Familien:

ADOPTION

Da de mekkanske muslimer omkring år 622 udvandrede til Yathrib (det senere Medîna) for at undgå de ugudelige mekkaneres tiltagende forfølgelser, åbnede Yathribs muslimer deres hjem for udvandrerne og bistod dem i den første tid i udlændighed. Der knyttedes stærke bånd mellem disse udvandrere (muhâdjirûn) og deres hjælpere (ansâr); men de blev mindet om, at blodets bånd er det stærkeste bånd mennesker imellem:

Blodsbeslægtede står hinanden nærmest ifølge Guds Lov. Gud er alvidende. (8:75)

Ifølge Guds Lov står blodsbeslægtede hinanden nærmere end de troende og udvandrerne (al-muhajirûn); men behandl jeres nære venner som det sig sømmer. Dette påbyder Guds Bog. (33:6)

Islamisk tradition beretter om Profeten Muhammads forhold til sin plejesøn Zaid (beretningen findes i flere variationer):
    Da Muhammad giftede sig med den rige købmandsenke Khadijah, forærede hun ham drengen Zaid, der var blevet overdraget hende, efter at han som barn var blevet købt som slave i Syrien. Muhammad frigav Zaid og adopterede ham, hvorefter han blev kendt som Zaid ibn Muhammad (Zaid søn af Muhammad).
     På et tidspunkt fandt Zaids biologiske familie ud af, hvor han befandt sig og opsøgte ham. Muhammad gav Zaid valget mellem at vende tilbage til sin egen familie eller blive. Zaid valgte at blive hos Muhammad og var én af de første, der antog islam efter Muhammads kaldelse.
    Profeten Muhammad arrangerede ægteskab mellem Zaid og Zainab bint Jash, der var Profetens kusine. Ægteskabet var imidlertid ikke lykkeligt, idet Zainab behandlede Zaid, som om han stadig var slave. Zaid klagede sin nød til Profeten flere gange, men denne rådede ham til at opretholde ægteskabet. Senere modtog Profeten denne åbenbaring:

Gud har ikke givet noget menneske to hjerter. ... Ej heller har Han gjort jeres adoptivsønner til jeres (virkelige) sønner. Det er (blot) jeres egen tale(måde); men Gud fortæller jer sandheden og leder jer til den rette vej.
Opkald dem efter deres (biologiske) far - det er det bedste for Gud. Dersom I ikke kender deres (biologiske) far, da (kald dem) jeres brødre i troen eller frigivne slaver (mawâlikûm). Der påhviler jer ingen skyld for (evt.) fejltrin - kun for det, I gør med fuldt overlæg. Gud er kærligt overbærende og allerbarmhjertigst. (33:4-5)

Efter denne åbenbaring blev Zaid ikke længere kaldt Zaid ibn Muhammad, men Zaid ibn Harithah efter sin biologiske far. 
    Ægteskabet mellem Zaid og Zainab bint Jash holdt dog ikke i det lange løb, og da Zainabs obligatoriske venteperiode var overstået, giftede Muhammad sig med hende, hvorved han - efter guddommeligt dekret - brød et tabu: 

(Ihukom) da du (Muhammad) sagde til ham, som både du og Herren havde vist barmhjertighed: "Behold din hustru og nær ærefrygt for Gud." Du skjulte de følelser, du (inderst inde) nærede for hende, men som Gud havde i sinde at bringe for en dag. Du var bange for menneskenes reaktioner - du burde frygte Gud i stedet! Og da Zaid havde skilt sig fra sin hustru, gav Vi dig hende til hustru, for at der (frem over) ikke skulle herske tvivl om lovligheden (af ægteskab) mellem de troende og deres plejesønners lovligt fraskilte hustruer. Guds Ord er lov. 
Der påhviler ikke Profeten nogen skyld for det, Gud har lovliggjort for ham. Således har Gud (også) handlet tidligere. Guds Ord er lov for dem, der viderebringer Guds Budskab og ikke frygter andre end Ham. Gud er tilstrækkelig som dommer. Muhammad er ikke far til nogen af jer (mænd); men han er Guds sendebud og Profeternes Segl. Gud er alvidende. (33:37-40)

KORANEN & ISLAMISK LOV tillader således plejeforhold, men ikke egentlig adoption - og derved undgår man, at halv- el. helsøskende intetanende kommer til at gifte sig med hinanden med de uoverskuelige genetiske konsekvenser, det måtte få.
    Et plejebarn bør beholde sin biologiske slægts navn og er fortsat arveberettiget i forhold til den. Også ægteskab med "forbudte grader" i forhold til den biologiske familie gælder fortsat - hvorimod et plejebarn gerne må gifte sig med et af sine plejeforældres biologiske børn.
    Plejeforældre kan oprette testamente til fordel for et plejebarn, og en mand må gifte sig med sin plejesøns fraskilte hustru (idet hun har været gift med en for manden slægtsfremmed person) - hvorimod han ikke må gifte sig med sin biologiske søns fraskilte hustru.

NUTIDIG LOV har stor set bevaret disse regler, f.eks.:

MAROKKO: Loven slår udtrykkelig fast, at adoption ingen juridisk gyldighed har og ikke udvirker samme rettigheder og pligter som legal afstamning. (art. 83, 1957)

TUNESIEN tillader adoption og giver den adopterede rettigheder og pligter på lige fod med et legalt barn. Hvis adoptivbarnets biologiske familie er kendt, gælder de gængse ægteskabsforbud mellem den og det bortadopterede barn. (art. 15)

TYRKIET har sat sig imellem to stole ved at tillade adoption for personer - mænd såvel som kvinder, gifte såvel som ugifte - der er mindst 40 år gamle og ikke har biologiske efterkommere. Adoptanten skal være mindst 18 år ældre end adoptivbarnet og kan ikke adoptere uden sin evt. ægtefælles samtykke. Adoptivbarnet får adoptantens efternavn og arveret efter denne - uden dog at miste sin arveret efter sin biologiske slægt! En adoptant kan ikke indgå ægteskab med et adopteret barns fraskilte ægtefælle - ligesom et adopteret barn ikke kan indgå ægteskab med sin adoptants fraskilte ægtefælle. (art. 253-261, 1962)

I DANMARK indtræder samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og ægtebarn. Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets virkelige slægt. Børn bortadopteret før 1956 har dog krav på at arve deres biologiske forældre.

© Aminah Tønnsen, oktober 2000    

Siden 2002 har enlige kvinder i Marokko kunnet 'adoptere' hittebørn.