Familien:

 

FORSØRGELSE
(nafaqa)

 

De klassiske juridiske værker omtaler fire former for forsørgelse, om hvilke det generelt kan siges:

1)
Forsørgerpligten (nafaqat al-aqârib) gælder mellem slægtninge i lige op- og nedstigende linie - i den hanafitiske og den hanbalitiske lovskole også mellem visse slægtninge i sidelinie. Forsørgerpligten følger (ligesom arveretten) dog kun det biologiske slægtskabsbånd (blodsbåndet) - ikke det slægtskab, der opstår gennem amning, og som er en hindring for ægteskabsindgåelse i samme slægtsled som blodsbåndet.
    Kun den permanent eller midlertidig værdigt trængende kan gøre krav på underhold. Den formuende må opbruge sin personlige formue, før han/hun kan kræve underhold af slægtninge. Forsørgerpligten er i langt de fleste tilfælde gensidig: Den formuende, der i dag er i stand til at hjælpe en slægtning i nød, er måske engang i fremtiden selv værdigt trængende.
    En far er eneansvarlig for sine børns forsørgelse. Moderen træder kun til i tilfælde af, at faderen dør eller er ude af stand til at forsørge flere end sig selv og sin(e) hustru(er).
    Der er altid mellem slægtninge tale om reel forsørgelse, som den formuende ikke kan kræve tilbagebetalt - selvom den nødstedte på et senere tidspunkt skulle blive formuende.
    Den, der ikke frivilligt opfylder sin forsørgerpligt over for en slægtning i nød, kan af myndighederne tvinges dertil - endda med frihedsberøvelse.

2) 
Hustruens ubetingede ret til forsørgelse af sin ægtemand (nafaqa) adskiller sig fra slægtninges forsørgerpligt ved at være uafhængig af hustruens personlige økonomiske forhold. Hvor formuende hun end er, er hustruen ikke forpligtet til at bidrage til sit eget underhold. Loven foreskriver fuldstændigt særeje mellem ægtefæller, og ægtemanden har juridisk set ingen ret til at blande sig i hustruens økonomiske dispositioner.

3) 
Pligten til at føde, klæde og huse en slave, der tilhører én. En slave, der føler sig dårligt behandlet har ret til at klage til myndighederne, der vil sørge for, at han/hun bliver flyttet til et andet hushold. 
    (Denne regel har ingen relevans i vore dage, hvor slaveriet officielt er ophævet.)

4) 
Pligten til at føde og pleje hus- og lastdyr (dawâb) på anstændig vis. Myndighederne kan - undtagen ifølge den hanafitiske lovskole - tvinge en ejer, der ikke passer sine dyr som det sig hør og bør, til at sælge eller forære dyrene bort.

Forsørgelse af værdigt trængende slægtninge følger i de klassiske juridiske værker umiddelbart efter reglerne for etablering af fader- og slægtskab, idet der er en nøje sammenhæng mellem forsørgelse og slægtskab (blodsbånd).


© Aminah Tønnsen, februar 2001    

Kilde:

BELLEFONDS, Y. Linant de:
        Traité de droit musulman comparé, tome III. Paris 1973,
        §§1182-1185: L'obligation alimentaire entre parents.

 

[ index ]   [ nyheder ]   [ Koran & hadîth ]   [ islam set indefra ]   [ islam fra A til AA ]
[ dialog ]   [ islam i Europa ]   [ kultur & politik ]   [ viden & uddannelse ]   [ islamisk ret ]
[ personligheder ]  [ familie & køn ]   [ etik ]   [ for børn ]   [ bøger ]   [ link ]   [ kontakt os ]