Ægteskab:

TIDSBEGRÆNSEDE ÆGTESKABER
(mut'a el. sigheh) 

Tidsbegrænsede ægteskaber er en gammel arabisk skik, og der synes at være belæg for, at Profeten Muhammad billigede sådanne ægteskaber blandt sine tilhængere, bl.a. i forbindelse med en længerevarende pilgrimsfærd.
    SUNNI-muslimske lærde fastholder imidlertid, at Profeten på et tidspunkt forbød denne pre-islamiske praksis, og at den anden kalif, Umar, gentog forbudet. Derfor er tidsbegrænsede ægteskaber udtrykkelig forbudt i de sunni-muslimske lande og kan vel nærmest betragtes som en form for 'legaliseret' hor (zinâ).

Mut'a-ægteskabets legitimering 
SHI'A-muslimske lærde (med undtagelse af de zaidiske og de ismailittiske) mener derimod at kunne finde hjemmel for det tidsbegrænsede ægteskab i Koranen 4:24 og betragter det for usandsynligt, at Profeten eller Umar skulle have forbudt noget, der - efter deres opfattelse - er tilladt ifølge Koranen. 
    Shi'a-muslimske lærde hævder, at den allerførste komplette samling af de brudstykker af Koranen, der var blevet nedskrevet, mens Profeten levede, og som blev samlet til én bog (mushaf) af skriveren Zayd ibn Thâbit i løbet af de to første år efter Profetens død, indeholdt et sætningsled (( )) i 4:24, som dog blev slettet, da Zayd og andre skrivere tyve år efter Profetens død udfærdigede et antal kopier (suhuf) af den oprindelige mushaf.

... Alle andre kvinder er lovlige for jer, såfremt I giver dem deres brudegave og ægter dem ud fra et ønske om (at leve i) ærbarhed - og ikke utugt. Giv dem deres brudegave som foreskrevet for den vederkvægelse, de har beredt jer ((for en fastsat periode)). Der påhviler jer ingen skyld, dersom I enes om at ændre størrelsen af den oprindeligt fastsatte brudegave. Gud er visselig alvidende og viis. (4:24)

Det persiske Pahlavi-regime (1925-1979) fandt denne form for ægteskab foragteligt, men forbød det ikke direkte. De, der indgik et tidsbegrænset ægteskab, gjorde det ofte i dybeste hemmelighed.
    Det 'islamiske' regime, der kom til magten i 1979, har til gengæld gjort en stor indsats, for at (citat) "gøre offentligheden bekendt med det tidsbegrænsede ægteskabs muligheder, dets guddommelige rødder og dets relevans i nutidig sammenhæng ved at fremhæve dets positive effekt for individets og samfundets moralske sundhed. I gymnasier, i moskéer, ved religiøse sammenkomster, i radio, i TV og i de trykte medier priser det islamiske regime det tidsbegrænsede ægteskabs velsignelser og opmuntrer til at gøre brug deraf. Kampagnen er blevet særlig intens på grund af hundreder og tusinder af mænds død under krigen mellem Iran og Irak." (HAERI pp.6-7)
    Selvom det tidsbegrænsede ægteskab nu har myndighedernes velsignelse, vil de fleste mennesker stadig holde sådanne ægteskaber hemmelige eller kun indvi den nærmeste familie eller nære venner i hemmeligheden. En mut'a-hustru møder ej heller samme respekt for sin person og stilling som en almindelig hustru. (HAERI p.8) 

Regler for mut'a-ægteskaber
Et tidsbegrænset ægteskab er en kontrakt mellem en shi'a-muslimsk mand og en ugift kvinde (jomfru, fraskilt eller enke - muslim, kristen eller jøde). En shi'a-muslimsk mand må indgå så mange tidsbegrænsede ægteskaber, han ønsker - ud over de fire hustruer enhver muslimsk mand har ret til at have samtidig.
    Kontrakten kan udfærdiges af de to parter alene - der kræves hverken vidner eller registrering hos myndighederne.
    Kontrakten skal indeholde oplysning om forholdets varighed (fra én time til 99 år). Da hustruen ikke pr. definition har ret til forsørgelse (heller ikke, hvis hun bliver gravid), skal kontrakten indeholde oplysning om det beløb, manden indvilliger i at betale hende.
    I selve ordet mut'a (der kan betyde både "det, der er til nytte for en kort tid", "glæde og nydelse" samt "at have brugsret til noget") ligger, at formålet med det tidsbegrænsede ægteskab er ren og skær nydelse. Alligevel har mut'a-hustruen - modsat en almindelig hustru - ikke ret til seksuelt samvær og kan ikke forlange skilsmisse, hvis hun føler sig forsømt på dét område.

Skulle mut'a-hustruen blive gravid, betragtes barnet som ægtefødt og sidestilles teoretisk med børn/søskende født i et almindeligt ægteskab - og har dermed ret til forsørgelse og arv efter sin far. I praksis er det dog svært at kræve denne ret, fordi det tidsbegrænsede ægteskab ikke er registreret hos myndighederne.

Mut'a-ægtefæller har ikke arveret efter hinanden.

Manden har mulighed for at skille sig fra sin mut'a-hustru ved at "forære" hende den resterende periode, hvorefter parterne går hver til sit uden nogen egentlig skilsmisse-procedure. Skulle kvinden ønske at forlade manden, har hun mulighed for at løskøbe sig.

Holder forholdet hele den fastsatte periode ud, går parterne hver til sit uden nogen egentlig skilsmisse-procedure.

Venteperiode efter mut'a-ægteskab
For at fastslå et evt. barns legitime afstamning, skal også en mut'a-hustru gennemgå en venteperiode, før hun kan indgå nyt ægteskab. Venteperioden er dog kortere end for en almindelig hustru, dvs. 2 menstruationsperioder (eller 45 dage for en ikke-menstruerende kvinde).
    Den gravide mut'a-hustrus venteperiode varer - ligesom den almindelige hustrus - til nedkomsten, og mut'a-enkens venteperiode varer - ligesom enhver anden enkes - 4 mdr. og 10 dage.
    I et almindeligt ægteskab er venteperioden en form for tænkepause, hvor parterne har mulighed for at forsone sig, og hvor manden stadig har forsørgerpligt over for sin hustru. I et tidsbegrænset ægteskab er der derimod ingen fortrydelsesret i venteperioden. Ej heller har manden pligt til at forsørge sin mut'a-hustru i hendes venteperiode.
    Parterne har dog mulighed for at indgå en enten tidsbegrænset eller almindelig ægteskabskontrakt EFTER venteperiodens udløb. Ligesom de ved at indgå en ny kontrakt ved en kontraktperiodes udløb kan undgå, at kvinden skal gennemgå en venteperiode.
    En mand kan indgå et ubegrænset antal tidsbegrænsede ægteskaber med den samme kvinde. (HAERI p.2 og 49-60)

Selv i vore dage har mange kvinder den opfattelse, at det er fortjenstfuldt at være gift med en religiøs leder, så omkring valfartsstederne (bl.a. i Qom og Mashdad i Iran og i Najaf i Irak) er det ofte kvinder, der tager initiativet til at forhandle og indgå et midlertidigt ægteskab. (HAERI p.80-81)
    At en mullah i valfartsbyen Mashhad ikke er bleg for at indrømme, at han ofte indgår tidsbegrænsede ægteskaber (uden at hans familie i landsbyen oppe nordpå er vidende derom, for i landsbyen er den slags skamfuldt) men at han samtidig kategorisk afviser, at han nogensinde vil tillade sin egen datter at indgå et tidsbegrænset ægteskab, kommer nok ikke som den helt store overraskelse for nogen. (HAERI p.158)

Førhen blev tidsbegrænsede ægteskaber især indgået, når en mand var på en længerevarende handelsrejse - for når hor nu er forbudt iflg. Koranen, hvad skulle den stakkels mand så ellers gøre, hvis det ikke var muligt at indgå et tidsbegrænset ægteskab?? (HAERI p.81)

Blandt de mange former for tidsbegrænsede ægteskaber, der findes i Iran i vore dage, skal også nævnes den form, der praktiseres i det 'islamiske' regimes fængsler:
    På grund af modstanden mod det 'islamiske' regime, bliver mange unge piger arresteret og imod deres vilje tvunget til at indgå et tidsbegrænset ægteskab med en mandsperson (ofte en fangevogter), der dermed har 'ret' til samleje med den unge pige, inden hun bliver henrettet for f.eks. forræderi. Eftersom ægteskabet er indgået imod pigens vilje, er der rent faktisk tale om voldtægt slet og ret.
    Ifølge Shahla Haeri er det ikke så meget for at ydmyge de unge piger fysisk og psykisk, men mere fordi folkemunde siger, at en jomfru kommer direkte i Paradis - og det skulle jo nødig overgå det 'islamiske' regimes modstandere!! (HAERI p.100)

Tilladelse til mut'a-ægteskaber i nødstilfælde?
En enkelt sunni-muslimsk lærd, Hasan al-Bâqûri, der indtil 1952-53 hørte til eliten inden for det Muslimske Broderskab (al-ihwân al-muslimûn) i Egypten, har i nyere tid udtalt sig positivt over for det tidsbegrænsede ægteskab. 
    Det skete i 1970, hvor han fremførte, at mut'a-ægteskaber burde være tilladt i nødstilfælde (darûra) - bl.a. for unge muslimer i ikke-muslimske lande.
   Bâqûri er dog blevet skarpt kritiseret af al-Azhar-lærde for at have afveget fra sunni-muslimsk konsensus. (ENDE pp.37-42)

© Aminah Tønnsen, december 2000    

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at der blandt de lærde er bred enighed om, at ægteskab ikke bør indgås i hemmelighed, men skal registreres som det sig hør og bør og kundgøres offentligt (f.eks. i form af en bryllupsfest), således at der ikke hersker den ringeste tvivl om, hvem der er gift med hvem.

ARAB NEWS 5. juni 2005:
I det ellers konservative Saudi-Arabien findes - overraskende nok og ukendt for de fleste - en form for ægteskab - misyar - der meget ligner det shia-muslimske mut'a-ægteskab:
Misyar Marriage - a Marvel or Misery?  

OUMMA.com, september 2006:
Le mariage Misyar - entre parodie et libertinage (1)
Le mariage Misyar - entre parodie et libertinage (2)

ARAB NEWS 18. april 2009:
Tidsbegrænsede ægteskaber mellem saudiske mænd og indonesiske kvinder 

ARAB NEWS 23. juni 2009:
No to temporary marriages