Sundhed:

TILSÆTNINGSSTOFFER I FØDEVARER

Iflg. loven defineres tilsætningsstoffer som 'stoffer, som uden i sig selv at være levnedsmidler eller sædvanligt anvendte bestanddele af sammensatte levnedsmidler er bestemt til at tilsættes levnedsmidler for at påvirke deres næringsværdi, holdbarhed, konsistens, farve, smag eller lugt eller i øvrigt med teknologiske eller andre formål'. Og næsten lige meget hvilket fødemiddel man tager og læser varedeklarationen på, vil man støde på et eller flere tilsætningsstoffer - ofte benævnt ved et E efterfulgt af et tal. Nogle af disse stoffer er uskadelige, andre mistænkes f.eks. for at være allergifremkaldende.
    Alle færdigpakkede fødevarer skal være mærket med oplysninger om de tilsætningsstoffer, de indeholder. Der skal oplyses dels om kategori (f.eks. konserveringsmiddel el. farvestof) dels om navnet eller EF-nummeret.
    Butikker som f.eks. bagerforretninger, der sælger færdigindpakkede levnedsmidler, som er produceret i forretningen, kan undlade at sætte en deklaration på; men man kan forlange at få mundtlig oplysning om evt. tilsætningsstoffer. 
    Levnedsmiddelstyrelsen udgiver en liste over de i Danmark tilladte teknologiske tilsætningsstoffer (positivlisten). Listen henvender sig til såvel forbrugere som kontrolmyndigheder og levnedsmiddelindustrien og indeholder også oplysning om, i hvilke mængder de forskellige stoffer må tilsættes. Stoffer optages kun i positivlisten, hvis Levnedsmiddelstyrelsen godkender producentens  begrundelse for, at tilsætningsstoffet er nødvendigt og langvarige undersøgelser viser, at stoffet ikke har skadelige virkninger på den menneskelige organisme.

For helt at undgå diverse tilsætningsstoffer og tvivl omkring evt. indhold af svineprodukter, er det selvfølgelig bedst at holde sig til fødevarer, man selv har fremstillet af friske råvarer. Men ikke alle har tid og kræfter til at gennemføre dette, selv om viljen er til stede. Og hvem har ikke været 'offer' for små plageånder, for hvem en ispind eller en softice er det eneste saliggørende under en bytur i sommervarmen.
    Generelt kan siges, at muslimer bør holde sig fra produkter, der indeholder alkohol (kan findes i fyldte chokolader og kager), gelatine (kan findes i slik, desserter, kager og smøreost) samt uspecificerede animalske fedtstoffer. En forespørgsel hos producenten kan klarlægge, hvilken slags fedt, der er tale om. Produkter med marinolie (f.eks. sildeolie) eller oksetalg er der selvsagt ikke nogen grund til at gå udenom.

OBS.: Når et produkt kaldes vegetabilsk, gælder det kun SELVE produktet. Det er ingen garanti for, at et evt. tilsætningsstof ikke er af animalsk oprindelse.

Jeg vil i denne artikel - ud over at give en kort beskrivelse af de forskellige grupper af tilsætningsstoffer og deres anvendelse - begrænse mig til en vurdering af, om de i DK tilladte E-numre for muslimer må betegnes som halal (tilladt) eller haram (forbudt) på grund af indhold af svineprodukter el. alkohol.  

Tilsætningsstoffer kan groft inddeles i følgende grupper:

FARVESTOFFER
Farvestoffer er nok de mest udskældte tilsætningsstoffer, fordi nogle af dem er allergifremkaldende og må betegnes som komplet unødvendige. Grøn sodavand, lilla vingummi og farvestrålende bolsjer er udelukkende skabt som lokkemad for at skille produktet ud fra andre ved at lade farven skabe varen og således øge sortimentet.
    Farvestoffer kan findes i is, slik, desserter, kager, sodavand, mayonnaise, salater, ketchup, ost, osteskorpe, vitamin- og mineraltabletter m.m.

Farvestoffer har numrene E 100 - E 199. INGEN af disse stoffer indeholder svineprodukter.

KONSERVERINGSMIDLER
For at forhindre, at bakterier, mug og gærsvampe gør maden uspiselig og/eller giftig, kan man f.eks. anbringe den i køleskab eller fryser. Visse frugter kan sol- el. ovntørres. Man kan også tilsætte maden forskellige stoffer, der øger holdbarheden. Sukker og salt har i århundreder været brugt som konserveringsmidler. Frugt kan henkoges/syltes ved tilsætning af sukker. Kød og fisk kan saltes og tørres. Man kan også tilsætte mindre mængder af forskellige stoffer, som virker konserverende.
    Konserveringsmidler kan findes i slik, kager, brød, saft, sodavand, mayonnaise, pølser, salater, fiske­halvkonserves, ost, margarine, tørrede frugter m.m.

Konserveringsmidler har numrene E 200 - E 299. INGEN af disse stoffer indeholder svineprodukter.

ANTIOXIDANTER
Når olie og fedt bliver harskt, skyldes det luftens ilt, der danner ildelugtende og ildesmagende stoffer, der gør maden både utiltalende, uspiselig og muligvis sundhedsfarlig.
    Når man skræller et æble, river en gulerod eller skærer en avokadofrugt over, vil der efter et stykke tid ske en misfarvning. Det skyldes luftens ilt, og antioxidanter vil kunne hæmme denne virkning. Det er et gammelt husråd at komme lidt citronsaft på den skårne/revne frugt. Derved benytter man citronsaftens indhold af ascorbinsyre, der virker som en antioxidant.
    Antioxidanter kan findes i slik, kager, desserter, morgenmadsprodukter, ketchup, salater, olie, mayonnaise, margarine, fedt m.m.

Antioxidanter har numrene E 300 til E 399. INGEN af disse stoffer indeholder svineprodukter.

KONSISTENSMIDLER
Fortyknings- og geleringsmidler, modificeret stivelse, emulgatorer og stabilisatorer er alle konsistensmidler.
    Fortykningsmidler er stoffer, som binder væske, så varen bliver tyktflydende. F.eks. bruges hvedemel eller kartoffelmel til at jævne sovs, og geleringsmidlet pektin anvendes til at stivne marmelade og gele.
    Modificerede stivelser anvendes i mange levnedsmidler, fordi de kan tåle temperaturændringer uden at miste evnen til at binde væske.
    Emulgatorer anvendes, når fedt og vand skal blandes, f.eks. ved fremstilling af mayonnaise. Hjemme bruger man æggeblomme; men i industrien anvender man også lecithin (E 322) fra sojabønner, æggeblommer eller jordnødder.
    Stabilisatorer anvendes, når konsistensen ikke må ændre sig. En stabilisator kan forhindre, at mayonnaise og margarine skiller eller at f.eks. kakaomælk ikke så let får bundfald.
    Konsistensmidler kan findes i is, slik, chokolade, kager, desserter, brød, sodavand, mayonnaise, ketchup, sennep, marmelade, salater, ost, fiskeprodukter, frugt- og grøntkonserves, kødprodukter, kryddersaucer, børnemad på glas, margarine m.m.

Konsistensmidler har numrene E 400 til E 499.
E 400 til E 421 indeholder IKKE svineprodukter.
E 440, E 442, E 450 a+b+c, E 460, E 461 og E 463 til E 466 indeholder IKKE svineprodukter.

OBS.: Mht. E 422, E 432 til E 436, E 470 til E 477, E 479, E 481, E 482, E 491, E 492, E 494 og E 495 er det alene producenten eller en evt. dansk importør, der kan give oplysning om stoffernes evt. indhold af svineprodukter.

SYRER, BASER, SALTE
Syrer smager surt og er det modsatte af baser. Syrer og baser neutraliserer hinanden og danner salte. Stofferne bruges for at regulere surhedsgraden i levnedsmidler. Nogle stoffer i denne gruppe bruges som hævemidler: Natron (E 500), potaske (E 501) og hjortetakssalt (E 503).
    Kan findes i slik, brød, kager, sodavand, marmelade, kakao- og chokoladeprodukter, salater, mayonnaise, margarine, ost m.m.

Stofferne i denne gruppe har bl.a. numrene E 500 til E 530 og indeholder IKKE svineprodukter.

ANTIKLUMPNINGSMIDLER
Antiklumpningsmidler anvendes for at få pulvere o. lign. til ikke at klumpe sammen.   
    Antiklumpningsmidler har bl.a. numrene E 535 til E 573 og findes i slik, brød, mælkepulver, pulversupper, buddingpulver, tørrede frugter, salt m.m.

OBS.: Mht. E 570 til E 573 er det alene producenten eller en evt. dansk importør, der kan give oplysning om stoffernes oprindelse.

De øvrige stoffer i denne gruppe indeholder IKKE svineprodukter.

SMAGSFORSTÆRKERE
Smagsforstærkere har ikke i sig selv smag af betydning, men anvendes for at forstærke levnedsmidlets egen smag. 
    Kan findes i snacks, mayonnaise, saucer, supper, morgenmadsprodukter, færdigretter m.m.

Smagsforstærkere har numrene E 620 til E 637. INGEN af disse stoffer indeholder svineprodukter.

GELATINE
Gelatine er pr. definition et levnedsmiddel - ikke et tilsætningsstof, og har derfor intet E-nummer. Gelatine er et jævningsmiddel, der fremstilles ved udkogning af ben, huder m.m. og kan altså indeholde svineprodukter. Gelatine kan findes i slik, desserter og kager. Nogle producenter bruger dog i stedet agar (E 406), der udvindes af tang. Agar kan købes i helsekostforretninger.

OBS.: Gelatine findes i FRUGTGUMMI, VINGUMMI, HEKSEHYL, MATADOR MIX, LABRE LARVER, SKOLEKRIDT og MANGE andre slags slik.

OM ALKOHOL
Når f.eks. kager, chokolade el. is tilsættes alkohol (sherry, madeira, likør, finsprit el. champagne) fremgår det tydeligt af varedeklarationen.
    Om flere af de efterfølgende stoffer hævdes i folkemunde, at de indeholder alkohol, MEN:

E 260 (EDDIKESYRE), fremstilles enten syntetisk eller ved gæring af alkohol. Det færdige produkt - eddikesyren - indeholder dog IKKE alkohol.

E 334 (L-VINSYRE) indeholder IKKE alkohol. Det forekommer udbredt i naturen, især i vindruer, men fremstilles også som biprodukt ved vinfremstilling.

MALT fremstilles af byg, der renses, tørres, opblødes i vand, bringes til at spire, tørres og lagres. Malt indeholder således IKKE alkohol, men anvendes til fremstilling af f.eks. øl. Malt/maltekstrakt findes i bolsjer, cornflakes og andre morgenmadsprodukter. Maltwhisky og maltøl bør man derimod holde sig fra, da de indeholder alkohol.

MELASSE anvendes til spritfremstilling, men indeholder ikke i sig selv alkohol. Det er et vegetabilsk produkt, der fås ved at inddampe sukkersaft fra sukkerrør el. sukkerroer.

BAGEGÆR indeholder heller ikke alkohol (selv om den produceres af De Danske Spritfabrikker!!). Den fremstilles især af sukkerroemelasse og bruges også til fremstilling af øl, vin, finsprit m.m.

E 420 (sorbitol) og E 422 (glycerol) kaldes også sukkeralkoholer. Dette kan synes misvisende, idet de IKKE indeholder alkohol overhovedet: 
SORBITOL forekommer naturligt i mange frugter eller fremstilles ved kemisk behandling af stivelse (og er altså et rent vegetabilsk produkt). 
GLYCEROL kan fremstilles syntetisk, men er også en bestanddel af fedt (og kan altså udvindes af f.eks. svinefedt).

OBS.: LAGEREDDIKE fremstilles af gæret ren alkohol. Det færdige produkt samt div. kryddereddiker indeholder en rest alkohol på 0,1-0,3%. Også hvidvins-, rødvins- og æblecidereddike indeholder alkohol.

Det er altså de med OBS.-mærkede E-numre, vi skal være særlig opmærksom på. De indeholder nemlig glycerol el. spisefedtsyrer (f.eks. stearinsyre), som kan være fremstillet på basis af svinefedt. De kan imidlertid også fremstilles på basis af fedtstoffer fra andre dyr, fremstilles syntetisk, eller være af ren vegetabilsk oprindelse. Derfor er det nødvendigt at henvende sig direkte til producenten eller den danske importør for at få klar besked.

OBS.: Det allernemmeste er selvfølgelig helt at undgå produkter med tilsætningsstoffer, idet ikke alle producenter konsekvent bruger enten vegetabilske el. animalske tilsætningsstoffer; det kan variere efter årstid og pris.

© Aminah Tønnsen, juni 2005    

Artiklen har tidligere været bragt i ISLAM - FRED & HARMONI 3/1992 og er skrevet i samarbejde med én af Levnedsmiddelstyrelsens medarbejdere.

ARAB NEWS 15.11.1993:

SPISEREGLER - alt kan gøres kompliceret

Spørgsmål: Ofte er det svært at finde ud af, om et bestemt levnedsmiddel er tilsat svineprodukter, idet kun den kemiske betegnelse angives. Jeg har forsøgt at indhente oplysninger herom ved producenter; men mine muslimske venner har kritiseret mig stærkt herfor. Jeg skal nævne, at der f.eks. her i USA. findes brødsorter, der godt nok indeholder planteolie, men også mono- og diglycerider, der kan være fremstillet på basis af svinefedt. Hvilket råd kan De give mig?

Svar: Måtte Gud belønne Dem for, at De så samvittighedsfuldt følger islamiske forskrifter. Man må dog først tage stilling til, hvor langt man skal gå, for at finde ud af, på hvilken basis de forskellige tilsætningsstoffer i levnedsmidler er fremstillet. Når man indgående beskæftiger sig med Islam, vil man opdage, at alle lærde gang på gang henviser til, hvor let det er at følge islamiske regler. Når alt kommer til alt, siger Gud i Koranen, er Han gør det let for os - og ikke vanskeligt. Efter de lærdes opfattelse betyder det, at islamiske leveregler skal overholdes inden for fornuftige og rimelige rammer. Påbud, der tynger tilhængere af den islamiske tro, strider imod troens væsen.
    Når en muslim lever i et ikke-muslimsk land, i hvilket svineprodukter er normal spise for landets ikke-muslimske indbyggere, bør muslimen på fornuftig og rimelig vis sikre sig, at han/hun ikke spiser svineprodukter - selv om det kun drejer sig om en lille del af et bestemt levnedsmiddel.
    Når man køber færdige produkter og læser varedeklarationerne for at sikre sig, at produktet ikke indeholder svineprodukter, må det siges, at man på fornuftig vis har sikret sig, at det pågældende levnedsmiddel er tilladt. Men når man derudover prøver at finde ud af, om et evt. tilsætningsstof er fremstillet på basis af svineprodukter, går man alligevel for vidt.
    Den slags går Islam ikke ind for. Profeten har sagt os, at Israels folk gik i denne fælde, da de under enorme anstrengelser forsøgte at følge den mindste detalje og derved gjorde det enormt svært for sig selv - med det resultat, at Gud selv gjorde det endnu sværere for dem. Dette viser os, hvilken vej vi bør gå: Vi bør aldrig søge at komplicere tingene for ikke at ende i endnu større vanskeligheder.
    En anden ting er, at et forbudt stof bliver tilladt, hvis det undergår en kemisk forandring. F.eks. siger mange, at gelatine er forbudt, idet det udvindes af knogler fra dyr, der ikke er slagtet på foreskreven vis. Selv om det skulle være tilfældet, gennemgår hver eneste knogle, der bruges til fremstilling af gelatine, en kemisk proces og bliver til et nyt stof. Dette stof er fuldstændig anderledes og må derfor spises.

Litteratur:

FØDEVARESTYRELSEN: om tilsætningsstoffer
                               liste over E-numre i fødevarer
                               mad uden svinefedt

MUSLIM CONSUMER GROUP

NICOLAISEN, Ali Peter: Halal-guide - en vejledning i muslimske kostregler.
        Alif Bogforlag 1999.

Zinck, Orla og Hallas-Møller, Torben: E-nummerbogen.
        Tilsætningsstoffer i maden: Virkninger og bivirkninger.
        Aschehaug 2004.