at hans fraskilte hustru lader sig inseminere med hans sæd.

Rugemødre
De lærde har også forbudt rugemødre - man kan ikke leje sin krop ud til andre. Og hvis er barnet, i fald rugemoderen fortryder og ikke vil give det fra sig?

Voldtægt
Der er kun ét tilfælde, hvor man fraviger princippet om retten til at kende sit biologiske ophav: voldtægt. Det siger sig selv, at en voldtægtsforbryder ingen rettigheder har i forhold til et evt. barn - med mindre han gifter sig med sit offer og derved påtager sig alle gængse forpligtelser over for barnet og dets mor.
    Er ofret en gift kvinde, tilhører et evt. barn ægtemanden - her er det barnets tarv, der går forud for alt andet.

At kende sit biologiske ophav er en menneskeret. At få børn er ikke en menneskeret, men en forpligtende gave fra Gud:

Gud råder over himlene og jorden. Han skaber, hvad Han vil (og har planlagt), idet Han skænker pige- el. drengebørn, som  Han vil - eller både drenge- og pigebørn. Og Han lader hvem Han vil forblive barnløse. For Han er vís og almægtig. (42:49-50)

© Aminah Tønnsen, marts 2000