Familien:

ENKER og ENKEMÆND

I pre-islamisk tid i Arabien kunne en mand, der lige havde mistet en far, en bror eller en søn, arve afdødes enke med samt hendes formue, hvis han skyndte sig hen til hende og lagde sin kappe over hende. Derved fik han eneret til at gifte sig med hende. Hvis det derimod lykkedes enken at slutte sig til sin egen klan før arvingens ankomst, overgik arveretten til hende og hendes formue til hendes egen klan. Enker blev behandlet som dromedarer eller palmetræer, som mændenes i hendes afdøde mands eller hendes egen klan kunne gøre krav på.
    Og i byen Yathrib, der blev omdøbt til Madîna efter at Profeten Muhammad var emigreret dertil i 620, havde det været sæd og skik, at en søn ved sin faders død arvede dennes hustru med samt hendes formue - uden at hun kunne modsætte sig dette. Hvis arvingen var for ung til giftermål, måtte enken pænt vente, til han blev voksen og selv kunne beslutte, om han ville gifte sig med hende (og overtage hendes formue), eller om han ville lade hende gå. Indtil da måtte enken ikke gifte sig med andre. Valgte arvingen ikke at gifte sig med enken, overgik hendes formue til klanens mænd.

KORANEN forbyder utvetydigt denne hedenske skik:

Oh I troende! Det er jer forbudt ar arve (afdøde slægtninges) enker imod deres vilje. (4:19)

Gift jer ikke med kvinder, jeres fædre (førhen) har været gift med - undtagen hvis I har gjort det før (dette forbud blev udstedt). Det er visselig en skamfuld og afskyelig handlemåde. (4:22)

Gift jer ikke med jeres mødre, jeres døtre... (4:23)

Enkers venteperiode
KORANEN påbyder enker at overholde en venteperiode ('idda) på 4 mdr. 10 dage. Formålet med venteperioden er at få konstateret en evt. graviditet, så der ikke kan herske den ringeste tvivl om, hvem der er fader til barnet - og dermed har pligt til at forsørge det - og dermed også, hvem barnet har arveret efter:

Venteperioden ('idda) for enker er 4 mdr. og 10 dage. Når de har fuldendt deres venteperiode, skal ingen klandres for de beslutninger, de tager (med hensyn til deres egen fremtid). Gud er vidende om alt, hvad I gør. (2:234)

Er enken gravid, udløber venteperioden dog først ved nedkomsten. 

Enkers ret til nyt ægteskab
Da Profeten Muhammad som 25-årig giftede sig første gang, var det med enken Khadidjah, der var hans støtte og fortrolige i de næsten 25 år, ægteskabet varede, indtil Khadidjah døde. Og i alle disse år tog Profeten - stik imod datidens skik og brug - ikke flere hustruer.
    Blandt Profeten Muhammads senere hustruer, var der flere krigsenker med små børn, som derved fik den tryghed, som et lovformeligt ægteskab giver. Der var bl.a. Hafsa bint Umar, hvis mand døde af de sår, han pådrog sig i slaget ved Uhud; den aldrende enke Sawda bint Zama, hvis mand var død i landflygtighed i Abyssinien; Zainab bint Huzaima, hvis mand var faldet i slaget ved Badr (eller ifølge andre kilder i slaget ved Uhud) og Maimouna bint al-Harit.
    Trods Profetens smukke eksempel er det i vore dage ikke længere "in" at gifte sig med en enke eller en fraskilt kvinde.

KORANEN siger, at det ikke er upassende at antyde over for en enke, at man er interesseret i at ægte hende; men en egentlig aftale først må indgås, når den foreskrevne ventetid på 4 mdr. og 10 dage er ovre. Derefter er der intet til hinder for, at en enke indgår nyt ægteskab.
    Der er naturligvis ingen venteperiode for enkemænd - de kan juridisk set gifte sig igen samme dag, deres hustru dør:

I kan ikke klandres, om I antyder over for en enke, at I nærer ønske om at ægte hende - eller at I i hjertet nærer et sådant ønske. Gud ved, at I tænker på hende. Indgå ikke en hemmelig aftale; men tal respektfuldt til hende. Indgå ikke en (endelig) aftale om ægteskab, før ventetiden har nået sin afslutning. Vær forvisset om, at Gud kender jeres inderste tanker. Nær ærefrygt for Ham og vid, at Han er tilgivende og kærligt overbærende. (2:235)

Gift jer med de enlige eller med de retskafne blandt jeres slaver og slavinder. (24:32)

Enkers og enkemænds forsørgelse
KORANEN påbyder en mand - ved testamente - at sikre sin enke et års underhold og bolig. Skulle hun gå hen og gifte sig igen inden årets udløb, mister hun retten til underhold og bolig i den resterende periode:

De af jer, der dør og efterlader sig enker, skal (ved testamente) sikre dem et års underhold og bolig. Men dersom de af egen fri vilje forlader boligen, skal ingen klandres for, hvad de gør - forudsat de handler i overensstemmelse med sæd og skik (f.eks. ved at indgå nyt ægteskab). Gud er almægtig og vís. (2:240)

ISLAMISK LOV slår derudover enstemmigt fast, at hustruens ret til forsørgelse definitivt ophører ved mandens død - også hvis hun er gravid. Enken har altså juridisk set ikke krav på forsørgelse hverken i venteperioden eller mens hun ammer sin afdøde ægtefælles barn - medmindre hendes afdøde ægtefælle har sikret hende ved testamente. 

KORANEN omtaler flere steder børns forpligtelse til at tage sig af forældre:

De spørger dig, hvad de skal give ud. Sig: "Giv af jeres ressourcer (nafaqa) til jeres forældre, jeres slægtninge, de forældreløse, de fattige og de vejfarende. Gud er visselig vel bekendt med alle jeres gode gerninger." (2:215)

Herren har påbudt jer ikke at tilbede andre end Ham og at tage jer kærligt af jeres forældre. Hvad enten den ene eller begge opnår en høj alder i dette liv, da tal ikke nedsættende til dem og stød dem ikke bort, men vis dem respekt. Beskyt dem kærligt og ydmygt og sig: "Herre! Hav barmhjertighed med dem, ligesom de tog vare på mig, da jeg var lille (og hjælpeløs)!" (17:23-24)

Vi har pålagt mennesket at tage sig kærligt af forældre. Med møje bar moderen barnet, og i to år gav hun det die. Vis taknemmelighed mod Mig og dine forældre, for Jeg er det endelige mål. (31:14)

ISLAMISK LOV slår enstemmigt fast, at børn har pligt til at forsørge deres værdigt trængende forældre. Kun den hanbalitiske lovskole begrænser denne forsørgelsespligt til udelukkende at gælde, hvis parterne har ens religiøst tilhørsforhold.

Enkers og enkemænds arv efter afdød ægtefælle
Enker og enkemænd har naturligvis arveret efter deres afdøde ægtefælle. Flere enker efter samme mand deler arvelodden ligeligt mellem sig:

I skal arve halvdelen af jeres hustruers ejendom, dersom de dør barnløse. Dersom de efterlader sig børn, vil en fjerdedel af deres ejendom tilfalde jer, efter at deres gæld og de legater, de måtte have stiftet, er fratrukket. Jeres hustruer skal arve en fjerdedel af jeres ejendom, dersom I dør barnløse. Dersom I efterlader børn, skal de arve en ottendedel, efter at jeres gæld og stiftende legater er fratrukket (4:12)

Profetens enker
Profetens hustruer havde naturligvis særstatus - thi de var ikke som andre kvinder:

Profeten står de troende nærmere end deres egne blodsbeslægtede, og hans hustruer er deres mødre. (33:6)

Oh I, Profetens hustruer! I er ikke som andre kvinder! (33:32)

Denne særstatus varede ved også efter Profetens død, idet de ikke måtte indgå nyt ægteskab:

I må ikke krænke Guds sendebud ved at gifte jer med hans enker (efter hans død). Noget sådant ville være uhyrligt i Guds øjne. (33:53)

© Aminah Tønnsen, november 2000    

Se også:
Hvordan ser islam på de ældre?  
Om ældrepleje  
Elsk din far og din mor  
Planer om muslimsk plejehjem