Familien:
Muslimske
fornavne i Danmark
Pigenavne godkendt af Kirkeministeriet
Drengenavne godkendt af Kirkeministeriet
'MUSLIMSKE' NAVNE
Hvad skal barnet hedde?
er et af de mange spørgsmål, man skal tage stilling til, når man venter familieforøgelse
- og senest på navngivningsdagen en uge efter fødselen. Profeten
Muhammad har iflg. overleveringer givet nogle retningslinjer om
navnevalg:
* Det fortælles, at Profeten
en dag så nogle kameler, der skulle malkes. "Hvem vil malke denne
kamel?" spurgte han. En mand rejste sig. Profeten spurgte: "Hvad
er dit navn?" "Murra (bitterhed)" svarede manden.
"Sæt dig" var Profetens kommentar. Profeten spurgte atter:
"Hvem vil malke denne kamel?" En anden mand rejste sig.
"Hvad er dit navn?" "Harb (krig)", svarede manden.
"Sæt dig" sagde Profeten. Profeten spurgte atter: "Hvem
vil malke denne kamel?" En mand rejste sig, og Profeten spurgte ham:
"Hvad er dit navn?" Manden svarede: "Yaish (han
lever)", hvorefter Profeten sagde til ham: "Malk kamelen!"
Ved den lejlighed viste Profeten,
at han ikke syntes om navne som Murra (bitterhed) og Harb (krig).
* Det fortælles, at Profeten også
skal have udtrykt mishag med navne som
Habab (ond/slange/Satan), Hazn (hård/ujævn), 'Asia (synder/ulydig),
Ghurab (pralhals) og Shihab (flamme).
* Det fortælles, at Profeten
sommetider ændrede folks
navne, hvis han ikke brød sig om deres oprindelige navn. F.eks. hed én
af Profetens hustruer Barra (gudfrygtig), og han ændrede hendes navn til
Zainab, idet han sagde "Anse ikke dig selv for at være gudfrygtig,
for kun Gud kender de gudfrygtige iblandt os".
* Blandt arabere er det skik at give
forældre et tilnavn efter deres førstefødte søn med tilføjelse af Abu
(Far) og Umm (Mor), f.eks. Abu Dawood (Dawoods Far) og Umm Dawood (Dawoods
Mor). Denne form for tilnavn kaldes kunja. Profetens kunja var
Abu-l-Qasim, efter sønnen Qasim, som han fik med sin hustru gennem 25
år, Khadijah.
* Det fortælles, at Profeten
Muhammad tillod folk at opkalde deres sønner efter ham selv (Muhammad,
Ahmad eller Mustafa), men at han forbød dem at benytte sit kunja (Abu-l-Qasim).
Qasim betyder nemlig 'den, der fordeler el. tilmåler den andel, der
rettelig tilkommer nogen'. Profeten Muhammad blev kaldt Al-Qasim i den
betydning, at han udbredte kendskabet til Gud og Hans budskab og var
udpeget af Gud til at fordele bl.a. krigsbytte og sociale ydelser blandt muslimerne.
Ved at forbyde folk at kalde
sig Abu-l-Qasim ønskede han at minde folk om, at han havde denne ganske
specielle opgave og ikke kun kaldte sig Abu-l-Qasim, fordi hans
førstefødte søn hed Qasim.
* Profeten anbefalede endvidere
muslimerne at navngive deres børn efter gudfrygtige personer som f.eks. Umar,
Uthman, Ali, Khadijah el. Maryam.
* Den søn, som Profeten fik med sin
kristne hustru Maryam, opkaldte han efter Profeten Abraham. Derfor er det blevet almindeligt at opkalde sønner efter
profeter.
* Profeten fremhævede specielt
navne som Abdallah (Guds tjener) og Abdurrahman (Den Nådiges tjener).
* Vil man bruge ét at Guds 99
navne, skal man sætte et 'abd (tjener) foran som f.eks:
Abd Allah /
Abdallah (Guds tjener)
Abd al Ali / Abdelali (den Højestes
tjener)
Abd al Aziz / Abdelaziz (den Mægtiges tjener)
Abd al Hadi / Abdelhadi (Vejlederens tjener)
Abd al Hafid / Abdelhafid (Beskytterens tjener)
Abd al Hamid / Abdelhamid (den Hyldedes tjener)
Abd al Haqq / Abdelhaqq (Sandhedens tjener)
Abd al Karim / Abdelkarim (den Gavmildes tjener)
Abd al Latif / Abdellatif (den Mildes tjener)
Abd al Majid / Abdelmajid (den Forherligedes tjener)
Abd al Qadir / Abdelqadir (den Almægtiges tjener)
Abd al Rahman / Abderrahman (den Nådiges tjener)
Abd al Razzaq / Abderrazaq (Forsynerens, Opretholderens tjener)
Abd al Salam / Abdelsalam (Fredens tjener)
Findes der noget som et 'muslimsk' navn?
Det er en udbredt misforståelse, at man skal tage et 'muslimsk' navn,
når man som voksen vælger at bekende sig til islam. Ud fra et religiøst
syn eksisterer der imidlertid intet krav om navneskift; men man vil ofte
komme ud for, at den person, der bevidner den nye muslims vidnesbyrd og evt.
udfærdiger et dokument på ens nye trosforhold, vil spørge, om man har
valgt et 'muslimsk' navn, som da vil blive påført dokumentet.
Det er op til den enkelte at afgøre, om han/hun senere
vil legalisere det nye navn iflg. dansk lov, så det kommer til at
figurere på alle officielle dokumenter.
Det rejser uvægerligt spørgsmålet, om der overhovedet
er noget, der kan kaldes et 'muslimsk' navn. Mange af de navne,
der i folkemunde anses for 'muslimske' er i virkeligheden også
gode kristne eller jødiske navne, idet de bl.a. figurerer i Bibelen som
navne på de profeter, som jøder, kristne og muslimer er fælles om.
Stavemåden er måske en anden; men ved nærmere granskning viser det sig,
at langt de fleste navne, der anses for 'muslimske', staves på
mange forskellige måder. Derfor er der ingen som helst belæg for, at
Dawood skulle være mere 'muslimsk' end David, at Yacoub skulle være mere 'muslimsk'
end Jacob, at Yunus skulle være mere 'muslimsk' end Jonas eller at
Mounia skulle være mere 'muslimsk' end Mona.
I mange områder, hvor muslimer i århundreder har levet
side om side med ikke-muslimer, vil man også kunne opleve, at ikke-muslimer
bærer navne, der normalt anses for at være 'muslimske'.
Skal en kvinde skifte efternavn ved giftermål?
I de muslimske lande, hvor det er almindeligt at have et decideret
efternavn, er det kutyme, at en kvinde ved giftermål beholder sit
ungpigenavn, som skal fremgå af hendes personlige papirer. Iflg. Koranen er
slægtsnavnet nemlig vigtigt at bevare, så der ingen tvivl er om, hvilken
familie, slægt eller stamme man tilhører - bl.a. andet for at sikre
forsørgelses- og arveret.
Dette gælder også for børn, der bliver opfostret i en
anden familie end deres biologiske - hvilket vil sige, at barnet ved at
bevare sin slægts navn også bevarer arveretten i forhold til sin
biologiske slægt:
... ej heller har Han gjort jeres
adoptivsønner til jeres sønner. Det er (blot) jeres egen tale(måde); men
Gud fortæller jer sandheden og viser jer den rette vej. Opkald dem efter
deres (biologiske) far - det er det bedste i Guds øjne; men der påhviler
jer ingen skyld, hvis I gør det af vanvare - kun, hvis I gør det med fuldt
overlæg. Gud er kærligt overbærende og allerbarmhjertigst. (33:4-5)
Hvad siger dansk lov?
Dansk lov kræver, at ethvert
nyfødt barn skal have mindst ét fornavn. Barnet skal navngives inden 6
måneder efter fødselen, og navnet anmeldes til kirkekontoret i det sogn,
hvor fødselen er registreret. Barnets fødselsattest samt forældrenes
fødsels- og navneattester (el. et andet officielt dokument, der viser
navn og fødselsdato, f.eks. pas) medbringes.
Hvis forældrene ikke har
valgt fornavn til barnet inden 6-måneders fristens udløb, risikerer de
bødestraf.
Kirkeministeriet udsender en
fortegnelse over godkendte pige- og drengenavne. Listen
revideres/suppleres med et par års mellemrum og
indeholder efterhånden ganske mange muslimske navne. Man kan se
fortegnelsen på kirkekontoret eller låne den på bibliotekerne. Hvis
forældre ønsker at give deres barn et navn, der ikke findes i
fortegnelsen over godkendte navne, skal man selv (el. kordegnen på
kirkekontoret) søge om tilladelse til at anvende navnet. Kommer bare én
af forældrene fra et andet land eller en anden kulturkreds, er der
næsten ingen begrænsninger.
Der er mulighed for at ændre
barnets navn - eller barnet kan selv som voksen ændre navnet. Henvendelse herom rettes til kirkekontoret i
det sogn, hvor fødselen er registreret.
Før i tiden var der krav om, at en kvinde ved giftermål
skulle tage sin mands efternavn - i vore dage beholder hun sit ungpigenavn,
med mindre hun udtrykkeligt beder om at få sin mands efternavn. Det er i
dag også muligt for en mand at tage sin hustrus efternavn.
Her følger et udvalg af de mest
almindelige 'muslimske' navne. Kun den mest gængse af de utallige stavemåder er medtaget -
det ville føre for vidt at medtage dem alle.
Det skal for god ordens skyld bemærkes, at navnet Jesus
ikke er almindeligt her i landet, men forekommer i nogle katolske lande.
De på Kirkeministeriets liste
opførte navne er markeret med en stjerne (*):
Drengenavne:
* Abraham / Ibrahim
Ahmed / Ahmad
* Ali
* Aron / Haroun
* David / Dawood
* Hasan / * Hassan
* Isak / Ishaq
* Ismael / Ismail
* Jacob / *Jakob / Yacoub
* Jamal / Gamal
Jesus / Issa
* Job / Ayyoub
* Johannes / Yahya
* Jonas / Yunus
* Josef / *Joseph / Yussuf
* Karim
Lukman / Luqman
Mohammed / Muhammad
* Moses / Mussa
Mostafa / Mustafa
* Omar / Umar
* Salomon / Sulaiman
* Zacharias / * Zakarias / Zachariya
Pigenavne:
* Aicha / Aisha (Profetens hustru /
blomstrende)
Amal (håb, forventning)
* Amina (Profetens mor / pålidelig)
* Amira (leder, prinsesse)
* Anissa (venlig, godt selskab)
Asma (dyrebar)
* Assia
* Aziza (værdsat, værdifuld, elsket)
* Farida (enestående)
* Fatima (Profetens datter)
* Ghita / * Rita / * Ritha
Hafsa (Profetens hustru)
Halima (Profetens amme / tålmodig, venlig)
* Hed(d)a
Hind
Huda (ret vejledning)
* Jamila / * Jamilla (smuk)
* Jamina
* Jasmin / * Jasmina / * Jasmine / * Yasmin (blomst)
* Karima (gavmild, ædel)
* Laila / * Lailah / * Lajla / * Layla / * Leila / * Lejla
* Lina (følsom
* Malika / * Melika / * Melike (engel)
* Mariam / * Miriam / * Myriam (Profetens
hustru / Jesu moder)
* Mona / * Mounia (ønske)
* Nadia
* Naima
* Nora / Noria
* Rima (hvid antilope)
* Sakina (stilhed, sjælefred)
* Samia / Samiya (ophøjet)
* Samira (underholdende)
* Sara / * Sarah / * Zahra (Profeten Abrahams første hustru)
* Selma (fredfyldt)
* Sharin / Shirin
* Sonia / * Sonja
* Soraya
* Sulaima / * Sulajma
© Aminah Tønnsen
På syvendedagen efter
et barns fødsel holdes 'aqîqa-ceremonien. Barnet bliver navngivet
og kronraget; og traditionen foreskriver, at forældrene giver vægten af håret
i guld eller sølv i frivillig almisse (sadaqa)
til trængende. En vædder eller et vædderlam slagtes (traditionelt et,
hvis det er en pige - to, hvis det er en dreng!!), og to tredjedele af kødet
gives til de fattige.
