Europæisk
islam:
Om sekularisering og
mangfoldighed
Interview m. Tariq Ramadan
DR, FOLK OG KIRKE 9. dec. 2002
Som muslimer i vesten er vi
beskyttet på mange måder, understreger TR. Vi er beskyttet i vores frihed
som borgere og i vores frihed til at udøve vores religion. Både i
amerikansk og europæisk sammenhæng beskyttes vore rettigheder, og gør det
muligt for os at bære vidnesbyrd om vores religion. Det skaber et rum for
os, så at sige, som er ret unikt.
Mange muslimer tror, at
sekularisering er det samme som kolonialisering, og en anti-religiøs
holdning. Vi er nødt til at gøre det klart, at sekulariseringen ikke er et
princip, men en historisk proces.
Det
er en særlig vestlig udviklingsproces, hvorigennem kirken blev adskilt fra
staten. Det findes ikke i andre dele af verden
Det
er vigtigt for os at forstå, at sekulariseringen gav rum til, at alle
religioner kunne blive respekteret. Det er bedre for os at leve under disse
forhold end for blot to århundreder siden. Det er en pluralistisk
situation, der skaber grobund for lighed og sameksistens..
For mange muslimer foregik mødet
med vesten på en negativ måde, og sekulariseringen blev betragtet som
anti-religiøs og kolonialistisk.
Mange
af de såkaldt sekulære samfund i den muslimske verden har ingen frihed.
Tag f.eks. Syrien eller Irak. Det er diktaturer.
Derfor
forveksler vi begrebet med undertrykkelse.
Vi må, som muslimer, lære at
forstå den vestlige civilisation indefra. Åbne op for rationalitet og
kreativitet. Forstå de universelle principper, såsom demokrati.
Vi
ønsker alle demokrati, og begreberne om et retssamfund eksisterer også i
islamisk tradition. Men lad os finde vores egen model, vores egen måde at
tolke og forstå disse ting på, vores egen rationalitet. Der findes jo
også en fransk model, en dansk model, osv.
De universelle
principper er ret ens, men indenfor den vestlige ramme er alt baseret på
autonom rationalitet, hvorimod vores forståelse er forbundet med
åbenbaringer, dvs. baseret på Koranen og sunnaen.
Vi
bygger på Gud, for at forblive trofaste mod hans principper, og det er
forskelligt fra en vestlig måde at tænke på.
Alt
drejer sig om at finde vejen til kilden. Man kan sige, at al erkendelse
drejer sig om at komme nærmere den essens, Gud har forsøgt at kommunikere
til os. Man kan befinde sig nærmere eller fjernere fra dette centrum,
hvorfra alt udspringer. Som muslimer befinder vi os forskellige steder i
forhold til dette centrum - ligesom mennesker fra andre religioner kan
befinde sig nærmere eller fjernere i forhold til centrum. Ingen af os er
nogensinde helt tæt på, men vi kan bestræbe os på at nærme os kilden,
gennem en transformation af hjertet. Rent historisk set har religionerne
støttet hinanden i denne proces.
Forskellige tænkere peger på, at
kristendommens møde med middelalderens rationelle islamiske videnskaber
faktisk var med til at påvirke den proces, der i vesten førte til
sekularisering, til adskillelsen mellem religion og stat, og til sikringen
af religiøse rettigheder for alle. Islam var så at sige med til at føde
den vestlige rationalitet.
Som
muslimer må vi til at genopdage, eller genføde, denne rationalitet, som
gemmer sig i vores egen tradition, men som vi på mange måder, i praksis,
er kommet bort fra. Vi må være ansvarlige for de universelle principper,
der har aflejret sig gennem historien.
Ved
at stole på Gud, og gennem troen, forstår vi, at en rationalitet, som ikke
bevæges af ånden, er en stivnet rationalitet. Derfor må vores forståelse
konstant fornyes, og vi må gøre os klart, at den værste synd er at tro,
at vi kan klare alting selv, at vi er alene, at vi kan bygge på vores egen
stolthed.
Vi har mange splittelser i det
muslimske samfund, og mange forskellige holdninger. I koranen, og i sunnaen,
blev forskelligheden opfattet som udtryk som en rigdom, som en del af Guds
mangfoldighed. Men i dag slås vi med splittelser, ofte helt uden grund.
Vi
er nødt til at bruge vores intelligens, og forstå de mange
fortolkningsmåder, der eksisterer i forholdet mellem de mange tekster, som
de oprindelige skrifter rummer. Der har, historisk set, siden 700-tallet,
eksisteret et hav af visdomstraditioner, skoler og lærde, der på
dybtgående vis har arbejdet med tekstfortolkning, udfra mange forskellige
kriterier.
Vi må respektere
hinanden, og de forskellige fortolkningsmåder, som findes, så længe som
de ikke bringer os bort fra kilden. Hvis ikke vi kan respektere
mangfoldigheden, og begynder at ekskludere hinanden, styrker vi splittelsen.
Vi må sikre en
dialog mellem de forskellige muslimske samfund, mellem de forskellige
fortolkningsformer, mellem hinanden. Vi må overvinde det
mindreværdskompleks, som eksisterer iblandt os. Mange tror, at vi kun kan
støtte os på den viden, der kommer fra islamiske lærde udenfor den
europæiske kontekst. De opfatter sig selv som værende forsigtige, og
lydige overfor islam - men i virkeligheden er det at være koloniseret.
Respekten, også for
andre, og ikke bare hinanden imellem, er vigtig, At sige, at vi har ret til
at dræbe uskyldige mennesker, i islams navn, er forkert, og vi må kraftigt
tage afstand fra det. Vi må styrke selvkritikken, og tale højt, når
uretfærdigheder sker - ikke mindst, hvis de sker i koranens navn. Vi må
lære at reagere med visdom. Vide, at vi er det, vi gør.
© Elizabeth Knox-Seith,
juni 2003
|