| Ægteskab:
FORLOVELSE
ISLAMISK LOV såvel som de fleste
muslimske landes nutidige FAMILIERET
definerer forlovelse (hitba) som et løfte om ægteskab, der kan brydes af begge
parter - også selv om Koranens første kapitel, sûra
al-fâtiha, er
blevet reciteret ved lejligheden, og gaver er blevet udvekslet.
Et senere ægteskab skal
altid registreres hos myndighederne for at være gyldigt, og dette kan
naturligvis kun
ske, når parret har nået den i loven fastsatte minimumsalder for
indgåelse af ægteskab.
Hæves en forlovelse, kan den
forurettede part forlange erstatning for svie og smerte samt for evt.
udgifter i forbindelse med bryllupsforberedelserne.
Er det manden, der hæver
forlovelsen, kan han traditionelt kun forlange tilbagelevering af gaver,
hvis bruddet er velbegrundet - som f.eks. hvis kvinden har sat sit gode
navn og rygte på spil.
Hvis det derimod er kvinden,
der hæver forlovelsen, må hun tilbagelevere de gaver, hun måtte have
modtaget af sin forlovede.
De fleste retslærde
betragter forlovelsesgaver fra gommen til bruden som en slags forskud for
den obligatoriske brudegave (mahr/sadaq), som skal tilbageleveres, hvis
forlovelsen hæves. (BEL § 603)
Oftest går der ikke lang tid fra
forlovelse til indgåelse og fuldbyrdelse af ægteskab; dog er det stadig
nogle steder almindeligt, at børn allerede loves bort som små for at
fuldbyrde ægteskabet mange år senere.
Før i tiden anså man disse
barneforlovelser for gyldige ægteskaber, som blot blev fuldbyrdet mange
år senere. Man betalte endda en del af brudegaven, medens den resterende
del blev betalt ved ægteskabets fuldbyrdelse. NUTIDIG FAMILIERET slår
dog fast, at der kun er tale om et ægteskabsløfte, som kan brydes af
begge parter. (BEL § 601)
Forlovelse el. frieri er iflg.
ISLAMISK LOV underlagt de samme restriktioner som indgåelse af ægteskab. (BEL
§ 597)
Derfor er det ikke tilladt at fri til:
-
En kvinde, der allerede er forlovet med (lovet bort til) en
anden. (BEL § 599)
-
En kvinde, der er gift.
(jvf. Koranen 4:24)
-
En kvinde, der ikke har afsluttet
sin venteperiode ('idda)
på 4 mdr. 10 dage efter ægtemandens død. Man må dog gerne
antyde over for hende, at man er interesseret.
(jvf. Koranen 2:234-235) (BEL § 598)
-
En kvinde, der ikke har afsluttet
sin venteperiode ('idda) på 3
mdr. efter en genkaldelig skilsmisse (1.
eller 2. skilsmisse fra samme ægtemand), idet en sådan skilsmisse
strengt taget blot er en ophævelse af det seksuelle samliv og en
tænkepause. Parterne er juridisk set stadig gift med hinanden, og manden
har fortsat forsørgelsespligt over for sin hustru - og de har lov til
at genoptage samlivet inden for de 3 mdr. uden at indgå en ny
ægteskabskontrakt (nikâh). (jvf. Koranen
65:1-7 & 2:228-229 & 2:231-232) (BEL § 598)
Nogle jurister mener dog, at det er tilladt at antyde
frieri over for en kvinde i 'idda efter en uigenkaldelig skilsmisse, idet
parterne ikke har lov til at forsone sig med hinanden efter en tredje
skilsmisse/forstødelse. (jvf.
Koranen 2:230) (BEL § 598)
-
En kvinde, der er af forbudt grad.
(jvf. Koranen 4:23) (BEL § 597)
Iflg. islamisk tradition er
der intet til hinder for, at et forlovet par ser hinanden og taler med
hinanden til sammenkomster, hvor andre familiemedlemmer er til stede - men
aldrig i enrum.
(BEL § 600)
© Aminah Tønnsen april
2000
ARAB NEWS 7. september
2009: Save
the Child bride!
ARAB NEWS 1. maj 2009: Court
annuls girl's marriage with 58-year-old
ARAB News 8. februar 2009: Campaign
against child marriage
ARAB News 15. februar 2009: Mother
calls for law against child marriage
ARAB NEWS 7. august 2008: Call
for legistation to stop child marriages.
INFORMATION 25. august 2008: Spinkelt
håb for Yemens barnebrude.
INFORMATION 3. januar 2010: Barnebruden
fra Yemen
KRISTELIGT DAGBLAD 8. oktober
2009: Hver tredje
pige bliver gift som barn i u-landene
Unicef-rapport:
Børneægteskaber er meget stærkt forankret i kulturen.

Kilder og litteratur:
BELLEFONDS, Y. Linant de:
Traité
de droit musulman comparé, vol.II, Paris 1965,
pp.29-36,
§§ 595-603: La demande en mariage.
LAHRICHI, Fadéla Sebti:
Vivre
musulmane au Maroc, Paris 1985,
p.53: Fiancailles.
NØRGÅRD, Maja H.:
Shari'as ægteskabsret,
pp. 14-17: Frieri og forlovelse.
Jura Tryk, Århus, ca.
1997.
|