Europæisk islam:

Om sekularisering og mangfoldighed

Interview m. Tariq Ramadan
DR, FOLK OG KIRKE 9. dec. 2002

 

Som muslimer i vesten er vi beskyttet på mange måder, understreger TR. Vi er beskyttet i vores frihed som borgere og i vores frihed til at udøve vores religion. Både i amerikansk og europæisk sammenhæng beskyttes vore rettigheder, og gør det muligt for os at bære vidnesbyrd om vores religion. Det skaber et rum for os, så at sige, som er ret unikt.

Mange muslimer tror, at sekularisering er det samme som kolonialisering, og en anti-religiøs holdning. Vi er nødt til at gøre det klart, at sekulariseringen ikke er et princip, men en historisk proces.
    Det er en særlig vestlig udviklingsproces, hvorigennem kirken blev adskilt fra staten. Det findes ikke i andre dele af verden
   
Det er vigtigt for os at forstå, at sekulariseringen gav rum til, at alle religioner kunne blive respekteret. Det er bedre for os at leve under disse forhold end for blot to århundreder siden. Det er en pluralistisk situation, der skaber grobund for lighed og sameksistens..

For mange muslimer foregik mødet med vesten på en negativ måde, og sekulariseringen blev betragtet som anti-religiøs og kolonialistisk.
    Mange af de såkaldt sekulære samfund i den muslimske verden har ingen frihed. Tag f.eks. Syrien eller Irak. Det er diktaturer.
   
Derfor forveksler vi begrebet med undertrykkelse.

Vi må, som muslimer, lære at forstå den vestlige civilisation indefra. Åbne op for rationalitet og kreativitet. Forstå de universelle principper, såsom demokrati.
    Vi ønsker alle demokrati, og begreberne om et retssamfund eksisterer også i islamisk tradition. Men lad os finde vores egen model, vores egen måde at tolke og forstå disse ting på, vores egen rationalitet. Der findes jo også en fransk model, en dansk model, osv.
    De universelle principper er ret ens, men indenfor den vestlige ramme er alt baseret på autonom rationalitet, hvorimod vores forståelse er forbundet med åbenbaringer, dvs. baseret på Koranen og sunnaen.

Vi bygger på Gud, for at forblive trofaste mod hans principper, og det er forskelligt fra en vestlig måde at tænke på.
   
Alt drejer sig om at finde vejen til kilden. Man kan sige, at al erkendelse drejer sig om at komme nærmere den essens, Gud har forsøgt at kommunikere til os. Man kan befinde sig nærmere eller fjernere fra dette centrum, hvorfra alt udspringer. Som muslimer befinder vi os forskellige steder i forhold til dette centrum - ligesom mennesker fra andre religioner kan befinde sig nærmere eller fjernere i forhold til centrum. Ingen af os er nogensinde helt tæt på, men vi kan bestræbe os på at nærme os kilden, gennem en transformation af hjertet. Rent historisk set har religionerne støttet hinanden i denne proces.

Forskellige tænkere peger på, at kristendommens møde med middelalderens rationelle islamiske videnskaber faktisk var med til at påvirke den proces, der i vesten førte til sekularisering, til adskillelsen mellem religion og stat, og til sikringen af religiøse rettigheder for alle. Islam var så at sige med til at føde den vestlige rationalitet.
    Som muslimer må vi til at genopdage, eller genføde, denne rationalitet, som gemmer sig i vores egen tradition, men som vi på mange måder, i praksis, er kommet bort fra. Vi må være ansvarlige for de universelle principper, der har aflejret sig gennem historien.
   
Ved at stole på Gud, og gennem troen, forstår vi, at en rationalitet, som ikke bevæges af ånden, er en stivnet rationalitet. Derfor må vores forståelse konstant fornyes, og vi må gøre os klart, at den værste synd er at tro, at vi kan klare alting selv, at vi er alene, at vi kan bygge på vores egen stolthed.

Vi har mange splittelser i det muslimske samfund, og mange forskellige holdninger. I koranen, og i sunnaen, blev forskelligheden opfattet som udtryk som en rigdom, som en del af Guds mangfoldighed. Men i dag slås vi med splittelser, ofte helt uden grund.
    Vi er nødt til at bruge vores intelligens, og forstå de mange fortolkningsmåder, der eksisterer i forholdet mellem de mange tekster, som de oprindelige skrifter rummer. Der har, historisk set, siden 700-tallet, eksisteret et hav af visdomstraditioner, skoler og lærde, der på dybtgående vis har arbejdet med tekstfortolkning, udfra mange forskellige kriterier.
    Vi må respektere hinanden, og de forskellige fortolkningsmåder, som findes, så længe som de ikke bringer os bort fra kilden. Hvis ikke vi kan respektere mangfoldigheden, og begynder at ekskludere hinanden, styrker vi splittelsen.
    Vi må sikre en dialog mellem de forskellige muslimske samfund, mellem de forskellige fortolkningsformer, mellem hinanden. Vi må overvinde det mindreværdskompleks, som eksisterer iblandt os. Mange tror, at vi kun kan støtte os på den viden, der kommer fra islamiske lærde udenfor den europæiske kontekst. De opfatter sig selv som værende forsigtige, og lydige overfor islam - men i virkeligheden er det at være koloniseret.
    Respekten, også for andre, og ikke bare hinanden imellem, er vigtig, At sige, at vi har ret til at dræbe uskyldige mennesker, i islams navn, er forkert, og vi må kraftigt tage afstand fra det. Vi må styrke selvkritikken, og tale højt, når uretfærdigheder sker - ikke mindst, hvis de sker i koranens navn. Vi må lære at reagere med visdom. Vide, at vi er det, vi gør.

© Elizabeth Knox-Seith, juni 2003   


[ index ]   [ nyheder ]   [ Koran & hadîth ]   [ islam set indefra ]   [ islam fra A til AA ]
[ dialog ]   [ islam i Europa ]   [ samfund & politik ]   [ viden & uddannelse ]   [ islamisk ret ]
[ personligheder ]  [ familie & køn ]   [ etik ]   [ for børn ]   [ bøger ]   [ link ]   [ kontakt os ]